Hverdagsrehabilitering

Vi støtter dig i at vedligeholde dine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, så du kan klare mest muligt selv i hverdagen.

Et af Dagcentrets mål er, at støtte den enkelte borger i at vedligeholde funktionsniveauet i dagligdags rutiner og gøremål, der kan relateres til borgernes nærmiljø. Dette set ud fra fysiske, psykiske og sociale perspektiver.

Vi ser det som vigtigt, at borgerne støttes i, at kunne klare sig længst muligt i eget hjem. Derfor støtter vi den enkelte borger i, at deltage så aktivt som muligt i de forskellige aktiviteter som Dagcentret tilbyder. Det kan være at træne sin gangfunktion i den daglige træning, hjælpe med at dække bord, bage eller lave mad, deltage i den fælles dialog, eller stimulerer sanserne i centrets Snoezelenrum (sanserum).

Hverdagsrehabiliteringen ses endvidere som en naturlig overgang fra f.eks. et genoptræningsforløb til den vedligeholdende træning i Dagcentret. Vi hjælper borgeren i at holde fast i de øvelser eller øvelses programmer, som er startet op fra genoptræningen.

Kontakt os

Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000