Idrætslinjen optager hvert år 24 elever i 7. klasse, der alle dyrker idræt på højt niveau. Eleverne i idrætsklasserne har ambitioner om at udvikle sig i deres idræt samtidig med, at de har viljen til at yde en ekstra indsats for, at der er plads til både skole og øget træningsmængde. På idrætslinjen er der træning i skoletiden to gange om ugen på fem idrætsspecifikke linjer og en generel linje (Fysisk træning).
- Taekwondo
- Ishockey
- Kunstskøjteløb
- Håndbold
- Fodbold
- Fysisk træning
Fysisk træning er den generelle linje, der henvender sig til de udøvere, der dyrker en anden sportsgren end dem, hvor vi tilbyder idrætsspecifik træning.
Hvem kan søge?
- Eleven skal være 6. klasseelev i optagelsesåret
- Eleven deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveauer i klubben
- Eleven træner minimum tre gange om ugen på optagelsestidspunktet
- Eleven skal have deltaget i én prøvetræning inden ansøgningsfrist
- Eleven skal udvise almindelige skolefærdigheder
- Eleven skal have en positiv indstilling og vilje til både skolearbejde og målrettet træning
Hvordan søger man?
Ansøgningen udfyldes og sendes via Rødovre Kommunes selvbetjeningsløsning inden ansøgningsfristens udløb. For at kunne gennemføre selvbetjeningsløsningen skal udtalelser fra både nuværende skole og klub indhentes. Det er også vigtigt, at elevens motiverede ansøgning er klar, inden du logger ind med MitID og benytter den elektroniske ansøgningsblanket.
For at kunne gennemføre selvbetjeningsløsningen er der behov for følgende oplysninger.
Ansøger
- Generelle kontaktoplysninger om forældre og ansøger
- Elevens motiverede ansøgning vedhæftes som bilag
Udtalelse - skole
- Udtalelsen skal omhandle de personlige, faglige og sociale kompetencer, som eleven udviser i skolen
- Faglig status i dansk, engelsk og matematik
- Motivation for uddannelse og lyst til læring
- Ansvarlighed bl.a. i forhold til at overholde aftaler og være forberedt til timerne
- Samarbejdsevner herunder at kunne løse opgaver sammen med andre og bidrage positivt til fællesskabet
- Hensyn i forhold til at vise forståelse og respekt for andre mennesker
- Mødestabilitet herunder rettidighed og fravær
Skoleudtalelsen kan vedhæftes som bilag eller kopieres ind i svarfelterne. Øvrige relevante bilag i forhold til skolegang kan også vedhæftes.
Udtalelse - klub
- Udtalelsen skal omhandle de idrætslige og sociale kompetencer, eleven udviser i klubben.
- Nuværende klub
- Niveau/række
- Hvor mange timer om ugen bruger udøveren på træning og kamp i gennemsnit
- Navn på nuværende træner
- Træners telefonnummer
- Træners e-mail
Klubudtalelsen kan vedhæftes som bilag eller kopieres ind i svarfelterne. Øvrige relevante bilag i forhold til udøveren kan også vedhæftes.
Det er obligatorisk at deltage i en prøvetræning i forbindelse med ansøgning om optag på idrætslinjen. Her er det muligt at få et indtryk af trænerne og faciliteterne. Du deltager sammen med vores nuværende elever, som kan fortælle om hverdagen i idrætsklasserne.Vi træner normalt mandage og onsdage i tidsrummet kl. 8.00-9.30.
Prøvetræning aftales med skolens idrætskoordinator, og det skal foregå i perioden fra 2. december 2024 til 26. februar 2025, så prøvetræningen kan være gennemført inden ansøgningsfristen.
Onsdag den 27. november 2024 kl. 17.00-18.00 holder Valhøj Skole informationsaften for alle interesserede udøvere og forældre. Det foregår i Festsalen på Valhøj Skole, Rødager Allé 102.
Kom og hør om skolen generelt og de muligheder og udfordringer, som idrætslinjen byder på. Der vil både være nuværende idrætsklasseelever og trænere til stede, som kan fortælle, hvordan det er at gå på en idrætsskole, og hvordan der bliver arbejdet til morgentræning.
Ansøgning og bilag sendes på Rødovre Kommunes selvbetjeningsløsning inden ansøgningsfristens udløb. Det er vigtigt, at ansøger har deltaget i en prøvetræning inden da.
Ansøgningsfristen er søndag den 2. marts 2025 til skoleåret 2025/2026
Efter fristen indkaldes udvalgte ansøgere sammen med deres forældre til en samtale. Når samtalerne er gennemført udvælges 24 elever til idrætsklassen. Alle der har ansøgt får besked i starten af april.
Hold øje med yderligere information og vigtige datoer på skolens hjemmeside eller kontakt skolens idrætskoordinator.
Valhøj Skole har deres egen hjemmeside