Arrangementer

Event billede
Sted: Hals Bibliotek, Østergade 2A, Hals
Dato: Torsdag den 24. oktober 2024
Tid:, kl. 19-21.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside

Foredrag med Erik Leth og Michael Kortbek: I krig for Danmark.

Teater
Mød Wing chefsergent Erik Leth og tidligere oversergent Michael Kortbek til en aften fyldt med stærke fortællinger og unikke indblik i livet som udsendt soldat.

Erik Leth og Michael Kortbek er begge erfarne soldater med mange militære operationer i bagagen. I et rørende og spændende foredrag fortæller de om livet som udsendte soldater.

De kommer både ind på nogle af deres operationer med EH 101 og Fennec-helikopteren og fortæller om de mentale udfordringer udstationeringerne giver, og hvordan det påvirker familien derhjemme, når en af deres kære er i krig.

Michael Kortbek fortæller desuden om det dramatiske helikopterstyrt, han mirakuløst overlevede, og de psykiske, fysiske og private omkostninger, der fulgte i kølvandet på ulykken.

Foredraget krydres med billeder og videoer fra missionerne. Der vil også være mulighed for at se nærmere på den militære udrustning.

Fokus på udsendte danskere

I løbet af de seneste tre årtier er cirka 40.000 danske mænd og kvinder trukket i uniformen og har sat livet på spil for at bevare fred, skabe demokratier og hjælpe civilbefolkningen rundt om i verden.

Med kampagnen "I krig for Danmark" zoomer bibliotekerne, sammen med bl.a. DR og Danske Veteraner, ind på menneskene bag vores forsvar - soldaterne og deres familier. Hvordan føles det at rejse ud for at gøre en forskel? Hvilke tanker opstår ved frontlinjen? Og hvilke konsekvenser har en udsendelse for den enkelte soldat, deres familie og nære venner?

Ikke siden Anden Verdenskrig er krig rykket så tæt på vores grænser og blevet så stor en del af nyhedsbilledet i Danmark
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer