Kommunalbestyrelsen
15-12-2015
Medlemmer
Lene Due(A)
Kim Drejer Nielsen(C)
Annie Arnoldsen Petersen(A)
Chris Lassen Jensen(C)
Peter Michael Jensen(V)
Henrik Kalat Pedersen(O)
Jan Kongebro(A)
Peter Mikkelsen(Ø)
Kim Hammer(O)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Hans Houmøller(Ø)
Svend Erik Pedersen(F)
Pia Hess Larsen(A)
Niels Spittau(O)
Flemming Lunde Østergaard Hansen(A)
Britt Jensen(A)
Fraværende
Michel Berg(A)
Sager 214 - 232
Spørgetid
Sag nr. 214
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 for omdannelse ved Damhuskroen - endelig vedtagelse
Sag nr. 215
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 for omdannelse ved Damhus Kroen har været i offentlig høring i 10 uger fra den 1. juli 2015 til den 8. september 2015 sammen med Forslag til Lokalplan 124. I perioden er der indkommet 21 bemærkninger til kommuneplantillægget. Ingen bemærkninger har givet anledning til ændringer i kommuneplantillægget.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
-
at Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 for omdannelse ved Damhus Kroen vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres sammen med Lokalplan 124, jf. Planlovens bestemmelser samt
-
at høringssvarene bliver besvaret i overensstemmelse med "Teknisk Forvaltnings kommentarer", jf. Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales med 4 stemmer for (A, V) og 1 stemme imod (F).
Økonomiudvalget 09-12-2015
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, indstilles godkendt med 4 stemmer for (A,V,O) og 1 stemme imod (Ø).
Beslutning
Godkendt med 12 stemmer for (A,O,V) og 5 stemmer imod (C,F,Ø).
Sagsfremstilling
Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 for omdannelse ved Damhus Kroen blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2015, sag nr. 116, hvorefter kommuneplantillægget blev sendt i offentlig høring i 10 uger sammen med Forslag til Lokalplan 124 . Den 14. januar 2015 blev der afholdt et borgermøde, hvor grundejerens arkitekt Gröning Arkitekter viste et projekt for Damhus Tivoligrunden for borgerne, politikerne og administrationen.
I høringsperioden er der indkommet 21 høringssvar til Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022. I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger, der har givet anledning til ændringer i det endelige kommuneplantillæg.
Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger til både lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget. Teknisk Forvaltning har derfor valgt at behandle høringssvarene samlet i 12 temaer, jf. Bilag 3. Høringssvarene til lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget er således behandlet i samme skema. Af de 12 temaer er 3 temaer relevante for kommuneplantillægget. Følgende temaer omhandler også kommuneplantillægget:
Bebyggelsens højde, tæthed og karakter
- Flere høringssvar omhandler indsigelser til områdets ændrede bebyggelsesprocent fra 40 til en bebyggelsesprocent på 85 for området som helhed, som er fordelt på 75 % for erhverv og 135 % for boliger.
- Flere høringssvar omhandler indsigelser til områdets ændrede højde på byggeri i max. 2,5 etage til byggeri i max. 6 etager.
Miljøvurdering og VVM
- Flere høringssvar omhandler indsigelser til beslutning om, at kommuneplantillægget ikke skal miljøvurderes.
Tivoligrunden til rekreative formål
- Flere høringssvar omhandler indsigelser til rammeområdets ændrede status fra forlystelsespark til et rammeområde, hvor der må opføres boliger, publikumsorienteret erhverv og park.
Der er indkommet en klage til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende beslutning om ikke at miljøvurdere Forslag til Lokalplan 124 og Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022. Natur- og Miljøklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.
De indkomne høringssvar er behandlet i Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar med forslag til besvarelse, jf. Teknisk Forvaltnings kommentarer.
Lov- og plangrundlag
Lov om Planlægning.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022 forventes offentligt bekendtgjort i januar 2016 sammen med Lokalplan 124.
Bilag
Bilag 1: Tillæg i til Kommuneplan 2010-2022Bilag 2: Indkomne høringssvar
Bilag 3: Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar
Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet - endelig vedtagelse
Sag nr. 216
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet, har været i offentlig høring i 10 uger fra den 1. juli 2015 til den 8. september 2015. I perioden er der kommet 220 høringssvar til lokalplanforslaget. I høringsperioden er der indkommet bemærkninger, der har givet anledning til forskellige tilføjelser og præciseringer i den endelige lokalplan. Der er ikke indkommet høringssvar der har givet anledning til så væsentlige ændringer, at der er tale om en fornyet høring eller et nyt lokalplanforslag, jf. Planlovens § 27, stk. 2.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
-
at Lokalplan 124 vedtages endeligt med de forslag til tilføjelser og præciseringer, der fremgår af Bilag 3 i kolonnen "Teknisk Forvaltnings indstilling",
-
at Lokalplan 124 offentligt bekendtgøres, jf. Planlovens bestemmelser,
-
at Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar, fremsendes som svar på de indkomne høringssvar samt
-
at Kommunalbestyrelsen vedtager den vedlagte udbygningsaftale med Damhus Tivoli A/S.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales med 4 stemmer for (A, V) og 1 stemme imod (F).
Udvalget ønskede størrelsen på P-pladser præciseret i lokalplanforslaget. Der tilføjes derfor i § 6 stk. 3: "P-pladser skal være minimum 2,3 m i bredden".
Økonomiudvalget 09-12-2015
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling, indstilles godkendt med 4 stemmer for (A,V,O) og 1 stemme imod (Ø).
Beslutning
Godkendt med 12 stemmer for (A,O,V) og 5 stemmer imod (C,F,Ø).
Sagsfremstilling
Forslag til Lokalplan 124 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2015, sag nr. 117, hvorefter lokalplanforslaget blev sendt i offentlig høring i 10 uger sammen med Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022. Den 14. januar 2015 blev der afholdt et borgermøde, hvor grundejerens arkitekt Gröning Arkitekter viste et projekt for Damhus Tivoligrunden for borgerne, politikerne og administrationen.
I høringsperioden er der i alt indkommet 220 høringssvar til lokalplanforslaget. Alle indkomne høringssvar fremgår i deres fulde længde af Bilag 2.
Der er indkommet en klage til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende beslutning om ikke at miljøvurdere Forslag til Lokalplan 124 og Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022. Natur- og Miljøklagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.
I henhold til Planlovens § 21b er udarbejdet en udbygningsaftale mellem ejeren af ejendommen matr. nr. 3ab og Rødovre Kommune. Udbygningsaftalen er indgået efter ønske fra ejeren med henblik på at opnå en højere kvalitet af den planlagte infrastruktur i området.
Af de 220 høringssvar er der mange bemærkninger til de samme emner. Teknisk Forvaltning har derfor valgt at behandle høringssvarene i temaer. De indkomne høringssvar er behandlet i Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar med forslag til besvarelse, jf. Teknisk Forvaltnings kommentarer. I de indkomne høringssvar er der indkommet bemærkninger til følgende 12 temaer:
- Bebyggelsens højde, tæthed og karakter
- Natur- og rekreative interesser
- Tivoligrunden til rekreative formål
- Trafik og parkering
- Udsigt, indsigt og skygge
- Lokalplanens redegørelse og bestemmelser
- Miljøvurdering og VVM
- Lokalplanproces og materiale
- Støj, forurening og miljø
- Videreførelse af Damhus Tivoli
- Damhuskroen
- Damhustorvet og Roskildevej
De temaer der er indkommet flest bemærkninger til, er bebyggelsens højde, tæthed og karakter, natur- og rekreative interesser samt trafik og parkering.
Teknisk Forvaltning foreslår forskellige tilføjelser og præciseringer i lokalplanforslaget, som fremgår af Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar. Teknisk Forvaltnings forslag til ændringer i den endelige lokalplan er markeret med rød skrift i Lokalplan 124, jf. Bilag 1.
Lov- og plangrundlag
Lov om Planlægning.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Lokalplan 124 forventes offentligt bekendtgjort i januar 2016 sammen med Tillæg 1 til Kommuneplan 2010-2022.
Bilag
Bilag 1: Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og DamhustorvetBilag 2: Indkomne høringssvar
Bilag 3: Bilag 3: Skema med behandling af indkomne høringssvar
Bilag 4: Udbygningsaftale
Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 Rødovre Centrum
Sag nr. 217
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I forbindelse med udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag for Rødovre Centrum, som omfatter planer om en udvidelse, er det hensigtsmæssigt at oprette et nyt rammeområde med rammebestemmelser for en eksisterende bygning i seks etager.
Det eksisterende Vandtårn, som er beliggende sydvest for Rødovre Centrum er ikke længere relevant for vandforsyningen. Der er derfor ændret i anvendelsesbestemmelserne for dette rammeområde.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 med miljøscreening vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kommuneplantillægget udarbejdes i sammenhæng med Lokalplan 136 for Rødovre Centrum. I forbindelse med planer om en udvidelse af butikscentret Rødovre Centrum er det besluttet at udarbejde én samlet lokalplan for hele lokalplanområdet. Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanens Rammeområde 5C01 Rødovre Centrum.
I Kommuneplan 2010 er Rammeområde 5C01 Rødovre Centrum rammelagt for en centerbebyggelse på maksimum fire etager, men i forbindelse med tidligere planlægning er der imidlertid lovligt opført en bygning i seks etager på ejendommen; Rødovre Centrum (matr. nr. 6ad Rødovre By, Rødovre).
For at sikre, at den eksisterende bygning i seks etager, i tilfælde af f.eks. brand, skal kunne genopføres i seks etager med samme bygningshøjde, beliggenhed og rammebestemmelser i øvrigt, er det nødvendigt at oprette et nyt Rammeområde 5C03 Rødovre Centrum.
Rammebestemmelserne for Rammområde 5C01 giver en udvidelsesmulighed på 30.000 m² til detailhandel, denne mulighed gælder fremadrettet samlet for Rammeområde 5C01 og 5C03.
På nuværende tidspunkt er en stor del af denne udvidelsesmulighed allerede udnyttet.
Det eksisterende Vandtårn, beliggende i det sydvestlige hjørne af lokalplanområdet (på matr. nr. 6x Rødovre By, Rødovre), er ikke længere relevant til dets oprindelige funktion for vandforsyningen. Tårnet er dog stadig relevant, som et vigtigt pejlemærke i byens struktur. I tillægget er Rammeområde 5T01Tårnvej ændret fra et teknisk område med anvendelse til "Vandtårn" - til et nyt offentligt område; Rammeområde 5D07 Tårnvej med anvendelse til "Offentlige formål".
Ændringerne omhandler dels et eksisterende lovligt forhold og dels en mindre tilføjelse i anvendelsesbestemmelserne, som vurderes ikke at være i strid med kommuneplanens hovedprincipper og hovedstruktur.
Ændringen vurderes derfor at være af en karakter, der i henhold til Planlovens § 23 c kan undlades forud at indkalde idéer og forslag til.
Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 muliggør oprettelse af et nyt Rammeområde 5C03 Rødovre Centrum, som overføres fra Rammeområde 5C01Rødovre Centrum
Centerområde 5C03 er fastlagt med følgende rammebestemmelser:
Maksimum bebyggelsesprocent: 600 (en sokkelafgrænsning).
Maksimum antal etager: 6 etager.
Nuværende og fremtidig anvendelse: Butikker, kontor, kollegieværelser og tre boliger.
Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 muliggør ændring i anvendelsesbestemmelsen fra "Vandtårn" til "Offentlige formål" i Rammeområde 5T01 Tårnvej - nu Rammeområde 5D07 Tårnvej
Offentligt område 5D07 Tårnvej er rammelagt med følgende rammebestemmelser:
Fremtidig anvendelse: Offentlige formål.
Nuværende anvendelse: Vandtårn.
Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af Planer og Programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved en indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer, som Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010 vil give, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning. Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering for Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022.
Lov- og plangrundlag
Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022.
Lov om Planlægning.
Lov om miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2010-2022.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vedtagelse af forslag til tillæg - december 2015.
Offentliggørelse af forslag til tillæg - januar 2016.
Høring i 8 uger - januar 2016 til marts 2016.
Endelig vedtagelse - maj 2016.
Bekendtgørelse - juni 2016.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022Bilag 2: Miljøscreening-scoping af Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 og Forslag til Lokalplan 136 Rødovre Centrum
Forslag til Lokalplan 136 Rødovre Centrum
Sag nr. 218
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Lokalplan 136 muliggør en ny udbygning af det eksisterende butikscenter Rødovre Centrum. Lokalplanforslaget erstatter Lokalplan 101 og Tillæg 1 til Lokalplan 101 og overfører delområde A fra Lokalplan 71.
Forslag til Lokalplan 136, Rødovre Centrum fremlægges til vedtagelse og offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Forslag til Lokalplan 136 Rødovre Centrum med tilhørende miljørapport vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales med 4 stemmer for (A, V) og 1 stemme imod (F).
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A,V,O) og 1 stemme imod (Ø).
Beslutning
Godkendt med 14 stemmer for (A,O,V,C) og 3 stemmer imod (F,Ø).
Sagsfremstilling
Lokalplanens baggrund og formål
Dette lokalplanforslag er udarbejdet på foranledning af A/S Rødovre Centrums ønske om en udvidelse af butikscentret Rødovre Centrum, med yderligere centerbebyggelse og tilhørende parkering. Udvidelsen skal ses som en fremtidssikring af Rødovre Centrum, hvilket er i overensstemmelse med visionerne i Kommuneplan 2010.
Lokalplanområdet afgrænses af Tårnvej mod vest, Højnæsvej mod øst og Rødovre Parkvej mod nord. Mod syd grænser lokalplanområdet mod boligbebyggelsen Pedersborg.
Lokalplanforslaget skal dels overføre relevante bestemmelser fra eksisterende lokalplaner og dels sikre, at fremtidig bebyggelse og parkering bliver rammelagt med tilpasning til eksisterende butikscentres struktur og arkitektoniske udtryk.
Lokalplanforslaget skal desuden sikre, at der kan udføres trafikløsninger, der kan håndtere den stigende trafikmængde, som udvidelsen af butikscenteret vil generere.
Det eksisterende Vandtårn beliggende i det sydvestlige hjørne af lokalplanområdet (på matr. nr. 6x Rødovre By, Rødovre) er ikke længere relevant til dets oprindelige funktion for vandforsyning, men har stadig en funktion, som et vigtigt pejlemærke i byens struktur. Planforslaget sikrer, at tårnet i fremtiden kan anvendes til offentlige formål, samt at eksisterende udformning og facadeudtryk bliver bevaret.
Lokalplanens indhold
Lokalplanområdet omfatter et grundareal på ca. 91.000 m². Området består af arealet, hvor Rødovre Centrum ligger i dag og syv grunde, beliggende langs Højnæsvej (matr. nr.: 6ec, 6ed, 6ee, 6ef, 6 eg, 6,eh og 6ei Rødovre By, Rødovre).
Området er udlagt til detailhandel, liberalt erhverv, administration samt privat- og offentlig service. Grundene er stadig omfattet af Kommuneplan 2010 - Rammeområde 5C01 Rødovre Centrum.
Butikscentret Rødovre Centrum omfatter en bebyggelse på ca. 88.266 m², hvoraf ca. 56.220 m² er udnyttet til butikker. Efter den nye udvidelse på ca. 7.550 m², hvoraf de 5.000 m² er til butikker, vil der stadig være en restrummelighed indenfor kommuneplanens rammer, både i forhold til bebyggelsesprocenten på 110 % og for detailhandelen, som er maksimalt 94.200 m² til butikker.
Lokalplanområdet er i nærværende lokalplanforslag planlagt som ét område med ni byggefelter. Se lokalplanens Kortbilag 3, hvor etagehøjderne er påskrevet.
Lokalplanforslaget muliggør en ny centerbebyggelse som primært får facade ud mod og langs Højnæsvej. Udvidelsen består af følgende bebyggelser:
- en ny centerfløj i tre etager på det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet,
- en ny ekstra etage ovenpå den eksisterende bygning i én etage (ved Kolonnaden) samt
- en ny bebyggelse i to etager i den nordøstlige del af lokalplanområdet, i sammenhæng med eksisterende indgang til centret.
Se lokalplanens Kortbilag 4 med ny bebyggelse og ny parkeringsanlæg.
Mulige anvendelser i den nye bebyggelse:
- I den nye centerfløjsbebyggelse kan etableres centerfaciliteter, detailhandel og fællesarealer samt overdækket p-hus. Under terræn kan etableres p-kælder i to etager. Syd for den nye centerfløj kan desuden etableres parkeringspladser på terræn. Konkret kan der etableres ca. 1.300 nye parkeringspladser. Der indrettes desuden en ny varegård for Føtex med adgang fra Tårnvej.
- I den nye ekstra etage ovenpå den eksisterende centerbebyggelse kan etableres butikker og fællesarealer.
- I den nye to etages bebyggelse kan etableres centerfunktioner.
Lokalplanforslaget fastlægger desuden parkeringspladsers placeringer og parkeringsnormer for den samlede bebyggelse. Der er p.t. 2.700 parkeringspladser inden for lokalplanområdet og med centerudvidelsen er der mulighed for etablering af 1.300 nye parkeringspladser, så der i alt er 4.000 parkeringspladser. Lokalplanens redegørelse omfatter kortbilag, som viser omfang og flow for hhv. biltrafik og varelevering indenfor lokalplanområdet.
I henhold til Lokalplan 101 og Tillæg 1 til Lokalplan 101 er lokalplanområdet udlagt til Centerområde med boliger, detailhandel, administration, liberalt erhverv og publikumsorienterede serviceerhverv samt parkering. Disse anvendelser samt de relevante bebyggelsesregulerende bestemmelser for eksisterende forhold er fastholdt ved overførelsen til nærværende lokalplanforslag.
Ved endelig vedtagelse af Lokalplan 136 aflyses Lokalplan 101 og Tillæg 1 til Lokalplan 101 samt bestemmelserne for Delområde A i Lokalplan 71.
Udarbejdelse af kommuneplantillæg
Da lokalplanforslaget ikke er i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, er der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget udarbejdet et Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022. Kommuneplantillægget behandles i en særskilt mødesag i samme møderække.
Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af Planer og Programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Lokalplan 136 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at den udvidelse, som lokalplanforslaget giver mulighed for, er forøgelsen af detailhandel uden væsentlig indvirkning på miljøet og uden yderligere regional betydning. Men på grund af den øgede trafikmængde, som de eksisterende centerfaciliteter, den nye detailhandel samt udvidelsen af parkeringsarealet vil generere, er det vurderet, at trafikforholdene skal undersøges nærmere.
Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering, som er afgrænset til at omfatte vurdering af konsekvenserne af den øgede trafik.
I miljøvurderingen indgår en trafikanalyse af 31. januar 2014, som A/S Rødovre Centrum har fået udarbejdet ved Rambøll Danmark A/S. Miljøvurderingen indeholder en trafikvurdering af, hvilke trafikale ændringer der er nødvendige i forbindelse med en udvidelse af parkeringsarealerne ved Rødovre Centrum. Undersøgelsen omfatter blandt andet generelle betragtninger omkring trafikken til og fra Rødovre Centrum, trafikbelastningen samt trafikafviklingen i knudepunkter omkring centret frem til år 2030.
I henhold til resultatet af miljøvurdering og trafikanalysen er det sikret i lokalplanforslaget, at der skal udføres trafikløsninger, som kan håndtere den stigende trafikmængde i forbindelse med udvidelsen af centret: Se Kortbilag 2 og 4.
- En ombygning af krydset ved Rødovre Parkvej / Højnæsvej.
- En udvidelse af Højnæsvej, som anlægges med fortov og cykelbaner i begge vejsider.
- Permanet vejlukning af Højnæsvej, lige nord for Himmelkol.
Lov- og plangrundlag
Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2014 og 2010-2022.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik ”Rammer om livet”.
Rødovre Kommunes registrant ”Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre”.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vedtagelse af forslag - december 2015.
Offentliggørelse af forslag - januar 2016.
Høring i 8 uger - januar 2016 til marts 2016.
Endelig vedtagelse - maj 2016.
Offentliggørelse - juni 2016.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 136 Rødovre CentrumBilag 2: Miljøscreening-scoping af Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2010-2022 og Forslag til Lokalplan 136 Rødovre Centrum
Bilag 3: Miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 136 Rødovre Centrum
Bilag 4: Bilag 1 til Miljøvurdering - Trafik Rødovre Centrum
Bilag 5: Bilag 2 til Miljøvurdering - Beskrivelse af krydsombygning
Bilag 6: Bilag 3 til Miljøvurdering - Oversigtsplan
Bilag 7: Bilag 4 til Miljøvurdering - Kapacitet og signaloptimering
Konvertering af byggesagsarkiv - anlægsregnskab
Sag nr. 219
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Godkendelse af regnskab.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at mindreudgiften er tilgået kassebeholdningen i 2014.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har den 31. august 2010 givet en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til gennemførelse af konvertering af byggesagsarkiv ved indscanning af det tidligere analoge papirarkiv til et fuldt digitalt arkiv i et webbaseret system, der er tilgængeligt for alle.
Bevilling 31. august 2010 |
2.000.000 kr. |
Forbrug |
1.776.854 kr. |
Mindreudgift |
223.146 kr. |
Mindreudgiften skyldes, at udbudsprisen for opgaven lå en anelse lavere end forventet.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Mindreudgiften på 223.146 kr. er tilgået kassebeholdningen i 2014, da der ikke er sket overførsel af budget til 2015.
Tidsplan
Ingen.
Takster i 2016 for vand og spildevand
Sag nr. 220
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med prisloft fra Forsyningssekretariatet. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at HOFOR Vand Rødovre A/S takst – vandpris – er 10,44 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms,
- at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 1 jf. trappemodellen er 16,81 kr. ekskl. moms,
- at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 2 jf. trappemodellen er 14,79 kr. ekskl. moms samt
- at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 3 jf. trappemodellen er 10,76 kr. ekskl. moms.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S, fastsætte takster under eller lig med prisloftet fra Forsyningssekretariatet. Herefter skal Kommunalbestyrelsen godkende taksterne. HOFOR sendte 11. november 2015 en email til Rødovre Kommune, hvor de bad os godkende taksterne for 2016 under forudsætning af, at de blev godkendt af bestyrelserne i HOFOR. HOFORs mail er vedlagt mødesagen som bilag 1.
Bestyrelserne i HOFOR godkendte taksterne for 2016 på deres møde 12. november 2015. Taksterne fremgår af bilag 2 til mødesagen "takstbilag for 2016". Den samlede vandpris ændres ikke fra 2015 til 2016. Den uændrede vandpris dækker over en højere takst for spildevand men en lavere takst for vand.
I begge tilfælde er der tale om ændringer, der mest skyldes, at der er opkrævet for lidt eller for meget i 2014. Det følger af "hvile i sig selv princippet", at hvis der et år er opkrævet mere, end selskabet faktisk bruger, så skal beløbet betales tilbage i form af en lavere takst i et efterfølgende år.
Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2016 er på 16,81 kroner / m3 ekskl. moms.
Takstfastsættelsen for 2016 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer/prislofter fra Forsyningssekretariatet. Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag 3-5 til mødesagen.
Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.
På baggrund af det materiale, som HOFOR har fremsendt, er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at taksterne for 2016 er lovlige, og kan godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Lov- og plangrundlag
- Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009.
- Bekendtgørelse om prisloftregulering mv. af vandsektoren, BEK nr. 122 af 8. februar 2013.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede takst holdes uændret i 2016 i forhold til 2015. Det dækker dog over, at vandprisen falder lidt, og vandafledningsafgiften stiger.
Tidsplan
Rødovre Kommune skal godkende taksterne for 2016 senest 31. december 2015.
Bilag
Bilag 1: Anmodning fra HOFOR om godkendelse af takster for vand og spildevand for 2016Bilag 2: Takstbilag 2016
Bilag 3: Budgetter og priser 2016 HOFOR Rødovre
Bilag 4: Prisloft 2016 for HOFOR Spildevand Rødovre A/S inkl. bilag
Bilag 5: Prisloft 2016 for HOFOR Vand Rødovre A/S inkl. bilag
Gebyrer i 2016 for tilmeldeordningen til genbrugsstationen
Sag nr. 221
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I/S Vestforbrændings bestyrelse har vedtaget forslag til gebyrer for 2016 for virksomheders betaling for tilmeldeordningen, som I/S Vestforbrænding skal anmode interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at godkende.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at gebyrerne for 2016 for virksomheders adgang til genbrugsstationen som angivet i sagsfremstillingen, godkendes.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune samarbejder med 17 andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af reglerne for virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne.
For at fastholde den åbne adgang til genbrugsstationerne på tværs af kommunegrænserne anbefaler Vestforbrændings bestyrelse, at kommunerne i samarbejdet vedtager de her indstillede gebyrer.
For engangsbilletter indstilles det, at det nuværende gebyr fastholdes.
Gebyret for årskort indstilles til at falde mellem 200 og 2.400 kr. pr. årskort. Dette skyldes i varierende grad, at de besøgende dels har mindre affald med pr. besøg, dels lavere behandlingspriser, dels færre transportomkostninger pr. ton. Desuden skal en lidt større andel af håndværkernes affald betragtes som husholdningsaffald. For kategorien ”Øvrige håndværkere” er faldet set i forhold til gebyrerne for 2015 henholdsvis 38 %, 11 % og 20 % for de tre bilkategorier.
Gebyret for farligt affald har i en årrække ligget på 36 kr. pr. 10 kg. Dette gebyr dækker alene behandlingsomkostningerne. Da den gennemsnitlige behandlingsomkostning på det farlige affald fra genbrugsstationerne forventes at blive ca. 4.000 kr. pr. ton i 2016, indstilles det, at gebyret hæves fra 36 kr. til 40 kr.
Gebyrer
Betaling pr. besøg for brug af genbrugsstationen (engangsbilletter)
Alle virksomhedskategorier - køb af adgang via sms (pr. besøg ekskl. moms):
Personbil |
100 kr. |
Kassebil |
150 kr. |
Ladvogn |
200 kr. |
Farligt affald for alle virksomhedskategorier
Alle biltyper: 40 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg.
Årskort gældende for hele året, uafhængig af købstidspunktet (inkl. 0-5 kg farligt affald pr. besøg)
Årskort for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Bygge- og anlægshåndværkere* samt anlægsgartnere, der overvejende afleverer erhvervsaffald (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil |
5.500 kr. |
Kassebil |
8.700 kr. |
Ladvogn |
13.500 kr. |
Årskort for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil |
3.000 kr. |
Kassebil |
4.800 kr. |
Ladvogn |
7.400 kr. |
Årskort for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0-2 ansatte), max 8 besøg pr. år (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil |
800 kr. |
Årskort for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil |
3.200 kr. |
Kassebil |
5.900 kr. |
Ladvogn |
11.400 kr. |
(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:
Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murer, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.
(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:
Dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.
(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:
Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, med 3 eller flere ansatte)
(samt ”Liberalt erhverv og tilsvarende”, som har brug for mere end 8 besøg pr. år)
(samt andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere)
Lov- og plangrundlag
Regulativ for erhvervsaffald gældende fra den 29. april 2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2016.
Bilag
Bilag 1: Vedtagelse af gebyrer for Tilmeldeordning Roskildevej 1. etape – ansøgning om anlægsbevilling til projektering samt tillægsbevilling
Sag nr. 222
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
På Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015 (Sag nr. 7) blev der frigivet en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering af Roskildevej 1.etape omfattende Damhustorvet samt signalanlæggene ved Roskildevej/Auroravej og Roskildevej/Hvidovrevej.
Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et dispositionsforslag for Roskildevej og Damhustorvet, som der redegøres for i sagsfremstillingen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
-
at dispositionsforslaget godkendes,
-
at pavillon indarbejdes i detailprojekteringen,
-
at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. til detailprojektering, heraf 500.000 kr. til detailprojektering af pavillon,
-
at Damhustorvet anlægges i 2016 samt
-
at der i forbindelse med budget 2017 tages stilling til finansiering af den resterende del af Roskildevej 1. etape. inkl. pavillon.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Svend Erik Pedersen (F) og Peter Michael Jensen (V) ønsker et borgermøde vedr. dispositionsforslaget.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt, idet Peter Mikkelsen (Ø) og Claus Gisselmann Olsen (V) ønsker et borgermøde.
Beslutning
Følgende ændringsforslag blev fremsat:
'Grupperne Ø, V, F og C indstiller, at sagen foreløbigt udsættes indtil der er afholdt et nyt borgermøde om sagen'.
Afstemning: 7 stemmer for (C,F,V, Ø) og 10 stemmer imod (A,O).
Herefter fremsatte grupperne A og O følgende ændringsforslag:
'Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti foreslår indstillingen godkendt, således at forvaltningen som opfølgning på borgermødet den 14. januar 2015 inddrager naboerne i forbindelse med detailprojekteringen'.
Afstemning: Godkendt med 15 stemmer for (A,F,O,V,Ø) og 2 stemmer imod (C).
Sagsfremstilling
I 2014 modtog Teknisk Forvaltning tre ideoplæg til udformningen af Damhustorvet og Roskildevej samt en byrumsanalyse af Gehls Architects. På baggrund af ideoplæggene frigav Kommunalbestyrelsen den 27. januar 2015 500.000 kr. til projektering af Roskildevej 1. etape.
Den 14. januar 2015 er der afholdt et borgermøde om Damhustorvet og Damhus Tivoli grunden. Bemærkningerne på mødet og ideoplæggene og Gehls analyse, samt efterfølgende afleverede bemærkninger har dannet grundlag for det reviderede dispositionsforslag ”Fra Drive Through til Drive In”.
Ideen bag ”Fra Drive Through til Drive In” er at inspirere billister til at stoppe op og gøre deres indkøb. Vejen gøres attraktiv ved at udføre enkle ændringer i hastighed, vejforløb, parkeringsforhold, belysning og beplantning, så man får lyst til at stoppe op. Samtidig forbedres forholdene for de bløde trafikanter, som får bedre mulighed for at krydse vejen sikkert udenfor de signalregulerede kryds. På Damhustorvet etableres enkle elementer og en ny belægning som skaber sammenhæng mellem stedets kvaliteter og styrker torvets identitet som en samlende torveplads og giver en markant og indbydende indgang til Rødovre Kommune.
Trafikale forhold ved Damhustorvet
I forslaget nedsættes hastigheden på Roskildevej fra 60 km/t til 50 km/t. Hastighedsnedsættelsen understøttes ved en hævet flade ved torvet, steler langs kørebanen og i midterrabatten samt et svagt varierende vejforløb med krydsningsheller, som giver fodgængere mulighed for ekstra krydsninger over Roskildevej udenfor de signalregulerede fodgængerfelter. Ved krydsningsheller udenfor signalanlæg er der i forslaget lagt op til, at der etableres et belægningsskifte/markering på kørebane og cykelsti, hvilket skal medvirke til, at hastigheden nedsættes.
I dispositionsforslaget lukkes Damhus Boulevard ved Damhustorvet ligesom Damhustorvet lukkes ud mod Roskildevej overfor Auroravej. Derved bliver den eneste adgang for motorkøretøjer til og fra Damhustorvet via tilslutningen til Hvidovrevej, der fastholdes som vigepligtsreguleret kryds med gennemført fortov og cykelsti. Dette gøres for at fredeliggøre den sydlige side af Damhustorvet og give fodgængere bedre adgang til Damhustorvet. Lukningen medfører, at busrute 21 omlægges f.eks. via Randrupvej.
Krydset ved Auroravej fastholdes som signalreguleret kryds. Det vestlige fodgængerfelt på tværs af Roskildevej fastholdes. Roskildevej har således fortsat et signalanlæg øst og vest for Damhustorvet. Ved at samordne afviklingen af de to kryds bliver det muligt i nogen grad at sikre en rømning af trafikken uden for myldretiderne mellem signalerne efter hvert omløb, som også muliggøre passage på tværs af Roskildevej også uden for fodgængerfelterne.
Ud for Auroravej gennemføres midterrabatten med nedsænket kantsten, så den bliver overkørbar.
Antallet af parkeringspladser på Damhustorvet opretholdes med 27 p-pladser. Dog er 3 af pladserne reserveret til handicap parkering mod 2 pladser i dag. Den tredje handicap p-plads er i dag placeret på det stykke af Damhus Boulevard der inddrages til parkering i forslaget og bør derfor opretholdes. Foran Damhuskroen på Roskildevej etableres der varelevering og taxa pladser.
I krydset Roskildevej-Hvidovrevej er det i dag ikke muligt for cyklister at krydse mod nord uden at stå af og trække over fodgængerfeltet. I forslaget er der foreslået et cykelfelt over krydset for at sikre cykelfremkommelighed og en sikker krydsningsmulighed.
Teknisk Forvaltning har i forbindelse med dispositionsforslaget fået udarbejdet en trafikanalyse af de førnævnte trafikale ændringer. Analysen viser, at etableringen af et venstresving fra Hvidovrevej og krydsende cyklister i krydset medfører, at afviklingen af venstresvingende fra Roskildevej mod Hvidovrevej i morgenspidstimen kan give nogen forsinkelse. Dette problem kan løses med en omprogrammering af signalanlægget, så trafikken i krydset fortsat kan afvikles med et tilfredsstillende serviceniveau.
Krydset Roskildevej-Hvidovrevej ligger på kommunegrænsen mellem Rødovre Kommune og Københavns Kommune. De skitserede ændringer til krydset kræver derfor et samarbejde med Københavns Kommune. Københavns Kommune er blevet orienteret om projektet, og der tilknyttes en kontaktperson der løbende kan samarbejdes med om krydset. Københavns Kommune har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om de kan tilslutte sig til de skitserede ændringer til krydset som fremgår at dispositionsforslaget.
Elementer på Damhustorvet
På Damhustorvet foreslås der etableret et vandelement, som laves med dysser i belægningen. Vandsprøjtene skal være et legende element på Damhustorvet, hvor børn en varm sommerdag kan lege. Derudover skal det fungere som et lydelement, der kan være med til at fjerne noget af larmen fra trafikken på Roskildevej og derved gøre det mere behageligt at opholde sig på Damhustorvet.
For at understøtte muligheden for at bruge Damhustorvet til aktiviteter, er der foreslået en pavillon, som kan bruges til f.eks. cafe med udeservering og torveaktiviteter. Pavillonen vil være med til at skabe liv til Damhustorvet. Der skal tages stilling til, om der ønskes en pavillon på Damhustorvet. Hvis pavillonen ikke vælges, skal der findes en alternativ løsning, da pavillonen er med til at give Damhustorvet identitet og rumlighed. En alternativ løsning kunne være træer.
Belægningen på Damhustorvet er af det samme materiale, som bruges på Roskildevej ved krydsningshellerne. I forslaget laves ens belægningstype fra facade til facade for at binde Damhuskroen sammen med Damhustorvet. Der vil ikke være niveauforskel mellem torv og cykelsti, men i stedet en forskel i farven af belægningen og/eller i belægningsmønstret. Derimod vil der være et niveauforskel mellem cykelsti og Roskildevej, så der ikke er tvivl om, hvor bilerne skal færdes.
Beplantningen på Roskildevej tænkes primært i rækker. På Damhustorvet plantes de i mere opløst struktur, så Damhustorvet defineres af bygningerne, og man fremhæver Damhuskroen og et samlet torv.
Belægning
For at binde Damhustorvet og vejen sammen lægges den samme belægning fra facade til facade på strækningen ved Damhustorvet. Belægningen etableres i en klassisk granitbelægning, hvis udtryk understøtter den historiske Damhuskro. Der er i dispositionsforslaget lagt op til, at det samme belægningsskifte vil blive gentaget på Roskildevej ved alle krydsningsmulighederne. Dette vil der dog først skulle træffes beslutning om i næste etape på Roskildevej fra Damhustorvet til Veronikavej.
Der er undersøgt forskellige belægningstyper og det er vurderet, at en granitbelægning vil være det mest optimale i forhold til æstetik og drift.
Økonomi
Der er i budget 2016 afsat 11 mio. kr. til Roskildevej 1. etape ekskl. midler fra udbygningsaftale på 2,8 mio. kr. fra Damhus Tivoli. Overslaget var baseret på de første forslag udarbejdet i marts 2011.
Det nu fremlagte dispositionsforslag er langt mere omfattende, og der er flere specielle elementer, som skal detailprojekteres. Teknisk Forvaltning har udarbejdet et anlægsoverslag for Roskildevej 1. etape. Anlægsoverslaget er på ca. 25 mio. kr. for ombygningen af Roskildevej etape 1, hvor Damhustorvet alene skønnes at koste 12 mio. kr. excl. pavillon. Detailprojekteringen vil indeholde et mere præcist anlægsoverslag.
Der skal tages stilling til, om den viste pavillon i forslaget skal medtages i projektet som et tilvalg. Pavillonen har ikke tidligere været en del af projekterings- eller anlægsprojektet, og er derfor ikke medtaget i budgetoverslaget. En pavillon vil overslagsmæssigt koste 3,5-5 mio. kr. Vælges pavillonen fra, skal der findes en alternativ løsning som f.eks. træer, der kan give Damhustorvet identitet.
De afsatte midler i 2015 til detailprojektering er anvendt til frembringelse af et dispositionsforslag. For at sikre et ensartet udtryk af hele strækningen er der i forslaget udover 1. etape medtaget strækningen af Roskildevej mellem Damhustorvet og Tårnvej. Hvis Roskildevej 1. etape skal detailprojekteres i indeværende år og dermed være klar til igangsætning efter sommeren 2016, er det nødvendigt at udbyde detailprojekteringen. Der er dermed behov for, at der afsættes flere midler til projekteringen anslået til ca. 2 mio. kr. samt 0,5 mio. kr. til rådgiverudbud og byggeledelse. Medtages pavillonen vil projekteringen af denne koste ca. 0,5 mio. kr.
Lov- og plangrundlag
Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014) med senere ændringer.
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013) med senere ændringer.
Budget 2015 og 2016.
Økonomiske konsekvenser
I anlægsbudgettet for 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projektering af Roskildevej 1. etape. Anlægsbevillingen blev frigivet den 27. januar 2015. Midlerne er anvendt til et dispositionsforslag, som udover 1. etape viser forløbet af hele projektstrækningen mellem Damhustorvet og Tårnvej, for at sikre et ensartet udtryk af strækningen.
Teknisk Forvaltning forventer, at trafikteknisk rådgivning og detailprojektering af Roskildevej 1. etape inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale til entreprenør kan gennemføres for en anlægsbevilling på 2 mio. kr. Medtages projekteringen af pavillonen vil det betyde en yderligere anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til detailprojektering. Udførelse af rådgiverudbud samt byggeledelse forventes at kunne gennemføres for en anlægsbevilling på 0,5 mio.kr.
Da det ikke vil være muligt at ombygge hele den 1. etape af Roskildevej i 2016 anbefales det, at etapen deles over 2 anlægs år. Teknisk Forvaltning anbefaler, at Damhustorvet ombygges i 2016. Det vurderes at anlæggelsen af Damhustorvet kan gennemføres for en anlægsbevilling på 12 mio.kr. Til vælges pavillonen forventes der yderligere en anlægsbevilling på 3,5-5 mio. kr. Anlægsbevilling til udførelse af den Roskildevej 1. etape søges frigivet senere på baggrund af detailprojekt.
Tidsplan
Med forbehold for godkendelse af nærværende indstilling om godkendelse af dispositionsforslag, afleveres detailprojekt i forår 2016.
Udbud af projektering fra december - januar 2015.
Projektering af projektforslag og detailprojekt fra februar 2016 - juni 2016.
Udbud af anlægsprojekt fra juli – august 2016.
Anlægsperiode fra september 2016 – august 2017.
Det vil ikke være muligt at anlægge hele 1. etape af Roskildevej i 2016. Teknisk Forvaltning anbefaler, at man ombygger Damhustorvet i 2016 og udskyder ombygningen af den første strækning af Roskildevej til 2017. Denne ombygning skal koordineres med etableringen af Damhusparken. Det forventes, at de øvrige etaper af Roskildevej forskydes.
Bilag
Bilag 1: Bilag 1 Referat fra borgermøde den 14.01.2015Bilag 2: Bilag 2 Dispositionsforslag for Roskildevej 1. etape
Bilag 3: Bilag 3 Dispositionsforslag for hele strækningen af Roskildevej
Ombygning af Islevbrovej fra rundkørslen til torvet - ansøgning om frigivelse af anlægsmidler
Sag nr. 223
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014 blev projektforslaget for ID-Linjen godkendt. I forlængelse heraf er tunnelen under Motorring 3 blevet åbnet for biltrafik på forsøgsbasis og ombygning af Islev Torv pågår.
På anlægsbudgettet i budget 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 7.000.000 kr. til projektering og ombygning af Islevbrovej fra rundkørslen til torvet.
Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 500.000 kr. til projektering af Islevbrovej fra rundkørslen til torvet.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forlængelse af ombygningen af Islev Torv søges midler frigivet til projektering af Islevbrovej fra rundkørslen til torvet. Projekteringen vil tage udgangspunkt i projektforslaget for ID-Linjen fra marts 2014.
ID-Linjen kendetegnes ved den røde løber, der udføres i specialfremstillede røde teglklinker. Den røde løber skal fungere som fortov i den nordlige side, og bliver det gennemgående element på hele ID-Linjen fra Vestvolden i øst til den nye letbanestation i vest.
I projektforslaget er der lagt op til etablering af en dobbeltrettet cykelsti i den nordlige side af Islevbrovej. Kørebanen indrettes med p-lommer, der vil fungere som chikaner på vejen. I den videre projektering undersøges det, om der skal etableres yderligere fartnedsættende foranstaltninger for at bibeholde den anbefalede fartbegrænsning på 30 km/t.
Trærækker er tænkt plantet i skillerabatterne mellem vej og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov. For at kunne placere de karakterbærende trærækker, der skal skabe en intim og rolig stemning i gadebilledet, er det nødvendigt at flytte den eksisterende fjernvarmeledning, der løber fra rundkørslen til Hvidsværmervej. Fjernvarmeledningen forsøges flyttet til et trace, hvor øvrige ledninger ikke berøres. Arbejdet koordineres med Rødovre Kommunale Fjernvarme.
Lov- og plangrundlag
Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2016 for Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Teknisk Forvaltning forventer at detailprojektering af Islevbrovej fra rundkørslen til torvet, inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 500.000 kr.
Den resterende del af anlægsbevillingen søges frigivet i foråret 2016 i forbindelse med ansøgning om godkendelse af detailprojekt.
Tidsplan
Nærværende ansøgning om frigivelse af midler til projektering.
Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende anlægsbevilling i foråret 2016.
Anlægsperiode fra august til december 2016.
Bilag
Bilag 1: Rapporten ID linjen en forbindelse langs Islevbrovej - fra Vestvolden til Ringvejen af marts 2014 Forslag til indskrænkning af åbeskyttelseslinjen for vandløbet på Vestvolden (voldgraven)
Sag nr. 224
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Voldgraven, med status som vandløb, er en del af fortidsmindet Vestvolden, der udover fredningen er beskyttet som fortidsminde med en tilhørende fortidsmindebeskyttelseszone. Som vandløb har voldgraven tillige en åbeskyttelseslinje på 150 meter fra vandløbets bred. Denne beskyttelse giver reelt ikke mening, da voldgraven ikke kan ses fra det omgivende byområde og både fredningsområdet og de tilgrænsende arealer er omfattet af anden beskyttelse. Det foreslås derfor at indstille overfor Naturstyrelsen, at beskyttelseszonen indskrænkes til fredningsområdet, hvor fredningen gennem Pleje- og Anlægsplanen for Vestvolden vil sikre voldgravens omgivelser og natur.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at forslag til indskrænkning af åbeskyttelseslinjen godkendes samt
- at forslaget oversendes til Naturstyrelsen med henblik på at træffe afgørelse om indskrænkning af åbeskyttelseslinjen.
Teknik- og Miljøudvalget 01-12-2015
Anbefales.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Vestvolden med tilhørende arealer er fredet efter Naturbeskyttelsesloven og selve voldarealet med voldgrav er tillige beskyttet som fortidsminde efter Museumslovens § 29 e og med en tilhørende fortidsmindebeskyttelseszone. Voldgraven har tillige status som vandløb med tilhørende åbeskyttelseszone på 150 meter fra vandløbets bred. Beskyttelsen har generelt til formål at beskytte vandløbene som værdifulde landskabselementer, som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter, og der et generelt forbud mod ændringer indenfor beskyttelseszonerne. Kommunalbestyrelsen kan dog give dispensation efter konkret ansøgning. Afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Naturstyrelsen har mulighed for at godkende indskrænkninger af åbeskyttelseslinjerne efter anmodning fra Rødovre Kommune med hensyn til den beskyttelse, der ligger indenfor kommunen. Til orientering har Københavns Kommune tidligere fået indskrænkning af deres beskyttelseslinjer både fortidsmindebeskyttelseslinjen og åbeskyttelseslinjen. Rødovre Kommune fik efter anmodning indskrænket fortidsmindebeskyttelseslinjen med afgørelse af 14. august 2015.
Selve Vestvolden blev fredet som fortidsminde i 1988, og Vestvolden med tilgrænsende grønne områder blev tillige arealfredet i 1996. Rødovre var på dette tidspunkt stort set fuldt udbygget, og åbeskyttelseslinjen giver ikke mening i de udbyggede boligområder. Herfra er voldgraven ikke synlig, og ændringer her har ikke indflydelse eller kan påvirke oplevelsen af vandløbet. Voldgravens nære omgivelser er beskyttet som fortidsminde og er tillige fredet og udenfor fredningen sikrer fortidsmindebeskyttelseslinjen Vestvoldens helt nære omgivelser, jf. vedlagte notat om forslag til indskrænkning af åbeskyttelseslinjen af 11. november 2015.
Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet et forslag, som er vedlagt sagen. Principperne svarer til det godkendte forslag for Københavns Kommune, og reducerer beskyttelsen til fredningsgrænsen. Indskrænkningen fremgår af kortbilaget ”Forslag til ny åbeskyttelseslinje” af 11. november 2015, hvor den nuværende åbeskyttelseszone er vist og forslag til ny linje er indtegnet.
De vedhæftede bilag udgør det materiale, der skal fremsendes til Naturstyrelsen.
Det skal bemærkes, at ændringer først kan træde i kraft efter Naturstyrelsens godkendelse.
Lov- og plangrundlag
Naturbeskyttelsesloven § 16.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forslag til indskrænkning af åbeskyttelseslinjen for Vestvolden i Rødovre KommuneBilag 2: Kortbilag, Forslag til ny beskyttelseslinje, af 11. november 2015
Bilag 3: Kortbilag, Kommuneplan 2010 - 2022, Rammer
Bilag 4: Kortbilag, Kommuneplan 2010 - 2022, Lokalplaner
Etablering af solcelleanlæg på en kommunal bygning i Rødovre
Sag nr. 225
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der er i investeringsoversigten i Budget 2015 afsat et rådighedsbeløb på 400.000 kr. til etablering af et solcelleanlæg på en kommunal bygning.
Der skal træffes beslutning om anvendelse af rådighedsbeløbet.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at det afsatte rådighedsbeløb på 400.000 kr. tilbageføres til kommunens kasse.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er i investeringsoversigten i Budget 2015 afsat et rådighedsbeløb på 400.000 kr. til etablering af et solcelleanlæg på en kommunal bygning.
Rødovre Kommune har tidligere etableret to solcelleanlæg på kommunale bygninger, et mindre anlæg på Rødovre Byggelegeplads og et mellemstort anlæg på Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77.
Staten har imidlertid besluttet at begrænse kommunernes incitament til etablering af solcelleanlæg ved at stille krav om, at nye anlæg hver især skal udskilles som særskilte kommunale selskaber.
Anlægget på Tæbyvej 77 er omfattet af det samme krav. Teknisk Forvaltning står umiddelbart over for at skulle igangsætte processen med selskabsgørelse af anlægget.
En lang række kommuner står i samme situation, og ingen har endnu gennemført processen, der er uden fortilfælde, og der er udbredt usikkerhed om hvordan processen gennemføres i praksis.
Der er således ikke på nuværende tidspunkt overblik over de reelle konsekvenser af, at kommunale solcelleanlæg skal selskabsgøres. Der må dog under alle omstændigheder forventes et betydeligt ressourceforbrug (arbejdstid og omkostninger) for den enkelte kommune.
Teknisk Forvaltning kan derfor ikke anbefale, at der på nuværende tidspunkt etableres et nyt solcelleanlæg. Det foreslås derfor, at det afsatte rådighedsbeløb tilbageføres til kommunens kasse.
Det er overvejet at søge rådighedsbeløbet anvendt til en udvidelse af det eksisterende anlæg på Tæbyvej 77. Dette anlæg skal under alle omstændigheder selskabsgøres. En sådan udvidelse forventes at øge anlæggets produktion fra ca. 45.000 til ca. 60.000 kWh/år. På grund af afregningsreglerne for et kommunalt solcelleselskab vil den økonomiske besparelse imidlertid kun være ca. 7.500 kr./år. Udvidelsen vil reducere kommunens CO2-udledning med ca. 4 tons/år ud af en samlet udledning på godt 8.000 tons/år. Investeringen kan således ikke betragtes som hverken økonomisk eller miljømæssigt rentabel.
Lov- og plangrundlag
Lov om elforsyning.
Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Det afsatte rådighedsbeløb på 400.000 kr. tilbageføres til kommunens kasse.
Tidsplan
Ingen.
Opløsning af Vestegnens Brandvæsen I/S
Sag nr. 226
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Fra 1. januar 2016 går kommunerne bag Vestegnens Brandvæsen I/S med i Hovedstadens Beredskab I/S. Både personale og materiel fra Vestegnens Brandvæsen I/S overdrages i den forbindelse til Hovedstadens Beredskab I/S. Vestegnens Brandvæsen I/S ophører dermed og skal derfor opløses ved udgangen af regnskabsåret 2015.
I denne sag beskrives rammerne for opløsningen, og de nødvendige beslutninger indstilles til afgørelse i de 5 kommunalbestyrelser, så interessentskabets formue kan blive fordelt og selskabet kan blive lukket i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Kommunalbestyrelsen godkender opløsningen af Vestegnens Brandvæsen I/S,
- at Kommunalbestyrelsen godkender salget af brandstationen på Avedøre Havnevej til Hvidovre Kommune til vurderingsprisen,
- at det godkendes, at Glostrup Kommune som administrationskommune for Vestegnens Brandvæsen I/S forestår det praktiske omkring salg af brandstationen til Hvidovre Kommune,
- at det godkendes, at Glostrup Kommune som administrationskommune træffer beslutninger i sagen om et omtvistet krav mod et forsikringsselskab,
- at der gives Glostrup Kommune som administrationskommune mandat til, at varetage lukningen, jfr. vilkårene som er beskrevet i forhåndsgodkendelsen til Statsforvaltningen (Bilag 2) samt
- at det tages til efterretning, at det endelige, revisionsgodkendte regnskab for Vestegnens Brandvæsen I/S forelægges til godkendelse i de fem kommuners kommunalbestyrelser i første halvår af 2016, og at kommunernes andel af de selskabets nettoaktiver udbetales umiddelbart herefter
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund:
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 - indgået mellem KL og Regeringen - blev det aftalt at reducere de kommunale beredskabsenheder til maksimalt 20. På den baggrund har der igennem næsten 1 år været ført indgående drøftelser mellem kommuner i Hovedstadsområdet om sammenlægning af beredskaber. Disse drøftelser er nu udmundet i etableringen af et fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S.
Organisering i Hovedstadens Beredskab I/S:
Det nye beredskab skal organiseres som § 60-selskab. Beredskabslovens § 10 giver hjemmel til, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskab. Her skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. De nærmere vilkår for samordningen skal fastsættes i en aftale eller vedtægt og denne skal godkendes af Statsforvaltningen. Vedtægterne er forhåndsgodkendt i Statsforvaltningen. Det forventes, at den endelige godkendelse sker senest i december 2015.
Opgaver i Hovedstadens Beredskab I/S:
Alle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter Beredskabsloven, Lov om fyrværkeri og Lov om beskyttelsesrum overdrages til selskabet. Derudover kan det fælles beredskab levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder, såfremt det godkendes af bestyrelsen. Det forudsættes dog, at disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansierede.
Principper for overdragelse af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S:
Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte.
Der er ingen tjenestemandsansatte i Vestegnens Brandvæsen I/S.
Der er i juni sendt breve vedr. virksomhedsoverdragelse til samtlige medarbejdere i Vestegnens Brandvæsen I/S.
Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S:
Medlemmerne af bestyrelsen i Vestegnens Brandvæsen I/S er i september 2015 varslet om ophør af deres virke pr. 31. december 2015 i forbindelse med opløsningen af Vestegnens Brandvæsen I/S og etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S.
Opløsningen af Vestegnens Brandvæsen I/S som følge af etablering af Hovedstadens Beredskab I/S
Rammerne for opløsning af Vestegnens Brandvæsen I/S:
De beredskabsmæssige opgaver, der hidtil har været varetaget af Vestegnens Brandvæsen I/S, overgår pr. 1. januar 2016 til Hovedstadens Beredskab I/S.
Statsforvaltningen har meddelt en forhåndsgodkendelse af vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S på baggrund af de indsendte vedtægter og tilhørende bilag vedrørende etableringsgrundlag (regnskaber 2014, aktiver og passiver og anlægsoversigt).
Hovedstadens Beredskab I/S etableres således med indskud af alt materiel fra Vestegnens Brandvæsen I/S. Herefter udestår 3 aktiver: Brandstationen på Avedøre Havnevej – netto for det udestående lån i bygningen, et omtvistet krav mod et forsikringsselskab på 81.000 kr. og det akkumulerede overskud i Vestegnens Brandvæsen I/S pr. 31. december 2015. Disse aktiver skal fordeles mellem interessentkommunerne.
Rammerne for opløsning af Vestegnens Brandvæsen I/S er ud over det forudsatte indskud af anlægsaktiver i Hovedstadens Beredskab I/S, at en (eventuel) overskydende nettoformue skal fordeles efter indbyggertallene i interessentkommunerne pr. 1. januar 2015, jf. § 14 i vedtægterne for Vestegnens Brandvæsen I/S, og at Statsforvaltningen skal godkende vilkårene for opløsningen.
Statsforvaltningens forhåndsgodkendelse:
Statsforvaltningen er den 10. oktober blevet tilskrevet om forhåndsgodkendelse af opløsningen af Vestegnens Brandvæsen og vilkårene herfor (se bilag 1). Nærværende dagsordenspunkt er i overensstemmelse med den ansøgte forhåndsgodkendelse. Når sagen er godkendt i de 5 kommunalbestyrelser vil opløsningen af Vestegnens Brandvæsen I/S blive sendt til endelig godkendelse i Statsforvaltningen.
Brandstationen på Avedøre Havnevej
Hvidovre Kommune har på deres Kommunalbestyrelsesmøde den 24. november 2015, truffet beslutning om, at de ønsker at købe Hvidovre Brandstation, Avedøre Havnevej 37, med henblik på udlejning til Hovedstadens Beredskab I/S.
Håndtering af aktiver indtil realisering
Selve håndteringen af aktiver vil i perioden indtil de sælges/omsættes til penge ske ved, at de hidtidige interessentkommuner i Vestegnens Brandvæsen I/S administrerer aktiverne i fællesskab med Glostrup Kommune som administrator på vegne af de hidtidige interessentkommuner, men uden nogen form for kompetenceoverførsel. Det indebærer bl.a., at et salg af brandstationen på Avedøre Havnevej med dette dagsordenspunkt foreslås godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser.
Skæringsdag for opgørelsen af aktiver i Vestegnens Brandvæsen I/S:
Skæringsdagen for opgørelsen af aktiver i Hovedstadens Beredskab I/S bliver den 1. oktober 2015.
Skæringsdatoen for opgørelsen af aktiver i Vestegnens Brandvæsen I/S fastsættes ligeledes til den 1. oktober 2015 for at undgå problemer med fastsættelse af værdien af aktiver, der pr. 1. januar 2016 indskydes i Hovedstadens Beredskab I/S.
Derimod vil driftsudgifter til f.eks. løn, forsikringer osv. blive opgjort med udgangen af 2015.
Lov- og plangrundlag
Styrelseslovens § 60.
Statsforvaltningen er den 10. oktober blevet tilskrevet om forhåndsgodkendelse af opløsningen af Vestegnens Brandvæsen og vilkårene herfor (se Bilag 2). Nærværende dagsordenspunkt er i overensstemmelse med den ansøgte forhåndsgodkendelse. Når sagen er godkendt i de 5 kommunalbestyrelser vil opløsningen af Vestegnens Brandvæsen I/S blive sendt til endelig godkendelse i Statsforvaltningen.
Økonomiske konsekvenser
Aktiverne
Samtlige aktiver i Vestegnens Brandvæsen I/S overgår til Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016, dog undtaget brandstationen på Avedøre Havnevej.
Skæringsdatoen for opgørelsen af aktiver i Vestegnens Brandvæsen I/S fastsættes til den 1. oktober 2015. Det er samme dato, værdierne er fastsat til ved etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S.
Aktiver under 100.000 kr. er ikke værdisat.
Værdien af aktiver over 100.000 kr. udgør pr. 1. oktober 2015 ca. 5,6 mio. kr., se specifikation af aktiverne på vedhæftet bilag.
Likvidationsregnskab
Den forventede balance ser således ud ved salg af brandstationen på Avedøre Havnevej til Hvidovre Kommune til vurderingsprisen, med forbehold for regnskabsresultatet for 2015:
Hele kr. | Ultimosaldo 2015 |
AKTIVER | |
Anlægsaktiver: | |
Materielle anlægsaktiver: | |
Hvidovre Brandstation |
0 |
Diverse køretøjer |
0 |
Anlægsaktiver i alt |
0 |
Omsætningsaktiver: | |
Tilgodehavender: | |
Nettoprovenu ved salg af Hvidovre Brandstation |
4.100.000 |
Akkumuleret overskud |
3.500.000 |
Omsætningsaktiver i alt |
7.600.000 |
AKTIVER I ALT |
7.600.000 |
PASSIVER | |
Likvidationssaldo |
7.500.000 |
Langfristede gældsforpligtelser, restgæld på lån |
0 |
Kortfristede gældsforpligtelser |
100.000 |
Gældsforpligtelser i alt |
100.000 |
PASSIVER I ALT |
7.600.000 |
Interessentkommunernes andele af likvidationssaldoen kan herefter anslås til følgende beløb:
Kommune | Hele kroner |
Albertslund |
1.189.000 |
Brøndby |
1.499.000 |
Glostrup |
956.000 |
Hvidovre |
2.241.000 |
Rødovre |
1.615.000 |
I alt |
7.500.000 |
Det endelige beløb til fordeling vil blive fastlagt, når der foreligger et revisionsgodkendt regnskab for 2015.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Vestegnens Brandvæsen I/S - aktiver over 100.000 kr. pr. 1. oktober 2015Bilag 2: Forhåndsgodkendelse vedr. opløsningen af Vestegnens Brandvæsen sendt til Statsforvaltningen 30. oktober 2015
Bilag 3: Ejendomsvurdering, Hvidovre Brandstation
I/S SMOKA - Slutafregning
Sag nr. 227
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I forbindelse med den endelige opløsning af I/S SMOKA er der sket en fordeling af kapitalen til interessentkommunerne. Fordelingen er sket forholdsmæssigt interessentkommunerne i mellem.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en indtægtsbevilling på 474.939 kr. som tilgår kassebeholdningen.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsesmødet den møde 27. maj 2014 (sag 118) godkendtes opløsningen af det fælleskommunale samarbejde om farligt affald, I/S SMOKA.
Alle formaliteter er nu på plads. Likvidationen er godkendt af Statsforvaltningen, alle aktiver er realiseret, likvidationsomkostninger er betalt.
Selskabet er opløst, og der er sket en fordeling af den resterende kapital ved selskabets opløsning.
Lov- og plangrundlag
Kommunalstyrelseslovens § 60.
Vedtægter for I/S SMOKA.
Økonomiske konsekvenser
Der er sket en fordeling af kapitalen ved opløsning af I/S SMOKA pr. 19. november 2015.
Fordelingen af kapitalen er sket i henhold til det princip Statsforvaltningen godkendte 24. juli 2015, hvor der først er sket en fordeling af de kontante driftsindskud, som ejerkommunerne foretog ved stiftelsen af I/S SMOKA og dernæst sket en relativ fordeling af den resterende kapital i forhold til ejerkommunernes senest opgjorte indbyggertal.
Beregningen fremgår af bilag 1.
For Rødovre kommunes vedkommende betyder det en tilbagebetaling på 474.939 kr. hvortil der søges en indtægtsbevilling, som tilgår kassebeholdningen.
Tidsplan
I/S SMOKA er opløst med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014 og aktiviteterne er overdraget til Nyt SMOKA.
Den fordelte kapital er udbetalt 20. november 2015.
Bilag
Bilag 1: Likvidation af I/S SMOKA - Cvr.nr. 19165159 - endelig opgørelse over tilbagebetaling til ejerkommuner Etablering af kunstgræsbane ved Horshøjvej - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 228
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 6.000.000 kr. til etablering af kunstgræsbane på eksisterende grusbane ved Horshøjvej.
Der søges om en anlægsbevilling på 6.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag og tidsplan godkendes,
- at Teknisk Forvaltning, Park og Naturafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, og
- at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget 01-12-2015
Fremsendes til ØU
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det har længe været et ønske fra brugerne at få kunstgræs på den eksisterende grusbane ved Horshøjvej. På grund af vandindvendig må banen ikke saltes, og den er derfor ikke brugbar en stor del af vinteren.
Arealet er beliggende i den grønne kile langs Harrestrup Å, og hele matriklen er omfattet af Byplanvedtægt 9, Nørregården Øst med bestemmelser om, at området skal fastholdes til offentlige formål (park eller lignende).
Der er derfor i forslaget lagt vægt på at skabe en åben tilgængelig bane, og at området i sin helhed vil fremstå som park.
Banestørrelse og placering af ny kunstgræsbane
Størrelsen på den eksisterende grusbane er ca. 55 x 100 meter.
Helt op af grusbanen findes en vandboring, og både i forhold til selve boringen med tilhørende bygning samt ledningsføringer til vandværket, giver dette bindinger i forhold til placering af kunstgræsbanen.
En anden binding er de eksisterende lysmaster, hvor flere mobilselskaber har tilladelse til at have antenner i tre af de eksisterende fire lysmaster, herunder også til teknikskabe med tilhørende ledningsnet.
Det vil være muligt at anlægge en kunstgræsbane på i alt 66 x 101 meter incl. sikkerhedszoner, svarende til et spilleareal på 62 x 95 meter.
Dette spilleareal svarer til en reduktion på 10% i forhold til DBU skærpede krav fra efteråret 2014 til en banestørrelse på 68 x 105 meter for en 11 mandsbane.
Såfremt der skal kunne spilles kampe på den nye kunstgræsbane forudsætter dette en dispensation fra DBU.
Det skal bemærkes, at anlæg af kunstgræsbanen vil kræve, at en del af beplantningen omkring den eksisterende grusbane fjernes, samt at der på dele af skråningen mod stien og ud for Horshøjvej må etableres en mindre støttemur. Der vil efterfølgende blive genplantet med nye træer.
Hegn omkring banen
Arealet er beliggende i den grønne kile langs Harrestrup Å, og hele matriklen er omfattet af bestemmelser om, at området skal fastholdes til offentlige formål (park eller lignende).
Der er derfor i forslaget lagt vægt på at skabe en åben tilgængelig bane, men med opsætning af et åbent hegn omkring banen for at forhindre uhensigtsmæssig kørsel mv. på banen.
Belysning
Der er ikke medtaget ny belysning, idet den eksisterende tænkes anvendt.
Der er foretaget en lysmåling af banen, der viser et niveau på omkring 35 lux, hvilket skønnes tilstrækkeligt til træning.
Såfremt der skal afvikles kampe på banen, har DBU et krav om en belysning på 250 lux.
Dette vil indebære en ombygning af det eksisterende lysanlæg og forventes at kræve en nabohøring.
Miljø
Der vil i forhold til drikkevandskvaliteten stilles miljøkrav i forhold til banens opbygning.
På tilsvarende baner ved vandboringer kræves der sikkerhed for, at alt vand fra kunstgræsbanen ledes til kloak, og at der sikres i form af en membran mod nedsivning.
Det forventes endvidere, at der mod vandboringen skal etableres en kantafgrænsning, som sikrer mod tilledning af overfladevand.
Det endelige projekt vil blive udarbejdet i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen.
Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 9, Nørregården Øst, hvor området fastholdes til offentlige formål (park og lignende). Selve området er ikke fredet.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 6.000.000 kr., hvoraf 440.000 kr. er disponeret til projektering og tilsyn mv.
Der forventes en øget driftsudgift på arealet, svarende til ca. 75.000 kr. pr. år.
Tidsplan
Tidsplanen er tilrettelagt i forhold til, at græssæson slutter i oktober, og at der fra oktober vil være behov for den nye kunstgræsbane.
Kultur- og Fritidsudvalget: |
01. december 2015 |
Økonomiudvalget: |
09. december 2015 |
Kommunalbestyrelsen: |
15. december 2015 |
Projektering og udbud: |
januar - april 2016 |
Udførelse: |
maj - oktober 2016 |
Det skal bemærkes, at der kræves en miljøgodkendelse og en udledningstilladelse, inden anlægsarbejdet kan igangsættes, og at dette kan påvirke tidsplanen.
Bilag
Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 12. november 2015Bilag 2: Oversigtsplan af 16. november 2015
Bilag 3: Skise til placering af ny kunstgræsbane med princip for opbygning af 16. november 2015
Slutevaluering af pilotprojektet headspace
Sag nr. 229
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger slutevalueringen af pilotprojektet headspace.
Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at sagen tages til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget 01-12-2015 og Beskæftigelsesudvalget 01-12-2015
Indstilles taget til efterretning.
Økonomiudvalget 09-12-2015
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Oxford Research har evalueret headspace (Danmark). Evalueringen omfatter de seks centres virke i perioden september 2013 til foråret 2015.
Headspace er kort beskrevet et før-kommunalt tilbud, som på et tidligt stadium kan møde unge med problemer og hjælpe dem tilbage på deres eget livsspor igen. Målgruppen for headspace er sårbare unge mellem 12 og 25 år. Det er et supplement til de tilbud, som i forvejen findes til målgruppen, og der er fokus på samarbejde og en naturlig arbejdsdeling mellem kommunen og headspace.
Evaluator vurderer, at headspace på kort tid er lykkedes med at udvikle og implementere et koncept i en dansk kontekst og skabt stor vækst i antallet af brugere og frivillige. Headspace er forankret i lokalmiljøet, og der foregår en væsentlig grad af brobygning mellem headspace, kommune og andre frivillige tilbud.
Evalueringen viser, at de unge brugere er tilfredse med tilbuddet, og at indsatsen virker positivt på deres trivsel. Der er en række centrale faktorer, der vurderes at være afgørende i forhold til at fremme de unges tilfredshed og trivsel:
- indsatsen foregår på de unges præmisser
- indsatsen er fleksibel og tilgængelig
- den unge har dirigentstokken og bestemmer selv både tid, omfang og indhold
- den dobbelte frivillighed giver en mere personlig relation mellem ung og rådgiver
- det fælles ”ejerskab” med kommunen via samskabelsen skaber brobygning.
Evaluator vurderer videre, at der er et tydeligt behov blandt målgruppen for en tidligere og mere præcis indsats, samt et sted hvor man som ung kan tale med en voksen. De unge oplever headspace som et lettilgængeligt og ukompliceret tilbud, der giver dem et forum, hvor de kan snakke om alt det, der fylder i deres liv. De unge føler, at det er acceptabelt at komme også med mindre udfordringer, og derfor får de bearbejdet de små ting, inden de vokser sig store. Dette underbygger, at der med headspace opnås en reel tidligere indsats.
Sidstnævnte skyldes i høj grad samskabelsen med kommunen, som betyder, at de unge ledes det rigtige sted hen. Evaluator vurderer, at den kommunale medarbejder, der deles med headspace, i høj grad fremmer samarbejdet med kommunens tilbud. Evaluator vurderer, at det gode og velfungerende samarbejde mellem headspace og kommune er en central del af headspaces succes.
På tværs af de seks centre er der i alt 3.705 unge, som har henvendt sig i headspace i hele projektperioden. Det skal bemærkes, at henvendelser via chat eller udgående rådgivning ikke er inkluderet i statistikken. Headspace Rødovre har oplevet knap en tredobling i antallet af nye brugere i andet projektår sammenlignet med året før. I alt har der været 495 brugere i headspace Rødovre i projektperioden, eksklusiv brugere fra chat og udgående rådgivning - her er Rødovre dét center, som har haft mest udgående rådgivning, og derfor har det samlede set laveste antal brugere. Headspace Rødovre har i alt fået 1485 henvendelser i projektperioden. Der er en overvægt af kvindelige brugere, som henvender sig i headspace - både i Rødovre og på landsplan. Størstedelen af brugerne i headspace Rødovre er mellem 16 og 18 år.
Headspace Rødovre er dét center, som har næst flest brugere med en svær personlig problematik, f.eks. selvmordstanker, selvskadende adfærd eller har en psykiatrisk diagnose. Rødovre er samtidig det center, som har den største andel brugere med tilknytning til det offentlige system.
Den nyeste statistik fra headspace Rødovre (perioden september til november 2015) viser, at de unge henvender sig telefonisk eller personligt i headspace med problemer om angst, ensomhed eller konflikter med familie og/eller venner. I perioden har headspace fået i alt 279 henvendelser fra nye unge og 156 henvendelser fra tilbagevendende unge.
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2016 besluttet at tildele headspace Rødovre et kommunalt tilskud ff. Headspace finansieres desuden af fondsmidler.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Der er i budget 2016 ff afsat 1.170.000 kr. til headspace.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Evaluering af headspaceBilag 2: Bilag til evaluering af headspace
Bilag 3: Uddybende metodebeskrivelse til evaluering af headspace
Bilag 4: Statistik headspace Rødovre sep.-nov.15
Diverse
Sag nr. 230
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Etablering af kunstgræsbane ved Horshøjvej - økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste
Sag nr. 231
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Godkendt. Diverse
Sag nr. 232
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 20.12.