Den 2. november ændres færdselsforholdene omkring byggepladsen af Borgerhuset af sikkerhedsmæssige årsager som følge af jordkørsel og elementmontage.
Der er samtidig gennemført en række tiltag for at forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter omkring byggepladsen. Cyklister og gående søges holdt længere væk fra byggepladshegnet ved udkørslen for at forbedre chaufførernes udsyn. Det betyder, at gående og cyklister, mellem rådhuspladsen og Aage Knudsens Strøg, skal gå langs Viften, før de kan krydse Gunnekær.
Rådhusstien genåbnes primo december. På det tidspunkt får gående og cyklister igen adgang til den eksisterende stiforbindelse mellem Rådhusplænen og rådhuspladsen.
De ændrede byggepladsforhold forventes at have samme udformning frem til omkring 1. november 2027.
