Vestvoldens opbygning
Vestvolden er 100 m bred og er traditionelt opbygget med set udefra: forterræn, lav forvold, våd grav og høj vold. Voldgraven er 16 m bred og op til 3,5 m dyb. Volden er op til 18 m høj. Det nye og opsigtsvækkende er opdelingen i afsnit af 600 m, hvor skytskasematterne ved voldgraven (kaponiererne) kunne beskyde voldgraven på langs (flankebeskydning), dvs på tværs af fjendens angrebsretning, uden at ramme den næste i rækken, idet kasematterne er forskudt i forhold til hinanden som tænderne på en rundsav.
Enkeltkaponiererne var bestykket med 1 hurtigtskydende kanon, 2 maskingeværer og 2 rekylgeværer. Ved prøveskydninger beviste systemet sin effektivitet. Ophavsmanden til denne konstruktion er oberstløjtnant i ingeniørtropperne E.J. Sommerfeldt. Denne måde at forsvare en vold på blev hurtig berømmet og efterlignet i udlandet under navnet "den danske front".
Tværsnit af Vestvolden.
1. Voldbanen, 2. Voldgaden, 5. Voldgangen, 6. Kanonbrisk, 7. Brystværn,9. Voldkronen, 10. Escarpen, 11.Berme, 12. Voldgraven med kynette, 13. Kontrescarpen, 14. Den dækkede vej, 16. Fodfolksbanket, 17. Glacis.
På de fleste af voldens 24 afsnit er der kanonbatterier med et vekslende antal kanoner. På Hvissinge Batteri mellem Roskildevej og Rødovre Parkvej således 8 kanoner. Ved verdenskrigens udbrud er det kanoner med en kaliber på 12 cm og en rækkevidde på 8 km. I forbindelse med batterierne er der bygget ammunitionsmagasiner ind i volden, hvor ammunitionen fra voldgaden ved hjælp af et hejseapparat kom op i voldniveau.
Som det første sted i Europa var der langs voldgaden anlagt spor til et batteritog, som kunne føre forsyninger ud, og hvorfra kanoner kunne forstærke udsatte steder på volden.
Et mindre antal fredskrudtmagasiner blev først bygget omkring 1904, således at krudtet var lige i nærheden. Den vigtigste grund var dog at få krudtet væk fra byen på grund af faren for eksplosion. Magasinerne kunne også bruges som soverum for soldaterne og som lokale kommandocentraler.
I fredstid var kanonerne beskyttet for vind og vejr i artillerimagasinerne, de røde træbygninger der lå langs voldgaden. En lang række mindre bygninger til lyskastere, geværstillinger, vagtrum mv. af beton og tømmer var også opført på volden.
Soldaterne var indkvarteret i lejre, kaserner og teltlejre. Ejbylejrens fundamenter ved Rødovre Parkvej kan stadig ses i terrænet. Avedørelejren fra 1913 er meget velbevaret.
I 1894 indgåes der et forsvarsforlig mellem Højre og Venstre. Venstre anerkender voldens fortsatte eksistens, mod at Højre indvilliger i, at den ikke udbygges yderligere.
Efter en forsvarskommissions betænkning indgåes der i 1909 et forlig mellem partierne, om at volden skal nedlægges i 1922. Volden er simpelthen blevet forældet. Kanonernes rækkevidde er øget voldsomt, ligesom volden ikke vil kunne klare en voldsom beskydning.
Vestvolden nedlægges
Umiddelbart efter 1. verdenskrigs afslutning sættes volden i fredstilstand: kanoner føres væk, pigtråd fjernes, lejre nedlægges etc. I overensstemmelse med beslutningen fra 1909 nedlægges befæstningen i 1920, et par år før det var planlagt, og alt udstyr m.v. føres væk. Militæret beholder dog området og det er stadigt lukket for offentligheden. Magasinbygninger og depoter anvendes til opbevaringsformål.
Under 2. Verdenskrig anvender tyskerne bygningerne på samme måde og bruger desuden volden til lokale bevogtningsformål., fx er volden med til at lukke københavnerne inde i byen under Folkestrejken i 1944.
Volden gror efterhånden mere og mere til og får en skovlignende karakter. På Københavns Kommunes del af volden i Husum omdannes arealerne dog allerede i 30erne til park.
I 1964 overtager de lokale kommuner plejen af området. Samtidig åbnes størstedelen af volden for offentligheden. Volden trues i disse år af byudviklingen. Der er mange vidtløftige planer om at bebygge voldarealerne og i forbindelse med anlægget af motorringvejen i begyndelsen af 70erne er volden voldsomt truet.
Flere og flere får dog efterhånden også øjnene op for de kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Foreningen Vestvoldens Venner gør således en stor indsats. Efter en langvarig fredningssag fredes volden i 1994. Projekt Vestvolden under Rødovre Kommune begynder i 1995 at frilægge "Den historiske Vold" og at restaurere og genopføre de gamle bygninger på voldstykket ved Rødovre Parkvej. I 1996 kommer projekt Vestvolden ind under amtet, de 3 voldkommuner, AF og Skov- og Naturstyrelsen, ligesom EUs Socialfond yder store midler. Arbejdet udvides derfor meget i størrelse og omfang. Det er således planen at få opbygget et besøgs- og naturcenter med forskellige oplevelsesrum, fx det historiske på "Den historiske Vold" i Rødovre.