Arbejdsfordeling - undgå afskedigelser i dårlige perioder

Arbejdsfordeling giver virksomheder mulighed for at tilpasse arbejdstiden i perioder med mindre arbejde og samtidig fastholde medarbejderne. Læs om regler, betingelser og muligheder for supplerende dagpenge, og få vejledning til, hvordan din virksomhed etablerer og anmelder en arbejdsfordeling.

Hvad er arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling giver virksomheder mulighed for at nedsætte medarbejdernes arbejdstid i perioder med lav ordretilgang, uden at afskedige dem. Medarbejdere, der er dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse, kan modtage supplerende dagpenge for den tid, de ikke arbejder.

Fordele:

  • Behold værdifulde medarbejdere på trods af lavkonjunktur.
  • Undgå afskedigelser og fasthold kompetencer i virksomheden.

Hvordan fungerer arbejdsfordeling?

Arbejdstiden kan nedsættes på følgende måder:

  • 2 hele dage pr. uge med arbejde.
  • 1 uges arbejde på fuld tid efterfulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid efterfulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid efterfulgt af 2 ugers ledighed.

Betingelser:

  • Arbejdsfordelingen skal aftales skriftligt med medarbejderne eller være en del af deres kollektive overenskomst.
  • Medarbejderne skal have en frigørelsesattest, der giver dem mulighed for at tage andet arbejde med længere arbejdstid uden varsel.
  • Virksomheden må ikke samtidig afskedige medarbejdere af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

Sådan gør du:

  • Op til 13 uger: Anmeld arbejdsfordelingen til kommunen senest samtidig med ikrafttrædelsen via blanketterne AB 292 og AB 293, som kan hentes på www.jobnet.dk.
  • Over 13 uger: Ansøg om arbejdsfordelingen via kommunen senest 4 uger inden udgangen af de første 13 uger.

Læs mere på www.rar-bm.dk

Virksomhed

Skriv sikkert

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv personfølsomt post - Rødovre Arbejdsmarkedscenter (Virk)

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Else Sørensens Vej 1, 1. sal
2610 Rødovre
Telefon: 36 37 70 60

Åbningstider

  • Mandag –onsdag: 08.30 –14.00
  • Torsdag: 08.30 – 18.00
  • Fredag: 08.30 – 14.00

Telefontid

  • Mandag – onsdag: 9.00 – 14.00
  • Torsdag: 9.00 – 18.00
  • Fredag: 9.00 – 13.00
Rekrutteringsservice

Find match

Få hjælp til rekruttering og opkvalificering

Virksomhedsservice tilbyder gratis hjælp til rekruttering af medarbejdere og rådgivning om opkvalificering. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde det rette match til din virksomhed.


Sådan kontakter du os:

Skriv til os så kontakter vi dig.
Ring til Virksomhdsservice på telefon: 3637 7395.

 

Kontakt vores virksomhedskonsulenter direkte:

Anniesette Larsen:
Tlf.: 3076 9990
Ole Nymann:
Tlf.: 3068 5368
Jesper Steen Jensen:
Tlf.: 6114 2130