Tirsdagen den 23. Oktober blev en af Arbejderne ved Vestfronten alvorlig syg og maatte gaa til Sengs, for saa vidt det kan kaldes saaledes. Ved "at gaa til Sengs" forstaas nemlig derude, at man lægger sig i en af de Trækasser, som er anbragte i de til Brug for Arbejderne opførte usle Barakker.
Der blev derpaa sendt Bud til Lægen ved den for Arbejderne oprettede tvungne Sygekasse, en Hr. Petersen i Glostrup. Denne indfandt sig først om Onsdagen højt op ad Dagen for at tilse den Syge, og mødte først da der 3 Gange var gaaet Bud efter ham. Den Syge maatte altsaa ligge uden Lægetilsyn i næsten 2 Dage. Lægen lod det have sit Forblivende ved det ene Besøg, han aflagde om Onsdagen, og endnu i Lørdags henlaa den Syge i samme Tilstand uden at Lægen senere havde tilset ham og uden at der blev draget Omsorg for, at han kunde blive indlagt paa et Sygehus.
Denne Behandlingsmaade er saa meget desto mere hensynsløs, som Opholdet i Barakkerne næsten er utaaleligt for sunde Mennesker. For nogenlunde at kunde holde varmen har den Syge maattet ligge paaklædt i den saakaldte "Seng". Pladsen i Barakkerne er som tidligere omtalt saa indskrænket, at Arbejderne, som skal opholde sig der, formelig er sammenstuvede. Og under disse Forhold lader man et sygt Menneske ligge i en Række Dage saa godt som uden Tilsyn. Det vilde fuldkommen være paa sin Plads om Hr. Nellemann vilde sende sit Sundhedspoliti ud for at undersøge Forholdene i sin Kollegas, Hr. Bahnsons, Barakker, særlig da disse Forhold i Tilfælde af smitsomme Sygdommes Tilstedeværelse, i høj Grad begunstiger disses Udbredelse.
Det skandaløse ved den nævnte Behandlingsmaade af syge Arbejdere forøges ved, at den saakaldte Sygepleje i dyre Domme skal betales med Arbejdernes surt erhværvede Penge. Der er nemlig hos hver Entrepenør oprettet en Sygekasse, som Arbejderne tvinges til at være Medlemmer af. Kontingentet, 30 Øre ugenlig, afdrages i den ugenlige Fortjeneste. Skifter en Arbejder fra en Entrepenør til en anden, saaledes at han arbejder en Del af Ugen hos hver, skal han træde over i en ny Sygekasse. Og betale Kontingent baade til denne og den tidligere, altsaa for den Uge 60 Øre. Entrepenørerne skal nok sørge for, at Arbejderne opfylder deres Pligter, men Rettighederne er der grumme lidt Tale om.
Forplejningen, som Arbejderne skal købe hos Marketenderne, er i høj Grad slet og Behandlingen hensynsløs. En Marketender Petersen paa Brøndbyøster Mark har saaledes en Bestyrerinde, der ikke kan faa Kaffen saa tidlig færdig om Morgenen, at Arbejderne, der sover i Barakkerne, kan faa varm Drikke inden de skal paabegynde Arbejdet. Fører Arbejderne Klage herover, hentes straks en Gendarm, som faar overdraget den hyggelige Bestilling at kaste vedkommende Arbejdere ud. Ifølge et i Marketenderiet opslaaet Reglement maa den nævnte Hr. Petersen kun forlange 36 Øre for en Portion Middagsspise, der skal bestaa af 2 Retter Mad. Men naar en Arbejder nøjes med ´en Ret, saa koster Eftermad 25 Øre og Formad 15 Øre, altsaa tilsammen 4 Øre mere end Marketenderen er berettiget til at forlange. Om Aftenen bliver der lavet en Ret af alle Slags Levninger, der kaldes "Labskovs", og som koster 20 a 25 Øre. Det træffer sig ikke sjældent, at denne Ret ligefrem er uspiselig.
Den ledende ingeniør ved Fæstningsanlæggene, Oberstløjtnant Sommerfeldt, gav i Bladet Vort Forsvar for 16. September en rosende Fremstilling af Arbejdsforholdene ved de nævnte Anlæg. Denne Fremstilling blev saa grundig tilbagevist her i Bladet, at Sommerfeldt ikke senere har ladet høre fra sig. Daglønnen er nu reduceret til 2 Kr. 50 Øre, medens Arbejdstiden kun er bleven en Time kortere. Middagstiden, der før var en Time, er nu kun ½ Time. For at undgaa Natteopholdet i Barakkerne har Arbejderne samlet Underskrifter paa et Andragende om, ved hjælp af et særligt Arbejdertog, at blive befordrede pr. Jærnbane mellem København og Arbejdspladsen. Det vil nu vise sig, om der bliver taget Hensyn hertil.