Fra den 1. januar 2021 har Rødovre Kommune indført røgfri arbejdstid. Det betyder, at ingen ansatte ryger i arbejdstiden. Initiativet er en del af kommunens indsats for at skabe et sundt arbejdsmiljø og tage ansvar for medarbejdernes sundhed.
Som arbejdsplads ønsker Rødovre Kommune at være en rollemodel for borgerne – især børn og unge – og bidrage til en røgfri opvækst.
Røgfri arealer på Skovly
For at støtte op om et sundt miljø er det ikke længere tilladt at ryge på Skovlys arealer. Dette gælder både for gæster og besøgende. Forbuddet omfatter:
- Tobak
- Tyggetobak
- Snus
- E-cigaretter
Vi opfordrer alle til at respektere denne regel.