Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 21. juni 2016 (sag nr. 103) i forbindelse med offentliggørelsen af Kommuneplanstrategi 2016 at revidere kommuneplanen i sin helhed. Med udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" er kommuneplanen revideret med fokus på bæredygtig byudvikling.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter er det vurderet, at Forslag til Kommuneplan 2018 skal miljøvurderes. I forbindelse med arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2018 er der udarbejdet en detailhandelsanalyse. Miljøvurderingen og detailhandelsanalysen er vedlagt som bilag og offentliggøres begge sammen med planforslaget.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Kommuneplan 2018 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Alle fagudvalg

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 221:

Indstilles godkendt.

Ø har ønsket følgende bemærkning tilført protokollen:
"Gruppe Ø ønsker ikke at give Rødovre Centrum en udvidelsesmulighed på 40.643 m^2"

Beslutning

Følgende forslag blev sat til afstemning:
"Gruppe F og Ø ønsker ikke at give Rødovre Centrum en udvidelsesmulighed på 40.643 m^2"

Forslaget faldt med 16 stemmer imod (A, C, O, V) og 3 for (F, Ø).

Følgende forslag blev sat til afstemning:
"Gruppe C ønsker ikke anført et maksimum for antallet af p-pladser i kommunens lokalområder."

Forslaget faldt med 17 stemmer imod (A, F, O, V, Ø) og 2 for (C).

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2018 "Sammen om et bæredygtigt Rødovre" er en fuld revision af Kommuneplan 2014. Med udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" er kommuneplanen revideret med fokus på bæredygtig byudvikling.

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2018
Forslag til Kommuneplan 2018 er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3 stk. 1, nr. 1.

Det er vurderet at emnerne:

"Midlertidig anvendelse", "bevaringsværdige bygninger og områder", "bebyggelsesprocent i åben/lav boligområder" og "detailhandel" kan have en indvirkning på miljøet.

En miljøvurdering følger planforslaget. Når Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplanen endeligt, vil miljøvurderingen blive afløst af en sammenfattende redegørelse, hvor der skal redegøres for, hvordan der i den endelige plan er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, og hvordan miljørapportens resultater er indarbejdet i kommuneplanen.

Debatperiode
Kommunalbestyrelsen har inviteret borgerne til debat inden færdiggørelse af kommuneplanforslaget. Debatperioden blev afholdt fra den 10. til den 31. maj 2017. Emnerne på debatmøderne var "Sammen om byens udvikling", "Sammen om fremtidens fællesskaber og det gode liv", "Sammen om fremtidens velfærd" og "Sammen om et bæredygtigt Rødovre". På tværs af møderne blev følgende emner drøftet: "Rødovreånden", det gode serviceniveau, byrum som inviterer til fællesskaber, kommunikation, tryghed og trafik. Inputtene fra debatperioden har indgået i arbejdet med Forslag til Kommuneplan 2018 og flere af emnerne indgår i visionerne i kapitel 1 "Vi binder byen sammen".

Kommuneplanforslagets opbygning og indhold
Kommuneplan 2018 er opbygget efter samme princip som Kommuneplan 2010-2022.

Kapitel 1:

I kapitel 1 - "Vi binder byen sammen" - bliver visionerne for den fremtidige udvikling i Rødovre beskrevet. Visionerne tager afsæt i Kommuneplanstrategi 2016 og handler om at udvikle et bæredygtigt Rødovre med vægt på fællesskab og sammenhæng. Fokusområderne i "Vi binder byen sammen" er bæredygtig byudvikling, mobilitet og tilgængelighed, attraktive fælles byrum, mangfoldige boligområder, erhverv i udvikling, oplevelser og kulturarv.

Kapitel 2:

I kapitel 2 beskrives forudsætninger for planlægningen med en redegørelse for status, udviklingstendenser og visioner. Det gælder i forhold til planlægning på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Kapitel 3:

Kapitel 3 er hovedstruktur, redegørelse og retningslinjer, hvor temaerne er:

• Bysamfundet
• Natur og friluftsliv
• Trafik, miljø og forsyning
• Klimatilpasning

Kapitel 4:

I Kapitel 4 er kommunens syv lokalområder beskrevet, med visioner og mål for områderne.

Kapitel 5:

Kapitel 5 indeholder rammerne for lokalplanlægningen med de generelle rammer, der gælder for hele kommunen og detaljerede rammer for de enkelte rammeområder, opdelt i de syv lokalområder. 

Bæredygtighed
I Forslag til Kommuneplan 2018 er bæredygtighed et gennemgående tema. Det traditionelle bæredygtighedsbegreb, der omfatter miljømæssige, økonomiske, og sociale aspekter er i Forslag til Kommuneplan 2018 udvidet med aspekterne kultur og demokrati. På denne måde bygger bæredygtighedsbegrebet videre på visionen fra "Sammen om Rødovre" i forhold til inddragelse af borgerne og udvikling af fællesskabet. Med de fem bæredygtighedsaspekter som ramme kan kommunen i fællesskab med borgere, virksomheder og foreninger arbejde for at skabe en bæredygtig og attraktiv by for alle.  

Byudviklingsområder
Forslag til Kommuneplan 2018 tager afsæt i de tidligere udpegede byudviklingsområder. I Kommuneplan 2014 var der udpeget fem byudviklingsområder, hvoraf to områder (Irmabyen og Islevdal Erhvervskvarter) nu er færdigplanlagt. I Forslag til Kommuneplan 2018 er det derfor de resterende tre områder, der er udpeget. Områderne har særlige muligheder eller behov for byudvikling. 

1. Rødovre Nord
2. Bykernen
3. Rødovre Syd

Områderne er geografisk placeret i forskellige dele af kommunen, og er af forskellig størrelse og har forskellige forudsætninger og visioner for udviklingen. I det følgende beskrives de overordnede planer for områderne.

Byudviklingsområde 1 - Rødovre Nord
Visionen for Rødovre Nord er at skabe smukke og funktionelle byrum, der bidrager til at styrke området og skabe sammenhæng mellem områdets mange kvaliteter. Baggrunden er "Islev Helhedsplan", der viser en samlende strækning for områdets forskellige funktioner: ID-linjen. I den kommende planperiode skal ID-linjen færdigetableres fra rundkørslen ved Nørrevangen frem til den kommende letbanestation ved Slotsherrensvej. Der skal udarbejdes lokalplaner for letbanestationen og koblingen til ID-linjen samt udviklingsmulighederne i de stationsnære områder. Det store nye boligbyggeri på ID-linjen ved Islevgård Allé 5 forventes at pågå i 2018.

I forbindelse med ID-linjen udvides bydelscenteret Islev Butikstorv, så to matrikler på den østlige side af krydset ved Viemosevej og Islevbrovej indgår som en del af bydelscenteret. Ved at give mulighed for at planlægge for butikker her, kan krydset indrammes med centerfunktioner og skabe en god bymæssig ankomst til butikstorvet.

Byudviklingsområde 2 Bykernen
Forslag til Kommuneplan 2018 tager afsæt i helhedsplanen for Bykernen, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i april 2017. Visionen for området er at skabe mere byliv i oplevelsesrige byrum. Der skal samtidigt være grønne områder, og der skal være et varieret og attraktivt boligudbud og arkitektur i høj kvalitet.

I Bykernen er rammerne de samme som i Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, der blev vedtaget sammen med helhedsplanen i april 2017. Dog er området "Parkbyen" i Forslag til Kommuneplan 2018 udlagt til boligområde i stedet for blandet bolig- og erhvervsområde. Dette er gjort for at samle mulighederne for planlægning af erhverv omkring det planlagte hovedstrøg, der løber fra Rødovre Centrum over Rådhuspladsen og igennem den vestlige del af Egegårdskvarteret.

Byudviklingsområde 3 Rødovre Syd
En del af byudviklingsområdet Rødovre Syd er Rødovre Port, der er lokalplanlagt. Det forventes, at planen vil blive realiseret i planperioden. I den kommende planperiode skal der udarbejdes et dispositionsforslag, som skal danne grundlag for indretningen af Rødovre Stationsplads og sammenhæng til den nye bydel Rødovre Port. I forbindelse med udviklingen skal der arbejdes med at skabe sammenhængende byrum, hvor fokus er tryghed for beboere og besøgende, både omkring Rødovre Port, ved stationen og i boligområdet Milestedet. Mulighederne for en bæredygtig udvikling med afsæt i den eksisterende bebyggelsesplan og haveanlægget skal undersøges for Milestedet.

