Om netværksplejefamilier

Netværksplejefamilier

Døgnplejefamilier kan etableres på flere forskellige måder.

Hvis der er mulighed for at I i slægten eller i familien kan varetage omsorgen for et barn i kender, der af forskellige årsager ikke kan blive hos sine egne forældre, kan I blive netværksplejefamilie. 

At være netværksfamilie indebærer, at man aftaler arbejdsvilkår og handleplaner for barnet, på samme måder som de professionelle plejefamilier gør med den opholdskommune, som barnet kommer fra.

I bliver en ”offentlig” familie på godt og ondt, idet det er afgørende for barnets udvikling, at I er i stand til at indgå i det samarbejde der kræves med såvel barnets forældre og den oprindelige opholdskommune. Samtidig vil I få dækket omkostningerne ved barnets ophold, idet der udbetales en fast skattefri ydelse hver måned fra kommunen og der således ikke er noget økonomisk mellemværende mellem jer og barnets biologiske familie.

Da det er en foranstaltning, hvor et barn tager ophold udenfor eget hjem og som støttes af det offentlige, skal man godkendes af barnets opholdskommune – i dette tilfælde Rødovre kommune.

I vil som familie få besøg af 2 konsulenter, der skal vurdere jeres egnethed til at være plejefamilie.

Konsulenterne vil udfærdige en rapport, hvor I beskrives som familie, og hvor jeres tilknytningsforhold til barnet bliver beskrevet.

I forbindelse med godkendelsen som netværksplejefamilie vil konsulenterne indhente oplysninger fra andre myndigheder. F.eks. straffeattest, børneattest (som er en udvidet straffeattest), oplysninger om helbred, økonomiske forhold og evt. sociale sager i forhold til egne børn.

Herefter skal I deltage på et grundkursus sammen med andre familier, der ønsker at arbejde som netværksplejefamilier eller som skal godkendes til et andet konkret plejeforhold.

I kan stå i en situation, hvor det barn I kender allerede har boet hos jer i perioder. Følelsesmæssigt er I ikke i tvivl om, at I vil hjælpe. Situationen er akut for barnet og for den gren af familien i tilhører og I føler, at I skal handle og træffe afgørende beslutninger for jeres og barnets fremtid hurtigt. 

Sådanne beslutninger er imidlertid svære. Ofte er det der er en god ide på kort sigt, ikke altid den bedste beslutning på længere sigt. Det kan faktisk være o.k. at I kan ændre holdning undervejs.

Mange netværksfamilier er ambivalente, når de skal træffe en beslutning, der formentlig skal vare resten af deres liv. Både I og barnet kan måske få brug for, at den endelige løsning bliver en kombinationsløsning, hvor også en professionel plejefamilie har barnet boende.

Det vigtigste er, at I bruger den tid der skal til for at I træffer den rigtige beslutning. Beslutningen skal kunne holde. Derfor skal den også træffes i samråd med forældrene, familien og netværket i øvrigt samt forvaltningen, der gennem hele anbringelsen skal kunne støtte jer.  

F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet, og når som helst overfor forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet? At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer. 

Spørgsmål I kan stille jer selv:

  • Hvordan vil jeres egne børn reagere?  
  • Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m.
  • Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt?
  • Ofte kan barnet have manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække barnets behov?
  • Hvordan kan vi leve med, at plejebarnet kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks.- at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet, og når som helst overfor forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet?
  • Kan vi leve med at plejebarnet kun er til låns - at det fortsat er barnets forældre, der har forældremyndigheden?
  • Hvordan kan vi som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med barnets forældre? - med resten af familien? - Og med forvaltningen?
  • Hvordan vil samværene foregå?
  • Hvordan harmonerer mit nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden?
  • Er vi i stand til og parate til at modtage tilsyn, vejledning og supervision fra forvaltningen?

Forventninger til jeres kompetence som netværksplejefamilie er:

  • At I kan opdrage og give omsorg til barnet
  • At I kan etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse
  • At I kan respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie
  • At I kan forpligte jer i et livslangt engagement
  • At I kan være en aktiv deltager i et professionelt team.

  • t I kan opdrage og give omsorg til barnet