Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetresolutionerne i budgetaftalen for 2021, at Teknisk Forvaltning skal undersøge muligheder for direkte genbrug af byggematerialer og tekstiler på den kommende genbrugsstation.

I regeringens klimaplan fra juni 2020 er det bestemt, at kommunerne skal stille et område på genbrugsstationen til rådighed for direkte genbrug. Derfor inkluderes den eksisterende genbrugsstation i undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsen anbefales det at etablere et bemandet område til direkte genbrug på den eksisterende genbrugsstation. Bemandingen skal værne mod superklunsere og samle erfaringer med drift af området til brug på den nye genbrugsstation.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at sagsfremstillingen tages til efterretning,
2. at der fra den 1. oktober 2021 etableres mulighed for direkte genbrug på Rødovre Kommunes genbrugsstation, som beskrevet i sagsfremstillingen samt
3. at udgiften på netto 0 kr., svarende til en udgift på 0,8 mio. kr. og tilhørende indtægt på 0,8 mio. kr. som beskrevet i sagsfremstillingen, vil blive indarbejdet i budget 2022.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2021, pkt. 43:

Anbefales med 4 stemmer for (A ) og 1 imod (C).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 104:

Indstilles godkendt, idet der udarbejdes en evaluering af ordningen inden udgangen af 2022.

Beslutning

Godkendt, idet der udarbejdes en evaluering af ordningen inden udgangen af 2022 samt at de frivillige organisationer bliver inddraget, straks efter den konkrete lovgivning herom er på plads.

Sagsfremstilling

Baggrund
I forbindelse med budgetresolutionerne i budgetaftalen for 2021 blev Teknisk Forvaltning bedt om at undersøge mulighederne for direkte genbrug af byggematerialer og tekstiler i forbindelse med etablering af den nye genbrugsstation. Undersøgelsen skal tage højde for aftalen mellem regeringen og en række af Folketingets partier om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” af 16. juni 2020, hvor alle kommunale genbrugsstationer forpligtes til at stille et område eller en container til rådighed, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.

Ifølge regeringens klimaplan fra 2020 skal kommunerne etablere direkte genbrug på genbrugsstationer, men det er endnu ikke udmøntet i lovgivningen. Det er desuden bestemt at de frivillige organisationer på området skal have adgang til genbrugstingene. Da det vil blive et krav, er muligheder for direkte genbrug på den eksisterende genbrugsstation taget med i undersøgelsen. Etablering og drift af direkte genbrug på den nuværende genbrugsstation vil blive evalueret, således at erfaringerne kan anvendes i forbindelse med flytning til den nye genbrugsstation. Det er derfor undersøgelser og vurderinger for den eksisterende genbrugsstation, der er beskrevet nedenfor.

Teknisk Forvaltning har bedt konsulentfirmaet JHN Processor om en vurdering af muligheder for etablering af direkte genbrug på genbrugsstationen. Sammen med muligheder estimeres omkostninger til etablering og drift og hvor meget affald der kan flyttes til direkte genbrug på en genbrugsstation af Rødovre Kommunes størrelse. Resultater fra JHN Processors analyse samt Teknisk Forvaltnings egne vurderinger danner rammen for nedenstående beskrivelser.

Ting til genbrug
Teknisk Forvaltning har vurderet, at der på genbrugsstationen kan afsættes et areal på ca. 60 m² til direkte genbrug. Det meste af området skal overdækkes med et telt, da det ikke kan svare sig at etablere en permanent bygning, når pladsen alligevel skal flyttes om et par år.

På grund af områdets størrelse vurderer Teknisk Forvaltning, at det er realistisk at håndtere genbrugelige genstande af mindre størrelse, f.eks.:

• Porcelæn, køkkengrej, nips, glas, billeder, lamper, spisebordstole og andet mindre indbo
• Bøger og legetøj
• Småt elektronik
• Mindre stykker værktøj og haveredskaber
• Tøj
• Træ (lægter, brædder)
• Belægningssten

Det bliver ikke muligt at aflevere større genstande, som fx store møbler og stort elektronik, idet disse genstande optager meget plads og forårsager tunge løft.

Byggematerialer er ofte tunge, og behøver ikke nødvendigvis at være overdækket. Byggematerialer kan derfor håndteres ved at stille nogle paller frem, hvor de besøgende kan aflevere og afhente betonfliser, belægningssten og lignende. Samme metode kan bruges til lægter, reglar og andre brædder, der kan stilles på højkant i nogle dertil indrettede rum/kasser. Det vil være en simpel og effektiv måde til at få genbrugt byggematerialer.

Efter en periode vil Teknisk Forvaltning få konkrete erfaringer med, hvad der fungerer hensigtsmæssigt og mindre hensigtsmæssigt, hvorfor ovenstående liste løbende skal revurderes.

De genbrugelige genstande vil være tilgængelige for både borgere og de frivillige organisationer, som vil kunne aflevere og afhente genbrugelige genstande. Det vil desuden være muligt at lave aftaler med de frivillige organisationer om at komme på tidspunkter uden for områdets åbningstid.

Det vurderes, at der kan flyttes 85-250 ton affald pr. år til direkte genbrug. Til sammenligning blev der i 2020 afleveret ca. 14.000 ton affald på Rødovre Kommunes genbrugsstation. Det svarer til at 0,6-1,8% kan gå til direkte genbrug.

Langt det meste affald, der afleveres på genbrugsstationen, går i forvejen til genanvendelse. Det er kun ”Rest efter sortering”, affald til deponi, og en mindre mængde farligt affald, som ikke genanvendes. Der er derfor ikke en stor gevinst at hente på øget genanvendelse, men udelukkende en gevinst ved at flytte affald op i affaldshierarkiet fra genanvendelse til genbrug. Der er dog også en glæde for borgerne ved, at deres brugte ting finder ny anvendelse.

Arbejdet med direkte genbrug spiller også ind i FN´s verdensmål nr. 12, om at forbedre affaldshåndtering og reducere affaldsmængderne via forebyggelse, reduktion og genbrug.

Det er ikke muligt at estimere en CO₂-reduktion som følge af direkte genbrug på genbrugsstationen. Dels vides det ikke, hvad der vil blive afleveret og genbrugt og dels kendes mængderne ikke, men det vil bidrage positivt til CO₂-regnskabet, at borgerne tager brugte genstande i anvendelse frem for at købe ny ting.

Bemanding
Erfaringer fra andre genbrugsstationer i hovedstadsområdet viser, at såkaldte superklunsere står klar, når der kommer nye ting til genbrug. De har skabt utryghed blandt pladspersonalet og de øvrige brugere, fordi de har udvist truende/voldelig adfærd over for hinanden, pladspersonalet og de øvrige brugere. Problemet er dog blevet mindre ved at bemande genbrugsområdet med en medarbejder, der sørger for, at de nye ting der afleveres, først kan blive taget, når medarbejderen har vurderet og håndteret dem, og sat dem på plads i teltet.

Erfaringer fra andre genbrugsstationer viser også, at der afleveres store mængder genbrugsting, også ting som ikke er efterspurgt, men som kræver en løbende sortering og oprydning, for at området fremstår ryddeligt og overskueligt. Derfor er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at aktiviteten med direkte genbrug skal bemandes dagligt med en genbrugsvejleder, og en åbningstid på omrking 5 timer pr. dag (f.eks. fra kl. 13-18). Åbningstiden skal tilpasses de private borgere, som typisk kommer i weekenden og sidst på eftermiddagen. Det vil være muligt at stille ting til genbrug i hele genbrugsstationens åbningstid.

Der vil blive etableret et afleveringsbord eller -område, hvor genstandene modtages, også uden for åbningstiden. Det er genbrugsvejlederens opgave, at vejlede borgere og virksomheder om hvad der kan genbruges/modtages og sørge for, at ordensreglementet overholdes, og at områdetet fremstår ryddeligt og indbydende. Herunder at de genbrugelige genstande, som ikke afhentes, løbende bortskaffes til containerne til genanvendelse, forbrænding eller deponi på genbrugsstationen.