Parcelhusområder
En stor del af Rødovre består af parcelhusområder. For at områderne fremstår grønne, trygge og attraktive er der følgende fokusområder i Kommuneplan 2018:

Bebyggelsesprocent:

Boligområderne i kommunen afhænger i høj grad af, hvordan arealerne mellem husene udformes og indgår i byen i øvrigt. Parcelhusområderne skal for fremtiden planlægges med henblik på at bevare den åbne karakter, så områderne fremstår grønne og så husene ligger frit mellem hinanden. Det er ikke i parcelhusområderne, at der skal fortættes. I Forslag til Kommuneplan 2018 er kravet til den fremtidige bebyggelsesprocent for parcelhusområderne derfor skærpet fra 30% til 25%.

For at kunne håndhæve det skærpede krav til bebyggelsesprocenten for parcelhusområderne i kommuneplanen, vil det kræve udarbejdelse af lokalplaner. Indtil der er vedtaget en lokalplan for områderne med bestemmelser om en bebyggelsesprocent på 25%, vil bygningsreglementets bestemmelser gælde for områderne, da kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser skal respektere anden lovgivning. Den tilladte bebyggelsesprocent ifølge bygningsreglementet er 30%.

Levende hegn:

Et andet vigtigt aspekt, for at boligområderne opleves grønne og trygge, er, at boligejendommene har åbne forhaver, hække eller anden beplantning. Med Forslag til Kommuneplan 2018 vil det derfor ikke være muligt at planlægge for faste hegn, medmindre det er nødvendige støjhegn. Forslag til Kommuneplan 2018 stiller desuden krav til, at støjhegn skal dækkes af beplantning mod vej.

For at håndhæve det skærpede krav til levende hegn vil det kræve udarbejdelse af lokalplaner. Der kan opsættes hegn op til 1,8 m uden, at der skal søges om byggetilladelse i henhold til Bygningsreglementet.

Klimatilpasning:

I Forslag til Kommuneplan 2018 er der desuden krav om, at klimatilpasning arbejdes ind i forbindelse med detaljeret planlægning af hele kommunen. Dette gælder også for boligområderne, hvor der i fremtiden vil stilles krav til f.eks. maks. befæstelsesgrad og håndtering af regnvand på egen grund.

Kulturarv:

Kulturarven har med Forslag til Kommuneplan 2018 fået en aktiv rolle i forhold til at fremme oplevelse, fællesskab og fremme identitetsfølelsen i boligområderne. I forbindelse med Kommuneplan 2018 er der gennemført en ny registrering for en del af kommunen, og hvor bebyggelse fra efter 1940 er medtaget.

Med den nye registrering og vurderingsgrundlag betyder det, at der er udpeget nye bevaringsværdige bygninger samtidig med, at en del er udgået. Fokus er i højere grad rettet mod rækkehusområder, grønne strukturer og pladser, veje og stier - idet der er lagt vægt på udpegningen af samlede kulturmiljøer.

I hele kommunen er enkeltbygninger med SAVE-karaktererne 1-3 medtaget som bevaringsværdige. Rækkehusbebyggelser er medtaget som bevaringsværdige kulturmiljøer.

Slotsherrensvej 400
I forbindelse med den planlagte letbanestation ved Slotsherrensvej er der opstået muligheder for at udvikle arealet på Slotsherrensvej 400, der i dag ligger ubenyttet hen. For at sikre liv ved den kommende stationsforplads udlægges den nordlige del af Slotsherrrensvej 400 til blandet bolig og erhverv med en bebyggelsesprocent på 120 og den sydlige til offentligt område til station/stationsforplads. I dag er hele området udlagt til erhverv med en maksimal bebyggelsesprocent på 60. For at skabe en god sammenhæng med villaområdet øst for grunden stilles krav om aftrapning fra 5 etager mod Ring 3 til 3 etager mod villaområdet. 

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Kommuneplan 2018 offentliggøres og sendes i offentlig høring i 8 uger fra januar til marts 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal tages stilling til endelig vedtagelse af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020. Tillægget har været i 8 ugers offentlig høring i perioden 6. september 2017 til 31. oktober 2017. Der indkom 4 høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 vedtages endeligt samt
2. at Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 offentliggøres. 

Teknik- og Miljøudvalget, 05. december 2017, pkt. 123:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 222:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 29. august 2017 (sag nr. 119) vedtog Kommunalbestyrelsen at sende Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 med tilhørende miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.

Tillægget har været i offentlig høring i perioden 6. september 2017 til 31. oktober 2017. Der indkom høringssvar fra Grundejerforeningen Schweizerdalen, Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Rødovre, Agenda 21 Gruppen samt SeniorRådet i Rødovre. De samlede høringssvar er vedlagt mødesagen som bilag 2.

Høringssvarene omhandler følgende emner:

• Støtte til Rødovre Kommunes beslutning om, at HOFOR skal overtage spildevandsanlæg i IrmaByen, der er udført som led i privat byggemodning
• Støtte til Rødovre Kommunes ny strategi for udbygning af kloaksystemet
• Bekymring over udgifter for ældre, hvis eksisterende ejendomme får påbud om tilslutning til ny regnvandskloak
• Opfordring til Rødovre Kommune om at træffe beslutning om HOFORs overtagelse af spildevandsanlæg, der er udført som led i privat byggemodning, andre steder end i IrmaByen
• Kritik af den valgte annonceringsform mv.

Som bilag 3 til mødesagen er vedlagt en kommenteret høringsoversigt. Høringen har ikke givet anledning til ændringer i tillægget, men som bilag 2 er der tilføjet et matrikelkort samt kort over byggefelter i IrmaByen. Desuden er der gennemført mindre redaktionelle rettelser samt en præcisering af, hvilke spildevandsanlæg der er omfattet af beslutningen om HOFORs overtagelse.

Som nyt bilag 1 er indsat en sammenfattende redegørelse, som erstatter den miljøvurdering, der blev sendt i høring sammen med tillægget. 

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 966 af 23. juni 2017

Betalingsloven, LBK nr. 633 af 7. juni 2010

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 448 af 10. maj 2017

Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 726 af 1. juni 2016

Betalingsvedtægt for HOFOR Vand Rødovre A/S. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen for Rødovre Kommune. En øget satsning på delvis separatkloakering i forbindelse med byudvikling kan få betydning for vandprisen i Rødovre, lige som private bygherrer kan blive pålagt en merudgift ved nybyggeri. Omvendt får private grundejere også en besparelse som følge af færre oversvømmelser af navnlig kældre ved skybrud.

Tidsplan

Spildevandsplan 2013-2020 med senere tillæg gælder indtil 2020, eller indtil den erstattes af en ny spildevandsplan.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFOR har søgt om tilladelse til at etablere en ny boring, som skal indgå i vandindvindingen til Espevang Vandværk. Ønsket om en ny boring hænger sammen med, at HOFOR ønsker at nedlægge Rødovre Vandværk og øge vandindvindingen til Espevang Vandværk, så den samlede vandindvinding i Rødovre fastholdes på et uændret niveau.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFOR meddeles tilladelse til at etablere en ny indvindingsboring til Espevang Vandværk. 

Teknik- og Miljøudvalget, 05. december 2017, pkt. 124:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 223:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR har søgt om tilladelse til etablering af en ny boring til kildepladsen til Espevang Vandværk. Ansøgningen hænger sammen med, at HOFOR ønsker at lukke Rødovre Vandværk og til gengæld øge vandindvindingen til Espevang Vandværk.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det ansøgte boringssted er velegnet til almen vandforsyning. Der er ingen væsentlige kendte forureningskilder i umiddelbar nærhed af boringsstedet, og boringen ligger i nærheden af de 3 eksisterende boringer til Espevang Vandværk, som alle leverer vand af god kvalitet.

Rødovre Vandværk indvinder derimod vand, som kræver opblanding med vand fra HOFORs regionale vandværker for at overholde kravværdien for nikkel, og indholdet af klorerede opløsningsmidler ligger tæt på kravværdien for drikkevand.

Espevang Vandværk indvinder dermed vand af bedre kvalitet end Rødovre Vandværk, hvilket taler for HOFORs planer om at udvide indvindingen på Espevang Vandværk og lukke Rødovre Vandværk. Hertil kommer, at både Rødovre Vandværk og dets to indvindingsboringer er af ældre dato og trænger til totalrenovering. Espevang Vandværk er derimod af nyere dato og i væsentligt bedre stand.

