Vær med i et fælleskab

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Miljø - Klima

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Vær med i et grønt fællesskab

Du kan være med i den grønne udvikling ved at være med i de grønne initiativer, der allerede findes i Rødovre. Du kan se nogle af dem her på siden.

Hvis du er med i en grøn gruppe, som ikke står på siden, eller du har nogen idéer til nye grønne grupper, som du vil starte op, er du velkommen til at skrive til Rødovre Kommune via "Skriv personfølsom/fortrolig post" øverst på siden.

Vær med i et grønt fællesskab

Fold alle ud

Vær med i et fællesskab

Du kan være med i den grønne udvikling ved at være med i de grønne initiativer, der allerede findes i Rødovre! Se nogle af dem her på siden.

Hvis du er med i en grøn gruppe, som ikke står på siden, eller du har nogen idéer til nye grønne grupper, som du vil starte op, er du velkommen til at skrive til Rødovre Kommune via Skriv personfølsom/fortrolig post ovenfor.

Agenda 21

Agenda 21-gruppen er en gruppe frivillige borgere, der arbejder for at fremme bæredygtighed ved at:

  • planlægge
  • iværksætte
  • motivere til og
  • gennemføre lokale tiltag, som kan medføre mindre forurening og bedre udnyttelse af menneskelige og materielle ressourcer

Se hvordan du kan være med på Agenda 21 gruppen.

Cyklistforbundet i Rødovre

Med Cyklistforbundet i Rødovre kan du komme på cykelture sammen med andre, både aftenture og dagsture.

Se kontaktoplysninger for cyklistforbundet her

Danmarks Naturfredningsforening Rødovre

Den lokale DN-afdeling i Rødovre arbejder for at bevare og pleje den spændende natur, som omgiver os. DN Rødovre har mange arrangementer hvert år, hvor alle er velkomne til at deltage og opleve naturen på første hånd! Se de aktuelle arrangementer på hjemmesiden.

Se arrangementer og mulighed for at blive frivillig på Danmarks Naturfredningsforening Rødovre

E-mail: roedovre@remove-this.dn.dk, Jann Larsen tlf. 36 41 06 13

Folkets Klimamarch Rødovre

Folkets Klimamarch er et netværk af borgere, der vil bevæge verden i en mere socialt retfærdig og miljømæssigt bæredygtig retning. Folkets Klimamarch har været afholdt i mange byer over hele landet, og også Rødovre har været med.

Kom med til, eller vær med til at arrangere, Folkets Klimamarch i Rødovre.

Rødovres Klimamarch har før sluttet sig til Herlevs Klimamarch, så vi blev dobbelt op på grønne borgere.

Kontakt: Troels Stru Schmidt, troelsstru@remove-this.gmail.com, tlf. 61 68 19 82

Genbrugshuset på genbrugsstationen

Med genbrugshuset er det tanken, at borgere i Rødovre kan donere ting, som de tænker, at andre kan få glæde af. Man kan besøge genbrugshuset og tage op til tre ting pr. dag med hjem gratis.

Hvor: Valhøjs Allé 182, 2610 Rødovre

Åbent tirsdag-søndag kl. 10-18

Find os på Instagram på rkgenbrug

Lav din egen æblemost

Du kan som borger, institution eller forening i Rødovre gratis låne en æblepresser hos Oplevelsescentret på Vestvolden, Ejbyvej 190 B.

Hvis du ønsker at låne æblemostpresseren, kan du rette henvendelse til Oplevelsescentret alle hverdage i tidsrummet kl. 8-16.

Ren Rødovre

Til os, der ønsker en ren by, og gerne vil gøre det sammen og dele vores indsats.

Ren Rødovre holder indsamling ca. en gang om måneden, og de slås op i Facebook-gruppen af samme navn.

Fællesindsamlinger, mødested og tid slås op i facebook-gruppen: Ren Rødovre.

Kontakt:
Anette Rachlitz - mail: ar@remove-this.gl.org  eller
Tina Hippe Hansen - mail: tinahippehan-sen@remove-this.gmail.com 

Repair Café Islev Bibliotek

Den første lørdag i hver måned sidder Repair Café klar med skruetrækker og sy-grej for at hjælpe med at fikse dine ødelagte ting. Det er gratis at få hjælp til reparationer, men er der brug for reservedele skal du selv medbringe dem. Er du i tvivl, kan du få vejledning.

Formålet med Repair Café Islev Bibliotek er at gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen og sætte fokus på genbrug og bæredygtighed. Samtidig håber Repair Caféen at få skabt et socialt fællesskab, hvor lokale kan mødes og hjælpe hinanden.

Har du lyst til at være frivillig i den hyggelige Repair Café Islev Bibliotek, kan du sende en mail via Digital Post Att: Sophie Ullerup mrk. Repair Café Islev Bibliotek.

Hvornår: Den første lørdag i hver måned kl. 10.30-13.00 (ferierne undtaget)

Hvor: Trekanten/Islev Bibliotek, Rødovrevej 405, 2610 Rødovre.

Rødovre Grønne Nabofællesskaber

Gennem Rødovre Grønne Nabofællesskaber kan du få et netværk i Rødovre for omstillingsinteresserede borgere og familier. Du kan finde grønne ligesindede i Rødovre og være med til at få endnu flere bæredygtige aktiviteter ud i lokalsamfundet.

Det er nemmere at leve bæredygtigt, når man er en del af et grønt fællesskab. Det handler om at inspirere andre og blive inspireret af andre til gode grønne løsninger.

Facebook-gruppe: Rødovre Grønne Nabofællesskaber

Kontakt: Anders Goldschmidt, mail: anders.goldschmidt@remove-this.gmail.com, tlf. 20 63 14 93.

Vildere natur i Rødovre

Hvor vildt kan det blive i Rødovre?

Biodiversiteten går tilbage over alt i verden, og herhjemme er tusindvis af dyre- og plantearter i fare for helt at forsvinde. Den gode nyhed er, at alle kan gøre en forskel for naturen. Også dig, mig, vores haver og fælles områder i Rødovre.

Gruppen er ment som et sted, hvor vi kan:

  • Dele idéer til mere vild natur til inspiration for andre
  • Diskutere rammerne for dyr og planter lokalt
  • Samle gode billeder af naturen i Rødovre

Facebook-side: Vildere natur i Rødovre

Kontakt: Jesper Clausson, jv@remove-this.clausson.dk

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider