Dag- og døgnbehandling

Hvis vi sammen vurderer, at du har behov for mere omfattende behandling, udarbejder Rådgivnings- og Behandlingscentret en indstilling gennem Voksenudredningsmetoden (VUM) for at afklare dit behandlingsbehov. Det er en fordel, hvis du deltager aktivt i samtalerne og bidrager med oplysninger om dine personlige forhold.

Alle de relevante oplysninger (argumenter for, hvorfor den ønskede behandling er den rette for dig) skal fremgå af din VUM. Derfor er det vigtigt, at du bidrager aktivt, og at VUM udarbejdes i samarbejde mellem dig og Rådgivnings- og Behandlingscentret. Herefter behandles din sag af visitationsudvalget, som afgør behovet for yderligere behandling.

Hvis du bliver tildelt dag- eller døgnbehandling, vil du modtage en skriftlig afgørelse, og behandlingen vil blive iværksat. Hvis du derimod får afslag på indstillingen, vil du også modtage en afgørelse, som du har mulighed for at klage over. Selv hvis du får afslag på dag- eller døgnbehandling, vil du fortsat have adgang til ambulant behandling hos Rådgivnings- og Behandlingscentret.

Du finder vores kontakt oplysninger her.