Arrangementer

Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
26/6 2024
Skagens Museum
Brøndumsvej 4
9990 Skagen
Tlf: 98 44 64 44
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 57.7245, Lon 10.5972
Åbent: Se hjemmeside
Entré: 125 kr.

Den 20. oktober 1908 blev Skagens Museum stiftet. Det skete i spisesalen på Brøndums Hotel, hvor Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen samt hotelejer Degn Brøndum og apoteker Victor Chr. Klæbel skrev de første linjer i historien om det museum, der i dag rummer verdens største samling af værker af skagensmalerne. Skagensmalerne og Skagens Museum Kunstnerkolonien i Skagen blev grundlagt, da en ung Holger Drachmann besøgte det lille fiskersamfund for første gang i 1872. I årene efter fulgte en gruppe af unge kunstnere, der alle kendte hinanden fra kunstakademiet i København. På den måde opstod efterhånden en af Skandinaviens mest kendte og anerkendte kunstnerkolonier med navne som Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Holger Drachmann, Carl Locher, Thorvald Bindesbøll, Ulrik Plesner, Christian Krohg og Oscar Björck. Skagens Museum blev bygget i Brøndum Hotels gamle have. Her ligger stadig de to fredede bygninger, Havehuset, hvor Michael og Anna Ancher boede de første år af deres ægteskab, samt et gamle korntørringsmagasin, som P.S. Krøyer brugte som atelier. Da museumsbygningen stod færdig i 1928 bestod samlingen af 325 værker. Gennem årene, og ikke mindst efter fusionen med Michael og Anna Anchers Hus og Drachmanns Hus i slutningen af 2014, er den fælles samling nu vokset til næsten 9000 værker