HOFOR har 3. oktober 2017 fremsendt et notat, der beskriver konsekvenserne for grundvandsspejlet af en lukning af Rødovre Vandværk. Notatet er vedlagt mødesagen som bilag 2. Af notatet fremgår, at lukningen vil give anledning til en stigning i vandspejlet til 2,5 meter under terræn for de ejendomme, der ligger tættest på boringerne.

I 2015-2016 var indvindingen til Rødovre Vandværk lukket ned i 9-10 måneder pga. driftsproblemer. Dette førte til en stigning i vandspejlet på 0,5-1,0 meter, hvilket næsten svarer til, hvad der vil ske efter en permanent lukning af kildepladsen. Teknisk Forvaltning modtog i perioden ingen henvendelser fra grundejere i området, som oplevede indtrængende grundvand i deres kælder.

HOFOR har også lavet en beregning med en grundvandsmodel af, hvordan grundvandsspejlet vil ændre sig efter omlægning af indvindingen. Beregningen er gennemført med Vestegnsmodellen, som blev lavet af Vestegnens Vandsamarbejde.

Beregningen anvender perioden 2008-2013 som referencesituation og tager også hensyn til en omlægning og øgning af indvindingen i Glostrup Kommune, som er gennemført siden 2013. Beregningen viser dermed den totale ændring i vandspejlet, siden den gældende indvindingstilladelse blev meddelt i 2009, så den samlede påvirkning i området dermed kan vurderes.

Beregningen viser, at grundvandsspejlet stiger op til 1,5 meter ved Rødovre Vandværk men falder 0,5-1,5 meter i et større område i Glostrup og omkring Espevang Vandværk. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at disse ændringer er acceptable og ikke udgør en trussel mod grundvandets kvalitet i hverken Glostrup eller Rødovre, eller mod naturinteresser i området.

HOFORs ansøgning har været sendt i høring hos nabokommuner og naboforsyninger. Frederiksberg Kommune bemærkede, at HOFOR burde gennemføre en beregning af de forventede ændringer i grundvandsspejlet ved omlægning af indvindingen. Frederiksberg Kommune fik tilsendt en kopi af HOFORs beregning, da den var gennemført, og havde derefter ikke flere bemærkninger til ansøgningen. De øvrige kommuner havde ingen bemærkninger.

Da boringen skal indgå i den almene vandforsyning, skal den anvendes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i den gældende indvindingstilladelse fra 2009. Herudover meddeles tilladelsen på nogle få yderligere vilkår af sædvanlig karakter om besigtigelse af boringssted, udtagning af boringskontrol mv.  

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 125 af 26. januar 2017

Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 832 af 27. juni 2016

Bekendtgørelse om vandindvindinge og tilsyn med vandkvalitet, BEK nr. 1147 af 24. oktober 2017

Boringsbekendtgørelsen, BEK nr. 1260 af 28. oktober 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. HOFOR forventer, at det på sigt vil være billigere at samle indvindingen i Rødovre på Espevang Vandværk set i forhold til, at alternativet er at gennemføre en relativt dyr totalrenovering af både Rødovre Vandværk og de tilknyttede boringer. Den planlagte omlægning af vandindvindingen forventes derfor at have positiv økonomisk betydning for vandforbrugerne på længere sigt.

Tidsplan

Tilladelsen gælder fra den dato, hvor den meddeles.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Kommunalbestyrelsen skal godkende, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFORs takster for vand og spildevand i 2018 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget, 05. december 2017, pkt. 125:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 224:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Herefter skal Kommunalbestyrelsen godkende taksterne. Forsyningssekretariatet traf den 13. oktober 2017 afgørelse om indtægtsrammerne i 2018-2019 for HOFOR Spildevand Rødovre A/S . Den 12 oktober 2017 sendte Forsyningssekretariatet en statusmeddelelse for 2018 til HOFOR Vand Rødovre A/S, idet selskabet i 2016 modtog økonomiske rammer for 2017-2018. Forsyningssekretariatets afgørelse og statusmeddelelse er vedlagt mødesagen som bilag 3 og bilag 4.

HOFOR har den 17. november 2017 anmodet Kommunalbestyrelsens om at godkende følgende takster for 2018:

• HOFOR Vand Rødovre A/S takst - vandpris - 9,77 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms,
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 1 jf. trappemodellen 17,90 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 2 jf. trappemodellen 14,32 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 3 jf. trappemodellen 7,16 kr. ekskl. moms

Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2018 er på 17,90 kr/m3 ekskl. moms.

Takstfastsættelsen for 2018 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet. Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag 1 og 2 til mødesagen. Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

På grundlag af det materiale, HOFOR har fremsendt, er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at taksterne for 2018 er lovlige, og kan godkendes af Kommunalbestyrelsen. 

Lov- og plangrundlag

• Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009
• Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 1235 af 10. oktober 2016.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af bilagsmaterialet, at den samlede takst stiger fra 42,0 kr i 2017 til 42,6 kr i 2018 svarende til 1%. For en lejlighed med et årligt vandforbrug på 85 m3 betyder dette en stigning i vandregningen fra 3.568 kr i 2017 til 3.617 kr i 2018. For et parcelhus med et forbrug på 140 m3 stiger vandregningen fra 5.877 kr i 2017 til 5.958 kr. i 2018.

Tidsplan

Taksterne skal være godkendt af Kommunalbestyrelsen senest 31. december 2017 og gælder fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et detailprojekt til forbedring af parkeringsforholdene på Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej, med udgangspunkt i skitseprojektet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at detailprojektet godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 6,6 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 6,6 mio. kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 05. december 2017, pkt. 126:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 225:

Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, O, Ø) og 1 imod (V).

Beslutning

Godkendt med 16 stemmer for (A, F, O, Ø) og 3 imod (C, V).

Sagsfremstilling

I projektet for ombygningen af 1. etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I budget 2017 er der derfor afsat midler til, at undersøge muligheden for at optimere parkeringsforholdene og dermed etablere flere parkeringspladser på Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej. På Kommunalbestyrelsens møde den 29. august 2017 (sag. nr. 120) blev skitseforslag 1 godkendt. Teknisk Forvaltning har på baggrund af skitseforslaget fået udarbejdet et detailprojekt. Detailprojektet er vedlagt indstillingen som bilag 1 og 2.

Detailprojektet betyder ligesom skitseprojektet, at Damhus Boulevard mellem Damhustorvet og Randrupvej ombygges, så der etableres to kørebaner på i alt 6,5 m i midten af vejen. Kørebanerne etableres i en bredde som tilgodeser en hastighedsnedsættelse af vejstrækningen fra 50 km/t til 40 km/t. For at understøtte hastighedsnedsættelsen etableres der et bump midt på vejstrækningen, som også vil fungere som en krydsningsmulighed for gående og cykler.

Parkering etableres som vinkelret parkering i begge sider af kørebanen. Bag parkeringsarealerne etableres der cykelsti og fortov på henholdsvis 2,05 m og 1,5 m. Da der ved vinkelret parkering er risiko for at køretøjerne vil holde ind over cykelstien med for- og bagende etableres cykelstien ved parkeringsarealerne reelt i en bredde på 2,55 m. Den halve meter fra kantstenen mod parkeringsarealet vil blive markeret med en hvid markeringslinje for at indikere, at køretøjet gerne må holde ind over dette areal. Langs vejstrækningen etableres der plantebede med træer, som afbryder parkeringsarealet ved stikrydsninger og vejtilslutninger. Plantebedene vil skabe en porteffekt på strækningen og bidrage til at fastholde boulevardudtrykket.  

Samlet skaber vejprojektet i alt 81 parkeringspladser på strækningen. Disse parkeringspladser er tiltænkt brugere af Damhustorvet og de lokale beboere i området. 16 af parkeringspladserne tættest på Damhustorvet tidsbegrænses i dagtimerne på hverdage for at tilgodese brugerne af butikkerne på Damhustorvet.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlig veje m.v. (LBK nr. 1520 af 27. december 2014), kapitel 1-3 og 6.

Bekendtgørelse af færdselsloven (LBK nr. 38 af 5. januar 2017), kapitel 1, 3-5, 7-9 og 14a-15.

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr. 1194 af 21. september 2016), kapitel 5-7.
Bekendtgørelse om vejafmærkning (BEK nr. 1193 af 21. september 2016), kapitel 2 og 5. 

