Arrangementer

Yderligere information: Hjemmeside

Hagenskov omtales første gang i 1251, da kong Abel på Hagenskov underskrev et dokument, der gav borgerne i Fåborg toldfrihed. Hagenskov omtales igen i 1259, da kong Kristoffer d. I efter en strid med ærkebiskop Jacob Erlandsen fængsler denne på Hagenskov. I 1396 lykkes det dronning Margrethe d. I at tilbagekøbe Hagenskov fra de holstenske grever, og Hagenskov er herefter kongeligt len i næsten 300 år. Det oprindelige Hagenskov var en en fire-fløjet middelalderborg i 2 stokværk. Borgen var ca. 100 meter på den ene led og ca. 70 m på den anden led, og den regnedes for en af de stærkeste borge i landet.

I 1741 bræn- der den gamle middelalderborg ned til grunden. Von Dewitz bygger en midlertidig hovedbygning, som kan ses som en rød bindingsværksgård beliggende skråt over for den nuværende hovedbygning. Godset købes nogle år senere af storkøbmanden Niels Ryberg, og han bygger i 1770-erne den nuværende hovedbygning i nyklassisistisk stil. Den regnes for ét af de smukkeste bygningsværker fra denne periode. Niels Ryberg var en af de første godsejere, der gav bønderne fri. Han startede det første jordmodervæsen, og han interesserede sig for såvel skole som kirke og satte også på disse områder sit præg på egnen.

I 1962 sørgede godsets ejer, Preben Caroc Schall Holberg, for, at hovedbygningen blev §12-fredet (Nationalt mindesmærke) og fik samtidig ved kongelig bevilling lov til at ændre navnet tilbage til det oprindelige, Hagenskov. Få år senere sørgede han for, at hele godset med såvel park som landbrugsjord blev fredet. Det var noget dengang helt ukendt, men ideen var at bevare hele herregårdsmiljøet for eftertiden. I 1977 solgte han Hagenskov til sin datter, Britta Caroc Schall Holberg.