Arrangementer

Event billede
Sted: Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Dato: Fredag den 14. marts 2025
Tid:, kl. 20.
Pris: Entré: 340 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Hymns from Nineveh.

Musik
Eksklusiv koncert med Hymns from Nineveh. En af Danmarks bedste sangere og sangskrivere er tilbage med nye sange og giver sjælden bandkoncert i Musikhuset.

Siden debutalbummet i 2011, som blev kåret til Årets Album i GAFFA, har Hymns from Nineveh begejstret anmeldere og vundet publikums hjerter. Efter fire engelsksprogede albums, inkl. kæmpehittet A Kid on the Beach , skiftede ildsjælen bag projektet, Jonas H. Petersen, til dansk med de to coronanedlukningsalbums Sindets Asyl og Julekassen , der indeholdt sensible, eksistentielle pophits som Stop Loss , Kastanjer og Stråle-Tåre-Dråbe .

Stærkere tilbage

Nu er Jonas H. Petersen tilbage med nye, stærke sange, skrevet under en længerevarende sygemelding med depression sidste år - sange, han selv havde brug for at høre, og som derfor lyser af tro, håb og kærlighed.
Til efteråret udkommer de på det syvende album, Parabler , hvorfra foreløbig to singler, Inter Flora og De Levende , er udkommet.

Eksklusive koncerter

Sidst Jonas samlede hele bandet var til Hymns from Ninevehs 10-års jubilæumskoncert i Store Vega i 2021, hvor de efterlod publikum i frydefuld ekstase. Nu samles de igen og folder de komplekse lag i sangene fra Parabler samt håndplukkede perler fra bagkataloget ud.

Du kan forvente livsbekræftende sange af høj kaliber og nærvær af den gåsehudsfremkaldende slags, når Jonas H. Petersen går på scenen sammen med sit eminente orkester
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer