Årsregnskab 2025

Hermed fremlægges Rødovre Kommunes årsregnskab for 2025

Forord

Regnskabet for 2025 fortæller historien om et år, hvor Rødovre Kommune har fastholdt fokus på det, der betyder mest i hverdagen for borgerne: en stærk og nær velfærd.

Kommunens største udgifter ligger – som i tidligere år – på de borgernære områder. Det gælder især børn og unge, skolerne, socialområdet og ældreområdet. Det er også her, vi i løbet af året har oplevet det største pres. Regnskabet viser derfor først og fremmest, at vi i praksis har prioriteret velfærden tæt på borgerne.

Flere børn og unge har haft behov for specialiserede tilbud i skolen, og på social- og sundhedsområdet har vi oplevet et stigende behov for både pleje, støtte og tilbud til borgere med særlige behov. Det gælder både ældre borgere og voksne med handicap eller sociale udfordringer.

Det er udviklinger, som vi ser i mange kommuner – og som også vil præge de kommende år. Derfor kræver det både ansvarlig økonomistyring og en løbende udvikling af vores velfærdstilbud, så vi kan blive ved med at levere den kvalitet og tryghed, som borgerne forventer.

Selv om serviceudgifterne på nogle områder blev højere end budgetteret, endte årets samlede resultat bedre end forventet. Det betyder, at vi både har kunnet fastholde et højt serviceniveau og samtidig styrke kommunens økonomiske fundament.

En sund økonomi er nemlig ikke et mål i sig selv – men en forudsætning for, at vi også fremover kan udvikle Rødovre og sikre gode rammer for borgernes hverdag. 

Jeg vil gerne takke kommunens medarbejdere og Kommunalbestyrelsen for det store arbejde, der ligger bag resultaterne. Og ikke mindst vil jeg takke borgerne i Rødovre. 

Det er gennem vores fælles engagement og stærke lokale fællesskab, at vi fortsat kan udvikle Rødovre som et godt sted at leve og bo.

God læselyst.

Britt Jensen
Borgmester

Kontakt os

Rødovre Rådhus
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon: 3637 7000

Tidsbestilling

Du kan bestille tid i Borgerservice her eller ved at ringe til Rødovre Kommunes kontaktcenter på telefon 36 37 70 00.

Bestil tid i Borgerservice