Arrangementer

Event billede
Sted: Plejerskebygning, Annebergparken 48, Nykøbing Sj
Dato: Mandag den 14. oktober 2024
Tid:, 16:00-17:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

MINEFELTET - en musikalsk talk om kunstnerliv dengang.

Musik
Træd ind i mørket og ind i bohêmernes værtshusverden omkring Nikolaj Plads i 20'erne og 30'erne, en verden der også strakte sig ud til bjergene i Odsherred og en kunstnerkoloni in spe.

Kunst. Teater. Musik. For en enkelt omgang vender kunsthistoriker og tidligere museumsinspektør på Odsherred Kunstmuseum Jesper Sejdner Knudsen, skuespiller og tidligere leder af Odsherred Teater Simon Vagn Jensen og musiker og tidligere leder af kulturhusene i Odsherred Niels Bugge tilbage til Odsherred. Det gør de denne gang med et udvidet blik på kunstnerliv og kunstnerskæbner i by og på land. Og det gør de som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET mandag den 14. oktober kl. 16-17.30 i Plejerskebygningen, Annebergparken 48B.

I en kalejdoskopisk sammenstilling af musik, sange og tekster, inspireret af antologien MINEFELTET - BOHÊMERNES KØBENHAVN (1969), følger vi i 1920'erne og 30'erne forfatteres og billedkunstneres spektakulære færden rundt i minefeltet, værtshuskvarteret omkring Nikolaj Kirke og Café Nick i København, samt bjergene i Odsherred. Vi møder bl.a. Birthe Bovin, Kaj Ejstrup, Karl Bovin, Tom Kristensen, Jens August Schade, Sigfred Pedersen og mange flere.

Kom og hils på Simon, Jesper og Niels, og oplev en spændende fortælling om kunstnerliv dengang...

Der er plads til 50 i salen. Billetter koster 75 kr. og kan købes via billetlinket til Place2Book. Vær med!

Fortællingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 14. - 18. oktober.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Nordea-fonden, Dragsholm Sparekasse, Spar Nord Fonden og Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje.

www.fortaellingernestid.dk
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer