Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Tagt til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 indfører et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter i Rødovre. Tillægget ændrer desuden tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Endelig aflyser tillægget landsvæsenskommissionskendelser for udledning af spildevand til Harrestrup Å. Før tillægget kan vedtages endeligt, skal det sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 skal miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 26. august 2014 (sag nr. 172) vedtog Kommunalbestyrelsen Spildevandsplan 2013-2020. Spildevandsplanen er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i Rødovre Kommune. Formålet med Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 er at indføre 3 ændringer i spildevandsplanen:

• Der indføres et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter.
• Tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å ændres. Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser om spildevandshåndtering ved udledninger til Harrestrup Å aflyses med det formål at skabe et nyt og fælles administrationsgrundlag, der skal danne grundlag for fremtidige udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, som skal sendes i offentlig høring sammen med tillægget til spildevandsplanen. Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 og miljøvurderingen af forslaget er vedlagt mødesagen som bilag 1 og bilag 2.

Serviceniveau for klimatilpasningsprojekter

På mødet 27. maj 2014 (sag nr. 117) vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes Klimatilpasningsplan, tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022. I klimatilpasningsplanen er udpeget 8 risikoområder, som er de områder i kommunen, hvor klimatilpasning skal prioriteres højest. Det fremgår dog af klimatilpasningsplanen, at klimatilpasning også skal prioriteres uden for de otte udpegede områder i forbindelse med den fysiske planlægning og i konkrete projekter, som for eksempel byomdannelsesprojekter, vejprojekter og ledningsarbejder. Risikoområderne dækker cirka 15% af Rødovres areal.

I klimatilpasningsplanen er der ikke taget stilling til, hvilket serviceniveau der skal opnås ved klimatilpasningsprojekter. Serviceniveauet er afgørende for, hvordan eksempelvis anlæg til forsinkelse af regnvand skal dimensioneres. Det er derfor vigtigt for HOFOR og andre aktører at vide, hvilket serviceniveau Rødovre Kommune forventer, at der skal opnås ved klimatilpasningsprojekter. Teknisk Forvaltning foreslår, at der via tillæg til spildevandsplanen indføres følgende serviceniveau for klimatilpasningsprojekter i Rødovre: '

• Der må efter gennemført klimatilpasning af et område højest stå 10 cm vand ved sokkel af bygning under og efter en 100-års regn.
• Der må efter gennemført klimatilpasning af et område højest stå 20 cm vand på veje under og efter en 100-års regn.
• På særlig udpegede skybrudsveje kan der tillades en større vanddybde end 20 cm under og efter en 100-års regn.

Ved en 100-års regn forstås en regn, der i gennemsnit forventes at forekomme en gang hvert 100. år. Ved fastlæggelsen af denne regn tages der hensyn til de forventede klimaændringer frem til slutningen af dette århundrede samt modelusikkerhed. Det giver en samlet sikkerhedsfaktor på 1,54.

Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune i lighed med bl.a. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vælger at sikre bygninger, veje og tekniske installationer mod en 100-års regn. Dermed sikres, at borgerne oplever et ensartet serviceniveau på tværs af kommunegrænserne. Beregninger udført i Københavns Kommune har vist, at det er samfundsøkonomisk optimalt at sikre mod skader og gener som følge af en regn, der i gennemsnit forekommer en gang hvert 100. år.

Den foreslåede udformning af serviceniveauet betyder, at det kun er eksisterende bygninger og veje, der skal sikres mod oversvømmelser ved skybrud. Begrundelsen for at formulere serviceniveauet på den måde er, at det erfaringsmæssigt ikke giver anledning til væsentlige skader eller gener, at der kortvarigt står vand andre steder som f.eks. på en græsplæne.

At serviceniveauet defineres på denne måde betyder, at den offentlige indsats for klimatilpasning først og fremmest tager sigte på at beskytte eksisterende bygninger og anlæg. Ved opførelse af nye bygninger skal bygherre derimod selv sørge for at beskytte disse mod oversvømmelser ved ikke at placere dem uhensigtsmæssigt lavt i terrænet eller ved at forhøje indgange og lysskakter til en evt. kælder.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er mere rimeligt at stille krav til bygherre om selv at sikre nye bygninger, end at Rødovre Kommune og HOFOR efterfølgende skal ud og gennemføre en dyr indsats for at sikre uhensigtsmæssigt opførte bygninger på vandforbrugernes regning. IrmaByen er et eksempel på, hvordan man ved opførsel af en ny bydel fra start af kan indarbejde både forsinkelse af regnvand fra området som helhed og sikring af den enkelte bygning, der opføres.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der tillades 10 cm vand ved sokkel, fordi denne dybde erfaringsmæssigt er den, hvor der begynder at forekomme indtrængende vand i kældre samt stueplan, og dermed optræder væsentlige skader. På veje forslår Teknisk Forvaltning, at der tillades op til 20 cm vand, fordi det stadig er muligt at køre med forsigtighed gennem vand af den dybde, og fordi vand på veje ikke i sig selv forvolder skader.

Ved klimatilpasningsprojekter forstås projekter til håndtering af regnvand i en skybrudssituation f.eks. ved terrænregulering, magasinering på overfladen eller ledninger, der kun kommer i funktion under skybrud. Servicemålet gælder dermed ikke for udbygning af det kloaksystem, som skal håndtere hverdagsregnen. For det almindelige kloaksystem gælder fortsat de servicemål, der er fastsat i afsnit 3.2 i Spildevandsplan 2013-2020.

Tidsplan for indsats mod overløb til Harrestrup Å

I afsnit 6.4 af spildevandsplanen er der lagt en tidsplan for HOFORs indsats for at nedbringe antallet af overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Tidsplanen betyder, at der i perioden 2015-2018 skal ske en indsats over for 3 overløb. Teknisk Forvaltning foreslår, at afsnittet opdateres, så det afspejler den udvikling, der er sket siden vedtagelse af spildevandsplanen.

Tidsplanen var lagt med henblik på at leve op til de krav, der var i Statens forslag til vandplaner, da Spildevandsplan 2013-2020 blev vedtaget. Hensigten var, at spildevandsplanen dermed ville være i overensstemmelse med vandplanerne, når de trådte i kraft. Ved den endelige vedtagelse af Statens vandplaner var kravet om en indsats over for de 3 overløb imidlertid udgået, fordi Naturstyrelsen nu betragter miljøtilstanden i vandløbet som ukendt.

Som følge heraf fremgår en indsats over for de 3 overløb ikke af den nye udgave af Rødovre Kommunes vandhandleplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet i september 2015 (sag nr. 164). Rødovre Kommune er dermed ikke længere forpligtet til at fastholde den tidsplan, der blev lagt i Spildevandsplan 2013-2020.

Tidsplanen har vist sig ikke at holde i praksis, fordi HOFOR har valgt at gennemføre indsatsen over for overløb til Harrestrup Å ud fra en helhedsbetragtning, der ikke tager hensyn til kommunegrænserne. Det skyldes, at HOFOR og selskabets 8 ejerkommuner ønsker at udnytte den synergieffekt, der ligger i at finde optimale løsninger på tværs af kommunegrænserne langs Harrestrup Å.

HOFOR er i gang med at anlægge to store tunnelerede rørbassiner langs Harrestrup Å på strækningen syd for Roskildevej. Disse vil reducere de regnvandsbetingede overløb, der er på den strækning, og heraf også nogle overløb i Københavns Kommune, som skyldes spildevand fra Rødovre. Vandforbrugerne i Rødovre bidrager til finansieringen af et af de tunnelerede rørbassiner syd for Roskildevej, og på den måde er indsatsen allerede igangsat af HOFOR, også for så vidt angår spildevand fra Rødovre.

Da Rødovre Kommune ikke længere er bundet af den tidsplan, der oprindelig var fastlagt i de statslige vandplaner, foreslår Teknisk Forvaltning, at afsnit 6.4 i spildevandsplanen bringes i overensstemmelse med den tidsplan, HOFOR har lagt for arbejdet. Den nye tidsplan betyder, at indsatsen over for de 3 overløb skal gennemføres i spildevandsplanens planperiode dvs. frem til og med 2020. HOFOR forventer at begynde planlægningen af indsatsen i 2016.

Teknisk Forvaltning forventer, at kravet om en indsats over for de 3 overløb vil genopstå i de statslige vandplaner, når Naturstyrelsen har fundet en ny metode til at vurdere miljøtilstanden i blødbundsvandløb. I den nye generation af vandplaner, som skal træde i kraft 21. december 2015, er alt bindende indhold flyttet over i bekendtgørelser. Det betyder, at Miljøministeren efter vedtagelse af den næste generation vandplaner kan udarbejde en bekendtgørelse, hvoraf indsatserne fremgår, uafhængigt af vandplanernes planperiode.

Aflysning af landvæsenskommissionskendelser

Rødovre Kommune har aftalt med 9 andre kommuner og 6 spildevandsselskaber at samarbejde om optimering og brug af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet. En del af samarbejdet vedrører et delvist opgør med de gældende Landvæsenskommissionskendelser, der vedrører udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet.

I tillæg 1 til samarbejdsaftalen har parterne aftalt, at kommunerne inden den 1. januar 2016 i kommunernes spildevandsplaner gør op med Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser om spildevandshåndtering. Formålet er at skabe et nyt og fælles administrationsgrundlag, der skal danne grundlag for fremtidige udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet. Kommunalbestyrelsen behandlede sag om tillæg 1 til samarbejdsaftalen på sit møde 28. april 2015 (sag nr. 76).

Som en del af samarbejdsprojektet er der nu lavet en fælles tekst, som det er meningen, at de kommuner, der er vandløbsmyndighed, skal vedtage som et tillæg til deres spildevandsplaner. Teksten er indarbejdet i Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020. Ved at vedtage tillægget vil Rødovre Kommune dermed leve op til den aftale, vi har indgået med de andre 9 kommuner og 6 spildevandsselskaber.

Med tillægget til spildevandsplanen bortfalder samtlige bestemmelser i gældende Landvæsenskommissionskendelser, der vedrører udledning af spildevand til Harrestrup Å-systemet. Meddelelse af nye udledningstilladelser til Harrestrup Å-systemet vil fremover ske på grundlag af de til enhver tid gældende regler herom og efter de aftaler, der indgås mellem de 10 kommuner og 6 spildevandsselskaber om fælles retningslinjer for udledning til Harrestrup Å-systemet.

Tillægget medfører ikke, at eksisterende udledningsrettigheder til Harrestrup Å-systemet bortfalder. Det er dog en forudsætning herfor, at rettighedshaveren – fx en borger eller virksomhed – kan sandsynliggøre sin udledningsret, f.eks. ved at fremvise selve udledningstilladelsen. Alle øvrige bestemmelser i Landvæsenskommissionskendelserne, der ikke vedrører udledning af spildevand til Harrestrup Å-systemet, ændres ikke ved vedtagelsen af tillægget.

Lov- og plangrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26. juni 2010.
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013.
• Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26. december 2013.
• Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11. december 2007.

Økonomiske konsekvenser

Valget af serviceniveau for klimatilpasning har betydning for vandprisen i Rødovre, da indsatsen for klimatilpasning i hovedsagen skal finansieres af HOFOR og dermed betales af vandforbrugerne. Udgiften til anlæg af bassiner ved Harrestrup Å er i Spildevandsplan 2013-2020 anslået til 62 mio. kr.. Ved at tillade HOFOR at udnytte den mulige synergi, der kan være i løsninger på tværs af kommunegrænserne, kan udgiften evt. blive lidt lavere.

Tidsplan

Når Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 har været i offentlig høring i 8 uger, skal det vedtages af Kommunalbestyrelsen. Spildevandsplanen med tillæg dækker perioden frem til 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det økonomiske overslag for klimatilpasning af de 8 udpegede risikoområder i Rødovre Kommunes klimatilpasningsplan lyder på 379 mio. kr. Udgiften skal i hovedsagen finansieres af vandforbrugerne over vandprisen. Det foreslås, at klimatilpasningen af de 8 risikoområder gennemføres over de næste 10 år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at klimatilpasningen af de 8 udpegede risikoområder gennemføres inden for en tidshorisont på 10 år,
2. at indsatsen for klimatilpasning prioriteres som angivet i sagsfremstillingen samt
3. at Rødovre Kommune sender ansøgning til HOFOR om de medfinansieringsprojekter, der er foreslået i de 5 risikoområder, så projekterne kan komme under den gældende ordning med 100% medfinansiering fra HOFOR.

Teknik- og Miljøudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 27. maj 2014 (sag nr. 117) vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes Klimatilpasningsplan, tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022 samt en handlingsplan for klimatilpasning, der dækker perioden 2014-2018. I klimatilpasningsplanen er udpeget 8 risikoområder, som er de områder i kommunen, hvor klimatilpasning skal prioriteres højest. Det fremgår dog af klimatilpasningsplanen, at klimatilpasning også skal prioriteres uden for de otte udpegede områder i forbindelse med den fysiske planlægning og i konkrete projekter, som for eksempel byomdannelsesprojekter, vejprojekter og ledningsarbejder.

Risikoområderne dækker cirka 15% af Rødovres areal. Et kort over risikoområderne er vist i bilag 1 til mødesagen. I bilag 1 findes også kort over hvert risikoområde, som viser de delområder, hvor der foreslås løsninger.

En af handlingerne i handlingsplanen er, at Rødovre Kommune vil undersøge, hvordan det er muligt at klimatilpasse hvert af de otte udpegede risikoområder og herefter lægge en plan for indsatsen i de otte områder. Teknisk Forvaltning har nu med hjælp fra en rådgiver fået undersøgt, hvordan det er muligt at klimatilpasse de fem risikoområder, hvor problemerne især skyldes, at kloakkerne ikke kan følge med under kraftig regn. De fem undersøgte områder er:

• Område 1 – Islevdalvej – industriområde nord for Jyllingevej og vest for Motorringvej 3.
• Område 2 – Tinderhøj – mindre boligområde nær Fæstningskanalen.
• Område 4 – Ved Damhusengen – boligområde mellem Rødovrevej og Damhusengen.
• Område 5 – Rødovre Centrum – område med blandet erhverv og beboelse herunder Rødovre Centrum og Rådhuset.
• Område 6 – Fjeldhammervej – industriområde mellem Roskildevej og IrmaByen.

Følgende områder indgik ikke i undersøgelsen, da problemerne her skyldes andre ting end oversvømmelser fra kloak:

• Område 3 – Tårnvejsbassinet – analyse pågår i samarbejde med HOFOR.
• Område 7 – Avedøre Havnevej (viadukten) – Brøndby Kommune har taget aktion på sagen og sørger for at spærre viadukten af ved kommende skybrud, så biler ikke kører ned i det oversvømmelsestruede område. Selve viadukten ligger i Brøndby, men området blev udpeget som risikoområde af Rødovre Kommune, fordi den nordlige tilkørsel ligger i Rødovre.
• Område 8 – Damhusdalen – forventes løst som del af kapacitetsprojekt om Harrestrup Å.

Resultat af undersøgelsen

Undersøgelsen viser, at der i de tæt befæstede erhvervsområder 1, 5 og 6 er begrænsede muligheder for at håndtere regnvand på overfladen. De foreslåede løsninger i disse områder er derfor relativt dyre og indeholder en høj andel af traditionelle kloaktekniske løsninger i form af spildevandsledninger og bassiner. Fra alle tre erhvervsområder foreslås blandt andet en overløbsledning til enten Fæstningskanalen eller Harrestrup Å. I område 5 kan overløbsledningen dog mod en merpris erstattes af et underjordisk bassin. I område 6 kan overløbsledningen alternativt føres til en ny kunstig sø på de grønne arealer syd og vest for DCU Absalon Camp.

I område 5 og 6 foreslås også at fjerne noget af regnvandet fra kloakken ved at lave LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) i boligområder uden for selve risikoområdet. Det skyldes, at mulighederne for at lave LAR i disse områder er bedre, og at vand fra områderne bortledes gennem og dermed bidrager til oversvømmelser i risikoområdet. I de to boligområder, område 2 og område 4, er der mulighed for at lave løsninger på overfladen, og derfor er løsningerne i disse områder billigere. Det samlede økonomiske overslag for at klimatilpasse de 5 risikoområder lyder som følger:

Det økonomiske overslag er prisen for at sikre de 5 risikoområder mod en regn, der i gennemsnit forventes at forekomme hvert 100 år. Serviceniveau for klimatilpasningsprojekter skal vedtages i form af et tillæg til spildevandsplanen. Tillæg til spildevandsplan er på dagsordenen som et selvstændigt punkt.

Forslag til prioritering / tidsplan

Klimatilpasningen af de 8 risikoområder foreslås udført over en periode på 10 år og på en sådan måde, at vi starter i alle områderne inden for de næste 5 år. Til sammenligning forventer Københavns og Frederiksberg Kommuner at gennemføre deres klimatilpasning over en periode på 20-30 år. Der er imidlertid den forskel, at København og Frederiksberg har udpeget næsten hele kommunens areal som risikoområde, hvorimod Rødovre kun har udpeget 15%.

Der er også problemer med oversvømmelser en del andre steder i Rødovre end de udpegede risikoområder. Dermed er Rødovre Kommunes indsats for klimatilpasning ikke afsluttet, når problemerne er løst i de 8 risikoområder. De 8 risikoområder er dog der, hvor problemerne er størst, og derfor er mere end 15% af indsatsen gennemført, når de er klimatilpasset.

Området omkring Islevdalvej er i Kommuneplan 2014 udpeget som byudviklingsområde. Det er intentionen, at området skal omdannes til at udnytte den fremtidige placering nær letbanestationen ved Slotsherrensvej. Det vil bl.a. betyde, at der skal ses på anvendelsen i området. En anvendelse der i højere grad lever op til den nutidige og fremtidige efterspørgsel på især mindre pladskrævende erhverv med flere arbejdspladser f.eks. større kontorvirksomheder.

Det forventes, at omdannelsen af området vil betyde en reduktion i befæstelsesgraden, som kan overflødige en del af de foreslåede projekter i risikoområde 1 og måske løse problemet helt på en væsentlig billigere måde. På den baggrund foreslås det at starte med projekter i den sydlige del af risikoområde 1 samt projekter, der afhjælper oversvømmelser fra Hvissingegrøften, der går gennem området.

Området omkring Bykernen er i Kommuneplan 2014 ligeledes udpeget som byudviklingsområde. Det er intentionen, at området skal omdannes til en levende bykerne med forskellige funktioner. Bykernen skal have tætte byrum, høj arkitektonisk kvalitet, intensive grønne byrum og et varieret og attraktivt boligudbud. En af visionerne for bykernen er, at der skal føres en metro til Rødovre med station i bykernen. Det vil være hensigtsmæssigt at tage overvejelser om f.eks. LAR-løsninger mv. ind i den kommende planlægning.

Hertil kommer, at det er uklart, hvor det foreslåede bassin til 35,7 mio kroner kan placeres uden at komme i konflikt med den kommende metrostation. Det er også uklart, om det er muligt at få udledningstilladelse fra Københavns Kommune til en overløbsledning til Harrestrup Å, som er den alternative løsning. På den baggrund foreslås det, at løsningerne i delområde 5-1 udsættes til sidst i perioden, og at de øvrige delområder i risikoområde 5 klimatilpasses først.

For område 6 Fjeldhammervej foreslås det at starte med LAR-løsninger i delområde 6.1 samt en styret underboring til det grønne areal syd for campingpladsen i delområde 6.5. En styret underboring er en ledning, der "skydes" ind under et allerede bebygget område, så man ikke behøver at grave i området. Disse indsatser er de største i område 6, og når de er gennemført, vil der være et bedre overblik over behovet for yderligere indsatser.

For område 2 og 4 er indsatsen af begrænset omfang, og det foreslås derfor at gennemføre hele indsatsen i løbet af 5 år. Dog ikke terrænreguleringer på Rødovrevej, da Rødovrevej blev renoveret for nylig. Område 2 er Tinderhøj Vænge, som er en af Rødovre Boligselskabs afdelinger. Rødovre Boligselskab og HOFOR er allerede i dialog med hinanden om løsningsmuligheder og finansiering på baggrund af den undersøgelse, Rødovre Kommune har udført.

Samlet foreslås følgende tidsplan:

Gennemføres i 2016-2020:

• Område 1 – Delområde 1.4 til 1.7.
• Område 2 – Alle foreslåede løsninger.
• Område 4 – Alle foreslåede løsninger undtagen terrænreguleringer på Rødovrevej.
• Område 5 – Delområde 5.2 til 5.5.
• Område 6 – LAR ved Valhøjs Alle samt styret underboring til Fæstningskanalen eller ny kunstig sø.

Gennemføres i 2021-2025:

• Område 1 – Delområde 1.1 til 1.3.
• Område 4 – Terrænreguleringer på Rødovrevej.
• Område 5 – Delområde 5.1.
• Område 6 – Opgradering af afløbsledninger samt terrænregulering.

Risikoområde 3, Tårnvejsbassinet, har som tidligere nævnt ikke indgået i undersøgelsen. Tidsplanen for klimatilpasning af Tårnvejsbassinet skal aftales med HOFOR. Teknisk Forvaltning forventer, at denne indsats formentlig kan gennemføres inden for 5 år. Tidsplanen for klimatilpasning af risikoområde 8, Damhusdalen vil afhænge af samarbejdsprojektet om kapacitetsudnyttelse af Harrestrup Å. Hvad angår risikoområde 7, Avedøre Havnevej (viadukten) er en løsning allerede fundet af Brøndby Kommune, hvor selve viadukten er placeret.

I bilag 2 til mødesagen er vist en oversigt over de projekter, der foreslås gennemført i 2016-2020 samt i 2021-2025. Der er tale om et første forslag til, hvordan problemerne kan løses. Når HOFOR går i gang med en mere detaljeret analyse af det enkelte delområde, kan det være, at der viser sig andre og bedre løsninger. Det er også muligt, at der er praktiske forhindringer for nogle af de foreslåede løsninger, og at der derfor må findes alternativer.

Finansiering

I bilag 3 til mødesagen er de forskellige finansieringsmuligheder for klimatilpasning beskrevet. Uanset finansieringsform skal klimatilpasningen i hovedsagen betales af HOFOR og dermed af vandforbrugerne i Rødovre via vandprisen. I perioden 2016-2020 foreslås dog projekter for 1,0 mio. kroner, hvor kommunal eller privat finansiering med den nuværende lovgivning ser ud til at være den eneste mulighed.

Medfinansieringsordningen ændres ved årsskiftet 2015/2016. For aftaler indgået mellem HOFOR og en grundejer senest 31. december 2015 kan HOFOR betale 100% af udgifterne til vandhåndtering. Fra og med 1. januar 2016 falder det til 75%. For medfinansieringsprojekter, som der indgås aftale om fra og med 1. januar 2016, skal grundejeren dermed selv betale 25% af udgifterne til vandhåndtering.

Teknisk Forvaltning anbefaler på den baggrund, at der sendes en ansøgning til HOFOR om medfinansiering af alle de mulige medfinansieringsprojekter, der er identificeret i de 5 risikoområder, således at de kan komme under ordningen med 100% medfinansiering fra HOFOR.

Det bemærkes, at bilag 3 giver et øjebliksbillede af de mulige finansieringsformer. Klimatilpasning er et relativt nyt område, som stadig er under udvikling. Det er derfor sandsynligt, at der i løbet af de næste 10 år vil ske en udvikling i de mulige finansieringsformer.

Lov- og plangrundlag

• Planloven, LBK nr. 587 af 27. maj 2013.
• Medfinansieringsbekendtgørelsen, BEK nr. 1431 af 16. december 2014.
• Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S.
• Tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022, Klimatilpasningsplan.
• Handlingsplan for Klimatilpasning 2014-2018.

Økonomiske konsekvenser

I perioden 2016-2020 foreslås investeringer for 1,0 mio. kroner, hvor kommunal finansiering kan blive nødvendig, da der med den nuværende lovgivning umiddelbart ikke findes andre muligheder.

I perioden 2016-2020 foreslås medfinansieringsprojekter på arealer ejet af Rødovre Kommune for 5,2 mio. kroner. I perioden 2021-2025 drejer det sig om et beløb på 25,5 mio. kroner. Hvis aftaler om disse projekter indgås mellem Rødovre Kommune og HOFOR senest 31. december 2015, kan HOFOR dække 100% af udgifterne til vandhåndtering i projekterne.

Hvis aftalerne indgås senere, kan HOFOR derimod højest dække 75% af udgifterne til vandhåndtering. Dermed vil Rødovre Kommune selv skulle betale 1,3 mio. kroner for projekter i perioden 2016-2020 og 6,4 mio. kroner for projekter i perioden 2021-2025.

Ifølge HOFOR medfører en investering på 1 mio. kr. en stigning i vandprisen på 0,018 kr./m3. Ved investering af 147,4 mio. kr. frem til 2020 vil vandprisen dermed i 2020 være 2,65 kr./m3 højere, end den ville være uden investeringer i klimatilpasning. I år 2025, hvor den samlede investering fra HOFOR vil være på 378,3 mio. kr., vil vandprisen være 6,81 kr./m3 højere, end den ville være uden investeringer i klimatilpasning. I 2015 er vandprisen til sammenligning 41,87 kr./m3.

Hver borger i Rødovre bruger cirka 100 liter vand om dagen. En stigning i vandprisen på 6,81 kr./m3 betyder derfor en merudgift på 250 kr. om året for en enlig og på 1.000 kr. om året for en familie med to voksne og to børn.

Beregningen tager ikke højde for den stigning i vandprisen, der kommer som følge at klimatilpasning af risikoområderne Tårnvejsbassinet og Damhusdalen. Beregningen tager heller ikke højde for udgifter til klimatilpasningsprojekter uden for risikoområderne, der gennemføres de næste 10 år af hensyn til synergieffekt.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning foreslår, at klimatilpasningen af de 8 risikoområder gennemføres i løbet af de næste 10 år. Medfinansieringsordningen ændres ved årsskiftet 2015/2016. HOFOR har meddelt, at de gerne vil modtage ansøgninger om medfinansieringsprojekter med udgangen af november 2015, hvis der skal indgås aftaler om medfinansiering mellem Rødovre Kommune og HOFOR senest 31. december 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved omlægning af forsyningen af drikkevand til Rødovre Kommune, med henblik på at opnå en højere grad af forsyningssikkerhed, er vandtårnet på Tårnvej blevet overflødigt og tjener ikke længere noget formål for HOFOR. HOFOR ønsker derfor at skille sig af med vandtårnet.

Vandtårnet er et vartegn for Rødovre Kommune og har en historisk og kulturel værdi for Kommunen. Der skal derfor tages stilling til, om Rødovre Kommune ønsker at erhverve vandtårnet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommunalbestyrelsen godkender køb af ejendommen matr. nr. 6x Rødovre By, beliggende Tårnvej 94, 2610 Rødovre,
2. at aktuelle mangler udbedres i forbindelse med overdragelse ved Teknisk Forvaltning – Bygningsafdelingen,
3. at der afsættes rådighedsbeløb på 569.131 kr. til køb af ejendommen og 80.000 kr. til udbedring af aktuelle mangler, som afholdes af kassebeholdningen,
4. at der gives en anlægsbevilling på 569.131 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til køb af ejendommen i 2015 samt
5. at der gives en tillægsbevilling på 80.000 kr. til drift til udbedring af aktuelle mangler i 2016, som afholdes af kassebeholdningen.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt, idet der afsættes yderligere 60.000 kr. til maling og LED-belysning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR tilbyder, at Rødovre Kommune kan erhverve vandtårnet beliggende på Tårnvej 94 matr. nr. 6x, Rødovre By, til en pris på 569.131 kr. med overtagelse 1. januar 2016.

HOFOR har oplyst, at ved fusionen mellem vandselskaberne (Rødovre Vand A/S og HOFOR Vand Rødovre A/S) i 2012, blev vandtårnet bogført til en værdi på 591.000 kr. Denne værdi er pr. 31. december 2014 opgjort til 575.131 kroner, med en årlig afskrivning på 6.000 kr.

Ejendommen foreslås overdraget til den bogførte værdi i 2015 med fratræk af de 6.000 kroner i afskrivning, idet en højere eller mindre salgspris vil påføre HOFOR en gevinst henholdsvis tab, som vil påvirke selskabets drift.

Ligeledes kan der ved en overdragelse af vandtårnet til Rødovre Kommune, til en lavere værdi end da bygningen blev indskudt i Rødovre vand A/S, argumenteres for at Rødovre Kommune får en udlodning fra et selskab, som man er medejer af. Principielt skal en sådan udlodning modregnes i statens bloktilskud.

Vandtårnet har lagt navn til Tårnvej og er således et vartegn for byen. Vandtårnet har en historisk og kulturel værdi for kommunen og vil kunne indgå i den fremtidige byudvikling og branding af Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Bygningen fremstår i en fornuftig stand med nogle aktuelle mangler. HOFOR vurderer, at en udbedring af manglerne vil andrage under 20.000 kr., og udgiften deles ligeligt mellem HOFOR og Rødovre Kommune.

Ved overtagelse vil der være udgifter på 50-80.000 kr. til eftergang af tagudhæng samt udskiftning af knækkede teglsten. Denne udgift påhviler Rødovre Kommune, da HOFOR alene har ejet ejendommen i 6 år og derfor ikke skal dække udgifter, der primært vedrører tidligere tiders slitage.

Vandtårnet skønnes efter udbedringer af mangler ikke at kræve den store løbende årlige vedligeholdelse. Det forventes, at behovet til årlige reparationer vil udgøre 5.000 kr. samt ca. 150.000 kr. hvert 10. år til vedligeholdelse.

HOFOR’s ejendomsadministration har oplyst, at der er brugt 7.500 kr. til vedligeholdelse af vandtårnet indenfor de sidste to år, samt at elforbruget estimeres til at andrage 500 kr. årligt.

HOFOR erlægger årligt 352.800 kr. for leje af grunden. Indtægtsbevillingen er fjernet fra 2016 i budgetprocessen.

Det samlede anskaffelsesbeløb for vandtårnet herunder udgifter til udbedring af aktuelle mangler forventes finansieret af kassen.

Driftsudgifter:

Nedenstående driftsudgifter er ikke indarbejdet i budget 2016 og forventes afholdt inden for det eksisterende driftsbudget.

Vandtårnets driftsudgifter pro anno:

Tidsplan

31. december 2015 overdragelse af vandtårn fra HOFOR til Rødovre Kommune.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 10.350.000 kr. til renovering af bassinkonstruktionerne og udskiftning af vandbehandlingsanlægget i Islevbadet.

Der søges om en projekteringsbevilling på 600.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovennævnte projekt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tidsplanen godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 600.000 kr. til forprojektering mv.

Kultur- og Fritidsudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Alle svømmebade i Danmark skal senest 1. juli 2017 opfylde de gældende hygiejne- og miljøkrav for svømmebade.

Islevbadet, der er opført i 1971, kan ikke opfylde disse krav, medmindre hele vandbehandlingsanlægget fornys, samtidig med at bassinet ombygges.
Bevarelse af svømmebadet forudsætter endvidere en omfattende renovering af bassinkonstruktionerne.

Den samlede renoveringsperiode anslås til 14 måneder og foreslås gennemført i 2016 med opstart af forprojektering i november 2015, således at Islevbadet kan ibrugtages igen senest januar 2017, når Vestbad lukker i forbindelse med den planlagte ombygning og renovering af dette bad.

I forbindelse med renoveringen vil Islevbadet være lukket i perioden april - december 2016.
Omplacering af aktiviteterne til andre steder vil blive drøftet nærmere i dialog med brugerne.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg og disses vandkvalitet.
Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til i alt 10.350.000 kr., hvoraf 600.000 kr. er disponeret til forprojektering mv.

Tidsplan

Godkendelse af projektet samt ansøgning om anlægsbevilling vil blive forelagt i februar-møderækken 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har de sidste fire år deltaget i kulturaftalen KulturMetropolØresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Med baggrund i erfaringerne herfra vil partnerne i KMØ gå sammen om en ny kulturaftale for perioden 2016-2019.

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015 har Rødovre Kommune erklæret sin hensigt om deltagelse i Kulturmetropol Copenhagen overfor de andre partnere. Kultur- og Fritidsudvalgets formand og kulturchefen har deltaget i udformningen af aftalens indhold.

Aftalen Kulturmetropol Copenhagen forelægges nu til politisk beslutning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Kommunen indgår som partner i Kulturmetropol Copenhagen i perioden 2016-2019 samt
2. at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiges til at underskrive kulturaftalen Kulturmetropol Copenhagen.

Kultur- og Fritidsudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I perioden 2012-15 deltager Rødovre i kulturaftalen KulturMetropolØresund (KMØ) sammen med 25 andre kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Hovedindholdet i KMØ har været 11 projekter under 6 indsatsområder. De 11 projekter løber til udgangen af 2015, men der er allerede nu nået en række resultater.
Med den baggrund har den politiske styregruppe for KMØ, hvor Rødovre er repræsenteret ved formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, vedtaget vedlagte aftaletekst til en ny kulturaftale, Kulturmetropol Copenhagen, for perioden 2016-2019.

Der skal arbejdes videre med KMØs 10-årige vision. Kulturmetropol Copenhagen skal knytte parterne i aftalen endnu tættere sammen i en sammenhængende kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne.

Den kommende kulturaftale vil blive et forpligtende samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i perioden 2016-2019. Det betyder, at partnerne ved deltagelse forpligter sig til at deltage i alle fire år.

Formålet med Kulturmetropol Copenhagen er at give metropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som i KMØ – ske gennem en række tværkommunale indsatsområder.

Indsatsområderne i Kulturmetropol Copenhagen er:

• Festivaler og events 2.0
  Målet er at udvikle nye regionale festivaler og events samt at udbrede og udvikle eksisterende, der kan samle og brande kulturregionen som en festival- og eventregion for både borgere og turister.
• Musikmetropolen
  Målet er at skabe en sammenhængende musikmetropol med regional, national og international gennemslagskraft, gennem udvikling af talenter, events, scener, kreative og forretningsmæssige kompetencer på tværs af musikkens aktører i regionen.
• Unge i samskabelse med kulturlivet
  Målet er at øge unges muligheder for, i samarbejde med kommunale såvel som nationale kulturinstitutioner, at udvikle og samskabe nye kulturaktiviteter, blive kulturaktive medborgere samt udvikle sig til fremtidens kulturentreprenører. Indsatsområderne er uddybet i vedhæftede bilag.

Det vil være op til den enkelte partner, hvor meget engagement der lægges i det enkelte indsatsområde, men jo større engagement, jo større udbytte.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

På politisk styregruppemøde den 1. juni 2015 blev der mellem de politiske formænd opnået enighed om en finansieringsmodel for Kulturmetropol Copenhagen. Finansieringsmodellen baserer sig på kommunernes indbyggertal. Finansieringsmodellen ser således ud:

Årlig kommunal finansiering:

Rødovre Kommune forpligter sig til at bidrage med 80.000 kr. årligt i perioden 2016-2019. Derudover forventes det, at der er en række øvrige udgifter til aktiviteter i forbindelse med de tre aktivitetsområder, samt at kulturinstitutionerne anvender en del af deres aktivitetsmidler til realisering af aktiviteter under denne aftale.

De forventede driftsudgifter kan afholdes indenfor Kultur- og Fritidsområdet samlede driftsbudget.

Tidsplan

Den kommende kulturaftale vil blive et forpligtende samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet i perioden 2016-2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved udgangen af 2011 blev Rødovre Skoles opsparede driftsmidler på 2.196.361 kr. til bygningsprojekter overført til en konto under anlægsområdet.

Der er forbrugt i alt 2.196.049 kr. og mindreforbruget på 312 kr. er tilgået kassen i 2013.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

De opsparede midler er benyttet til diverse bygningsprojekter, herunder renovering af vinduer samt solafskærmning.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 312 kr. er tilgået kassen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger projektforslag og skema A for ombygningen af plejehjemmet Ørbygård.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at det fremlagte projekt for ombygningen af plejehjemmet Ørbygård godkendes, og
2. at ansøgningsskema A til Landsbyggefonden, inkl. bilag, godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i dispositionsforslaget for ombygningen af plejehjemmet Ørbygård, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 25. november 2014 (sag nr. 229), har rådgivergruppen i samarbejde med forvaltningen udarbejdet et projektforslag for ombygningen. Rådgivergruppen består af arkitekttegnestuen Virumgaard A/S (totalrådgiver), Dominia A/S (rådgivende ingeniører), Nørgård og Holscher landskab (landskabsarkitekter), samt DAB (bygherrerådgiver).

DAB har på basis af projektforslaget udarbejdet og fremsendt skema A-ansøgning for tilsagn om etablering af 82 almene plejeboliger med tilknyttede servicearealer. Med ansøgningen følger AB 92 om "Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" med bygherrens (Rødovre Kommunes) forslag til tilføjelser og fravigelser, som ligeledes fremlægges til godkendelse. I udbuddet af byggeriet indgår blandt andet, at det skal finde sted i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 24. februar 2015 (sag nr. 34) om brug af arbejdsklausuler og uddannelses- og praktikpladser.

Støttebetingelser

I overensstemmelse med hidtidig praksis omfatter Kommunalbestyrelsens behandling af skema A alene et tilsagn om støtte til at opføre almene boliger. Den kommunale finansiering afklares således i forbindelse med skema B (efter udbudsforretning) og skema C (når byggeriet er afsluttet)

Inden kommunalbestyrelsen indstiller godkendelse af skema A til Landsbyggefonden, skal nedennævnte betingelser være opfyldt:

1. Byggearbejderne må ikke være påbegyndt.
2. Der skal foreligge en endelig godkendt lokalplan.
3. Ansøgningen skal indeholde totaløkonomiske beregninger. På baggrund af disse oplysninger skal kommunen tage stilling til, om de anslåede udgifter er rimelige, herunder at boligerne er uden luksuspræg.
4. Der skal fremsendes førsynsrapport, så kommunen kan vurdere, om bygningen er egnet til ombygning.
5. For almene ældreboliger skal kommunen særligt påse, at boligerne ved ombygningsprojektet bliver væsentligt bedre egnede for ældre og personer med nedsat funktionsevne, at ombygningen er gennemgribende, og at arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

Forvaltningens bemærkninger er, at alle støttebetingelserne er opfyldt. Med henvisning til tegningsmaterialet og beskrivelse af byggeriet er det ud fra en socialfaglig vurdering forvaltningens opfattelse, at støttebekendtgørelsens betingelser vedrørende projektets udformning og totaløkonomi er opfyldt.

Projektbeskrivelse

Projektet følger lokalplan 138, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet den 25. august 2015.

Projektet omhandler nedrivningen af det nuværende plejecenter med 60 pladser og etablering af et nyt plejecenter på samme grund bestående af 82 plejeboliger med tilknyttede servicearealer, birum og friarealer.Plejecenteret er planlagt opført i to byggeafsnit. Byggestart forventes at finde sted ved påbegyndelse af 1. byggeafsnit den 25. juni 2016 og påbegyndelse af 2. byggeafsnit den 25. oktober 2017 med en forventet aflevering af det samlede byggeri den 25. februar 2019.

Plejecenteret vil bestå af bygninger i henholdsvis 2 og 3 etager foruden delvis kælder. Stuetagen og 1. salen vil indeholde hver to boliggrupper med henholdsvis 16 og 17 boliger, 2. sal vil indeholde en boliggruppe. I alt 5 boliggrupper, hvoraf 64 boliger udføres som 1-rums boliger, og 18 boliger udføres som 2-rums. Boliggruppernes fællesrum er placeret centralt i plejecenterets gange og fordelingsområder og indrettet med anretter-køkkener, spisepladser og opholdsarealer. Fællesrummene på 1. og 2. sal har adgang til stor opholdsaltan, ligesom der i centeret typisk indrettes mindre opholdsområder for enden af gangforløb.

Det totale projekt har et bruttoareal på i alt 7.575 m² inklusive servicedelen, der udgør 2.227 m². Samlet bruttoareal for boligerne er 5.348 m², heraf er 493 m² fællesareal. Det gennemsnitlige bruttoareal for boligerne er 65 m².

I forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget, er ombygning og udvidelsen af cafeen taget ud af projektet. Denne ombygning ville have kostet 17 mio. kr. som ren kommunal udgift. Det er i budgetaftalen for 2016 besluttet at udlicitere madlevering til hjemmeboende borgere, der dermed ikke skal leveres fra Ørbygård. En udbygning af køkkenet er dermed ikke påkrævet til trods for det øgede antal beboere.

I projekteringsfasen er det undersøgt, om ombygningen kan foregå i ét byggeafsnit ved etablering af en midlertidig pavillonløsning til genhusning af beboerne. En sådan løsning ville imidlertid kræve et nyt udbudsmateriale med henblik på en prækvalificering af hovedentreprenører. Endvidere ændring af lokalplaner for de områder, der størrelsesmæssigt vil kunne rumme den midlertidige pavillonløsning.

I byggeperioden bliver plejehjemmets kapacitet sat ned fra 60 til ca. 30 pladser. For at imødekomme et eventuelt pres på behovet for plejeboliger i ombygningsperioden, vil forvaltningen undersøge mulighederne for at etablere et mindre antal midlertidige boliger - evt. i tilknytning til eksisterende plejeboliger.

Byggeriets økonomi

Den samlede anskaffelsessum for boligerne og servicearealerne udgør i henhold til skema A 221,9 mio. kr. inklusiv moms. Forvaltningen vil fremlægge et endeligt forslag til finansiering i forbindelse med skema B.

Boligerne

Den samlede anskaffelsessum for boligerne er i henhold til skema A 156,6 mio. kr. svarende til ca. 1,9 mio. kr. pr. bolig. Den samlede anskaffelsessum for boligerne er beregnet ud fra maksimumsbeløbet for støttet boligbyggeri på 27.830 kr. pr. m² bolig-areal og 1.130 kr. energitillæg til maksimumsbeløbet pr. m².

Grundudgifter (grundkøbesum, pilotering, fundering og tilslutningsafgifter m.v.) er opgjort til 17,2 mio. kr., håndværkerudgifter 114,2 mio. kr., omkostninger til rådgivning m.v. 22,7 mio. kr. og diverse gebyrer 2,5 mio. kr.

Den årlige boligafgift er beregnet til kr. 1.287 pr. m², og forsyningsudgifterne (vand, varme og el) og IT, fællesantenne og øvrige udgifter skønnes at udgøre kr. 130 pr. m² for plejeboligerne. Det svarer til en årlig husleje for en gennemsnitsbolig på 65 m² på 83.655 kr. og udgifter til forsyning, IT og fællesudgifter mv. på 8.450 kr. I alt en udgift pr. måned pr. gennemsnitsbolig på 7.675 kr.

Boligerne finansieres, i henhold lov om almene boliger, som følger:

Grundkapitalbeløbet på 15,7 mio. kr. finansieres delvis ved at indskyde værdien af ejendommen (grundkøbesummen) på 15,5 mio. kr. som grundkapital.

Rødovre Kommunes restfinansiering vedrørende boligdelen udgør herefter 0,2 mio. kr.

Servicearealerne

Anskaffelsessummen for servicearealerne er i udgangspunktet en ren kommunal udgift. Den er i skema A opgjort til 65,2 mio. kr. inklusiv moms. Summen er beregnet ved en forventet anskaffelsessum på kr. 28.960 pr. m² (svarende til satsen for maksimumbeløbet for støttet boligbyggeri pr. kvadratmeter boligareal inklusiv energitillæg).

Af anskaffelsessummen udgør grundudgifter 7,2 mio. kr. (heraf grundkøbesum 6,4 mio. kr.), håndværkerudgifter 51,8 mio. kr., omkostninger til rådgivning m.v. 6,0 mio. kr. og diverse gebyrer 0,3 mio. kr.

Når boligerne er opført, ydes der et statsligt tilskud på 40.000 kr. pr. bolig, i alt 3,3 mio. kr.

Når byggeriet står færdigt i 2019, vil kommunen desuden modtage momsrefusion for opførelse af servicearealerne svarende til 11,7 mio. kr.

Rødovre Kommune skal således nettofinansiere 43,8 mio. kr., svarende til anskaffelsessummen eksklusiv moms, samt fratrukket grundkøbesum og statstilskud, jf. tabellen nedenfor.

Forvaltningen vil fremlægge et samlet forslag til finansiering af boligerne og servicearealerne i forbindelse med skema B, hvor forvaltningen vil vurdere mulighederne for at finansiere den kommunale udgift til servicearealerne ved optagelse af en anlægsbevilling enten som et realkreditlån eller et kassetræk.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Forvaltningen vil i forbindelse med budget 2017 fremlægge en vurdering af de afledte økonomiske konsekvenser af pladsudvidelsen, herunder sammenhængen til økonomien på ældreområdet som helhed.

Byggesagen omfatter ikke udgifter til løst inventar, så som møbler til fællesarealerne samt senge til de 22 nye boliger. Der vil i den forbindelse blive søgt anlægsbevillinger op til ibrugtagelsen af de to byggeafsnit i hhv. 2017 og 2019.

Andre afledte kommunale udgifter og indtægter vil eksempelvis være øgede udgifter til boligydelse samt refusion via kommunale udlignings- og tilskudsordninger.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger m.v.
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.
Bekendtgørelse om lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede anskaffelsessum for boligerne og servicearealerne udgør i henhold til skema A 221,9 mio. kr. inklusiv moms, heraf 156,6 mio. kr. til boligerne og 47,1 mio. kr. til servicearealer. Forvaltningen vil fremlægge et forslag til finansiering i forbindelse med skema B.

Tidsplan

April 2016: Skema B forelægges.
Byggestart 25. juni 2016. Opførelsen forventes afsluttet og afleveringsforretning gennemført ultimo 25. februar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne sørger for modtagelse og integration af de flygtninge, der ankommer til Danmark, herunder at huse flygtningene indtil de kan få en permanent bolig. Som følge af det stigende antal flygtninge har Staten udmøntet 325 mio. kr. i tilskud til kommunerne til at løfte opgaven i både 2015 og 2016. I denne sag indgår indtægtsbevilling svarende til Rødovre Kommunes tilskud.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger i denne sammenhæng et forslag om at istandsætte ejendommen på adressen Egegårdsvej 22, så op til seks flygtninge kan bo der midlertidigt, indtil permanent bolig kan anvises.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at ejendommen Egegårdsvej 22 istandsættes med henblik på midlertidig husning af flygtninge
2. at der afsættes et rådighedsbeløb på 385.000 kr.
3. at der gives en anlægsbevilling på 385.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 til Økonomiudvalget til istandsættelse af ejendommen
4. at der gives en indtægtsbevilling på 804.000 kr. i 2015 og 924.000 kr. i 2016 til Økonomiudvalget vedrørende det samlede tilskud fra Staten

Beskæftigelsesudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014 en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og boligplaceres i kommunerne i 2015. Rødovre Kommunes kvote i 2015 er derfor hævet til 10 mod oprindeligt 6 flygtninge. Kommunekvoten for 2016 er 30 flygtninge. Kommunen har ingen indflydelse på, om det er enlige eller familier, der kommer til kommunen, samt hvornår på året de ankommer.

Rødovre Kommune er jfr. Integrationsloven forpligtet til at anvise flygtninge en permanent bolig inden for en rimelig tid. Denne tidshorisont er ikke nærmere defineret ved lov, men den uskrevne regel udmeldt fra Udlændingestyrelsen siger inden for 6-9 måneder. Såfremt flygtninge ikke anvises en permanent bolig straks efter ankomsten til kommunen, skal kommunen boligplacere flygtningene midlertidigt. Denne placering finder sted i enten kommunens egne midlertidige boliger, på hotel eller tilsvarende. Dette afhænger af, hvor der er ledig plads på det givne tidspunkt.

Det stigende antal flygtninge giver et øget pres på at finde midlertidige boliger. Da det er svært at finde midlertidige boliger, er det nødvendigt at oprette midlertidig husning som en løsning på flygtningenes boligsituation. Rødovre Kommune ejer en ejendom på adressen Egegårdsvej 22, som på nuværende tidspunkt står tom. Rødovre Kommune vil istandsætte villaen hurtigst muligt, så op til seks flygtninge kan bo der, indtil permanent bolig kan anvises. Villaen vil blive indrettet med tre soveværelser, et fællesrum, samt køkken, badeværelse og ekstra toilet.

På baggrund af det stigende antal flygtninge vil Forvaltningen desuden lave en plan for, hvordan kommunen, i en samlet organisering, er beredt til den øgede dimensionering af flygtninge.

Lov- og plangrundlag

Integrationsloven
Skrivelser fra Social- og Indenrigsministeriet om fordeling af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge i 2015 og 2016

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af det stigende antal flygtninge får kommunerne i både 2015 og 2016 et tilskud på 125 mio. kr. til investeringer i boligkapaciteten samt 200 mio. kr. til den ekstraordinære integrationsindsats. Rødovre Kommune får i alt tilskud på 804.000 kr. i 2015 og 924.000 kr. i 2016.

Tilskuddet til den ekstraordinære integrationsindsats udgør for Rødovre 648.000 kr. i 2015 og 612.000 kr. i 2016. Kommunalbestyrelsen gav i august 2015 (sag nr. 146) en tillægsbevilling svarende til tilskuddet i 2015 til Jobcenterets administration. Anvendelsen af tilskuddet i 2016 afventer stillingtagen til den samlede organisering af opgaven, og vil blive forelagt i en kommende sag.

Rødovre Kommune har endvidere fået 156.000 kr. i tilskud i 2015 og 312.000 kr. i 2016 i tilskud til investeringer i boligkapaciteten. Teknisk Forvaltning har udarbejdet et prisoverslag for istandsættelse af bygningen på 345.000 kr. Dertil kommer nyt inventar til boligen svarende til ca. 40.000 kr., der dækker indkøb af bl.a. senge, service, sofa m.fl. Inventaret bliver i ejendommen ved fraflytning i permanent bolig. Huslejen per beboer vil udgøre ca. 2.100 kr. om måneden inklusiv varme og el. Beløbet svarer til huslejen i Rødovre Kommunes akutboliger på Nyholms Allé. Det forventes, at huslejen vil kunne dække de løbende driftsudgifter til huset.

Tidsplan

Ejendommen vil blive istandsat hurtigst muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger hermed forslag til Rødovre Kommunes Beskæftigelsesplan for 2016.

Målsætninger og strategier i forslaget er udarbejdet på baggrund af vurderede nationale og regionale udfordringer på arbejdsmarkedsområdet, herunder anbefalinger fra Beskæftigelsesministeren og fra arbejdsmarkedets parter, samt anbefalingerne fra det beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske møde afholdt af Beskæftigelsesudvalget den 19.5.2015. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de strategier, som blev drøftet på beskæftigelsesudvalgets møde d. 11 august 2015 (sag nr. 35).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslaget til Beskæftigelsesplan 2016 for Rødovre Kommune godkendes.

