Arrangementer

Event billede
Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, Odder
Dato: Onsdag den 2. oktober 2024
Tid:, kl. 19.30.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet

Bare trommeslager.

Musik
Luk øjnene og forestil dig en person der spiller guitar. Måske en der spiller trompet, en der spiller kontrabas eller en der spiller trommesæt.

De fleste af os vil på nuværende tidspunkt kun have dannet billeder af mænd. Det er en dybt forankret fortælling at mænd spiller instrumenter og kvinder synger, men hvorfor? Hvordan er det blevet normen i en verden hvor det er finmotorik, frem for fysisk formåen, der er udslagsgivende for ens succes som instrumentalist?

Med udgangspunkt i trommesættets historie, historien om kvinders musikalske udfoldelse gennem tiden og beretninger fra danske trommeslagere der er kvinder, vil Lotte Fink i foredraget forsøge at beskrive hvordan sådanne kulturelle normer skabes, reproduceres og forstærkes, til et punkt hvor ingen kan forklare hvorfor det er som det er. Sådan er det jo bare .

Det er ikke en fortælling om onde mænd og stakkels kvinder. Det er i højere grad en fortælling om de kulturelle normer vi ubevidst reproducerer, og hvad der sker når vi udfordrer dem - eksempelvis når kvinderne spiller trommer.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Egmont Højskolens Teknologi- og Kulturforening.

Vær dog opmærksom på, at man med husstandsmedlemskab max kan bestille 5 gratis billetter til medlemmer inden for samme husstand.

Læs mere om Egmont Højskolens Teknologi- & Kulturforening på:

Bliv medlem af Egmont Højskolens Teknologi- & Kulturforening på:

Bemærk: Da vi benytter et billet system til håndtering af vores medlemskaber, vil begrebet "billet" fremgå mange steder. Når du køber et medlemskab til foreningen får du oplyst et billet nummer (ikke at forveksle med ordrenr.) - dette er dit MEDLEMSNR
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer