Her kan du læse mere om livet i Bofællesskabet Campus Espevang og de rammer, vi tilbyder vores beboere.
På Bofællesskabet arbejder vi med udgangspunkt i den enkelte beboer. Alle beboere har forskellige forudsætninger og behov, og det tager vi højde for i den pædagogiske praksis. Vores støtte og vejledning tilrettelægges sammen med borgeren – med respekt for vedkommendes ønsker, ressourcer og udviklingspotentiale.
Vi arbejder for at fremme beboerens selv- og medbestemmelse i videst muligt omfang. Det gør vi ved at støtte dem i at forstå og anvende deres egne muligheder for indflydelse – både i forhold til hverdagen, fællesskabet og den individuelle indsats. Vi anerkender samtidig beboerens ret til at fravælge tiltag, f.eks. ved vedligeholdelse af færdigheder, hvis det ikke giver mening for den enkelte.
Vi arbejder i journalsystemet CURA.
Vi arbejder med en visuel struktureret autismevenlig pædagogisk tilgang, så beboerne har en tydelig og genkendelig hverdag, som skaber tryghed og forudsigelighed.
Vi arbejder med an anerkendende og respektfuld kommunikation, og møder de enkelte beboere med nysgerrighed.
I Bofællesskabet er det vigtigt, at beboerne føler sig set, hørt og inddraget i deres egen udvikling og hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med at opstille SMART-mål sammen med den enkelte beboer. SMART-mål sikrer, at indsatsen bliver både meningsfuld og overskuelig – for beboeren såvel som for personalet.
SMART står for:
Ved at anvende SMART-mål skaber vi en fælles retning og struktur i hverdagen. Det understøtter beboernes mulighed for at udvikle sig, tage ansvar for egne mål og opleve små eller større succeser – hvilket er afgørende for trivsel, selvstændighed og livskvalitet.
Vi arbejder med Low Arousal i vores tilgang til de unge beboere for skabe ro, forudsigelighed og tryghed – både i omgivelserne og i relationen – for at forebygge og håndtere stress, uro og konflikt.
Vi vægter løbende samtaler med beboerne, som en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor vi rådgiver dem og giver dem mulighed for at reflektere, forstå og navigere i deres følelser, reaktioner og relationer
I Bofællesskabet arbejder vi desuden ud fra KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik – som en grundlæggende tilgang i vores pædagogiske praksis. KRAP danner fundamentet for den måde, vi møder beboerne på, og det afspejles i både vores daglige samspil, vores samarbejde med pårørende og i vores tværfaglige dokumentation og refleksion. Vi fokuserer på det, der fungerer, og understøtter beboerne i at opbygge færdigheder og styrke deres selvforståelse.
Den kognitive tilgang i KRAP betyder, at vi har fokus på beboerens tanker, følelser og adfærd, og hvordan disse hænger sammen. Vi arbejder med at støtte beboeren i at udvikle hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem forståelse, struktur og individuelle handleplaner. Ved brug af eksempelvis tænkeskemaer og analysemodeller hjælper vi beboeren med at få indsigt i egne handlemønstre og derigennem styrke deres selvforståelse og handlekompetence.
Vi tager udgangspunkt i det, der virker – beboerens ressourcer, styrker og succeser. Det betyder, at vi i det daglige pædagogiske arbejde lægger vægt på det, beboeren kan og lykkes med, frem for det, der er vanskeligt. Ved at anerkende og bygge videre på eksisterende kompetencer, skaber vi motivation, selvværd og udviklingsmuligheder for den enkelte beboer.
Anerkendelse er et gennemgående element i vores møde med beboeren. Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for beboerens perspektiv, livshistorie og ret til selvbestemmelse. Den anerkendende tilgang handler ikke nødvendigvis om at være enig, men om at vise forståelse og lydhørhed. Vi bestræber os på at skabe trygge og tillidsfulde relationer, hvor beboeren føler sig set, hørt og taget alvorligt.
I praksis anvender vi KRAP gennem systematiske metoder som f.eks. relationscirkler, trivselsskemaer, målplaner og daglig refleksion over egen pædagogisk indsats. Vi arbejder tæt sammen som personalegruppe for at sikre en fælles forståelse og kontinuitet i tilgangen til den enkelte beboer.
I vores arbejde med beboerne anvender vi neuropædagogik som en anden central del af den socialpædagogiske praksis, så vi kan tilpasse vores pædagogiske metoder og møde beboerne præcis der, hvor de er, med respekt for deres individuelle neurologiske og psykiske behov.
Ved at integrere neuropædagogiske principper kan vi skabe trygge og forudsigelige rammer, der understøtter beboernes trivsel og udvikling. Vi arbejder målrettet med at regulere sanseindtryk, styrke følelsesmæssig stabilitet og fremme kognitive færdigheder. Dette skaber bedre betingelser for læring, kommunikation og sociale relationer, som er afgørende for beboernes livskvalitet.
Personalet på bofællesskabet modtager regelmæssig supervision med fokus på autismefaglige metoder og tilgange. Denne praksis sikrer en løbende faglig refleksion, som bidrager til en evidensbaseret og kvalificeret praksisudvikling. Formålet er at optimere indsatsen til gavn for borgernes trivsel, selvstændighed og udviklingsmuligheder. Derudover deltager personalet årligt i relevante kurser og efteruddannelsesforløb inden for specialområdet, hvilket understøtter en vedvarende faglig opdatering og styrker den professionelle praksis.
I Bofællesskabet er der ansat fire socialpædagoger, hvoraf to fungerer som faglige koordinatorer, og en pædagog medhjælper, der alle besidder en solid og højt specialiseret socialpædagogisk faglighed. Det pædagogiske personale er til stede i bofællesskabet på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 samt i weekenderne fra kl. 11.00 til 20.00 om lørdagen og fra kl. 12.00 til 20.00 om søndagen. Uden for disse tidsrum har beboerne mulighed for at søge akut rådgivning og vejledning hos ledelsen af Campus Espevang, repræsenteret ved Line Knudsen og Martin Hasselgreen.
Der er desuden tilknyttet tre faste vikarer med omfattende erfaring inden for socialpædagogik, og som har opnået indgående kendskab til beboerne. Denne organisatoriske struktur bidrager væsentligt til at skabe en stabil og sammenhængende hverdag for beboerne, hvor kontinuitet, tryghed og forudsigelighed er central. En sådan stabilitet er afgørende for beboernes trivsel og udvikling, idet den reducerer usikkerhed og fremmer en følelse af sikkerhed i det daglige samspil med personale.
Bofællesskabet modtager regelmæssige besøg af en sundhedskoordinator, der også fungerer som seksualvejleder. Denne koordinator samarbejder med det øvrige pædagogiske personale om at understøtte beboernes seksuelle sundhed og fremme etableringen af sunde og tillidsfulde relationer.
På Bofællesskabet prioriter vi det sociale fællesskab, og planlægger mange udflugter i løbet af året i samarbejde med beboerne.
Udflugterne spiller en central rolle i udviklingen og trivslen for personer i målgruppen. For mange i denne målgruppe kan hverdagens strukturer og sociale situationer være udfordrende, og derfor kan veltilrettelagte udflugter være en værdifuld mulighed for læring, afslapning og social interaktion.
Udflugterne skaber en sanselig oplevelse, hvor deltagerne får mulighed for at udforske nye miljøer i trygge rammer. Det kan hjælpe med at stimulere sanserne på en positiv måde og fremme deres evne til at håndtere nye indtryk, som ofte kan være overvældende i dagligdagen. For personer med autisme kan det give en følelse af mestring og øge deres selvtillid, når de oplever succes i nye situationer.
Desuden fremmer udflugter socialt samspil og kommunikation. Gennem fælles aktiviteter kan deltagerne lære at aflæse sociale signaler, samarbejde og udvikle venskaber. For personer i målgruppen, der ofte kæmper med impulsivitet og opmærksomhed, kan en struktureret og meningsfuld udflugt hjælpe med at fokusere deres energi på positive oplevelser og samtidig styrke deres evne til at følge instruktioner og indgå i sociale rammer.
Endelig giver udflugter mulighed for afveksling fra dagligdagens rutiner, hvilket kan være med til at reducere stress og øge motivationen. At komme ud i naturen eller besøge spændende steder kan skabe glæde og overskud, som kan styrke deltagernes generelle velvære og mentale sundhed.
Sammenfattende er udflugter ikke blot sjove oplevelser, men også et vigtigt redskab i arbejdet med mennesker med autisme og ADHD. De bidrager til personlig udvikling, social integration og øget livskvalitet, og derfor har de en central plads i planlægningen af aktiviteter for denne målgruppe.
I Bofællesskabet er vi traditionsbundne og vi fejrer årets højtider:
Faste udgifter til Bofællesskabet er husleje og forplejning. Inkluderet i huslejen er adgang til WiFi, udflugter, sociale arrangementer og en årlig weekendtur, der de seneste to år er gået til Lalandia.
Beboerne dækker selv øvrige udgifter, herunder egen indbos forsikring.