Beskæftigelsesudvalget 10-11-2015
Anbefales.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanens strategier for 2016 omhandler Rødovre Jobcenters indsats i forhold til at udnytte en begyndende bedring i beskæftigelsessituationen. Det sker ved at sikre, at flest mulige borgere søger og får jobs (herunder også langtidsledige) og ved at bidrage til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem rekruttering i Jobcentret.

Jobcentret fortsætter den højt prioriterede indsats for at flere unge gennemfører uddannelse, men intensiverer også indsatsen for at uddanne og efteruddanne ufaglærte ledige og ledige med forældede kvalifikationer. Endeligt skal den tværfaglige indsats for ledige og sygemeldte med mere komplekse problemstillinger fortsat udvikles og intensiveres, herunder indsatsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande samt for nuværende og kommende flygtninge.

Beskæftigelsesreformen er fuldt implementeret i Jobcentret. Samarbejdet med A-kasserne skal udvikles så A-kassernes branchekendskab inddrages i fastlæggelse af strategier for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for de persongrupper af ledige, som traditionelt er truet af lange ledighedsforløb.

Strategier og målsætninger i beskæftigelsesplanen er beskrevet indenfor syv områder, som anbefalet i beskæftigelsesudvalget og er som følger:

1. Øget beskæftigelse og flere ledige jobs skal udnyttes til at begrænse ledigheden i Rødovre.

Målsætning:
Det er målsætningen, at ledige borgere i Rødovre fuldt ud udnytter nuværende og nye muligheder for uddannelse og jobs, og at beskæftigelsesindsatsen medvirker til at begrænse antallet af ledige og langtidsledige mest muligt.

2. Samarbejde med lokale og regionale virksomheder skal understøtte et velfungerende arbejdsmarked.

Målsætning:
Det er målsætningen, at Jobcentret opleves som en synlig og attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet. Der er i 2016 et øget fokus på virksomheder beliggende i Rødovre.

3. Unge på offentlig forsørgelse skal gennemføre en uddannelse

Målsætning:
Unge uddannelsesparate skal modtage uddannelsesvejledning, og unge med komplekse problemer skal støttes i at gennemføre uddannelse eller sikres et udviklingsforløb med henblik på senere uddannelse eller job, eventuelt på særlige vilkår.

4. Ufaglærte og kortuddannede skal gennemføre uddannelse.

Målsætning:
Det er målsætningen at udvikle vejledningsmetoder, som bedre synliggør de mange veje til uddannelse og at få flere ufaglærte og øvrige ledige med utilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre en uddannelse.

5. En tværfaglig indsats skal hjælpe flere på arbejdsmarkedet.

Målsætning:
Ledige og sygemeldte på kanten af arbejdsmarkedet modtager en tværfagligt sammenhængende indsats, og flest muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår.

6. En fornyet indsat skal nedbringe andelen af flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse.

Målsætning:
Indvandrere og flygtninge skal hurtigere i job eller i virksomhedsrettet aktivering.

7. Bedre borgerservice skal hjælpe flere ledige i arbejde.

Målsætning:
Borgernes mulighed for selvbetjening skal øges, og hjælp til selvhjælp skal ydes til de borgere, der har behov for en fremskudt beskæftigelsesindsats i Jobcentrets info-center.

Beskæftigelsesplan 2016 indebærer opstilling af en række formulerede målsætninger og ikke kvantitative mål for udviklingen i antallet af offentligt forsørgede eller mål for udslusning til bestemte afslutningsårsager.

Dette er begrundet i, at en række af de kvantitative mål, blandt andet opstillet af beskæftigelsesministeren reelt ikke har kunnet måles, herunder unge der afsluttes til uddannelse. Derudover har konjunkturudsving, eller mangel på samme, ofte haft større indflydelse på udviklingen end kommunens egen indsats. Endeligt medfører hyppigt skiftende lovgivning og budgetter ændrede forudsætninger for at opnå resultater.

Beskæftigelsesplanens målsætninger for 2016 er også processuelle i form af kvalitative forbedringer af indsatsen, f.eks. øget kvalitet i uddannelsesvejledning for voksne.

Kommunalbestyrelsen forelægges imidlertid de kvantitative udgangspunkter for udviklingen blandt forsørgede, og Kommunalbestyrelsen følger løbende op på beskæftigelsesplanen og udviklingen på de enkelte områder ved den kvartalsvise statistiske redegørelse, som udarbejdes af forvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Lov om udvikling og understøttelse af den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab vedrørende integreret sikring.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 700.249 kr. er tilgået kassebeholdningen i 2014.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Installering af elektronisk overvågning/adgangskontrol (ATS-anlæg) på en række af Kommunens idrætsanlæg, institutioner samt administrationsbygninger er nu afsluttet. Som det fremgår af vedlagte økonomioversigt, er en del af installationerne udført under driften, hvorfor den samlede anlægsudgift er mindre end forventet.

Anlægsprojektet er udført med henblik på opfyldelse af målsætningen om åbne og tilgængelige idrætsfaciliteter samt ensartethed på sikrings- og overvågningsområdet.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Der blev den 24. april 2012 og den 17. december 2013 givet en anlægsbevilling på henholdsvis 1.875.900 kr. og 353.000 kr. til etablering af integreret sikring i en række af Kommunens bygninger.

Den samlede anlægsbevilling udgør 2.228.900 kr.

Der er forbrugt 1.528.651 kr. og mindreforbruget på 700.249 kr. er tilgået kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Repræsentantskabet for Rødovre almennyttige Boligselskab har på sit møde den 12. marts 2015 vedtaget ændringer i boligorganisationens vedtægter.

Ændringerne fremgår af mødesagsfremstillingen.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen tager vedtægtsændringen for Rødovre almennyttige Boligselskab til efterretning.

Økonomiudvalget 18-11-2015
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Repræsentantskabet for Rødovre almennyttige Boligselskab har på sit møde den 12. marts 2015 vedtaget følgende ændringer i boligorganisationens vedtægter:

• At ét medlem af bestyrelsen fremover vælges af de ansatte i afdelingen, i stedet for af Rødovre Kommune jf. vedtægternes § 9 stk. 1.
• At referat fra repræsentantskabsmøder fremover underskrives af dirigenten og af enten formand eller næstformand i stedet for af dirigenten og formanden jf. vedtægternes § 8 stk. 3.

På nuværende tidspunkt deltager de ansatte i afdelingerne alene med 1 observatør.

Bestyrelsen består efter vedtægtsændringen af 13 medlemmer inklusive formanden, hvoraf 11 medlemmer vælges blandt selskabets boligtagere og disses myndige husstandsmedlemmer, 1 medlem vælges af de ansatte i afdelingen og 1 medlem vælges af DAB.

Bestyrelsens sammensætning ønskes ændret, fordi dialogen mellem boligselskabet og Rødovre Kommune nu foregår på de årlige styringsdialogmøder og der derfor ikke længere er behov for en kommunal repræsentant i bestyrelsen.

Boligorganisationen ønsker at sikre, at referater fra repræsentantskabsmøde kan underskrives også i tilfælde af formandens fravær, således at kreditforeningens krav om underskrevet referat kan opfyldes ved hjemtagning og tinglysning af lån.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 12, stk. 3 og 4. og § 33 stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1299 af 15. december 2009 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.20.