Da der i teksten ofte optræder forskellige militære fagudtryk, der for en dels vedkommende er udgået af brug, vil vi her kort forklare deres oprindelige betydning.
Armering: Et fæstningsværks klargøring til krigsbrug dvs udflytning af skyts og ammunition til dets pladser, supplerende befæstningsarbejde samt fuld mandskabsbelægning.
Artilleri: Al kanonmateriel samt mandskab til dets betjening.
Banket: Den forhøjning, liggende bag volden, fodfolket træder op på, for at kunne skyde mod fjenden.
Bastion: Fremspringende punkt i en fæstningsvold, hvorfra hovedvolden kan flankeres, dvs beskydes på langs af egen voldskråning, kaldes også flankeforsvar. På Vestvolden bruges udtrykket "Det modificerede bastionære grundrids" om det særlige system af kaponierer, hvorfra der rettes ild hen langs voldgraven.
Batardeau: Betonstøbte dæmninger der inddeler voldgraven i en række bassiner, hvorved vandet kan holdes på plads og en stabil dybde kan sikres. For at hindre fjendens passage over batardeauerne blev de udstyret med flotte smedejernsgitre ( i dag logo for Vestvolden ) og evt pigtråd. Batardeauerne findes i forbindelse med mange af kaponiererne.
Batteri: Et normalt mindre fæstningsværk, hvis artilleri kun har en leder og skytset samme målområde. Denne betegnelse ses også i feltartilleriet om den samling fodfolk, der marcherer og kæmper samlet under en mands kommando.
Berme: Afsats på fæstningsvoldenes yderside, anlagt for at hindre jordopfyldning af graven. Ved beskydning opfanges nedstyrtende jord på bermen.
Brisk: Underlag af beton el. træ for fæstningsartilleri. Betonbriske ( 8 ialt ) ses bl.a. ved Hvissinge Batteri i Rødovre.
Brystværn: Forhøjning til beskyttelse af fodfolk og artilleri, øverste del af brystværnet kaldes voldkronen.
Enceinte: Af fransk: ceinture, bælte, hvilket hentyder til at volden ( Enceinten ) strækker sig som et sammenhængende bælte gennem landskabet.
Escarpe: Den side af et fæstningsværk, der vender mod fjenden, på Vestvolden er det den indre gravskråning set fra forsvaret, jf kontrescarpen, der er den ydre gravskråning set fra forsvaret ( dvs "fjendesiden" ).
Fort: Permanent fæstningsværk der kan afgive ild til alle sider, og tilsvarende tåler beskydning fra alle sider.
Glacis: Jordlegeme på fjendesiden ( vestsiden ) af volden, der hæver sig ind mod volden og skjuler den dækkede vej samt voldgrav og flankeringsanlæg.
Kaponiere: Lille bygning beregnet til flankeforsvar langs volden, hvor der var indkvartering af mandskabet. Af fransk: capun, kastreret hanekylling, capuniere er oprindeligt fransk militærslang, kapunbur, et bur hvor man holder så mange dyr, at de næsten ikke kan røre sig. Under anden verdenskrig afløstes ordet af betegnelsen bunker.
Kaliber: Betegnelse for et våbenløbs indre diameter. Angives fra 1887 i mm når ladning og projektil er samlet i en enhed f.ex. en patron og i cm når ladning og projektil er adskilt som f.eks. i kanoner, hvor de indføres hver for sig.
Kasemat: Bombesikkert rum i fæstningsanlæg brugt som beskyttelse, beboelse eller forrådskammer.
Kikkertstation: På indersiden af Vestvolden var med jævne mellemrum opstillet kikkertstationer, bestående af en betonmur i halvcirkel omkring en betonsøjle med en kikkert påmonteret. Kikkertstationen fungerede som observations-post af det foranliggende landskab, af hvilken grund der var opstillet tegnede panoramaer af forterrænet til sammenligning.
Kynette: Voldgraven er gennemgående ca 2,5 m dyb, i midten sørger en rende, kaldet kynetten, dog for at dybden forøges til 3,5 m, så fjenden forhindres i at vade gennem graven - selv til hest.
Lavet: Den konstruktion hvori kanonrøret hviler, kaldet voldlavet hvor kanonrøret er hævet over hjulene, således at der kan foretages ildafgivelse skjult bag høje brystværn.
Orillon: Den jordkappe, der beskytter enkeltkaponiererne mod beskydning fra fjendesiden.
Poterne: Underjordisk gang førende fra voldgaden til dobbeltkaponiererne omkring Roskildevej, sikrer mod fjendtlig beskydning ved passage til voldgraven.
Stensprængkappe: Kampestenslag foran/over de fleste betonanlæg ved Vestvolden, sikrer at fjendtlige granater sprænger inden de når den centrale del af bygningen.
Travers: Kort tværvold, især anlagt omkring skyttegrave og batterier op til brystværnet for at forstærke volden og sikre mod flankerende skydning langs volden.
Våbenplads: Dækket plads liggende med mellemrum langs den dækkede vej, her kunne en udfaldsstyrke samles skjult af glaciset.