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at udbud samt udførelsen af ombygningen af Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej kan udføres for en anlægsbevilling på 6,6 mio. kr. Udgiften på 6,6 mio. kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Vejanlæg.

Tidsplan

Gives der en anlægsbevilling til udførelse af ombygningen af Damhus Boulevard forventes det, at projektet kan anlægges i perioden april 2018 - oktober 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Efter den seneste udskiftning af skoletablets er en del af de gamle tablets blevet solgt til genbrug for 352.750 kr. Der ansøges om, at indtægterne fra salget anvendes til delvis finansiering af nødvendigt indkøb af yderligere tablets.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2017 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på 352.750 kr. og tilhørende indtægt på 352.750 kr. til Børne- og Skoleudvalget.

Børne- og Skoleudvalget, 05. december 2017, pkt. 86:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 226:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med skolehandleplanen "Skolen altid online" blev der i 2013 bevilliget 13.540.000 kr. til bl.a. at indkøbe tablets. Disse tablets blev primo 2014 udleveret til alle elever og lærere i udskolingen (6.-10. klassetrin).

I 2017 var det tid til at udskifte til nye tablets, og indkøbet blev udvidet med tablets til 4.-5 klassetrin samt klassesæt til indskolingen. I alt blev der afsat 17.949.000 kr. i 2017 til indkøb af 2.400 tablets, udskiftning af 81 smartboards, vedligeholdelse af netværk, licenser m.v. En del af de brugte tablets var i en sådan stand, at de kunne sælges til genbrug til IT-virksomheden Comm2ig. I alt indbragte salget af de brugte tablets 352.750 kr. Der er ikke budgetteret med denne indtægt.

På grund af stigning i elevtallet samt udskiftning af et antal skadede maskiner, har det været nødvendigt at bestille ekstra tablets. Der er pt. bestilt 250 ekstra tablets, svarende til en udgift på 825.000 kr.

Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om, at de indtægter, som er kommet ind fra salget af de brugte tablets, kan indgå som medfinansiering af dette indkøb.

Lov- og plangrundlag

Bevillingsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Indtægten på 352.750 kr. vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.

Det resterende beløb på 472.250 kr. finansieres via den centrale konto til undervisningsmidler under Børne- og Skoleudvalget.

Tidsplan

Budget 2017.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje for 2018. I forslaget lægger forvaltningen vægt på at videreføre initiativer, der understøtter indsatsen til de svageste ældre og indsatser, der øger livskvaliteten, selvbestemmelsen og uafhængigheden.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til anvendelsen af midler til en mere værdig ældrepleje for 2018 godkendes. 

Social- og Sundhedsudvalget, 05. december 2017, pkt. 74:

Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 227:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 29. november 2016 (sag nr. 183) forslag til anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje for 2017.

I 2017 var Rødovre Kommunes andel af midlerne 7.224.000 kr., og i 2018 er andelen 7.284.000 kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår at videreføre følgende fire indsatser fra 2017:

Det særlige demenstilbud på plejehjemmet Engskrænten: 1.125.300 kr.
Der er ansat ekstra personale for at tilgodese de 12 beboeres behov for en individuel tilrettelagt indsats og støtte, som giver dem mest mulig tryghed og selvstændighed.

Diætist i hjemmeplejen:394.343 kr.
Der er ansat en diætist i hjemmeplejen. Målet er at forebygge utilsigtet vægttab og iværksætte individuelle ernæringsindsatser. Indsatsen skal forbygge ernæringsbetingede indlæggelser.

Ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem: 3.553.902 kr.
Der er ansat ekstra personale i aftenvagten på alle fire plejehjem for at forbedre kvaliteten af aftenmåltidet og tilgodese den enkelte beboers ønske til døgnrytme.

Livskvalitet og selvbestemmelse: 2.110.455 kr.
For at styrke den tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsindsats for hjemmeboende borgere, er der etableret en specialgruppe i hjemmeplejen. Der er ansat en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske. Derudover er der tilført ressourcer til visitationsafdelingen for at sikre en hurtig visitation og iværksættelse af indsatsen, samt andre understøttende initiativer. Formålet er at fremme den enkelte borgeres mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskavaliteten ved at blive uafhængig af hjælp eller ved at reducere behovet for hjælp.

Tidlig opsporing og forløbskoordination på demensområdet: 100.000 kr.
Til at understøtte implementeringen af Rødovre Kommunes handleplan på demensområdet, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen et nyt indsatsområde.

Midlerne skal styrke hjemmeplejens indsats på demensområdet ved at øge det ugentlige timeantal for ressourcepersonen på demensområdet.

Formålet er at styrke den tidlige opsporing og forløbskoordination til hjemmeboende borgere.  

Lov- og plangrundlag

Finansloven for 2016.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune tilføres 7.284.000 kr., der fordeles, når bevillingen fra Sundheds- og Ældreministeriet foreligger.

Tidsplan

Redegørelsen for anvendelsen af midlerne for 2018 er indsendt til Sundheds- og Ældreministeriet den 1. november med forbehold for Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp for 2018 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne godkendes

Social- og Sundhedsudvalget, 05. december 2017, pkt. 75:

1. Indstilles taget til efterretning.
2. Anbefales.

Økonomiudvalget, 13. december 2017, pkt. 228:

1. Indstilles taget til efterretning.
2. Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp for 2018 blev drøftet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 10. oktober 2017(sag nr. 64).

Kvalitetsstandarderne har herefter været i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet (se bilag).

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet og Handicaprådet påpeger ønsket om, at der stadig arbejdes på at få faste teams af medarbejdere til løsning af opgaverne.

Handicaprådet påpeger, at ventetiden på opstart af genoptræning efter udskrivining fra hospital er for lang.

I et regeringsudspillet fra den 25. oktober 2017, vil der i forbindelse med finansloven blive fremsat forslag om frit valg af leverandør på genoptræningsopgaven, hvis kommunerne ikke kan opstarte genoptræningen inden for syv dage. Dette vil medføre en ændring af den forelagte kvalitetsstandard på genoptræning efter sundhedsloven. 

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Sundhedsloven.

Lov om specialundervisning.

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Budget 2018.

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft den 1. januar 2018

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Hans Houmøller har i mail af 12. december 2017 til borgmesteren anmodet om at få sagen 'Orientering om lovændring: Ændring af bindende mål i Folkeskolen' optaget på Kommunalbestyrelsens dagsorden for mødet den 19. december 2017. Sagen er tidligere behandlet på Børne- og Skoleudvalgets møde den 5. december 2017.

Folkeskoleforligskredsen er enig om at løsne på bindingerne i Fælles Mål for at give skolerne og lærerne et større professionelt råderum til at tilrettelægge undervisningen. Lovforslaget om ændringen af bindingerne for Fælles Mål blev fremsat ved Folketingets åbning i oktober 2017 og henvist til udvalgsbehandling, inden 2. behandling d. 23. november og 3. behandling d. 28. november. Lovændringen forventes at træde i kraft den første hele måned efter vedtagelsen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at lovændringen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget, 05. december 2017, pkt. 83:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De Fælles Mål er opdelt i to forskellige niveauer. Der er de 215 kompetencemål, som skal give et overblik over faget, og som beskriver, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i fagene på de forskellige trin.

Derudover er der 3.170 færdigheds- og vidensmål, som er konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig frem mod kompetencemålene. Målene sikrer en systematik, mellem det eleven skal kunne og undervisningens indhold.

Som eksempel på ovenstående er det et kompetencemål, at eleven i dansk i 2. klasse, skal kunne læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge, mens det tilsvarende færdigheds- og vidensmål er, at eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg og har viden om teksters sværhedsgrad.

Et andet eksempel er kompetencemålet om, at eleven efter 6. klasse i matematik skal kunne anvende geometriske metoder og beregne enkle mål, mens et tilsvarende færdigheds- og vidensmål er, at eleven har viden om skitser og præcise tegninger.

Når lovændringen træder i kraft betyder det, at de 215 overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne, forbliver bindende, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, være de samme, men der vil være en øget frihed lokalt til at planlægge, hvordan man når dertil. Der ændres ikke på indholdet af hverken de 215 eller de 3.170 mål.

De to kanonlister i hhv. dansk og historie vil fortsat være obligatoriske at benytte i undervisningen. De såkaldte opmærksomhedspunkter, der beskriver det forventede minimumsniveau, som kræves for, at en elev kan følge med i undervisningen med henblik på, at der kan igangsættes nødvendige indsatser, fastholdes ligeledes som bindende.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.10.