Job og studerende

Velkommen til Bofællesskaberne i Rødovre

I Bofællesskaberne arbejder vi for at skabe trygge, udviklende og meningsfulde rammer for vores beboere – og et stærkt fagligt fællesskab for vores medarbejdere og studerende.

Uanset om du er nysgerrig på hverdagen i vores bofællesskaber, overvejer at søge job hos os, eller vil vide mere om mulighederne som studerende, kan du her få et første indblik og blive guidet videre til den information, der er relevant for dig.

Vil du være en del af vores team?

Vi rekrutterer løbende nye medarbejdere via kommunens jobportal og har en klar og gennemsigtig ansættelsesprocedure. Her kan du læse mere om, hvordan du søger, hvad vi forventer – og hvad du kan forvente af os.

Når du bliver ansat

Som ny medarbejder får du et ansættelsesbrev via digital post, og du bliver introduceret til de aftaler og funktioner, der følger med at arbejde i Bofællesskaberne.

Studerende hos os

Vi er også et uddannelsessted, hvor studerende får indblik i både neuropædagogik, samarbejde og vores arbejde med selv- og medbestemmelse. Du møder et engageret team og en bred faglighed – og vi deler gerne vores viden med dig.

Bofællesskaberne

Ledige jobs bliver slået op via kommunens hjemmeside. Herfra bliver stillingerne kanaliseret ud til flere jobbaser.

Ansættelsesprocedure

Er du interesseret i et opslået job, skal du blot følge den arbejdsgang, der er indlagt i jobannoncens ansøgningsskabelon. 

Du skal være klar over, at vi stiller krav om ren straffeattest (10 år).

Når du er blevet ansat

Hvis du efter ansættelsesproceduren bliver udvalgt til jobbet, vil du efterfølgende få et ansættelsesbrev fra personaleafdelingen. Du skal dog være opmærksom på, at det bliver tilsendt til din e-boks/digitale postkasse, og at manglende reaktion på brevet tolkes som godkendelse.

Aftaler/kontrakter

Der er flere funktioner som hører til dit arbejde i Bofællesskaberne, der kræver underskrevne aftaler. Det kan f.eks. være aftale om økonomihåndtering, udlevering af nøgler m.fl.  

Bofællesskaberne i Rødovre er også et uddannelsessted for nye pædagoger, og vi har hele tiden i bofællesskabet Vestfløjen en studerende ansat i sin praktikperiode. Som studerende hos os får du indblik i det faglige arbejde med målgruppen, og det samarbejde der kræves med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere, for at løse kerneopgaven.

At have studerende er for os et fælles ansvar, dermed kan du opleve at vejledningstimer, kan være med andre end dine vejledere, da vi har forskellige kompetencer og gerne vil dele vores viden med dig, men du vil være tilknyttet en / to vejledere, som vil være dine mentorer undervejs i din uddannelse her.

På Vestfløjen arbejdes der fortrinsvis pædagogisk personale. Vi er 16 medarbejdere med uddannelse eller erfaring indenfor det pædagogiske felt. Vi har en pædagogisk leder og vores teamchef er ligeledes pædagog.

Den studerende vil få viden om beboerens selv- og medbestemmelse og vores omsorgspligt og de dilemmaer der evt. kan opstå i arbejdet med kerneopgaven.

Den studerende får blandt andet en overordnet viden om forskellige pædagogiske metoder og tilgange, samt borgerens særlige forudsætninger og behov for kompensation ved funktionsnedsættelse. Denne læring understøttes ved at den studerende - ud over et særligt tilrettelagt intro forløb på ca. 14 dage, deltager i overlap, team møder, supervision og temadage samt afholdelse af vejledning med sine en/to vejledere, enten hver for sig eller sammen. 

Den studerendes arbejdstider vil ligge i tidsrummet ml. kl.7-22 alle dage. Der er 3 arbejdsweekender på 8 uger. Det forventes at den studerende på lige fod med andet personalet dækker helligdage.