Vestvoldens forvaltning

Vestvolden gennemløber Københavns, Rødovre , Brøndby og Hvidovre kommuner, der har lejet området af ejeren, staten, for en periode af 80 år begyndende i 1964. Staten ejer altså det meste af Vestvolden bortset fra mindre områder i Kbh's Kommune.

Skov- og Naturstyrelsen ved Jægersborg Statsskovdistrikt står for tilsynet med skovdistriktet på denne hovedpart af volden. Kulturarvsstyrelsen står for administration af bygningsfredningen.

Administration og tilsyn med voldgraven henhører under Kbh's amt og er undtaget fra kommunernes lejemål. Undtaget er desuden området ved Avedøre Kaserne og området omkring radiosenderen syd for Jyllingevej.