Arrangementer

Event billede
Arrangeret af: Jazzselskabet Aarhus
Sted: Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, Aarhus C
Dato: Onsdag den 9. oktober 2024
Tid:, kl. 19.30-21.30.
Pris: Entré: 150 kr (ikke-medlemmer) / 120 kr (medlemmer) / 60 kr (studerende) Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Dominique + Jesper Hedegaard - Sound of Brasil (DK/BR).

Musik
Dominique er en gudsbenådet sangerinde fra sambaens og bossa novaens land, som er født og opvokset i Salvador i staten Bahia - kendt som sambaens arnested.

Hun er en fortryllende stjerne med brasiliansk swing, der bringer en ny og ungdommelig lyd, som er hendes egen. Hun er blevet sammenlignet med den store sangerinde Elis Regina. Repertoiret byder på sange af Tom Jobim, Dorival Caymmi, Ivan Lins og Djavan samt egne kompositioner. Det vil sige, at publikum kan forvente kendte bossa nova-numre, sambaer, intime ballader, uventede brasilianske sange samt instrumentale kompositioner med vokal.

Sammen med Dominique optræder den internationalt anerkendte pianist og banebryder, Jesper Hedegaard, samt to fremragende brasilianske musikere, Rômulo Duarte og Ale Damasceno, som har spillet med de største artister i Brasilien. I tillæg medvirker den danske solist Alexander Kraglund, som har modtaget stor anerkendelse for sin tilgang til brasiliansk musik. Jesper Hedegaard har viet sit liv til den brasilianske musiktradition. I 12 år har han boet som udøvende pianist i Brasilien, hvor han bl.a. vandt prisen Troféu Caymmi i Salvador i staten Bahia for bedste gruppe. Samlet set har i mere end fire årtier spillet brasiliansk instrumentalmusik, og siden 1976 har han bragt over 100 brasilianske musikere og artister til Danmark.

Dominique (vokal), Alexander Kraglund (violin, bratsch, vokal og mundharpe), Jesper Hedegaard (klaver), Rômulo Duarte (bas) og Ale Damasceno (trommer)
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer