Din bolig
Her kan du læse om alt det praktiske, du skal vide om din bolig og indflytning.
Bolig
Lejebolig og lejekontrakt
Boligerne på Ældrecentret Broparken udlejes og administreres af Boligselskabet DAB, og udlejningen følger de almindelige regler for lejeboliger.
Ældrecentret Broparken giver DAB besked om indflytningen, hvorefter DAB sender en lejekontrakt og en fuldmagt, som bedes gennemlæst, udfyldt og underskrevet. Lejekontrakt og fuldmagt returneres underskrevet til DAB.
Du skal efterfølgende selv sørge for tilmelding til betalingsservice (PBS), når du betaler det første girokort.
(VPJ-08)
Boligstøtte
De fleste beboere kan søge og få boligstøtte. Du skal søge hurtigst muligt efter modtagelse af lejekontrakt, da ansøgningsdatoen kan have betydning for udbetalingsdatoen.
Yderligere information om ansøgning om boligstøtte fremgår af det skema, som boligselskabet fremsender sammen med din lejekontrakt.
(VPJ-08)
Indskud og indskudslån
Du skal betale et indskud svarende til ca. 3 måneders husleje. Yderligere information om ansøgning om eventuelt indskudslån fremgår af det materiale, som boligselskabet fremsender sammen med din lejekontrakt. Ved behov kan du tale med Administrationen på Ældrecentret Broparken.
Indskudslån kan søges efter særlige kriterier, tal evt. med Borgerservice. Ansøgningsskema udleveres ved indflytningssamtalen hos Administrationen og videresendes efterfølgende til Borgerservice.
(VPJ-09 og VPJ-13)
Boligens størrelse & Plantegninger
Boligerne varierer fra 68 – 76 m2 inkl. fællesarealer. Se kontrakt. Administrationen har tegninger på boligerne med mål.
(VPJ-09)
Mangelliste fra DAB
Du bedes udfylde en mangelliste fra DAB vedrørende mangler i lejligheden. Listen udleveres af Administrationen og returneres hertil – senest en uge efter indflytning.
(VPJ-09)
Billeder fra enkelte biliger
På Broparken findes mange forskellige boliggrundplaner, her er billeder fra enkelte af dem






Badeværelse
Der er standard udstyr på badeværelset

(VPJ-11)
Forsikring/indbo
Alle skal mindst tegne en ansvarsforsikring. Tal med forsikringsselskabet om forsikring når man flytter på plejehjem. Ældrecentret påtager sig intet ansvar for personlige ejendele (værdigenstande) eller skader, hvor beboeren er ansvarlig.
(VPJ-12)
Fraflytning/dødsfald
Boligen skal så vidt muligt tømmes senest 5 hverdage efter fraflytning/dødsfald efter aftale med plejepersonalet eller Administrationskontoret. Rydningserklæring udleveres og skal udfyldes og underskrives (også af plejepersonale) før rydning samt retur til Administrationen.
(VPJ-12)
Gardiner
Medbringes selv ved indflytning. Vask hører under almindelig rengøring.
(VPJ-12)
Nøgler
Udleveres mod kvittering. Uden beregning ved returnering ved fraflytning. Mistede nøgler afregnes ved Teknisk afdeling.
(VPJ-14)
Rengøring
Udføres efter fastsat program.
(VPJ-14)
Rengøringsartikler
Købes via beboeraftalen som en valgfri ydelse. Ved fravalg skal indkøbes særlige og godkendte rengøringsmidler efter aftale med Rødovre Kommunale Rengøring.
(VPJ-14)
Telefon
Fastnet telefonstik findes i alle boliger. Tilmelding hos teleselskab.
(VPJ-15)
Tæpper
Frarådes, men der kan være små tæpper efter aftale pga. faldrisiko og hygiejne. Broparken har ikke mulighed for tæpperens.
(VPJ-15)
Vinduespolering
Foretages 4 gange årligt.
(VPJ-15)