Undgå fodring af rotter

06-11-2026

Vi er gået ind i efteråret, og det betyder nedfaldsfrugter, som giver fugleliv i haven. Desværre tiltrækker det også rotter, som hurtigt vil finde ud af, at der er en alternativ fødekilde, som de kan benytte sig af.

Undgå at have nedfaldsfrugt, madrester, fugle- eller dyrefoder liggende direkte på jorden. Læg i stedet et par stykker nedfaldsfrugt på foderbrættet.

Husk samtidig at rotter er gode til at klatre, og foderbrættet skal derfor være bredt og pælen i et glat materiale, så rotter vil have svært ved at kravle op ad pælen.

På private ejendomme har du som grundejer pligt til at sikre mod rotter og holde rent, så rotternes levemuligheder begrænses.

Find information om rotter og rottesikring

Husk, at du har pligt til at anmelde rotter til kommunen. Du kan anmelde rotter døgnet rundt eller ved at ringe til Teknisk Forvaltning i åbningstiden på 36 37 70 00.