Fæstningsarbejderen står som oftest op kl. 5 eller tidligere, så han kan nå at få kaffe og en eller anden form for brød eller måske grød, noget med en masse kulhydrater, da han har en lang og hård arbejdsdag foran sig. Hvis han spiser i marketenderiet, kan han måske komme til at vente, da der ofte er travlt i marketenderiet ved måltiderne, og alle råber på deres bestillinger. Hvis han logerer privat, er der ofte morgenmad inkluderet i prisen på logiet, og der kommer han sjældent til at vente på morgenkaffen, måske med undtagelse af de steder, hvor der er mange fortarbejdere i logi, som fx hos Møller Thomas Nielsen i Brøndbyvester og de to handelsdrivende på Islemark, høkerske madam Hald og købmand Ole Jensen, (døbt Ola Jonsson).
De arbejdere, som ikke bor i de op til befæstningen liggende sogne, men derimod bor på brokvartererne, eller på Frederiksberg, er nødt til at stå tidligere op, da de har lang vej til arbejde og sjældent har råd til at tage toget. De kan måske få kørelejlighed med en kusk, der har et ærinde i retning mod befæstningen, men det er ikke noget, de kan regne med, og de er derfor nødt til at have afsat tid til at gå på arbejde, da de ellers kommer for sent og af den grund kan risikere at blive fyret.
Arbejdet starter kl.6, og de fortsætter til kl.12, hvor der er to timers frokostpause. Hvis arbejderen bliver tørstig under arbejdet, kommer der fra marketenderne ølkuske kørende langs befæstningslinien, så han, hvis han ikke vil drikke vand, kan få slukket sin tørst. I frokostpausen kan arbejderen endvidere nå at få sig en lille lur, enten i sit logi i barakken eller det private logi, eller hvis han er meget træt og måske har fået sig en lille tår over tørsten, lægge sig på en af bænkene i spisesalen og få en lille skraber. Han kan eventuelt også låne en seng i en af sovebarakkerne af en kollega. Mad kan købes i marketenderiet, eller man kan også have sin egen madpakke med. Endelig er der også den mulighed, at man i logiet har fuld kost og derfor indtager sin frokost der, inden man atter begiver sig til arbejdspladsen.
Arbejdet genoptages kl.2 og fortsætter til kl.19 om sommeren og kl. 17 om vinteren, hvorefter arbejderen så endelig har fri, og enten kan begive sig hjem til kone og børn, eller sætte sig ind i spisesalen ved marketenderiet og købe sin middagsmad. For de der har kost inkluderet på deres logi, er det bare at sætte sig til bords og tage for sig af retterne. Andre har gjort indkøb for en uge, og laver så mad på en primus eller et lille kogeapparat i deres logi for at strække lønnen så meget som muligt.
Herefter har han tid til socialt samvær, enten med kolleger eller med det modsatte køn. Det var i hvert fald almindeligt at gå på besøg hos kolleger for at sidde og få sig noget at drikke, både hos dem der logerer lokalt og hos dem der logerer i barakkerne. Marketenderen har ikke åbent for servering længere end til 1 time efter spisetid, så hvis arbejderen vil købe sig nogle bajere eller noget stærkere, må han gå til den lokale købmand eller til en af de smugkroer, der lå rundt omkring, som oftest i en eller anden lokal handlendes bagbutik eller hos en lokal håndværker, der forsøgte at tjene en ekstra skilling. Hvis der ikke var bal på kroen eller et andet offentligt arrangement kunne man fordrive tiden med kortspil, fortælle historier og synge en enkelt vise. Derefter begav arbejderen sig hjemad til sit logi og fik noget søvn, meget mere end 5 - 6 timer blev det ikke til, før han skulle op igen kl. 5. En del af de gifte arbejdere, fx fyrbødere eller lokomotivførere, som Magnus Nilsson, der betjener de små arbejdslokomotiver og bl.a. skal sørge for at der er tryk på kedlen, har ofte en seng i lokomotivet, så de hvis det bliver sent, ikke behøver at begive sig den lange vej hjemad, men kan blive ved siden af lokomotivet, hvor der er dejligt varmt.
Lørdag er det lønningsdag, og så skal der slås til Søren, især hvis der er bal på kroen, ellers går man måske hjem til København, eller tager toget ( nu har man jo penge nok) og morer sig i storstaden. De gifte går måske hjem til lillemor med pengene, men nogle har først taget sig en tår over tørsten og brugt en del af pengene. De gifte slår også ved lejlighed til Søren, måske med deres ugifte kollegaer, som fx Frederik Nielsen, som i selskab med en svensk fortarbejder Janne Holm, der logerer hos Frederik Nielsen, har fået en tår over tørsten og bliver anholdte for at færdes beruset på offentlig vej.