Kommunalbestyrelsen

01-09-2020

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Michel Berg (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Erik Nielsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Anders Torm Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Kim Hammer (O)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)

Fraværende

Anders Torm Nielsen (C), sag 171 og 172

Sager 171 - 172

Fold alle ud

1. Behandling af Budgetforslag 2021 - budgetoverslagsår 2022-2024
Sag nr. 171

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Økonomiudvalget godkendte den 17. juni 2020 at fremsende Budgetoplæg 2021 (2022-2024) til 1. behandling i Økonomiudvalget den 19. august 2020. På baggrund af budgetoplægget fremlægges Budgetforslag 2021 hermed til 1. behandling.

Siden udarbejdelsen af budgetoplægget og af Budgetforslagspublikationen 2021 (2022-2024) har regeringen og KL indgået en økonomisk aftale om kommunernes økonomi for 2021. Sagen er derfor suppleret med foreløbige beregninger af økonomiaftalens konsekvenser.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Budgetforslag 2021 (2022-2024) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 176:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Budgetforslaget 2021 (2022-2024) henvises til 2. behandling i Økonomiudvalget den 30. september og efterfølgende i Kommunalbestyrelsen den 6. oktober.

Sagsfremstilling

1. Overordnet beskrivelse af Budgetforslag 2021 (2022-2024)
Budgetforslagspublikationen er lagt på kommunens hjemmeside og på kb-net forud for 1. behandlingen af budgetforslaget.

Økonomiudvalget fastsatte i januar-møderækken de principper, som det foreliggende Budgetforslag er udarbejdet på baggrund af.

Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2020 (2021-2023), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned 2019. Dette udgangspunkt er ændret med nye skøn for priser og lønninger, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger i kommunens befolkningsprognose, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2020, samt ændringer som skyldes ny lovgivning eller regler. Driftsudgifterne udarbejdes efter rammeprincipper, hvis sigte er at vise hvad der – alt andet lige – vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Hovedtal for budgetforslagets drifts- og anlægsudgift samt kassebevægelsen er vist i Bilag 1. Nettodriftsudgifterne udgør 2.945 mio. kr. i 2021, og nettoanlægsudgifterne udgør 127 mio. kr. Mere detaljerede tal er vist i hovedoversigten i Bilag 2. Oversigt over anlægsprojekter er vist i Bilag 5. Anlægsprojekter der søges straksbevilget ved budgetvedtagelsen er markeret med tre stjerner: ***.

Puljen til bygningsvedligeholdelse samt Vej-, Sti- og Parkpuljen er, i lighed med de senere år, budgetlagt på driften. Skolehelhedsplanen er i lighed med tidligere år ikke indarbejdet i investeringsoversigten.

Der er i lighed med tidligere år indarbejdet forslag til effektiviseringer, serviceomlægninger og servicereduktioner i budgetforslaget. Forslagene fremgår af bilag 3, og er vist i budgetforslaget som ”grå bokse”.

Der er ligeledes i lighed med tidligere år indarbejdet væsentlige ændringer i budgetforslaget. De væsentlige ændringer indarbejdes med henblik på at holde uændret serviceniveau, honorere lovkrav, mv. De væsentlige ændringer fremgår af bilag 4, og er indarbejdet som "hvide bokse" i budgetforslagspublikationen.

Budgetforslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

  • Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2020).
  • Udskrivningsprocenten for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille.
  • Dækningsafgifter fastholdes uændrede: 15 promille for offentlige ejendommes grundværdi, 8,75 promille for offentlige ejendommes forskelsbeløb, 10 promille for forretningsejendommes forskelsbeløb.
  • Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
  • Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning.
  • Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Frem mod sagen til 2. behandling af budgettet foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste indtægtstal.

Skatteministeriet udesender tidligst i sidste del af 2020 de nye ejendomsvurderinger. Derfor er beskatningsgrundlaget for grundskylden beregnet med udgangspunkt i en videreførelse af de gamle vurderinger. Derudover har Folketinget indgået en boligskatteaftale i maj 2020, der betyder, at grundskylden højst vil stige med 2,8 pct. årligt i 2022-2024.

Siden 2019 har der været budgetlagt med låneoptagelse til de indefrosne stigninger i grundskylden. Det har været forventningen at staten i 2021 ville overtage de budgetlagte lån fra 2019 til 2020. Statens overtagelse forventes nu udskudt til 2024 med boligskatteaftalen. Der er derfor i forlængelse af 2019 og 2020 indarbejdet låneoptag og et modsvarende kommunalt tilgodehavende hos borgerne, svarende til indefrysningen. Det indebærer et låneoptag på 21 mio. kr. i 2021, stigende til 29 mio. kr. i 2023.

Der er forudsat en samlet låneadgang på 45 mio. kr. i 2021, inkl. låneoptaget til forventet indefrysning af grundskyld på 21 mio. kr., jf. ovenfor. Låneoptag til energibesparende anlæg udgør 16 mio. kr. og låneoptag til anlæg vedr. Karrébyen udgør 7,5 mio. kr. Herudover lånoptages 1 mio. kr. til pensionisters mulighed for indefrysning af ejendomsskat. Det skal bemærkes, at Rødovre Kommunes lånemuligheder først kendes, når det er afklaret hvorvidt låneansøgninger til ministeriet bliver imødekommet, hvorfor lånebeløbet ventes reguleret i de tekniske ændringsforslag.

Ændringen i kassebeholdningen er justeret med henblik på at fremlægge et budgetforslag i balance. Kasseopbygningen i budgetforslaget udgør 15 mio. kr. i 2021, 32 mio. kr. i 2022, 59 mio. kr. i 2023 og 2 mio. kr. i 2024, jf. tabel 3 i bilag 1.

Forsyningens mellemværende med kommunen forventes ved udgangen af 2020 at være på 95 mio. kr., som forsyningsvirksomhederne skylder kommunen. Mellemværendet med forsyningsvirksomhederne følges løbende.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder rammerne for servicevæksten, herunder Rødovre Kommunes andel heri, kan beregnes nærmere, når kommunernes samlede indmeldinger omkring forventningerne til budgettet foreligger.

2. Særlige bemærkninger til Budgetforslag 2021
Det skal fremhæves, at der i år er helt ekstraordinær usikkerhed om budgetlægningen. Det skyldes at nedlukningen som følge af corona indebærer omstillinger på store dele af kommunens serviceområder, og at de endelige konsekvenser på såvel kommunens udgifts- som indtægtsside endnu ikke er kendt. Det har blandt andet konsekvenser for borgernes efterspørgsel efter ydelser, herunder behovet for overførselsindkomster på beskæftigelsesområdet. Budgetforslaget er baseret på skøn forud for nedlukningen. Det må forventes, at nye skøn vil indebære merudgifter på driftsudgifterne, og at kommunerne i et vist omfang vil blive kompenseret herfor af staten, med det er usikkert i hvilken grad, og afhænger formentligt også af, hvorvidt Rødovre Kommune følger udviklingen på landsplan.

Skatter og tilskud og udligning beregnes på baggrund af vejledninger og modeller udarbejdet af KL og Social- og Indenrigsministeriet. På grund af dels udligningsreformen og dels den ekstraordinære usikkerhed om den økonomiske vækst som følge af nedlukningen, har KL ikke haft mulighed for udsende den model, der danner grundlag for beregning af kommunens indtægter fra tilskud og udligning samt skatter tids nok til at den har kunnet danne grundlag for Budgetforslag 2021. Derfor er indtægtsgrundlaget fra Budget 2020 videreført til budgetforslaget og justeret med seneste befolkningsprognose, pris- og lønskøn samt konjunkturer. Der er anvendt en uændret udskrivningsprocent på 25,7 pct.

Den politiske aftale om udligningsreform indebærer blandt andet en afskaffelse af den tidligere hovedstadsudligning. Kommunerne har fået tal for reformens konsekvenser fra Social- og Indenrigsministeriet. Overordnet set ser Rødovre Kommunes økonomi ikke ud til at blive væsentligt anderledes af reformen. På kort sigt er der en umiddelbar gevinst, på grund af et ekstra tilskud i 2021 og 2022. Det likviditetstilskud, som kommunerne har fået som ét-årigt tilskud siden 2013, er nu gjort varigt, og indebærer sikkerhed for en indtægt i størrelsesordenen 22 mio. kr. årligt. Denne indtægt, og øvrige tal fra ministeriet, er indarbejdet i budgetforslaget. Isoleret set er der tale om indtægter på 37 mio. kr. i 2021 og 2022, og herefter en årlig indtægt på godt 23 mio. kr. Det skal dog understreges, at tallene i budgetforslaget er beregnet på baggrund af indtægtsskøn, som ikke er opdaterede med den nye situation som følge af nedlukningen.

Nye skøn for såvel udgifts- som indtægtssiden vil blive fremlagt med de tekniske ændringsforslag.

Den helt ekstraordinære situation som følge af nedlukningen, gør at der med økonomiaftalen er tilkendegivet en mulighed for at kommuner der har selvbudgetteret i 2020, får mulighed for at vælge statsgaranti i stedet. Der er derfor i junimøderækken fremlagt en sag om ændring af beslutning om selvbudgetteret udskrivningsgrundlag i 2020.

Der er vedtaget en ny ferielov, der betyder, at alle lønmodtagere optjener og afholder ferie over samme periode (”samtidighedsferie”). I forbindelse med overgangen til samtidighedsferien indefryses ferie optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Lønmodtagerne får først udbetalt de indefrosne feriepenge, når de forlader arbejdsmarkedet eller når folkepensionsalderen. Det skønnes, at Rødovre Kommune skal indefryse 144 mio. kr. De indefrosne feriepenge skal senest indbetales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Lønmodtagernes Feriemidler) i takt med at medarbejderne forlader arbejdsmarkedet eller når folkepensionsalderen i perioden 2020-2077. Det er forudsat i Budgetforslag 2021 (2022-2024), at der afsættes 5,8 mio. kr. årligt til indbetaling af feriepenge. Dette beløb er tilstrækkeligt til at finansiere den årlige obligatoriske indbetaling af feriepenge for de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet. Overskydende midler kan anvendes til at finansiere frivillige indbetalinger, og dermed begrænse kommunens renteudgift. For at finansiere udgiften har forvaltningen indarbejdet en varig reduktion på 0,4 procent af kommunens lønbudgetter som del af budgetgrundlaget. Med denne model forventes det, at de indefrosne feriepenge er tilbagebetalt inden 2050. Efter overgangen til samtidighedsferie vil institutionerne generelt set få mindre udgifter til udbetaling af feriepenge til medarbejdere, der stopper. Til gengæld kan nyuddannede afholde mere ferie end i dag. Det forventes, at institutionerne samlet set vil have uændrede udgifter i forbindelse med ferie efter overgangen til samtidighedsferie.

3. Ny viden som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og KL
Regeringen og KL har 29. maj indgået en økonomisk aftale for 2021. I forlængelse af aftalen, modtager administrationen i juli og august en række udmeldinger fra staten og KL, som giver et grundlag for at beregne de økonomiske konsekvenser af aftalen for Rødovre Kommune. Effekterne af den økonomiske aftale er derfor ikke indarbejdet i budgetforslaget.

Som følge af aftalen er der nye pris- og lønskøn for KL, samt andre konsekvenser af den økonomiske aftale mv., der fører til ændringer til budgetforslaget. Alle ændringer til budgetforslaget vil blive fremlagt i de tekniske ændringsforslag.

4. Administrationens tekniske ændringsforslag udsendes den 31. august 2020
I bilag 6 er vist foreløbige skøn for dele af de økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale for 2021, som vil blive fremlagt endeligt i de tekniske ændringsforslag.

De foreløbige skøn i bilag 6 omhandler de forventede ændringer til kommunens skatteindtægter og indtægter fra tilskuds- og udligningsordningerne, forudsat at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranterede skatte- og tilskuds- og udligningsbeløb.

Beregninger, der belyser forskelle mellem det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremlægges i de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget. Samtidigt vil der blive fulgt op på udviklingen i forhold til Kommunalbestyrelsens valg af selvbudgettering frem for statsgaranti siden 2018 og de deraf ventede efterreguleringer. Aktuelt vurderes det, at udskrivningsgrundlaget vil blive nedjusteret på grund af nedlukningen.

Derudover er der i bilag 6 et beregnet skøn for effekten af nye pris- og lønskøn på udgiftssiden samt foreløbige skøn for behov for reserveret likviditet til usikkerhed om udgifterne på beskæftigelsesområdet, som følge af Coronakrisen m.v.

Det skal understreges, at tallene i Bilag 6 er behæftet med væsentlig usikkerhed og at tallene er foreløbige skøn. Øvrige ændringer vil først foreligge i de tekniske ændringsforslag, der udsendes til Kommunalbestyrelsen den 31. august 2020, og de indgår derfor ikke i bilag 6.

Ministeriets svar på kommunens ansøgninger om tilskud og låneadgang forventes udmeldt ultimo august måned, og ventes at kunne indgå i de tekniske ændringsforslag.

Med de foreløbige skøn, og under en forudsætning om valg af statsgaranti, kan kasseændringen i budgetforslaget aktuelt revurderes til en kasseopbygning på 61 mio. kr. i 2021, på 33 mio. kr. i 2022, på 71 mio. kr. i 2023 og på 27 mio. kr. i 2024, når der er fratrukket reserveret likviditet til usikkerhed på beskæftigelsesområdet. Det skal dog understreges, at en række udgiftsmæssige konsekvenser af den indgåede aftale for 2021, samt øvrige udgiftsmæssige ændringer, endnu ikke er kendt. Disse ændringer vil ligeledes påvirke kasseændringen. En mere præcis beregning af kasseændringen end den der foreligger i bilag 6, vil blive fremlagt med de tekniske ændringsforslag.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven, Bekendtgørelse af Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15/10/2019).

Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af Budgetforslagspublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed 2021 (2022-2024).

Tidsplan

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 19. august 2020.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 19. august 2020.
Hæftet med tekniske ændringsforslag lægges på nettet til KB-medlemmer, m.fl.: 31. august 2020.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 1. september 2020.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag til budgetforslaget: 14. september 2020, kl. 12.00.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 30. september 2020.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 6. oktober 2020.
Budgettet lægges på nettet: 10. november 2020.

Bilag

Bilag 1: Tabeller til sagen 2021
Bilag 2: Hovedoversigten 2021
Bilag 3: Grå bokse
Bilag 4: Hvide bokse
Bilag 5: Investeringsoversigten 2021
Bilag 6: Foreløbig beregning af konsekvenser som følge af Økonomiaftalen

Diverse
Sag nr. 172

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.15.