Arrangementer

Event billede
Sted: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Dato: Onsdag den 5. marts 2025
Tid:, kl. 19.30.
Pris: Entré: 340 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter x Aarhus Jazz Orchestra.

Musik
Lyrik smelter sammen med moderne orkestermusik. Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter indtager Musikhuset i selskab med Søren Ulrik Thomsen.

Sammen fremfører de et nykomponeret værk med udgangspunkt i forfatterens anmelderroste tekstsamling En hårnål klemt inde bag panelet.

Tid, som forsvinder bagud og tid, som flygter fremover. Det kredser teksterne om i Søren Ulrik Thomsens tekstsamling En hårnål klemt inde bag panelet, der præsenterer læseren for rå og rørende erindringsglimt og kommentarer til alverdens aspekter af det levede liv - og døden, der lurer i horisonten.

Bogen udkom i 2016 og er trykt i sit 10. oplag. Nu har bogen dannet udgangspunkt for et nyt musikalsk værk under samme titel - et værk komponeret af Mikkel Borrisholt Grevsen til Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter med Søren Ulrik Thomsen selv som oplæser.

Musikken sammensmelter prosaoplæsning med improvisation og moderne orkestermusik, og kombinerer form- og tonesprog fra den klassiske musik med den rytmiske. Med forfatterens egne udvalgte passager skabes et dynamisk lydlandskab, hvor lytteren drages ind i en verden fuld af sansninger, stemninger og refleksioner fra eftertiden.

Det er tekster og musik om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny.

Medvirkende
Oplæsning: Søren Ulrik Thomsen
Musik: Det Glemte Kvarter
Musik: Aarhus Jazz Orchestra
Dirigent: Jan Lynggaard Sørensen
Komponist: Mikkel Borrisholt Grevsen
Arrangementer: Christian Balvig/Mikkel Borrisholt Grevsen
Noder: Christian Balvig
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer