Efter et årti med markant befolkningsvækst sætter Rødovre Kommune en ny retning for byens udvikling. Allerede vedtagne byudviklingsprojekter fra 1990’erne skal færdiggøres, men kommunen vil ikke sætte nye projekter i gang. Det fremgår af Kommuneplan 2026, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. august.
Rødovre har gennem de seneste ti år budt velkommen til omkring 10.000 nye borgere. Nye kvarterer er kommet til, og kommunen har investeret i blandt andet skoler, dagtilbud og andre velfærdstilbud. Det har man gjort, fordi Rødovre i 1990’erne stod med en skæv befolkningsudvikling og et presset økonomisk grundlag. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor dengang at igangsætte arbejdet med at omdanne en række erhvervsområder til boligområder for at få flere borgere og et bredere skattegrundlag, som kunne være med til at finansiere et højt velfærdsniveau.
Det har sat tydelige spor i byen med blandt andet Irmabyen, SPF-grunden, Rødovre Port og udviklingen af Bykernen er efterfølgende skudt frem på baggrund af de beslutninger, der blev taget den gang. Kommuneplanen 2026 afslutter nu den lange byudviklingsproces.
Kommuneplanens politiske signal er klart: Rødovre skal ikke fortsætte med at udlægge nye områder til boligbyggeri. Nu skal kommunen godt i mål med den udvikling og de projekter, der allerede er besluttet. Topprioriteten er kvaliteten i den by, som borgere og virksomheder møder i hverdagen, lyder det fra borgmester Britt Jensen.
”Beslutningen dengang om at udvikle Rødovre blev truffet for at sikre et stærkere økonomisk grundlag for vores velfærd. Det var en rigtig og vigtig beslutning. Vi er nu nået ved vejs ende med den byudvikling og vi skal ikke sætte gang i nye byudviklingsprojekter. Vi skal færdiggøre det, der allerede er besluttet, og bruge kræfterne fremover på vores velfærd, de grønne områder og på at gøre den eksisterende by endnu bedre”, siger Britt Jensen.
Allerede besluttede projekter bliver færdiggjort
Beslutningen betyder ikke, at befolkningstallet stopper med at vokse fra den ene dag til den anden. De store byudviklingsområder i Parkbyen og Gartnerbyen samt Korsdalsparken syd for Irmabyen skal færdiggøres. Det vil i de kommende år give flere boliger og borgere – og dermed også flere børn og et fortsat behov for skoler, dagtilbud og andre kommunale tilbud.
Kommuneplanen åbner derimod ikke for nye store byudviklingsområder. Fokus flyttes fra yderligere udbygning til at passe på og udvikle det Rødovre, der allerede er.
”Når en by vokser, kan det mærkes. Der kommer mere pres på vejene, de grønne områder og vores velfærdstilbud. Derfor er det ansvarligt at sætte en grænse nu. Rødovre skal fortsat være en grøn og tryg kommune med plads til hverdagslivet og de fællesskaber, som gør vores by til noget særligt”, siger Britt Jensen.
Mere plads til natur og eksisterende bykvaliteter
Kommuneplan 2026 skal være med til at fastholde Rødovres åbne og grønne præg og forhindre spredt og uplanlagt boligudbygning.
Planen indeholder blandt andet en ny retningslinje om bynatur med det såkaldte 3-30-300-princip som strategisk pejlemærke: Kommunen vil arbejde for, at borgerne kan se mindst tre træer fra deres bolig, at mindst 30 procent af kommunens areal er dækket af trækroner, og at ingen borgere har længere end 300 meter til en park eller et grønt område.
Samtidig er udpegningen af bevaringsværdige bygninger blevet opdateret. Rammerne langs blandt andet Rødovrevej justeres, så eksisterende erhvervsområder ikke gradvist bliver omdannet til rene boligområder.