Tandplejens tilbud til tandregulering

Hvis dit barn har brug for at få rettet sine tænder, kan specialtandlægen tilbyde tandregulering.

Tandstillingsfejl kan på kortere eller længere sigt risikere at give skader. Tandlægen vurderer i samarbejde med specialtandlægen løbende alle børn og unges tandstilling, således at tandstillingsfejl kan blive behandlet.

Den kommunale tandpleje tilbyder ikke tandregulering på kosmetisk indikation.

Hvis specialtandlægen vurderer, at jeres barn har behov for tandregulering, vil I sammen med barnet blive indkaldt til en samtale på tandreguleringsklinikken.

Akut nødbehandling

Akut tandreguleringsbehandling gælder kun for bøjler, der stikker og laver sår.

Inden du ringer, prøv selv at afhjælpe problemet hvis muligt .

  • Hvis en bueende stikker eller laver sår på kind eller læbe, så prøv selv at afhjælpe det evt. ved at klippe bueenden af.
  • Hvis du går med fast apparatur og en bracket (en lås) går af, skal du kun henvende dig, hvis det er til stor gene for dig.
  • Hvis tråden på indersiden af dine fortænder gå løs, skal du kontakte specialtandlæge, for at få det sat på igen. Se liste over behandlere her: https://fsonet.dk/ vælg fane: privat praksis
  • Hvis du går med Herbst og den går løs, skal du kontakte  specialtandlæge (se ovenfor), for at få det sat på igen.
  • Hvis du går med en ganebøjle og en lille hjørne knækker og giver et skarpt kant, kan du godt glatte den af ved hjælp af en neglefil.

Bøjler

Inden du får din bøjle tager vi aftryk af dine tænder, vi tager røntgenbilleder og almindelige fotos af dine tænder og dit ansigt. Materialet skal bruges til at finde ud af, hvilken type bøjle, der er bedst for dig.

Ved næste besøg vil du få fortalt, hvilken type bøjle du skal have. Her er det vigtigt, at dine forældre er med.

Hvilken bøjle?

Vi tilbyder altid den bøjle, som er bedst for netop dine tænder.

Neden for kan du læse om forskellige slags bøjler.

Fast bøjle bruges blandt andet, når der er brug for at rykke tænderne i forhold til hinanden, for at få det rigtige bid og/eller skabe plads til alle tænder.

Den faste bøjle sidder med specielle elastikker på små ”knapper”, der er sat fast på tænderne.

Aftagelige bøjler bruges for eksempel til at rette kæbestillingen ved for smal gane eller overbid.

Det er nødvendigt at tage et aftryk af dine tænder for at lave en løs bøjle. Aftrykket bruges til at støbe en gipsmodel, som bøjlen laves på. 

Ekspansionsplade

Ekspansionspladen er en bøjle, der bruges til at rette krydsbid ved for smal gane.

Bøjlen bruges hele tiden. For at udvide ganen, skal man skrue med en lille ”nøgle” 1 - 2 gange om ugen.

Aktivator

Aktivator er en bøjle, der blandt andet bruges til behandling af overbid.

Bøjlen bruges hver nat og minimum 2 – 4 timer hver dag.

Venteliste

Dit barn/du er tidligere blevet set af Tandplejens specialtandlæge for en vurdering af tandstillingen og evt. behov for tandreguleringsbehandling.
I blev på daværende tidspunkt informeret om, at jeres barn vil blive indkaldt på Tandreguleringsklinikken for at få lavet analysemateriale (røntgenbilleder, fotos og modeller af tænderne) og dernæst blive inviteret til en samtale sammen med dit barn, hvor en status på tandstillingen og tilbud om behandling præsenteres og gennemgås.
Dit barn er ikke glemt og skal nok få sin behandling, men vi har desværre en venteliste, som er blevet yderligere forlænget grundet Covid-19 situationen.
Nogle patienter haster mere end andre i forhold til problemet med tandstillingen og igangsættelsen af behandling, så derfor sker der løbende en prioritering.

Vi beklager ventetiden, vi gør, hvad vi kan for at nedbringe den.

Vi vil gøre opmærksom på muligheden for ’frit valg af tandpleje’ som gælder det samlede tandplejetilbud. Kommunalt tilskud til tandreguleringsbehandling ydes på baggrund af den pris, som kommunen selv kan udføre den pågældende behandling for, der vil derfor oftest være en egenbetaling. Tilknytning til denne ordning kræver der laves en kontrkt. Kontakt venligst tandplejen for mere info. 

Hvis du har fast bøjle

Hvis du har en fast bøjle, er det ekstra vigtigt, at tænderne børstes grundigt.

Vi anbefaler tandbørstning med fluor tandpasta to gange dagligt, og at du ellers følge de instruktioner, vi giver dig.

Kan du ikke holde tænderne rene, når bøjlen er kommet på, er vi nødt til at stoppe tandreguleringen, da der ellers kan komme skader på tænder og tandkød.

Hver gang du er på Tandreguleringsklinikken, tjekker vi om tænderne er børstet rene. 

Hvis du har løs bøjle

Det er vigtigt, at du passer godt på din bøjle, da den let går i stykker og er dyr at fremstille. 

Bøjlen skal derfor altid opbevares i den æske du fik med, når du ikke har den i munden. Hvis du er uheldig, og din bøjle alligevel går i stykker, kan vores tekniker måske reparere den med det samme, hvis du hurtigst muligt kontakter Tandreguleringsklinikken.

Hvis noget går løs på bøjlen uden for Tandplejens åbningstid:

  • Forsøg forsigtigt at fjerne de løse dele og gem dem.
  • Er ovenstående råd ikke tilstrækkelige til at løse dit problem, kan du henvende dig til Tandlægevagten eller en privat tandlæge. Vær opmærksom på, at der ved nødbehandling kun fjernes apparatur der generer. Egentlig reparation foretages, når Tandplejen åbner igen.
  • Hvis tråden, som er limet på indersiden af tænderne, går løs eller falder af, kan den uden problemer vente 1-3 dage med at blive limet på igen. Du kan henvende dig til privat tandlæge.

Når du er kommet i gang med din behandling, er det vigtigt, at du møder op til de aftalte tider, eller melder afbud, hvis du bliver forhindret.

Det er vigtigt, at du er grundig med tandbørstningen, og at dine forældre støtter dig, så tænderne holdes helt rene. Ellers kan der komme huller i tænderne. 

Du skal passe godt på bøjlen, så den ikke går i stykker eller bliver væk.

Du skal være indstillet på, at du skal komme oftere til bøjletandlæge, for at få kontrolleret og justeret bøjlen. Vi kan være nødsaget til, at afbryde behandlingen, hvis ikke du overholder dine tider, ikke børster dine tænder godt nok eller hvis du gentagne gange mister eller ødelægger bøjlen.

Hvis det bliver nødvendigt, at afbryde behandlingen, vil du og dine forældre altid blive orienteret.

Kontakt os

Rødovre kommunes Tandpleje
Rødovrevej 125
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7584