Den 22. august åbner Hovedstadens Letbane i fuld længde med 17 nye stationer. I Rødovre bliver det markeret med gratis kaffe og kage på Rødovre Nord Station kl. 9.30-11.
Herefter er der fest i området omkring Gladsaxe Rådhus fra kl. 11-16.30, hvor du blandt andet kan opleve koncerter med Peter Sommer, Sanne Salomonsen og Tessa.
Det er gratis at rejse med både Letbanen og bus 300S på åbningsdagen, så tag turen med Letbanen. Måske er du heldig at opleve ballonartister, ansigtsmalere, tryllekunstnere eller andre underholdende indslag undervejs.
Læs mere om programmet og den underholdning, du vil kunne opleve på strækningen: letbane.dk/aabning.
