Kunstværk

Carlsro skulptur - Kristian Dalgård Larsen

  • Carlsro skulptur 5
  • Carlsro skulptur
  • Carlsro skulptur 2
  • Carlsro skulptur 3
  • Carlsro skulptur 4

En seks meter højt skulptur ved parkeringspladsen foran byggeriet Carlsro. Skulpturen er udført af kunstneren Kristian Dalgård Larsen, og blev officielt indviet i august 1990 af Rødovres daværende borgermester Per Møller.

Beboerne i Carlsro søgte Statens Kunstfond om støtte til udsmykning af deres nyanlagte parkeringsplads. Statens Kunstfond gav støtte til skulpturen og dermed skrev skulpturen sig ind i historien, da det var første gang fonden gav støtte til opførelsen af en skulptur i en almennyttig boligbebyggelse.

Det var Statens Kunstfond der afgjorde hvem der skulle udføre skulpturen og kunstneren fik frie hænder til udseendet. Da boligforeningen også skulle yde et bidrag til skulpturen blev den endelige skitse godkendt på et beboermøde.

Der var delte meninger om skulpturen blandt beboerne, nogle mente den var grim, mens andre synes at den var en flot udsmykning på pladsen. Kunstnerens egen kommentar var; ”Kunst må gerne være som sten i skoen eller et spark bagi, og jeg vil hellere møde forargelse end slet ingen reaktion. Selvfølgelig vil jeg gerne nå ud til så mange som muligt. Men folk skal ikke komme til mig og bede om en forklaring på, hvad skulpturen forestiller. Den må tale for sig selv.”

Kunstner:

Kunstner: Kristian Dahlgård Larsen
 
År: 1990
 
Placering: Carlsro foran Langhuset Tårnvej 
 
Opsat: 1990
 
Materiale: Jern, stål og emalje
 
Ejer: DAB Boligselskab
 
Størrelse: H: 600 cm. O: 930 cm
 
Kilder: Asbæk Weilbach