Ny asfalt på Korsdalsvej

11/10-2024

I uge 42 og 43 udlægges ny asfalt på Korsdalsvej fra Rødovre Parkvej til ud for Irmabyen. I de perioder, hvor der arbejdes, bliver denne vejstrækning spærret for biltrafik.

Der arbejdes:

  • Torsdag 17/10 kl. 18-07 (bortfræsning af øverste asfaltlag)
  • Søndag 20/10 kl. 18-07 (udlægning af ny asfalt)
  • Mandag 21/10 kl. 18-07 (udlægning af ny asfalt)
  • Tirsdag 22/10 kl. 18-07 (udlægning af ny asfalt)

Denne plan er med forbehold for vejr m.m.

Bus 9A/19 vil være omlagt i de perioder, hvor der arbejdes, og vil ikke betjene stoppestederne på Korsdalsvej og Rødovre Parkvej. Bus 9A/19 vil betjene stoppestederne i krydset Korsdalsvej/Roskildevej. Bus 7A fra Rødovrehallen kan evt. bruges som et alternativ. Se mere på dinoffentligetrafik.dk (ændringerne bliver offentliggjort nogle dage før).

Adgangen til Plantagevej, Irmavej og Krydderivej fra Korsdalsvej vil være spærret, mens der arbejdes. Hvis du skal bruge bil, mens der arbejdes, skal du parkere et andet sted.

I de perioder, hvor der ikke arbejdes, vil Korsdalsvej være åben som sædvanlig, men der vil være kanter, så kør forsigtigt.

Arbejdet vil blive udført aften og nat af hensyn til trafikken. Der vil være støjende arbejde aften og nat. Vi beklager de gener, arbejdet medfører, både med hensyn til trafik og med hensyn til støj.