Rødovre får tre nye vejnavne

24/05-2024

Tirsdag den 28. maj får Rødovre tre nye vejnavne. De tre nye vejnavne er: Admiralvej, Carlsrovej og Lille Parkvej.

Hvorfor får vi nye vejnavne?

Styrelsen for Dataforsyning og infrastruktur (SDFI) har gjort os opmærksom på fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Et vejnavn må ikke være delt af en spærring. Det især vigtigt i forbindelse med et alarmopkald.

Rødovre Kommune har derfor efter reglerne i adressebekendtgørelsens § 46 valgt at ændre vejnavnet på den ene af vejene/strækningerne.

De nye vejnavne er fundet i samarbejde med ejere og lejere og godkendt af Kommunalbestyrelsen på deres møde den 27. februar 2024. Vejnavnene har efterfølgende været i høring hos ejere og lejere. 

De tre veje/strækninger, der skifter navn er:
Resenbrovej 18-40 og 19-39 erstattes af Admiralvej 1-27
Bjødstrupvej 32-56 og 31-71 erstattes af Carlsrovej 1-42
Rødovre Parkvej 3-23 erstattes af Lille Parkvej 3-23

Se oversigtskort over de nye vejnavne