Privatlivspolitik

Rødovre Kommune har fokus på at beskytte data om borgere, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere.

Selvbetjening

Fold alle ud

Anmodning om indsigt

Du har ret til at få at vide, hvor Rødovre Kommune behandler dine personoplysninger, med hvilke formål, og hvor længe dine personoplysningerne opbevares. Det kaldes en anmodning om indsigt efter Persondataforordningens artikel 15. Du kan anmode bredt eller specificere for et område som fx Jobcenter, Skoleområde eller lignende.

Husk at have MitID klar og have overvejet om det er et specifikt område, du ønsker oplysninger i relation til.

Start selvbetjening

Privatlivspolitik

Fold alle ud

Databeskyttelse

For at Rødovre Kommune kan levere kommunale services og ydelser har vi brug for informationer. Det gælder informationer om både borgere, foreninger, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere. Vi har selvfølgelig fokus på at beskytte disse data bedst muligt.

Hvis du har spørgsmål til vores håndtering af dine persondata, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan også kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har en mistanke om, at kommunen har lækket persondata eller på anden måde krænket fortroligheden i håndteringen af dine eller andre personers data.

Oplysning om behandling af personoplysning

I Affald og Genbrug
I Boliganvisningen
I Byggesags- og Erhvervsafdelingen
I Jobcentret
I Miljø og Forsyning
I Tandplejen
I Ældre- og Handicapafdelingen
På Digitaliseringsområdet
På offentlige høringer - Byudvikling
På offentlige høringer - Park- og Natur
På Rødovre Bibliotekerne
På Skoleområdet 
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning
Rødovre Ungeklimaråd

Hvor der er oplyst følgende: 

  • Oplysningspligt
  • Sagsbehandling
  • Formål og retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger
  • Kategori af personoplysninger
  • Hvor stammer dine personoplysninger fra
  • Videregivelse af dine oplysninger
  • Opbevaring af dine personoplysninger
  • Rettigheder
  • Klage
  • Kontaktoplysninger på Rødovre Kommunes databeskyttelsesrådgivere
  • Privatlivspolitik

Hvor henter vi oplysninger om dig?

Nogle informationer kan vi selv hente fra andre offentlige myndigheder eller fælles registre, så som indkomstoplysninger, SKAT, BBR mv. Andre informationer beder vi dig om at oplyse, når du eksempelvis ansøger om en ydelse eller service.

Du har altid ret til at få at vide, hvorfra vi henter oplysninger om dig i forbindelse med dine services og ydelser i kommunen. Det enkelte fagområde skal oplyse det til dig i forbindelse med eksempelvis en ansøgning om en service eller ydelse. 

Hvordan håndterer vi dine data?

Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl., der har lovmæssigt krav på oplysningerne.

Kommunen sletter oplysningerne når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. 

Som udgangspunkt anvender vi den fællesoffentlige løsning MitIDLogin, hvor du bruger dit MitID som nøgle til at logge dig ind på selvbetjeningsløsninger og blanketter. 

Du kan også støde på formularer eller selvbetjeningsløsninger, som ikke kræver så høj sikkerhed. Her kan du typisk oprette dig med et selvvalgt brugernavn og password. 

Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.

Hvor længe gemmer vi dine persondata?

Når vi indhenter personlige oplysninger om dig og gemmer dem i forbindelse med vores arbejde, er der forskellige retningslinjer for, hvor længe vi gemmer dine oplysninger. Det varierer, alt efter om det drejer sig om eksempelvis en sag i Jobcentret, en byggesag eller en jobansøgning.

Inden for visse fagområder skal vi aflevere dine sager og informationer til Rigsarkivet, inden vi må slette dem. Det reguleres af arkivloven. 

Du kan få præcise oplysninger om, hvor længe vi gemmer dine oplysninger ved at kontakte de enkelte fagområder i kommunen. 

Hvad er databeskyttelsesrådgiverens opgave?

Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave at tilse, at kommunen lever op til databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesrådgiveren er i sin funktion en uvildig instans, der ikke refererer til administrationen. Rådgiveren bistår i samarbejde med kommunens jurister med råd og vejledning til fagområderne om lovlig, god og sikker håndtering af persondata.

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du er i tvivl om, om kommunen håndterer dine persondata korrekt og ved spørgsmål om rettigheder efter forordningen og databeskyttelsesloven. 

Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle på Datatilsynets hjemmeside.

Hvad kan databeskyttelsesrådgiveren ikke hjælpe med?

Databeskyttelsesrådgiveren kan ikke hjælpe dig med den faglige sagsbehandling eller de afgørelser, som fagområderne træffer.

Hvis du har brug for hjælp til at forstå en afgørelse, til at klage over kommunens sagsbehandling eller hjælp til at klage over en afgørelse, skal du kontakte den relevant fagforvaltning.

Sådan kontakter du databeskyttelsesrådgiveren

Rødovre Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes her.
Denne løsning kræver MitId.

Databeskyttelsesrådgiveren kan endvidere træffes på telefon 36 39 36 75, åbningstider på telefon er alle hverdage 12-13. Der er både kø-funktion og telefonsvarer i åbningstiden, og telefonsvarer uden for åbningstid.

Fysisk post kan sendes til:

Rødovre Rådhus
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Att.: Databeskyttelsesrådgiver

Indsigt i dine personoplysninger

Du har ret til indsigt i de personoplysninger Rødovre Kommune har på dig og i visse tilfælde ret til sletning, berigtigelse eller begrænsning af disse personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af din ret til indsigt, sletning, berigtigelse, begrænsning eller andre indsigelser i relation til dine personoplysninger skal du kontakte Rødovre Kommune her. Du skal bruge MitId for at kontakte Rødovre Kommune. 

Bemærk et indsigtsbegær udelukkende forholder sig til brugen af dine personoplysninger og ikke til indholdet af en konkret sagsbehandling. Drejer din henvendelse sig om indhold i en sag, skal du kontakte relevant fagsforvaltning.

Cookies

Sådan fungerer cookies

Når du besøger Rødovre Kommunes hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med.  Cookien bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi bruger den til statistik, som giver os mulighed for at optimere brugeroplevelsen.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet.

Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website, skal du, under internetindstillinger i din browser, vælge avancerede cookieindstillinger, og tilføje dette domæne til listen over websites, du vil blokere cookies fra.

Herinde kan du også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt.

Du kan finde mere information om at slette alle cookies på denne side: http://www.google.dk/support/accounts/bin/answer.py?answer=32050 

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Læs også om dine rettigheder

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider