Håndbog for døgnplejefamilier

Det at blive ansat som plejefamilie vil ændre jeres familieliv og vil have stor betydning for jer og jeres børns fremtidige forhold.

Der er ikke tale om et helt almindeligt lønarbejde, og man bliver som plejefamilie ikke omfattet af alle de regelsæt, som i øvrigt er gældende for arbejdsmarkedets parter. Faktisk har kommunerne lov til at administrere forskelligt, idet regelsættet der gælder på området, er beskrevet som overordnede rammer i Barnets Lov og de tilhørende vejledninger.

Håndbogen er et forsøg på at give nuværende og kommende plejefamilier et overblik over de arbejdsvilkår og forpligtelser, der er knyttet til en plejefamilie, der arbejder for Rødovre kommune. De særligt interesserede henvises til anden faglitteratur, lovstof og vejledninger mv., såfremt man ønsker at fordybe sig i et enkelt emne.

Vi har valgt at vedlægge diverse blanketter, uddrag af vejledninger og lovtekster som bilag.

Håndbogen er blevet til i et samarbejde med repræsentanter for plejefamilier, som arbejder for Rødovre kommune. De har bidraget med gode ideer og har formuleret et afsnit om de overvejelser, en familie skal gøre sig, inden ”den” søger om at blive plejefamilie. Vi vil her benytte lejligheden til at sige tak for disse gode og konstruktive bidrag.

Familieplejeteamet i Rødovre Kommune består af 3 familieplejekonsulenter.

Vi er en del af Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen og har kontor på Else Sørensens vej 31-33. Yderligere oplysninger fås på www.rk.dk/familieplejen.

Familieplejeteamet 
Børne- og familieafdelingen
Rødovre kommune

Dette kapitel handler om nogle af de overvejelser, I som par og familie bør gøre, inden I beslutter jer for at arbejde som plejefamilie.

Herudover redegøres kort for nogle af de juridiske aspekter i forbindelse med anbringelse af et barn uden for hjemmet.

Afsnittet ”Vigtige overvejelser…” er sammenskrevet efter oplæg fra erfarne plejefamilier, som arbejder for Rødovre Kommune.

2. Godkendelse og udstedelse af plejetilladelse.

2.1. Godkendelsesproceduren

For at kunne arbejde som plejefamilie, skal plejefamilien godkendes i henhold til Lov om Social Tilsyn §5 

Godkendelsesproceduren af en familie kan deles i to. Socialtilsynets opgave og den anbringende (og ansættende) kommunes opgave.

Socialtilsynet i det område, hvor I bor, har kompetencen til at udstede en plejetilladelse efter ansøgning. Ansøgning sker via nettet. Socialtilsynets opgave er i første omgang at vurdere familiens generelle egnethed. Socialtilsynet skal endvidere sørge for, at plejefamilien tilbydes et grundkursus, så den er kvalificeret til at starte arbejdet som plejefamilie. 

Når I har fået en plejetilladelse fra Socialtilsynet, kan I søge om at blive plejefamilie i en hvilken som helst kommune.  

En plejefamilie kan være godkendt til at modtage mellem 1 og 4 børn i pleje. 

1.1 Vigtige overvejelser før I beslutter jer for, at søge ansættelse som plejefamilie.

Arbejdet som plejefamilie involverer og får betydning for hele familien – også for jeres egne børn.

Et plejebarn har altid en historie og nogle erfaringer med omsorgspersoner og andre mennesker med sig. Alt sammen forhold, som har været med til at præge barnets personlighed.

Plejebarnet møder hos jer nogle helt nye lugte, lyde, normer, omsorg, omgangsformer. Barnet skal, ved jeres hjælp blive tryg og finde sin plads i jeres familie.

I får stor indflydelse på barnets trivsel og udvikling – og barnet får stor indflydelse på jeres familie – har I egne børn skal plejebarnet både vises og finde sin plads i søskendeflokken, både i ”hierarkiet” og på det følelsesmæssige plan vil jeres egne børn og plejebarnet hver for sig have brug for, at I bekræfter jeres følelser for dem.

En meget afgørende faktor for plejebarnets trivsel er, at I kan samarbejde positivt og respektfuldt med plejebarnets forældre. Manglende imødekommenhed og kritik af forældrene rammer plejebarnets selvfølelse hårdt, og kan blive ødelæggende for barnets mulighed for at udvikle sig. Disse komplikationer kan sammenlignes med konfliktfyldte skilsmisser. Derfor er det ikke nok, at I har lyst til at arbejde med barnet. I skal også samarbejde med plejebarnets forældre og andre familiemedlemmer, som står barnet nær. Af hensyn til barnet, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssig, at I modtager forældrene i jeres hjem, når de skal have samvær med deres barn. 

I skal i det hele taget være åbne overfor og rede til at arbejde med de problemstillinger, som uundgåeligt vil opstå, når en ny person, med en allerede etableret familie på værdig vis skal blive en del af jeres familie.

Kan I acceptere at blive en offentlig familie?

Når man vil være plejefamilie forudsætter det, at man er rede til at lade myndighedspersoner få oplysninger om ens personlige, helbredsmæssige, familiemæssige, økonomiske og boligmæssige forhold. Ved selve godkendelsessamtalerne fokuseres på disse områder – og ofte vil der også blive talt med jeres egne børn om, hvilke tanker de gør sig i forhold til at få et nyt barn i familien.

Når I har modtaget et plejebarn skal myndighedspersoner og andre samarbejdspersoner følge med i, hvorledes plejebarnet, I og jeres børn trives og fungerer.

I skal være indstillet på at modtage supervision eller have superviserende samtaler med jeres familieplejekonsulent eller af en psykolog, for at kunne hjælpe barnet bedst muligt.

I supervision beskæftiger man sig med, hvordan arbejdet - altså det at være plejeforældre – påvirker jer personligt. I supervisionen får I mulighed for at tale episoder igennem, som ligger jer på sinde, og I får ”luftet” de følelser - vrede, irritation, magtesløshed, glæde m.v.-, der ledsager hændelsen.  

Formålet er, at I får snakket om problemstillingerne, og at I finder frem til faglige, relevante og konstruktive handlemåder. Dette betyder, at en myndighedsperson eller anden fagperson får kendskab til nogle problemstillinger, som I egentlig anser for private om end det sker i den hensigt, at I som plejeforældre udvikler jer i forhold til arbejdet med plejebarnet og dets familie.

I skal indstille jer på, at I skal orientere jeres familieplejekonsulent om større ændringer / dispositioner – bl.a. ferieplanlægning, boligskift og arbejdsforhold.

Matchning af barn og plejefamilie. 

Det typiske forløb for Rødovre kommune vil være, at vi som anbringende kommune besøger jer ca. 2 gange, hvorefter begge parter tager stilling til, om der er interesse for et fremtidigt samarbejde. 

Under besøgene skal familieplejekonsulenterne have oplysninger om personlige forhold, arbejdsmæssige forhold, parrets eventuelle børn og deres inddragelse i plejeforholdet, familiens dagligdag, motivation for at blive plejefamilie, holdninger og værdier i forhold til børn, børneopdragelse, holdninger til samarbejdet med barnets biologiske familie m.v. 

Der vil blive lagt vægt på følgende kompetencer:

1. At kunne opdrage og give omsorg til et barn.
2. At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse.
3. At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie.
4. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement.
5. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team.

Plejefamilien ansættes på kontrakt, hvoraf plejevederlag, opsigelsesregler, kørsel, forsikringsbestemmelser og andre specielle aftaler fremgår.

En af plejeforældrene anføres i kontrakten som hovedpersonen og vil være den, som modtager lønnen, selvom vi som udgangspunkt ansætter hele familien til opgaven.

Når I skal til at modtage et plejebarn, er det nødvendigt at få en grundig information om barnet og dets interesser og kompetencer. Er der f.eks. lavet en psykologisk undersøgelse, er det vigtigt, at I får oplysning om undersøgelsens resultater og konklusioner.

Det er også nødvendigt, at I får relevante oplysninger om forældrene, begrundelsen for beslutningen om anbringelsen af barnet udenfor hjemmet og forældrenes syn på, at deres barn skal i familiepleje.

Alt sammen giver dette jer bedre mulighed for at vurdere, om I er en relevant familie for det pågældende barn, og om I kan samarbejde med forældrene.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke alene må være engagementet og iveren efter at komme i gang med arbejdet som plejefamilie, som er bestemmende for, om I siger ja til et plejebarn, men om matchet mellem barnet og jer er det rigtige.

12 gode råd fra ”gamle plejefamilier” til en ny plejefamilie.

• Vær opmærksom på, at jeres familie skal være i stand til at rumme, at børnene kommer fra familier, der måske har anderledes normer end jeres, hvad angår påklædning, renlighed, opdragelse, omgangsformer m.v.
• Vid, at man ikke kun kan være professionel – man kommer til at holde uendeligt meget af og det kan gøre smerteligt ondt at miste dem igen.
• Når du skal forhandle med kommunen, så vær opmærksom på at få de rigtige vederlag for opgaven. Bed eventuelt om ret til at genforhandle efter et halvt år.
• Forhandle med kommunen om indkøb til værelset: seng, kommode, tøj, cykel, legetøj m.m. Det behøver ikke være et fint, forkromet værelse, for barnet har alligevel mest brug for at være sammen med jer / være i menneskehænder. De basale ting skal være i orden.
• Lav klare aftaler med jeres egen familie forinden. Barnet er nu en del af jeres familie og skal med til fest, fødselsdage og lignende. Også med den måske underlige opførsel de nu har pga. deres ”skader”. Det kan være svært for familien at være rummelig nok til dette.
• Man får også kontakt til de øvrige søskende, og det kan være svært at se, hvis de mistrives.
• Det er vigtigt, at være talentspejder hos ”jeres” barn – man bliver hurtigt fejlfinder i stedet. Prøv at finde barnets styrkesider.
• Tænk på, om I vil have barnet med på ferie. Det er en stor oplevelse for barnet, men også hårdt arbejde, da børnene tit er ekstra utrygge på ”udebane”. Og det er ok, at de voksne  kan have brug for et ”break” uden børn.
• Faste ritualer og rammer er ikke en spændetrøje, men en nødvendig tryghed.
• Når I hænger billeder op derhjemme af egne børn eller børnebørn, så skal der også hænges billeder op af plejebarnet.
• Hvis jeres plejebarn er af anden etnisk oprindelse, så sørg for at tilegne jer viden om dette land - dets kultur, religion og traditioner, og hvordan de blev håndhævet i den egn, plejebarnet kom fra.
• Lav en livshistorie bog med jeres plejebarn og tal med barnet om fortiden. Saml minder til jeres barns ”skattekiste” – en lille sut, den første dukke, billeder. Skoleskema fra 1.klasse, tegninger m.v.

Jeres egne børn.

• Vær opmærksom på jeres egne børns trivsel.
• Plejebarnet kommer til at fylde meget i jeres familie, og I vil som plejeforældre blive optaget af, at få barnet til at føle sig velkommen og få det integreret i familien.
• Familiens daglige rytme kan blive ændret – arrangementer som I normalt ville deltage i, kan I blive nødt til at aflyse, fordi plejebarnet ikke magter at være med.
• Jeres egne børn vil langt hen ad vejen samarbejde med Jer om plejebarnet. De er indstillede på at tage hensyn og udvise storsind og tålmodighed.
• I skal derfor være meget opmærksomme på, at jeres børn ikke samarbejder over evne og tilsidesætter deres egen behov for opmærksomhed og rum alt for meget.
• Det er vigtigt, at I i dagligdagen finder en rytme, hvor I skaber plads til at være sammen med jeres børn, tale med dem om det, der optager dem og om de forandringer, jeres børn synes, plejebarnet har betydet for familien – gode som dårlige.

1.2 Når I er blevet plejefamilie.

Den første tid som plejefamilie.

Som ny plejefamilie kan I opleve, at møde manglende forståelse fra omverdenen for jeres families særlige sammensætning og jeres plejebarns særlige situation og de prioriteringer, I kan blive nødt til at foretage i jeres hverdag.

De fleste plejefamilier har oplevet at naboer, familie eller venner er kritiske overfor deres måde at tackle plejebarnet på og/eller, at de har en mening om, hvad plejeforældre kan og ikke kan tillade sig. Det kan selvfølgelig være belastende og nogen gange også skuffende, og man kan også komme i tvivl om, hvorvidt man nu gør det rigtige.

Her er det en god ide at huske på, at plejebarnets opdragelse er et anliggende mellem plejefamilien, barnets forældre og samarbejdspartnerne og ikke andre. I kan altid henvise til jeres tavshedspligt.

Den første tid med plejebarnet vil på en gang være psykisk anstrengende, spændende og præget af usikkerhed – specielt, hvis det er første gang I skal modtager et plejebarn.

I kan føle afmagt, komme i tvivl om, hvor vidt I evner at drage omsorg for plejebarnet. 

Det er vigtigt, at I bruger jeres familieplejekonsulent – Intet spørgsmål er for dumt – intet problem er for lille! Ellers kan det gå hen og blive et ensomt job at være plejefamilie.

Som plejefamilie har I fået overdraget ansvaret for et andet barns trivsel og udvikling. Selvom I bliver de personer, som kender barnet allerbedst, har I som plejeforældre ikke juridisk myndighed i forhold til barnet. I har kun de beføjelser og kompetencer som naturligt følger af det omsorgs- og opdragelsesmæssige ansvar for et barn i hverdagen.

Det er forældremyndighedsindehaveren og Rødovre Kommune, som har kompetencer til at træffe beslutninger i forhold til plejebarnet. Beslutningerne kan f.eks. være samværshyppighed, psykologisk undersøgelse af plejebarnet, dåb/konfirmation, pas, ophør af plejeforholdet.

Vores erfaring siger os, at dette er nogle kendsgerninger, som plejefamilier indimellem kan finde urimelige og svære at håndtere, især hvis der træffes beslutninger, som plejeforældrene mener, gør livet unødvendigt svært for plejebarnet.

At være plejefamilie er på mange måder krævende og udfordrende, ikke kun på det faglige plan, men nok i større grad på det personlige og familiære plan. Undersøgelser viser, at der kan være en sidegevinst ved at arbejde som plejefamilie, at man som familie bliver tvunget til at evaluere egne handlemåder, og det skaber muligheder for at ændre egne mønstre til et mere homogent familieliv.

At have et plejebarn i familien betyder desuden, at man har glæden ved, at arbejde for at få et barn i trivsel og ind i en positiv udvikling. Det tager tid og kræver stor tålmodighed.

Det kan ske, at plejebarnet alligevel ikke kommer til at vokse op i jeres familie. Det skal måske hjem til sine forældre igen eller videre til et andet døgntilbud. Det kan være forbundet med smerte og sorg at tage afsked både for jer, jeres børn og plejebarnet. Husk hele tiden på at de positive oplevelser, som I giver barnet, er noget som barnet vil mindes og gøre brug af i fremtiden.

1.3 Juridiske aspekter.

Vi vil her redegøre for nogle centrale juridiske forhold, som gør sig gældende når et barn anbringes uden for hjemmet. 

Forud for en beslutning om en anbringelse, skal en rådgiver i henhold til Barnets lov §20 altid lave en undersøgelse af barnets forhold. Undersøgelsen skal afdække barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold, venskaber og andre relevante forhold. Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemstillinger hos familien og barnet, ligesom den skal redegøre for anbringelsesgrundlaget. 

I henhold til Barnets lov §46 kan et barn anbringes uden for hjemmet med forældremyndighedsindehavernes samtykke, når det anses for godtgjort, at barnets trivsel og udvikling er truet, og problemerne ikke kan afhjælpes på anden måde. 

Disse beslutninger træffes af ledelsen i Børne-Familieafdelingen. Langt de fleste anbringelser af børn i familiepleje sker med forældremyndighedsindehavernes samtykke. 

I henhold til Barnets lov §47 kan et barn anbringes uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehavernes samtykke, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge.

Beslutning om at anbringe et barn udenfor hjemmet uden forældremyndighedsindehavernes samtykke kan kun træffes af Børn og Unge Udvalget. Udvalget består af 2 politikere, 1 dommer og 2 børnesagkyndige. Almindeligvis tages disse beslutninger for 1 eller 2 år ad gangen.

Et barn kan også anbringes akut i plejefamilie, hvis der opstår forhold i hjemmet, som truer dets udvikling, dette kræver at formanden for Børn- og ungeudvalget godkender det.

Uanset om et barn anbringes med eller uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, bevarer denne forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at den af forældrene, som har forældremyndigheden (eller dem begge) har ret til at være orienteret om barnet, have samvær med barnet, deltage i møder, hvor der træffes beslutninger om barnet m.v. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har efter § 19 i ”Lov om Forældremyndighed” ret til at blive orienteret om barnets forhold, evt. skolestart, skoleskift og sygdom i hjemmet. Endvidere har forælderen ret til samvær med barnet.

Børne- og Familieafdelingen kan træffe beslutning om at fastsætte begrænsninger for forældrenes samvær med barnet. Denne ret er beskrevet i §103 i Barnets lov.

En beslutning herom forudsætter, at der er en faglig og velargumenteret dokumentation for, at det er nødvendigt af hensyn til barnet og formålet med barnets anbringelse uden for hjemmet.

Efter Barnets lov §98. stk 2 + §100 + §106 skal der indhentes en udtalelse fra plejefamilien, inden der træffes afgørelse om hjemgivelse, ændret samvær eller anbringelsessted. Formålet retter sig mod at træffe en oplyst afgørelse vedrørende barnet.

 I henhold til Barnets lov §104, kan barnet ved særlige omstændigheder bede om afbrudt samvær i op til 8 uger.

Som plejefamilie modtager I et antal plejevederlag og et omkostningsbeløb. 

2.1. Plejevederlag.

Beregningsgrundlaget kaldes vederlag. Vederlaget er en sats, der er fastsat af socialministeriet og reguleres årligt. Se vederlagstaksten i bilag 1. Plejefamilien modtager et antal vederlag pr. døgn.

Det er blevet besluttet, at vi i Rødovre Kommune arbejder med nedenstående 5 niveauer af honorering, og at disse aldersopdeles. Aldersopdelingen anvendes også til at fastlægge genforhandlingstidspunktet. 

Honoreringskategorier

For pleje- og aflastningsbørn i alderen 0-17 år aflønnes i følgende intervaller:

• 5 Vederlag
• 6 Vederlag
• 8 Vederlag
• 10 Vederlag
• 12 Vederlag

 

For efterværnsopgaver (dvs. vedrørende unge over 18 år) aflønnes i følgende intervaller: 

• 4 Vederlag
• 6 Vederlag
• 8 Vederlag
• 10 Vederlag

Alderskategorier og genforhandlingstidspunkter

Vederlagsniveauet forhandles ud fra barnets støttebehov og opgavens omfang, som det er defineret i de aldersopdelte kriterier, der findes på de følgende sider. 

Alderskategorierne anvendes samtidig til at definere kadencen for genforhandling af vederlagsniveauet.

• 0-3 år
• 4-6 år
• 7-13 år
• 14-17 år
• 18-22 år

Vederlagsfastsættelse i forbindelse med anbringelsen

• Ved anbringelsens start fastsættes vederlaget ud fra en vurdering af barnet/den unges støttebehov og omfang af opgaven på baggrund af relevante sagsakter, jf. de kriterier og alderskategorier, der er fastsat på de følgende sider.
• Efter seks måneder foretages en revurdering af vederlagets niveau, jf. procedurer for forhandling af vederlag.
• Et halvt år før barnet/den unge indtræder i en ny periode, startes en forhandlingsproces.
• De generelle retningslinjer for genforhandling kan afviges i særlige tilfælde, fx ved omfattende og/eller uventede ændringer i barnets/den unges behov. Her kan der være tale om ændringer i både op- og nedadgående retning. Det kan fx være hvis den unge skal på efterskole. 
• De efterværn Rødovre Kommune overtager fra andre kommuner, bliver på de vederlag, de har i de første seks måneder efter overtagelsen. Plejefamilien informeres om, at omfanget af plejeopgaven revurderes efter seks måneder, og på det tidspunkt fastlægges det fremtidige vederlagsniveau.

Procedurer for forhandling og genforhandling 

1. Familieplejekonsulenten indkalder plejefamilien til vederlagsforhandling.
2. Dialogmøde mellem familieplejekonsulenten og plejefamilien omkring vederlag, ud fra gældende kriterier for omfang af plejeopgave og barnet/den unges støttebehov.
3. Familieplejekonsulenten drøfter ”sagen” i forhold til fastsættelse af vederlagets størrelse i familieplejeteamet og med myndighedsafdelingen, som træffer endelig beslutning.
4. Familieplejekonsulenten afholder afsluttende møde med plejefamilien iht. vederlagsfastsættelse for kommende periode. 

