Aktiviteter

Aktiviteter

Fold alle ud

Sommerfest

Den årlige sommerfest bliver holdt i vores telt, der er slået op i haven ned mod engen.

Sommerfesten starter ved 16-tiden med velkomstdrink, hvorefter vi spiser middag sammen. Festen planlægges altid af et festudvalg, hvor beboernes ønsker om, hvordan festen skal afholdes, kan komme frem. Der er altid glad stemning med god underholdning og mulighed for en svingom.

Markedsdag

En gang om året i juni måned holder vi markedsdag, hvor indtægten går til at forsøde tilværelsen for beboere og medarbejdere ved Plejehjemmet Engskrænten.* Disse dage kan man købe kaffe og kage, grillmad og øl, vin og vand. Det er en dag, hvor der er trængsel på Engskrænten, og mange hygger sig ved at kigge og købe gamle ting og sager. Der er også forskellige boder, man kan besøge eller prøve lykken i tombola og lykkehjul.

Høstfest

Om efteråret holder vi høstfest. På denne dag starter vi kl.12 og slutter kl.15. Denne fest bliver afholdt på afdelingerne. Det er altid muntert at deltage i fest på Engskrænten, for selvom vi er et plejehjem, forstår vi os på at feste med god mad, god underholdning og glæde ved at være sammen på denne uformelle måde.

 

Jul - Påske - Pinse - Fødselsdage

Vi fejrer højtiderne, og vi fejrer gerne din fødselsdag i samarbejde med dig og din familie, hvis du ønsker det.

Julefrokost

Sangeftermiddage

Hver 14. dag afholdes hyggelige sangeftermiddage, hvor vi ved hjælp af frivillige på klaver, synger sange fra vore sangbøger med fædrelandssange og revyviser etc.

Det bliver afholdt i afd. C1s dagligstue og alle i hele huset er velkommen.

Sang på Engskrænten

Aftener med underholdning

En onsdag aften i hver måned er der mulighed for at deltage i arrangement med fællesspisning og underholdning af forskellig art i cafeen. Aftenerne planlægges i samarbejde med aktivitetskoordinatoren i huset, og underholdning kan f.eks. være fællessang, gæt en sang, besøg af et kor eller et andet godt tilbud om underholdning. Disse aftener deltager rigtig mange beboere og pårørende er naturligvis meget velkomne.

Aftenerne er altid hyggelige og giver mulighed for at nyde socialt samvær med andre på tværs af huset.

 

Derudover er der også en tirsdag om måneden hvor der vil være musik på en af afdelingerne.

Musik i caféen arrangement

Musiker spiller guitar

Diverse aktiviteter

I hverdagene vil der være forskellige aktiviteter, som torsdagsklub, højtlæsning, biograf, stolegymnastik og meget mere. Dette er alle aktiviteter vi tilpasser den enkle beboeres behov så alle kan være med.

fra torsdagsklubbenfra torsdagsklub

Gudstjeneste

Den sidste tirsdag i måneden afholder Rødovre Kirkes præsteembede gudstjeneste i kirken for beboerne på Plejehjemmet Engskrænten.

Vi er rigtig glade for denne mulighed for at komme rigtigt i kirke, og vi synes, det er en flot gestus fra præsternes side.

Vi byder på kaffebord og en snak efter gudstjenesten. Vi er altid meget interesserede i hjælpende hænder fra pårørende og frivillige til at køre beboere i kørestole til - og fra kirken. Det kan indimellem knibe for os at finde tilstrækkelige ressourcer i personalegruppen til, at vi kan ledsage alle de beboere, der ønsker det til denne aktivitet.

Musik & bevægelse

Hver tirsdag har vi stolegymnastik. Der sørger vi for, at de beboere der har lyst til det, kan få lemmerne rørt. Det foregår i underetagen her på Engskrænten, og er en meget populær aktivitet, som varmt kan anbefales. Det er sundt at røre sig, og samtidig får man også lattermusklerne rørt.

Banko Spil

Bankoi spil med gdoe præmier

Besøg af mødregruppe, børn, hunde, pony mm.

Besøg arrangeres jævnligt

Fællessang

Fællessang arrangeres jævnligt