Aktiviteter på Engskrænten

Vælger selv
På Plejehjemmet Engskrænten vælger beboerne i stor udstrækning selv, hvordan deres dagligdag skal se ud.

Der er mulighed for socialt samvær med andre beboere, se tv eller at deltage i nogle af de arrangementer, som tilbydes. Dagligdagen byder på mange muligheder og oplevelser. Af faste ting kan nævnes: Stolegymnastik, Fællessang, Reminicensklub (Torsdagsklub), Busture, Biograf, Besøg af børnehavebørn, Gudstjeneste udført af sognepræst fra Rødovre kirke, Musikaften i Café og musikaften på afdelingen. 

I sommermånederne har vi ugentlige ture til naturskønne områder i nærheden, hvor vi har madkurv med og nyder naturen i selskab med hinanden. 

Større arrangementer
Derudover har vi også nogle større arrangementer som påske- og julefrokost på afdelingerne, markedsdag, sommerfest og høstfest. I marts har vi også tradition for at afholde vores Glædens Uge. Det er en uge fyldt med spændende aktiviteter, lidt ud over det sædvanlige.

Der har vi tidligere år haft: Dansepar ude og danse for og med os, kælekaniner på besøg, sønderjysk kaffebord, Brunch og masser af forskellige musikalske kunstnere.

Eksempler på aktiviteter ses også her

fra julefrokost på Engskrænten
fra julefrokost på Engskrænten
Bingo spil
Bingo spil