I Rødovre kommune har vi besluttet at administrere vederlag efter disse retningslinjer, som I kan finde i bilag 3. Der findes ikke en konkret lovgivning, der omhandler fastsættelse af vederlag.

Vederlagene er skattepligtige.

2.2. Omkostningsbeløbet.

Omkostningsbeløbet eller i daglig tale kost/logi beløbet er fastsat af socialministeriet, som reguleres hvert år (bilag 1). 

Beløbet skal dække alle forudsigelige udgifter, der hører til den løbende forsørgelse af plejebarnet med undtagelse af nogle særlige udgifter (Se afsnit 7).

Omkostningsbeløbet udbetales sammen med plejelønnen via vores lønkontor. Beløbene udbetales bagud. Omkostningsbeløbet er en skattefri ydelse.

Hvis plejebarnet er på ferie hjemme eller i aflastning i 3 døgn i træk eller mere, skal der ske fradrag i plejefamiliens månedlige kost/logi beløb (Bilag 1).

2.3. Lommepenge og beklædningsbeløb til plejebarnet

Lommepenge og beklædningsbeløbet er ligeledes fastsat i satser, som gradueres i forhold til plejebarnets alder og reguleres årligt via Socialministeriet (Bilag 1).

Lommepenge- og beklædningsbeløbet er skattefrit for plejebarnet og plejefamilien.

Kommunerne organiserer samarbejdet med plejefamilierne meget forskelligt. Vi vil i det følgende beskrive, hvorledes vi har organiseret samarbejdet med plejefamilierne i Rødovre kommune.

Både rådgiverne og familieplejekonsulenterne er en del af Børne- og Familieafdelingen i Rødovre Kommune.

3.1 Rådgiverens opgaver i forhold til plejefamilien, plejebarnet og dets forældre.

Rådgiveren er den fagperson, som i samarbejde med forældrene, ud fra den socialfaglige undersøgelse, Barnets lov §20, har vurderet barnets behov for en plejefamilie. Efter afslutningen på den socialfaglige undersøgelse, indstiller rådgiver til ledelsen, hvor der så træffes endelig afgørelse. 

Når det er besluttet, at et barn skal anbringes i plejefamilie, besøger rådgiveren og familieplejekonsulenten den plejefamilie, som efter familieplejekonsulentens anbefaling vil være den rigtige for det pågældende barn. Ved dette besøg er det rådgiverens opgave, at oplyse om barnet og dets øvrige familie og hvilke behov for støtte barnet og familien har brug for i det kommende samarbejde.

Herefter besøger barnets forældre plejefamilien sammen med familieplejekonsulenten og rådgiveren. Formålet med dette besøg er blandt andet, at forældrene og plejefamilien skal møde hinanden. En vigtig del af mødet er også, at forældrene gives mulighed for at fortælle om deres barn. Det er jo dem, som kender det bedst. 

Hvis det foregående møde munder ud i beslutning om videre samarbejde, kommer barnet på besøg med sine forældre. Her kan det være vigtigt, at der allerede er taget stilling til, f.eks. hvilket værelse barnet skal have, for at give barnet så meget konkret viden om forestående forandringer, som det er muligt. 

Anbringes barnet i plejefamilie fra eget hjem, tilrettelægger forældre, rådgiver og familieplejekonsulenten barnets indflytning i plejefamilien. Samtidig kan der også være forhold i plejefamilien, der skal tages hensyn til i opstartsperioden. 

Der er sjældent to anbringelsesforløb som er ens. Der er mange forhold der spiller ind for både barnet og forældrene. Indflytningsforløbende bliver individuelt tilpasset det enkelte barn og dets familie, for at gøre flytningen så skånsom som muligt. Hvis barnet anbringes fra en døgninstitution, er det ofte således, at det i stedet er barnets primærpædagog, som sammen med plejefamilien tilrettelægger den konkrete flytning. Primærpædagogen kan også deltage i det første møde om barnet og plejefamilie imellem, så det sikres, at barnet har nogen at snakke med om besøget efterfølgende. 

Familieplejekonsulenter i Rødovre arbejder på, at plejefamilien kommer på besøg i barnets og forældrenes hjem forinden endelig indflytning. Dette for at give plejefamilien en yderligere viden om, hvad barnet kommer fra. 

Rådgiveren skal udfærdige en handleplan i forbindelse med anbringelsen. Barnets plan for børn fra 0-15 år og Ungeplan fra 16-18 år, Jf. §91.94, + 108-109 i Barnets lov

Rådgiveren skal afholde børnesamtaler, både under udfærdigelsen af den socialfaglige undersøgelse (§20), som lægges til grund for anbringelsen, samt forinden udfærdigelse af Barnets plan/ Ungeplan. Børnesamtaler kan dog udelades i det omfang, hvor barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod børnesamtalens gennemførelse. I så fald skal rådgiveren på anden vis søge at tilvejebringe barnets holdning til den påtænkte foranstaltning.

Handleplanen skal indeholde mål for anbringelsen på følgende 6 punkter fra Barnets reform; familieforhold – adfærd/udvikling – dagtilbud/skoleforhold – sundhedsforhold – fritidsforhold/venskaber samt andre relevante forhold.

Herudover skal det i handleplanen fremgå forventet varighed af anbringelsen, samværsaftaler med forældre og evt. søskende, samt kontakt med øvrige familie/netværk. 

Som plejefamilie har I krav på at få udleveret handleplanen, dog med undtagelse af den del som udelukkende omhandler forældrenes forhold. Handleplanen er et arbejdsredskab, som familieplejekonsulenten sammen med jer bruger i vores tætte samarbejde, som pejlingsredskab for at sikre fokus på bedre trivsel hos barnet og for at efterleve kommunens formål med anbringelsen. Handleplanen bruges yderligere i samarbejdet mellem rådgiverne og familieplejekonsulenten til løbende at vurdere om de tiltag, der tilbydes, er relevante og positive for plejebarnets udvikling. 

Under barnets ophold i plejefamilien skal rådgiveren føre det personrettede tilsyn jf. Barnets lov §156, med barnet/den unge, samt følge op på foranstaltningen.

At føre tilsyn med anbragte børn betyder, at rådgiveren taler med plejebarnet minimum 2 gange om året, som hovedregel alene, for at få et indtryk af, hvorledes barnet oplever sin tilværelse i plejefamilien, samt de aftaler der er med barnets biologiske familie. I starten af en anbringelse, vil der desuden blive afholdt en børnesamtale efter ca. 3 måneder. Der kan i perioder være brug for en hyppigere kontakt mellem rådgiver og barnet. Dette tilrettelægges individuelt.

Rådgiveren kan i forbindelse med tilsyn indhente udtalelser fra skole og/eller daginstitution for yderligere beskrivelser om barnets trivsel og udvikling. 

Både børnesamtaler og indhentning af udtalelser, vil som regel ske i forbindelse med opfølgning, som skal ske første gang efter 3 måneder og herefter hvert halve år. Opfølgning er lovpligtigt og har til formål, at der kontinuerligt er fokus på om anbringelsen bringer barnet i bedre trivsel eller om anden støtte/hjælp er påkrævet. 

Når der indkaldes til opfølgningsmøde foregår det almindeligvis med deltagelse af forældre, plejefamilien, rådgiveren, familieplejekonsulent og til tider med andre aktuelle samarbejdspartner omkring barnet. 

Samarbejdets fordeling under anbringelsen internt i kommunen.

I Rødovre er det rådgiverens ansvar, at samarbejde med barnets forældre og sikre dem den støtte de har behov for. Eksempelvis hvis forældrene har behov for støtte til at afholde samvær med deres barn. 

Det er som beskrevet rådgiverens ansvar, at føre det lovpligtige tilsyn med barnet og afholde børnesamtale.

Familieplejekonsulentens ansvar er, i tæt samarbejde med jer, at hjælpe plejebarnet i bedre trivsel ud fra de beskrevet mål i handleplanen. Sammen med jer skal vi sikre, at I som plejefamilie klædes godt nok på, til at varetage opgaven.

Da en anbringelse af børn altid påvirkes af mange parameter, er det højt prioriteret i Rødovre, at der foregår et tæt samarbejde rådgiver og familieplejekonsulent imellem. Dette så det sikres, at de forhold der påvirker barnet både hos forældrene og i plejefamilien altid er fælles viden. 

3.2 Familieplejekonsulentens opgaver i forhold til plejefamilien, plejebarnet og dets forældre.

Det er familieplejekonsulentens opgave at finde kvalificerede familier, der kan tage imod et barn i døgnpleje. Det gør vi ved at afdække barnets netværk i samarbejde med familier og rådgiver. Hvis der ikke findes en kvalificeret familie i netværket, sker søgningen på Tilbudsportalen og via annoncering. Dernæst er det familieplejekonsulentens opgave at undersøge om familien kan ansættes som plejefamilie. (Se afsnit om ansættelsesproceduren).

Det er familieplejekonsulenten, som ansætter plejefamilien og som administrerer ansættelsesvilkårene under hele forløbet.

Familieplejekonsulenten skal føre et tilsyn med forholdene i plejefamilien. Det vil sige, at familieplejekonsulenten skal sørge for, at have god kontakt med plejeforældrene således at hun/han sammen med dem løbende kan vurdere, hvorledes plejefamilien trives med arbejdet, om plejeforældrene behøver særlig supervision eller konsulentbistand og om plejefamilien kan tilbyde plejebarnet omsorg og udgøre en tryg og kvalificeret base for plejebarnets tilværelse.

Familieplejekonsulenterne ansvarlige for: 

• At finde nye plejefamilier
• At udtale sig og begrunde matchningen mellem barn og plejefamilie 
• At udarbejde ansættelseskontrakten
• At behandle økonomiske ansøgninger både vedrørende plejefamilien og plejebarnet, som beskrevet i rammerne i denne håndbog.
• At give løbende støtte, råd og vejledning til plejefamilierne og/eller sørge for at plejefamilien får relevant faglig supervision.
• At sørge for at arbejdet med barnet følger handleplanen.
• At føre tilsyn med plejeforholdene, og være opmærksom på hvilken indflydelse ændringer i plejefamilien kan have i forhold til udviklingen hos plejebarnet.
• At udarbejde en beskrivelse og vurdering af plejeforholdet, hvor formålet med plejebarnets anbringelse i plejefamilien vurderes i forhold til handleplanen. Dette vil typisk foregå i forbindelse med den lovpligtige revurdering af anbringelsesgrundlaget. 
• At være ajour med udviklingen hos plejebarnet, dets forældre og familie via kontakt med rådgiveren i den mellemliggende fase.
• At underrette rådgiveren, såfremt familieplejekonsulenten bliver opmærksom på ændringer i plejebarnets forhold, der kræver ændringer i handleplanen eller samværsordninger. 
• Sørge for at formidle lovændringer, retningslinjer og anden relevant information vedrørende familieplejeområdet til plejefamilier ansat af Rødovre Kommune.
• Sørge for afholdelse af generelle kurser og arrangementer med henblik på at opkvalificere plejefamilierne yderligere.

3.3. Kontakten mellem plejefamilien og familieplejekonsulenten.

For at Børne- og Familieafdelingen kan varetage sit ansvar over for plejebarnet, har vi fastlagt følgende aktiviteter, som et udtryk for den kontakt, vi i løbet af 1 år som et minimum skal have vedrørende plejeforholdene:

• Familieplejekonsulenten vil besøge plejefamilien efter behov dog minimum 2 x årligt.
• Som plejefamilie kan I altid kontakte jeres familieplejekonsulent telefonisk ved akut opståede situationer eller andre spørgsmål.
• Familieplejekonsulenten inviterer jer til opfølgningsmøder med forældre, rådgiver og andet relevant netværk.

3.4. Kursus, temadage/-aftener og aktiviteter.

Ifølge Barnets lov skal alle døgnplejefamilier løbende deltage i efteruddannelse, minimum svarende til to hele kursusdage årligt. Derfor forventer vi, at I som plejefamilie for Rødovre Kommune deltager i arrangementerne.

Familieplejen arrangerer 4-6 temadage/-aftener årligt for alle pleje- og aflastningsfamilier. Tema-aftenerne bliver afholdt sammen med Rudersdal, Herlev, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner.  Indholdet vil tage udgangspunkt i jeres arbejde som plejefamilie og medvirke til en løbende opkvalificering af jeres indsat overfor plejebarnet. I starten af året fremsendes et kursuskatalog.

I forbindelse med kurserne bliver der udstedt et kursusbevis, som dokumentation for deltagelse.

Rødovre Kommune har et aktivt samarbejde med Børnehjælpsdagen. Det betyder at vores plejebørn sammen med deres plejefamilie kan blive inviteret i Zoologisk have, Tivoli eller andre arrangementer. Se mere på https://www.bhd.dk/

Rødovre Kommune starter løbende børnegrupper for plejebørn fra 10 år og op efter. Desuden holdes der cafe-aftener for plejebørn. Formålet med grupperne er dels at være netværksskabende og dels at give børnene større indsigt i egen livssituation i et fællesskab, hvor de ikke føler sig anderledes.

Alle plejebørn over 10 år er velkomne til at deltage i cafeaftenerne, som afholdes en hverdag om måneden kl. 17-20 på Rødovre Parkvej 403b, 2610 Rødovre. Vi laver mad, spiser og hygger os. Snak med din familieplejekonsulent, hvis dit plejebarn kunne have glæde af tilbuddet.

Familieplejen sender 2 gange årligt et nyhedsbrev ud til alle plejefamilierne, så vi kan holde jer ajour med nyt fra Familieplejen. herudover afholdes der 2 årlige personalemøder online, for alle ansatte plejefamilier i Rødovre kommune, samt en årlig nytårskur i januar måned.

Desuden har familieplejen en aktiv hjemmeside (www.rk.dk/familieplejen), hvor det er muligt at følge med i nye tiltag m.m. Rødovre kommunes familiepleje har en lukket Facebookgruppe, Rødovre kommunes plejefamilier. Facebookgruppen er kun for plejefamilier, netværksfamilier og støttefamilier, ansat af Rødovre kommune.

Netværk.

Din familieplejekonsulent kan altid være behjælpelig med at finde et netværk. Din konsulent kan matche netop jeres specielle behov med en eller flere plejefamilier med samme ønsker. Så tal med din konsulent om muligheden for at deltage i en netværksgruppe, hvis det kunne have jeres interesse.

Gennem jeres faglige organisering har I som plejefamilie naturligvis også mulighed for at indgå i netværksarbejde. En del plejefamilier er organiseret i fagforbundet SL og den tilhørende a-kasse. SL udgiver et nyhedsbrev for plejefamilier 6-8 gange om året.

Endelig etablerede en gruppe plejefamilier for mange år siden et ”Netværk”, med et fagligt udgangspunkt for samvær, aktiviteter og debat. ”Netværket” har siden udviklet sig til etablering af en egentlig fagforening for familieplejer. Plejefamiliernes Landsforening.

Hvis du vil vide mere om, hvorledes fagforeningen ”PLF” fungerer i dag, kan du se foreningens hjemmeside på adressen www.plejefamilierne.dk 

4.1. Folkeregisteret

Når et plejebarn flytter ind, tilmelder familieplejekonsulenten barnet på plejefamiliens adresse på det stedlige folkeregister.

4.2. Skat

Plejelønnen er skattepligtig A-indkomst for den af plejeforældrene, der er ansat på kontrakten. Der betales ATP og arbejdsmarkedsbidrag af plejelønnen.

4.3. A-kasse

Plejelønnen er dagpengegivende indtægt og indvirker følgelig på eventuel løbende udbetaling af dagpenge. På nuværende tidspunkt kan man i Socialpædagogernes A-kasse ved en døgnplejeløn på 7 gange vederlaget opnå fuldtidsforsikring. 

4.4. Pension

Der optjenes ingen pension i ansættelsen som familieplejer. I skal selv sørge for en eventuel pensionsopsparing.

4.5. Sygdom

Plejelønnen er dagpengegivende efter Lov om Sygedagpenge. 

I Rødovre kommune udbetales der løn under sygdom.

Ved sygdom i plejefamilien, der har indvirkning på plejeforholdet skal familieplejekonsulenten kontaktes. Ved sygdom hos plejebarnet forventes det, at plejefamilien forsøger at løse problemet. 

Plejeforældre har ret til barns første sygedag eller omsorgsdage til plejebarnet, hvis I er udarbejdende.

4.6. Ferieregler for døgnplejefamilier

Plejefamilierne er omfattet af ferielovens bestemmelser og har ret til at holde 5 ugers ferie årligt. Der ydes løn under ferieafholdelsen for de feriedage.

Plejefamilieplejen kan i teorien vælge, om de vil afholde ferien med eller uden plejebarnet. 

I praksis vil det være vanskeligt for de fleste plejebørn, hvis deres plejefamilie ønsker at holde ferie uden deres plejebarn. Flere af børnene har ikke mulighed for at holde ferie hos deres forældre, og plejebarnet vil også have brug for den oplevelse det er, at opleve samhørighed med plejefamilien under et ferieophold.

Derfor ønsker Rødovre kommune som hovedregel at indgå aftale med plejeforældrene om de afholder ferie med plejebarnet. Hvis plejefamilien vælger ferie uden plejebarnet, er det Børne- og Familieafdelingens ansvar at sørge for aflastningsophold til plejebarnet, hvis det ikke kan komme hjem til forældrene. 

Når plejefamilien holder ferie uden plejebarnet i 3 døgn eller mere modregnes kostpenge for plejebarnet i den pågældende periode. (Bilag 1).

Rødovre kommune varsler hvert år 3 ugers ferie i sommerperioden og 2 ugers ferie i vinterperioden – se bilag 3. 

Såfremt en plejefamilie ønsker ferie på et andet tidspunkt, bedes de kontakte deres familieplejekonsulent. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde ferie med skolebørn udenfor skolernes ferie.

Plejefamilien er forpligtet til at give sin familieplejekonsulent besked om, hvorvidt ferien afholdes med eller uden plejebarnet, såfremt det ikke fremgår af kontrakten.

Hvert år til maj udbetales desuden et ferietillæg på 1 % af det optjente vederlag i nærmest forudgående kalenderår.  

Plejefamilie optjener ikke feriefridagstimer, og har derfor ikke mulighed for 6. ferieuge. 

Ved flytning til anden kommune eller ophør af et plejeforhold udleveres et feriekort på 12½ % af det optjente vederlag i det pågældende år.

Der ydes ikke feriegodtgørelse af de omkostningsbestemte ydelser, men alene af den A-skatte-pligtige ydelse.

Udover feriereglerne for plejefamilien, skal det nævnes, at der kan søges dækning af udgifter, der måtte være forbundet med afholdelse af ferie med plejebarnet. Der henvises til afsnittet om Særlige Udgifter, ferie i pkt. 7.

4.7. Forsikring

Plejefamilien skal have en forsikring, der dækker plejebarnets eventuelle skader mod tredjepart. Check med Jeres forsikringsselskab. Normalt omfatter den almindelige husstandsforsikring alle husstandens beboere incl. plejebarnet.

Dækning af skadeudgifter, forvoldt af plejebarnet på plejefamiliens inventar eller ejendom, forpligtiger Rødovre kommune sig til at tage op til vurdering i hvert enkelt tilfælde for så vidt at skadebeløbet overstiger kr. 300,-. Kommunen har en ulykkesforsikring der dækker jeres plejebarn op til ca. 180.000 kr., såfremt det er udsat for et ulykkestilfælde, herunder tandskade og brilleskade.

4.8. Tavshed- og underretningspligt

Når hensynet til plejebarnet nødvendiggør det, kan plejefamilien videregive oplysninger om barnets personlige vanskeligheder eller problemer til personale i skole og daginstitutioner. Er der tvivl om denne nødvendighed, så drøft spørgsmålet med din familieplejekonsulent.

Ellers må det pointeres, at plejefamilien har tavshedspligt i forhold til de oplysninger, de kommer i besiddelse af om plejebarnet og dets familiære forhold. Tavshedspligten gælder både før, under og efter et plejeforhold.

Plejefamilien har en skærpet underretningspligt overfor kommunen, såfremt den erhverver viden om, eller der er en begrundet mistanke om at plejebarnet udsættes for fare eller forhold, der må antages at være skadelige for dets sundhed, trivsel og udvikling.

I forbindelse med kontraktens underskrivelse, vil I blive bedt om at skrive under på, at I er indforstået med tavshedspligten og jeres skærpede underretningspligt.

4.10. Oplysningspligt

Såfremt rådgiveren eller familieplejekonsulenten anmoder om oplysninger om forhold, der har betydning for behandlingen af plejebarnets sag, har plejefamilien pligt til at videregive de oplysninger, den er i besiddelse af. Eks.: Oplysning om plejebarnets reaktion før og efter samvær, oplysning om forældrenes tilstand (påvirkede, berusede) da plejefamilien hentede/afleverede plejebarnet.

Oplysningerne gives sædvanligvis mundtligt og noteres i journalen af familieplejekonsulenten eller rådgiveren.

4.11. Klageret 

Man bliver som plejefamilie kontraktmæssigt ansat til at udføre en opgave, og har dermed ikke partsbeføjelser i barnets sag. Kommunen har dog, jf.§98. stk 2 + §100 +106 i Barnets Lov, pligt til at indhente en udtalelse fra plejefamilien inden der træffes afgørelse om ændret anbringelsessted, samvær, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.

Plejefamilien har ikke klageret for så vidt angår eventuelt afslag på plejetilladelse eller beslutninger og handlinger som kommunen og/eller forældremyndighedsindehaveren foretager på plejebarnets vegne. 

Som plejefamilie har I ret til at klage over afgørelser i jeres egen personalesag, ligesom I har ret til aktindsigt i denne.

I har altid krav på at få en skriftlig begrundelse for kommunens handlinger, når disse vedrører forhold, der også berører jeres arbejdssituation. F.eks. afslag på plejetilladelse, opsigelse af kontrakten, anklager m.v.

Plejebarnet har selvstændig klageret/partsstatus i forhold til afgørelser om anbringelsen, fra det er fyldt 10 år. Dette betyder at barnet kan klage over hjemgivelse samt ændringer af anbringelsessted, behandling, uddannelse og samvær. Børns Vilkårs bisidderkorps kan bl.a. hjælpe barnet i klagesager mv.

Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din bekymring for dit plejebarn, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. Alle som får kendskab til et barn eller en ung, som ikke trives, kan underrette ankestyrelsen om sine bekymringer. Ankestyrelsen behandler alle underretninger og har mulighed for at pålægge kommunen at hjælpe barnet i det omfang, som de skønner nødvendigt.

Omkostningsbeløbet skal dække alle forudsigelige udgifter, der hører til den løbende forsørgelse af plejebarnet. Dog nævnes nedenfor de særlige ydelser, som plejefamilien kan ansøge kommunen om.

5.1. Indskrivningsudgifter

Efter en konkret vurdering etableres plejebarnet med de materielle ting, der er brug for, og som barnets familie eller plejefamilien ikke selv kan stille til rådighed.

Socialministeriet har fastsat et maximumsbeløb til dette formål. Se bilag 1. Indskrivningsbeløbet vil typisk skulle dække udgifter til nødvendigt ekstra tøj – og for mindre børns vedkommende; barnevogn, autostol, høj stol, som afleveres til Rødovre Kommune efter brug. Det forventes, at plejefamilier har de basale ting, som seng og møbler til børneværelset.

5.2. Kørsel

Der kan ydes kørselsgodtgørelse til plejefamilien. For at opnå skattefri befordring i egen bil, skal der være tale om nødvendig kørsel. Nødvendig kørsel er f.eks. kørsel til samvær med forældrene, kørsel til behandlinger på hospital, hos psykolog og lignende. Almindelig kørsel til skole, fritidsaktiviteter, venner m.m. dækkes ikke.

Kørselsudgifterne refunderes efter statens laveste kilometertakst, se bilag 1. 

Kørslen skal dokumenteres ved, at I som plejefamilie fremsender en månedlig opgørelse, i kørselsgodtgørelses skabelonen. Der skal stå præcist hvorfra I kører, f.eks. adresseangivelsen fra din hjemadresse – gadenavn, nr. og by samt nøjagtig adresse, hvortil der køres. Kørselsformålet, dato samt længde i kilometer (Bilag 4) 

Det er vigtigt at overholde ovenstående regler, da Told og Skat ved kontrol kan give en efterskat, hvis disse oplysninger ikke er til stede. Det er plejefamiliens eget ansvar at udfylde køresedler korrekt efter ovennævnte anvisning. Kørselsgodtgørelse er ikke skattepligtig. (Eksempel på udfyldt kørselsskema – se bilag 5 )

Alle indberetninger skal være fremsendt til familieplejekonsulenten inden den 10. i måneden for at kunne udbetales i slutningen af måneden. 

Ved transport i offentlige transportmidler refunderes billetten, som også anvendes som dokumentation. 

5.3. Diætkost, medicin, briller, kontaktlinser, behandling m.v.

Ovennævnte udgifter dækkes, såfremt der er tale om en merudgift i hverdagen som følge af en kronisk lidelse. Merudgifter til almindelige kortvarige udgifter som penicillin, panodil og lignende afholdes af omkostningsbeløbet. 

Der ydes kun økonomisk tilskud til diætkost og medicin, såfremt der er tale om diætistvejledning og lægeordineret behandling. Der ydes også tilskud til udgifter vedrørende prævention.  Husk at der skal være dokumentation for udgifterne i form af kvitteringer, recepter o.lign.Steludgift til briller dækkes. Der ydes desuden til standardglas efter regning.

Behandlinger hos f.eks. psykolog og fysioterapeut kan kun iværksættes og betales, såfremt det er besluttet i Børne- og Familieafdelingen, og der foreligger samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

5.4. Daginstitution

Udgiften til daginstitution afholdes af Rødovre kommune. Udgiften til kost i daginstitutionen dækkes af plejefamilien.

5.5. Fritid

Som udgangspunkt skal fritidsaktiviteter dækkes af omkostningsbeløbet. 
Der kan dog i særlige tilfælde ydes tilskud til plejebørn, som dyrker eliteidræt. Spørg din familieplejekonsulent herom.

5.6. Fritidsjob

Plejebarnet kan have en mindre indtægt ved almindelig fritidsjobs, uden at det modregnes i lommepengene. Familieplejekonsulenten skal altid orienteres om fritidsjobbet inden opstart og ved ændringer. Overstiger indtægten mere end det dobbelte af tøj- og lommepengebeløbet, skal der tages stilling til ”tvunget opsparing”. Er plejebarnet over 18 år og har en fast indtægt, kan barnet blive sat i egenbetaling. 

5.7. Cykel 

Efter ansøgning kan der ydes tilskud til cykel inkl. godkendt lås til plejebarnet. For børn mellem 0 – 11 år ydes et tilskud på op til kr. 2500.For børn mellem 12 og 18 år ydes et tilskud på op til kr. 3000.
Der ydes op til 500 kr. til køb af cykelhjelm.

5.8. Gaver

Socialministeriet har fastsat konkrete beløb, der kan udbetales til gaver efter ansøgning til Børne- og familieafdelingen. Der kan udbetales et beløb til gave til plejebarnet til fødselsdag og jul. Se bilag 1. 

Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan der ydes tilskud til gave. Se bilag 1.

5.9. Ferie

Der kan ydes tilskud til plejebarnets ferie med plejefamilien.

Der ydes maximalt kr. 4.500,- pr. kalenderår til plejebørn mellem 0-11 år.

Til børn på 12 år og derover ydes max. Kr. 6.500,- pr. kalenderår. 

Udgiften skal dokumenteres enten ved kopi af billet eller ved at plejefamilien laver en opgørelse over plejebarnets andel af ferieudgifterne. (eks.: Transport, flybillet, leje af hytte/lejlighed/telt, liftkort, skiskole m.v.)

Ferietilskud til plejebarnet i andre situationer (eks.: koloni, højskoleophold eller lign.) vurderes individuelt.

Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring i forbindelse med udlandsrejer, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se mere på www.sundhed.dk. 

5.10. Plejebarnets besøg hos forældre 

Når plejebarnet er på hjemmebesøg med overnatning over tre dage, skal plejeforældrene udbetale kostpenge til forældrene pr. kalenderdag. Beløbet er takstreguleret (Bilag 1). 

5.11. Særlige pasningsordninger af plejebarnet

Hvis plejebarnet ikke kan komme hjem til på samvær med forældrene, og der af hensyn til barnet ikke skal etableres anden form for aflastnings/feriefamilie, kan der ydes et beløb til plejefamilien til betaling for ”pasning” af plejebarnet. 

Bevilling sker efter en konkret vurdering og kan maximalt ydes med kr. 1.200,- pr. mdr. Plejefamilien skal for at modtage ydelsen, dokumentere pasningsbehovets omfang, og hvem der skal passe barnet.

Ydelsen bevilges i en tidsbegrænset periode og justeres en gang årligt.

5.12. Konfirmation

Til konfirmandens beklædning kan der ydes tilskud efter fremsendelse af kvitteringer. Maksimum beløbet for denne ydelse fremgår af bilag 1.

Der kan ydes et beløb til køb af gave (bilag 1.)

Andre udgifter i forbindelse med konfirmation søges særskilt. Ved afholdelse af fest for plejebarnet kan der ydes tilskud alt efter om festen afholdes med biologiske familie eller uden den biologiske familie. Spørg din familieplejekonsulent.

5.13. Efterskoleophold

Et plejebarns efterskoleophold giver typisk anledning til vurdering af vederlag. Kommunen anvender i dag to forskellige løsninger til vederlag i forbindelse med et plejebarns efterskoleophold. Den ene løsning er, at kommunen sætter plejeforældrenes vederlag ned, men betaler efterskoleopholdet. En plejefamilie, der tidligere modtog fem vederlag, vil typisk blive sat ned til tre vederlag, mens efterskoleopholdet står på. Hvor langt ned vederlag sættes afhænger primært af, i hvilken grad plejefamilien forventes at stå til rådighed under efterskoleopholdet, og i et vist omfang af hvilke krav der løbende stilles til plejeforældrenes samarbejde med de biologiske forældre. Den anden løsning er, at kommunen fastholder det fastsatte antal vederlag i efterskoleperioden, men til gengæld forventer, at efterskoleopholdet betales af plejeforældrene. Det bør dog understreges, at udgiften til efterskoleophold kan variere. 

Begge løsninger kan fungere, og det anbefales, at den enkelte plejefamilie vurderer, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig for dem. 

5.14. Computer og mobiltelefon

Det er ikke muligt at få hjælp til indkøb af mobiltelefon til et anbragt barn. Plejefamilien er forpligtiget til at sikre barnet en mobil, når det er parat til have mobil.

Det er muligt at søge om hjælp til indkøb af computer til skolebrug med et beløb på maks. 2500 kr. I forbindelse med opstarts på ungdomsuddannelse, kan der ydes et tilskud til computer på max 5000kr.

ved ansøgning til computer skal der først søges hos Børnehjælpsdagen, www.bhd.dk 

5.15. Seng og møbler

Udskiftning af seng m.m. skal afholdes af omkostningsbeløbet.

5.16. Facebook og sociale medier

Som plejeforældre skal i være opmærksomme på, at det ikke er tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det er heller ikke tilladt at skrive noget om plejebarnet på fx Facebook.

I skal overveje, om I som plejefamilie skal ’være venner’ med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er en god idé at forholde sig til, om dette er i barnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet. 

Det anbefales, at I som plejefamilie er et godt forbillede for barnet, og lærer barnet om at færdes på de sociale medier. 

Husk at tavshedspligt også omfatter brug af sociale medier for jer. Hvis I for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er I stadig underlagt tavshedspligten vedr. videregivelse af fortrolige informationer omhandlende barnet. For mere information og råd om børns trivsel på internettet, som kan læses i guiden fra Medierådet for Børn & Unge: Der er så meget, forældre ikke forstår. (Medieraadet.dk).

5.17. E-mail og sikker post 

Hvis I sender fortrolige eller personfølsomme oplysninger til kommunen, skal I altid bruge sikker e-mail, som er krypteret. Hvis I ikke har en sikker mail, skal I altid bruge jeres e-boks. Al post med personfølsomme oplysninger, som familieplejen sender til plejefamilier afsendes til e-boks med sikker post. 

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger? 

Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge Datatilsynet bl.a. oplysninger om cpr.nr., racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, oplysninger om helbredsforhold, seksuelle forhold, oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer.

Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Ligeledes kan oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. 

Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, ses ikke som værende af fortrolig karakter. Det gælder oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn m.v. 

Læs eventuelt mere om digital postkasse på Borger.dk: www.borger.dk 

5.18. Magtanvendelse 

Det er efter straffelovens bestemmelser om vold forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af eksempelvis nedværdigende sprog og behandling, psykisk/fysisk forulempelse, fastholdelse eller isolation. Enhver form for magtanvendelse må kun forekomme i alleryderste konsekvens, og kun hvis der er tale om nødværge. Nødværge forstås ifølge Straffelovens § 13 som en afværgelse af et uretmæssigt angreb på sig selv eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejendom, og kun hvis fysisk afværgelse er nødvendig og forsvarlig. Nødværge skal i så fald ske så kortvarigt og skånsomt som muligt og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats (Lov om voksenansvar § 7). Hvis du i en særlig konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent om det. 

Hvis I har nogle spørgsmål så kontakt jeres familieplejekonsulent.

Opstår der akut et problem udenfor Rådhusets åbningstid, f.eks. at en forælder pludselig forlanger sit barn hjem, eller at plejebarnet hentes til samvær af en påvirket eller beruset forælder, så skal plejefamilien kontakte Vestegnens Politi på 43 64 14 48, og bede om at komme i kontakt med Rødovre Kommunens Socialvagt.

Vagten vil så lytte til problemstillingen og er forpligtet til at handle i en given situation, såfremt det vurderes nødvendigt, og der er juridisk grundlag herfor i bestemmelserne i Barnets Lov

Socialvagten underretter familieplejekonsulenten i Rødovre kommune på førstkommende arbejdsdag.