Arrangementer

Event billede
Sted: Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, Odense C
Dato: Mandag den 14. til fredag den 18. oktober 2024
Tid:, 10:45 & 13.15.
Pris: Entré: 0-140 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside

Skuespil med Koblingerne og lokomotivmester Busse.

Teater
I efterårsferien er der igen udfordringer, som Koblingerne skal løse. Denne gang er det lokomotivmester Busse, der har brug for Koblingernes hjælp. Se den sjove forestilling "Koblingerne og trillefløjten".

I forestillingen "Koblingerne og Trillefløjten" mister Busse sin fløjte, som er nødvendig for at sætte de seks lokomotivvenner, Koblingerne, i gang med dagens opgaver. Men Molly synes, det er frygteligt kedeligt at lede efter fløjten, så hun vil hellere hvile sig lidt. Molly falder i søvn og drømmer om fløjten, mens Busse leder højt og lavt. I drømmen forvandles Koblingerne til nye versioner af dem selv. Da Molly vågner, husker hun præcis, hvor fløjten er, og det viser sig, at drømmen måske ikke kun var fantasi.

Med en blanding af humor, magi og finurlige begivenheder stilles spørgsmålet: Hvad er virkelighed, og hvad er drøm?

Fortællingen er inspireret af Mester Jakel og hans eventyr og byder på sjove og lærerige oplevelser undervejs.

Du kan også danse med Lokomotivmester Busse, som har fået sin helt egen sang - Busses Rap. Mens sangen spiller, viser Busse sine seje danse-moves, og du kan danse med. Kom og dans med Busse hver dag fra mandag til fredag i efterårsferien kl. 11.30.

Program
  • Se skuespillet Koblingerne og trillefløjten fra den 14.-18. oktober
  • Der er to daglige forestillinger kl. 10.45 og 13.15
  • Forestillingen varer ca. 20 minutter
  • Dans med Busse til Busses Rap kl. 11.30 fra den 14.-18. oktober


Alle aktiviteter på museet er gratis, når entréen er betalt
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer