Det er både for dig, som bruger alkohol og/eller stoffer til fester og byture og føler, at det er blevet for meget, samt til dig, der har brugt alkohol / stoffer i længere tid og ønsker at stoppe eller reducere dit forbrug.
Er du ung?
For dig, der er mellem 15-25 år og ønsker hjælp til at nedsætte eller stoppe dit forbrug af alkohol, hash og/eller stoffer.
Om forløbet
Er MOVE noget for dig?
MOVE er et koncept for unge, som inkluderer:
- 12 individuelle samtaler med en behandler
- Behandlingsplan og målsætning
- Gavekort for fremmøde på 200 kr. ved hver anden samtale, såfremt du følger behandlingen
- Påmindelser før hver samtale
- Opfølgning på din målsætning efter hver fjerde samtale.
- Efterbehandlingsplan
MOVE er for dig som:
- oplever, at hash eller andre stoffer fylder meget i dit liv.
- ønsker at få hjælp og støtte til at nedsætte eller stoppe dit forbrug.
Hvad består MOVE af?
I MOVE tager vi udgangspunkt i dine behov, ønsker, og hvordan du trives i din hverdag. Sammen med din behandler lægger I en plan for din behandling, som hjælper dig til at begrænse eller stoppe dit rusmiddelforbrug.
Dine mål og ønsker er vigtige for behandlingen, og undervejs aftaler du og din behandler, hvilke aktiviteter og opgaver du kan lave fra gang til gang, som hjælper dig med at nå dine mål. Opgaverne er overkommelige, og det er dig, der bestemmer, hvilke mål du vil arbejde med.
Ved behandlingens afslutning efter de 12 individuelle samtaler vil du og din behandler aftale et efterbehandlingsforløb, så du har en god plan for, hvordan du kommer godt videre.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os på 36 37 93 50, hvis du har spørgsmål, ønsker at komme i behandling eller blot ønsker en uforpligtende samtale.
Du kan også sende en SMS med teksten "Alkohol" eller "Stof" til 89 000 89, så vil vi kontakte dig inden for tre hverdage.
Rådgivnings- og Behandlingscenteret
Else Sørensens Vej 1, stuen
2610 Rødovre
Tlf.: 36 37 93 50