Rødovregaard er den sidste store gård fra den gamle landsby og har en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage. Læs om gårdens spændende fortid og udviklingen fra landbrug til det kultur- og foreningshus, vi kender i dag.
Fra Landbrug til foreningshus
Rødovregaards historie gennem tiden

Ejer, Niels Christian Sørensen, med sine søstre og mor Margrethe, 1917. Fra Rødovre arkiv
Rødovregaards historie
Rødovregaard er den sidste store gård, der er tilbage af den gamle landsby.
Gården har tilhørt samme slægt i næsten 200 år. Siden 1770 har fire generationer af familien Sørensen siddet på ejendommen, matrikel nr. 5, hvis jorde strakte sig fra Roskildevej i syd, til den nuværende Rødovre Parkvej i nord, mellem Rødovrevej og Højnæsvej.
Den sidste bonde på Rødovregaard var Niels Christian Sørensen, sognerådsformand 1918 - 21. Han købte gården af sin far i 1907, og drev den til sin død i 1961, 90 år gammel.
Det meste af jorden var solgt fra, udstykket og bebygget, da kommunen i 1967 købte gården af Else Sørensen. Den 1. marts 1976 overtog kommunen også brugsretten, og efter en længere debat besluttede kommunalbestyrelsen at sætte bygningerne i stand og indrette gården til noget helt andet end landbrug.
Gården skulle stilles til rådighed for kommunens borgere, være et aktivitetshus med foredrag, møder koncerter, foreningsliv osv. Brugen af lokalerne har været stadig stigende, og anvendelsesmulighederne har vist sig at være utallige.
Rødovregaard set fra Rødovrevej, 1977. Foto: Christian Wichmann Matthiesen, fra Rødovre Arkiv
Historien om Rødovregaard er fra Rødovre Arkiv
Rødovregaard
Rødovregård, var i 200 år - fra 1770 til 1967 - i samme slægts besiddelse, og dens ejerrække udmærker sig ved sine få skifter. Mændene er blevet gamle på Rødovregård!
Fra 1682 til 1770
I 1682 boede Jens Jacobsen på gård nr. 12, mens matriklen af 1688 anfører Jens Jacobsen og Niels Ollufsen.
Ved rytterdistrikets oprettelse i 1718 havde Mickel Nielsen gården i fæste. Gården havde da 38 fag hus og var i god stand. I 1737 afstod Mickel Nielsen gården på grund af alderdom og Anders Jørgensen modtog den i fæste, mod at betale en indfæstning på 4 rigsdaler.
Anders Jørgensen har været en ældre mand, da han overtog gården, for allerede i 1746 afstod han den på grund af alderdom og svaghed til Lars Ibsen. Gården havde nu 30 fag hus og var i dårlig stand med kun 6 heste i besætningen og intet kvæg. Lars Ibsen, der var landsoldat, modtog den i fæste uden at betale indfæstning.
Lars Ibsen måtte gå fra gården i 1751 og den blev da overtaget af Johan Pedersen uden betaling og indfæstning. Johan Pedersen fik tingløst skøde på gården som selvejer den 11. maj 1767.
I samme slægts eje
I 1770 overdrog Johan Pedersen gården til Niels Sørensen. Dennes slægt var ejere af Rødovregaard i de følgende 200 år.
Niels Sørensen var ejer af Rødovregaard til 1824 og oplevede således de urolige år i begyndelsen af århundredet. Under krigen med englænderne udskrev disse alle kreaturerne på gården til deres brug og helt op i nyere tid påvistes en fordybning i ladegulvet, hvor man havde gravet værdigenstande ned, for at fjenden ikke skulle få fat i dem.
Yngste søn efter Niels, Søren Nielsen, overtog overtog stavsbogården i maj 1824, i enighed med de øvrige arvinger.
Af den talrige børneflok, som Niels Sørensen efterlod sig, var gårdejer Peter Nielsen i Hvidovre, døtrene Karen, der var gift med Christoffer Andersen på Hvisslinge Mark, Kirsten, der var gift med jordbruger Niels Andersen, Islevmark, Ane, der var gift med kirkesanger Jesper Mørck og Susanne, gift med Nathaniel Laybourn.
Der er således slægtskab mellem de fleste familier i det lille sogn.
Søren Nielsen, der var sognefoged, skal have været en statelig karl, der i sine unge dage som ridende ordenshåndhæver var med til at tage imod Frederik den VI, da denne vendte hjem fra Wienerkongressen. Det fortælles, at kongen på turen over Sjælland kørte så stærkt, at det kneb for følget at vinde med .
Søren Nielsen på sin røde hingst var en af de få, der kunne følge kongen. Ved Frederik VI´s ligfærd til Roskilde Domkirke var Søren Nielsen ligeledes blandt de bønder, som repræsenterede sognet.
0ktober 1870 solgte Søren Nielsen gården med 1 hartkorn på 9 tønder, 5 skæpper, 1 fjerdingskar, 1 ½ album til sin søn Anders Sørensen for 11250 rdlr. og med ophold til sig selv og sin hustru.
Anders Sørensen overdrog gården i april 1907, til sin søn Niels Chr. Sørensen for 53.000 kr. Hartkornet androg da efter et mindre bortsalg af jord 9 tønder, 5 skæpper, 2 ¼ album; men efterhånden er al jorden solgt til udstykning.
Gården har som nævnt været i den samme slægts eje i snart 200 år, men de nuværende bygninger er af nyere dato. Stuehuset er opført i 1878. På en tavle over porten er der opført et slægtsregister over gårdens ejere.
Gårdejer Niels Chr. Sørensen døde i 1961 89 år gammel, hvor han blandt andet havde været sognerådsformand i Rødovre fra 1918-1921.
Rødovregaard bliver kommunal
Rødovre Kommune købte i 1967 Rødovregaard, og efter at kommunen i 1977 også overtog brugsretten, er der gennem årene foregået et stort renoveringsarbejde og gården er nu indrettet til medborgerhus med mødelokaler, samt Heerup Museum med kunstskole og butik.