Bæredygtighedslab og partnerskaber
På Bæredygtighedslab blev der bl.a. drøftet direkte genbrug og byttecentral. Flere borgere er interesserede i at etablere en byttecentral eller lignende aktiviteter med kobling til sociale tilbud. Hvis disse projekter bliver realiseret, vil erfaringer fra driften kunne bruges ved sparring og samarbejde med borgerdrevne projekter i lokale partnerskaber, og måske vil der på sigt kunne udvikles andre koncepter til direkte genbrug lokalt.

Hvis det borgerdrevne forslag ikke bliver realiseret, vil den senere udvidelse på den nye genbrugsstation kunne varetage funktionerne fra borgerforslaget. Det vil således være oplagt at undersøge mulighederne for et samarbejde med socialområdet omkring aktivering m.m. tilknyttet initiativet på genbrugsstationen.

Den nye genbrugsstation
Erfaringer fra driften af direkte genbrug på den eksisterende genbrugsstation skal løbende evalueres, så vi har et bedre udgangspunkt for at skabe en god løsning, når den nye genbrugsstation skal indrettes. Vi skal tage det bedste med videre og undgå at bruge ressourcer på ting der ikke fungerer for de brugere, som vi har i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020.
Regulativ for husholdningsaffald af 30. august 2020.

Økonomiske konsekvenser

På baggrund af JHN Prosessors undersøgelse vurderes udgifter til etablering af midlertidigt telt til direkte genbrug til omkring 150.000 kr. i alt, og driftsudgifter til bemanding og drift af området til omkring 800.000 kr. pr. år.

Udgifter for 2021 søges afholdt indenfor den eksisterende ramme.

Affaldsområdet er takstfinansieret og finansieres via affaldsgebyrerne. Området skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at et eventuelt underskud (eller overskud) skal indarbejdes i taksterne de efterfølgende år. Over- og underskud vil derfor ikke kunne overføres til det skattefinansierede område.

Udgifter til bemanding og drift på 800.000 kr. dækkes af en tilsvarende indtægt fra affaldsgebyrerne på 800.000 kr. der vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Indtægter og udgifter vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

Juni 2021: Der søges om tilladelse til opsætning af telt på ca. 60 m2 på genbrugsstationen.
August-september 2021: Telt opsættes og indrettes, personale rekrutteres.
September 2021: Nyt Ordensreglement for genbrugsstationen til politisk behandling.
Fredag den. 1. oktober 2021: Genbrugstelt åbnes med åbningsceremoni.  

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 28. maj 2021. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2021, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 105:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Rødovre Kommune er Michel Berg repræsentanten i dag.

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 28. maj 2021.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at:

• Bestyrelsens beretning tages til efterretning.
• Selskabernes årsrapporter godkendes.
• Bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat godkendes.
• Det bestyrelsesmedlem, der indstilles af Københavns Kommune, vælges som bestyrelsesformand i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S.
• Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) genvælges som revisor.

Der henvises til de vedlagte årsrapporter 2020 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2020 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 21,535 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 85,595 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.

Bestyrelsesformand Leo Larsen har forud for generalforsamlingerne meddelt sin beslutning om at fratræde som formand for HOFOR vand Holding A/S samt HOFOR Spildevand Holdings A/S og udtræde af bestyrelserne. Generalforsamlingen skal derfor vælge en ny formand for bestyrelserne.

Leo Larsen var indstillet af Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen i København skal derfor indstille et nyt bestyrelsesmedlem. Københavns Kommune har 73,59% af stemmerne i vandselskabet og 61,37% i spildevandsselskabet og afgør hermed de facto, hvem formanden bliver.

Selskabernes nuværende revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) forslås genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Generalforsamlingerne afholdes 28. maj 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af den vedtagne budgetresolution om udvidet kontrol af byggepladser i Rødovre Kommune, har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheden for at benytte eksterne aktører, til at varetage ydelsen af en fysisk kontrol på kommunale byggepladser, for at imødegå social dumping.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at gennemførelse af en udvidet fysisk kontrol af udvalgte, igangværende og planlagte, bygge- og anlægskontrakter på kommunens byggepladser gennemføres med bistand fra ekstern part
2. at Teknisk Forvaltning får mandat til at indgå aftale med Københavns Ejendomme og Indkøb – CSR Enheden samt
3. at Kommunal bestyrelsen godkender tiltrædelse af ”Principaftale om en fælles indsats mod social dumping”.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved budgetforhandlingerne i Rødovre Kommune, i efteråret 2019, blev følgende budgetresolution vedtaget:

”For at imødegå social dumping ønskes en udvidet kontrol af kommunens byggepladser. Forvaltningen bedes forelægge forslag til hvordan man vil lave fysiske kontroller på byggepladserne.”

I forlængelse heraf har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheden for at benytte eksterne aktører til at gennemføre fysisk kontrol på kommunale byggepladser for at imødegå social dumping.

Rødovre Kommune har indtil nu baserets sin indsats på en række administrative tiltag mod social dumping, herunder blandt andet indgået en samarbejdsaftale med LO hovedstaden. Rødovre Kommune ønsker at udvide de eksisterende indsatser mod social dumpning ved at nedenstående indsatsområder intensiveres på kommunens byggepladser:

Kontrol af løn- og ansættelsesforhold, herunder opholds- og arbejdstilladelser.
Kontrol for overtrædelser af anmeldepligten til RUT-registret.
Kontrol for uddannelses- og praktikaftaler.

Den udvidede indsats omfatter bygge- og anlægskontrakter med en tærskelværdi over 300.000 kr., som er identisk med den værdi, hvor der finder underhåndsudbud sted, iht. tilbudsloven. Baggrunden herfor er, at en del vedligehold på kommunens bygningsmasse finder sted inden for denne tærskelværdi, og at der i denne forbindelse ikke etableres egentlige byggepladser.

Baggrund
Teknisk Forvaltning har været i dialog med Københavns Kommune og BDO Danmark for at undersøge mulighederne for et muligt samarbejde om fysisk kontrol på byggepladser.

Parallelt hermed har Rødovre, Hvidovre og Albertslund kommuner i fællesskab været i dialog med Københavns Kommunes om muligheden for et fremtidigtet tværkommunalt samarbejde om en fælles indsats mod social dumping. Efterfølgende har Teknisk Forvaltning valgt alene at fokusere på et samarbejde med Hvidovre, Albertslund og Københavns kommuner.

Alle fire kommuner stiller sig positive ift. at etablere et tværkommunalt samarbejde om kontrol af arbejdsmarkedsklausuler på bygge- og anlægsområdet efter den model, der beskrives i vedlagte udkast til principaftale.

Roller i samarbejdsmodellen
Modellen baserer sig på, at der er tre parter med hver deres veldefinerede roller.

Kontrolenheden: Er den udførende part som har ansvaret for at gennemføre kontrollerne efter forudgående aftale med kommunen. Kontrolenheden afrapporterer de relevante resultater af kontrollen til kommunen.

Kommunen: Er den bestillende og sanktionerende part, som er ansvarlig for at fastlægge ramerne for kontrollen og de sanktioner, manglernde overholdelse skal udløse. Kommunen er udførende ift. sanktionering af leverandøren.

Leverandøren: Er den part der kontrolleres. Ved mistænkelige forhold foretages der også kontrol af kædeansvar.

Kontrol- og rapporteringsproces
Forudsætningen for et effektivt kontrolsamarbejde er, at kommunernes kontrolprocedurer og kontrolpolitikker minder meget om hinanden. De nuværende arbejdsmarkedsklausuler, kontrolpolitik og interne retningslinjer i Albertslund, Rødovre og Hvidovre vurderes tilstrækkeligt på linje med Københavns Kommunes til, at et samarbejde kan igangsættes.

Der vil ikke være behov for ændringer i bestående kontrakter. Dog vil der blive arbejdet på justeringer i kommunernes kontraktskabeloner af effektivitetshensyn.

Den konkrete udformning af samarbejdet
Konkret lægges er op til, at der ansættes en kontrolmedarbejder i Hvidovre Kommune som får arbejdssted i Københavns Kommunes CSR-enhed. Arbejdsopgavernes omfang og fordeling fastlægges ud fra de retningslinjer, der er aftales med de deltagende kommuner. Ressource forbruget vil tilpasses det aftalte niveau. Finansieringen vil ske forholdsmæssigt mellem Albertslund, Rødovre og Hvidovre ud fra indbyggertallet per 1. januar 2021.

Anbefaling
På baggrund af dialogen med de tre øvrige kommuner anbefaler Teknisk Forvaltning, at Rødovre Kommubne tilslutter sig principaftalen med henblik på at indgå i en fælles indsats mod social dumpning sammen med København,Hvidovre og Albertslund kommuner.

Lov- og plangrundlag

Gældende lovgivning og bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til indsatsen vil blive delt i forhold til befolkningstallet per 1. januar 2021. Rødovre Kommunes andel vil være ca 33 pct.

Udgifterne vurderes at kunne holdes indenfor de 300.000 kr. p.a., som blev aftalt i budgetaftalen for budget 2021.

Tidsplan

Indsatsen igangsættes 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der blev den 24. juni 2020 givet en anlægsbevilling til etablering af overdækket rullehockeybane. Nu søges om en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr., da der i forbindelse med forarbejderne er konstateret forurening, der skal bortskaffes. Samtidig søges om en tillægsbevilling på 430.000 kr. årligt til den afledte drift.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i 2021 til overdækning af hockeybanen ved Espelunden Idrætsanlæg, som finansieres af kassebeholdningen. Den samlede anlægsbevilling til projektet er derefter på 8,0 mio. kr. samt
2. at udgiften til afledt drift på 0,4 mio. kr. vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 11. maj 2021, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 107:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med forundersøgelser til etablering af rullehockeybanen er der fundet forurenede slagger i byggefeltet. Slaggerne har indhold af tungmetallet bly. Miljømyndigheden har stillet krav om, at slaggerne fjernes inden, der bygges.

Fjernelsen af slagger er et uforudset ekstraarbejde med en væsentlig økonomisk størrelse, så det ikke kan dækkes af den givne anlægsbevilling. Opgaven er sendt i udbud sammen med etablering af fundament. Desuden er udførelsen af selve hallen også sendt i udbud, men der er ikke kommet tilbud på opgaven endnu. På baggrund af anlægsoverslag fra rådgiver vurderes ekstraomkostningen at være 1,5 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 6,5 mio. kr. til projektet. Med tillægsbevillingen vil den samlede anlægsbevilling være 8,0 mio. kr. til projektet.

Udgiften til at fjerne den forurenede jord forventes at være 1,5 mio. kr. Det vurderes ikke at være muligt at finde finansiering til udgiften gennem eksisterende bevillinger under Kultur- og Fritidsudvalget. Udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at de afledte driftsudgifter er på 430.000 kr. årligt.
Driftsudgifterne vil blive søgt indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Tidsplan

Udførelse: Maj 2021 - november 2021.
Ibrugtagning: November 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en anlægsbevilling på 240.000 kr. til etablering af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand på følgende dagtilbud:

• Solen
• Nordstjernen
• Bagperronen og
• Legestuen Myretuen.

Ovennævnte dagtilbud er de sidste institutioner og skoler, som forvaltningen forventer at indstille til etablering af permanente udendørs vaskestationer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 240.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til opsætning af udendørs frostsikre permanente vaskestationer på dagtilbuddene Solen, Nordstjernen, Bagperronen og Legestuen Myretuen, og afsættes rådighedsbeløb på 240.000 kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. maj 2021, pkt. 42:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 108:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har i november 2020 godkendt sagen om 'Etablering af udendørshaner med varmt vand i dagtilbuddene'. Af sagen fremgik det, at Børne- og Kulturforvaltningen på kommende møder ville fremlægge yderligere sager om etablering af vaskestationer med varmt vand i dagtilbud og skoler. På baggrund heraf har forvaltningen foretaget en prioritering blandt dagtilbud og skoler, som tager udgangspunkt i bl.a. deres nuværende adgangsmuligheder til varmt vand samt en vurdering af holdbarheden af de midlertidige installationer med koldt vand.

Nærværende sag udgør forvaltningens sidste bud på etablering af permanente vaskestationer med varmt vand.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at etablere udendørs vaskestationer med varmt vand, da erfaringen med hyppigere håndvask i corona-perioden har vist, at den øgede håndhygiejne er med til at reducere sygefraværet, hvorfor det fremadrettet vil være vigtigt at have fokus på god håndhygiejne. For at sikre den gode håndhygiejne vil der fremover være behov for de udendørs permanente vaskestationer.

De permanente installationer vil være frostsikrede og etableres med materiale, der kan tåle udendørs opsætning samt med fast kloakinstallation.

• Solen: Der opsættes én vaskestation. Pris: 65.000 kr.
• Nordstjernen: Der opsættes én vaskestation. Pris: 49.000 kr.
• Baggperronen: Der opsættes én vaskestation: Pris 52.000 kr.
• Legestuen Myretuen: Der opsættes én vaskestation. Pris 62.000 kr.

Der er afsat 12.000 kr. til uforudsigelige udgifter.

Generelt kan følgende forhold have betydning for prisforskellene:

Indvendigt:

• Føring af brugsvand frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen; dette vil på hver installation være forskelligt, nogle steder er vandet tæt på, andre længere væk.
• Afskærmning af brugsvandsinstallation; installationen skal mange steder afskærmes (hvis den ikke kan føres skjult), så børnene ikke kravler i dem eller sidder fast i dem. Ved skjult installation skal plader nedtages og opsættes igen.
• Eventuel maling af afskærmning.
• Føring af strøm frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen.
• Etablering af magnetventil med ur, så uønsket vandforbrug undgås.

Udvendigt:

• Placering af vaskestation i forhold til kloak; dette vil på hver institution være forskelligt. Nogle steder er kloakken tæt på installationen, andre længere væk.
• Reetablering af arealet, hvor kloakken føres.

Når ovennævnte institutioner har fået etableret vaskestationer er alle dagtilbuddenes behov blevet imødekommet.

I Bybjergets - og Carlsro vuggestue er det i samarbejde med lederne af dagtilbuddene vurderet, at der ikke er behov for etablering af udendørs vaskestationer. Dette skyldes, at Bybjergets vuggestue har direkte adgang til et toilet med håndvask med varmt vand ude fra legepladsen, og at det i Carlsro vuggestue er uhensigtsmæssigt at etablere udendørs vaskestationer, da legepladsen er placeret væk fra vuggestuen på 1. sal i Carlsro bygningen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 240.000 kr. inkl. uforudsigelige udgifter til opsætning af udendørs frostsikre permanente vaskestationer på dagtilbuddene Solen, Nordstjernen, Bagperronen og Legestuen Myretuen.

Der er i budget 2021 ikke afsat økonomi til projektet, da man på daværende tidspunkt ikke kendte til de udfordringer, som COVID-19 har medført. Det foreslås, at udgiften på 240.000 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2021.

Ud over indeværende sag er der givet følgende anlægsbevillinger:

844.500 kr. (april 2021).

352.360 kr. (marts 2021).

150.000 kr. (februar 2021).

770.000 kr. (januar 2021).

285.000 kr. (december 2020).

Samlet set er der for nuværende givet anlægsbevillinger og rådighedsbeløb for ca. 2,4 mio. kr. til følgende dagtilbud og skoler: Espelunden, Solsikken, Tjørneparken, Islemark, Slottet, Carlso børnehus, Egegården, Elvergården, Græshoppen, Skibet, Kæret, Træet og Bybjerget, Rønneholm, Skanderup og Mælkevejen samt Islev, Nyager- og Rødovre Skole.

Såfremt nærværende sag godkendes af Kommunalbestyrelsen er der i alt givet anlægsbevillinger og afsat rådighedsbeløb for ca. 2,6 mio. kr. til etablering af udendørs permanente vaskestationer.

Det oprindelige overslag, som blev beskrevet i novembersagen 2020, lød på 3,5 mio. kr. til etablering af udendørs permanente vaskestationer med varmt vand i alle dagtilbud.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 dagtilbud til børn og unge.

Udgiften vil blive håndteret som COVID-19 relateret.

Tidsplan

Udførelse: uge 22-27 i 2021.
Forventet ibrugtagning: uge 28 i 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Børne- og Skoleudvalgets møde i september 2020 blev det godkendt, at der skulle laves en analyse af behovet for produktionskøkkener på Dagtilbudsområdet. Resultatet af undersøgelsen og forslag til fremtidig model for frokostordningen i Rødovre Kommune fremlægges i denne sag.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at principper for produktion af frokost til børnehavebørn i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. maj 2021, pkt. 43:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 109:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Af dagtilbudsloven fremgår det, at frokostordning i dagtilbud er obligatorisk, men at forældre minimum hvert andet år skal have mulighed for at fravælge frokostordningen, hvis ordningen er forældrefinansieret. I Rødovre Kommune er børnehavebørnenes frokost 100 % forældrefinansieret, mens vuggestuebørnenes frokost indgår som en del af pasningstilbuddet.

Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2010 retningslinjer for fravalg/etablering af frokostordning for børnehavebørn. Ordningen trådte i kraft den 1. august 2011. Af retningslinjerne fremgår det, at forældrebestyrelserne skal give meddelelse om eventuel fravalg senest ved udgangen af juni måned i lige år med ikrafttrædelse den efterfølgende 1. januar. I Rødovre Kommune er der tradition for, at forældrene vælger frokostordning med det forbehold, at maden skal produceres i det enkelte dagtilbuds eget køkken. Der har i den forbindelse også været tradition for at ombygge køkkener til produktionskøkkener efter behov.

I Rødovre Kommune er der 22 dagtilbud, hvor der er børnehavebørn. I perioden 2019-2020 har Espelunden, Græshoppen, Kæret, Træet, Rønneholm og Søtorp fået frokostordning for børnehavebørn. I alle dagtilbuddene er der etableret produktionskøkkener umiddelbart inden opstart af frokostordningen.

Ved den seneste afstemning for perioden 2021-2022 har yderligere fire forældrebestyrelser i Broparken, Slottet, Islemark og Mælkevejen ønsket frokostordning for børnehavebørn i de pågældende dagtilbud. Frokostproduktionen skal øges væsentligt, da dagtilbuddenes nuværende køkkener i dag kun har kapacitet til at producere til vuggestuebørnene. Teknisk Forvaltning vurderer, at det koster ca. 14,7 mio. kr. at etablere egenproduktionskøkken i de fire dagtilbud.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det koster ca. 50 mio. kr. at etablere egne produktionskøkkenener i de 16 dagtilbud, hvor børnehavebørn i dag ikke får frokost (inkl. de ovenstående fire dagtilbud, der senest har ønsket frokostordning). Da det er omkostningstungt at etablere og vedligeholde produktionskøkkener i alle dagtilbud med børnehavebørn, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der træffes beslutning om principper for frokostproduktion i Rødovre Kommunes dagtilbud, som sikrer en plan for, hvordan alle børnehavebørn kan få frokost, hvis forældrebestyrelserne/forældrene tilvælger det.

Når forældrene kender produktionsformen i deres børns dagtilbud, er det mere gennemsigtigt for forældrene, når de stemmer om til- eller fravalg af frokostordning.

Forslag til fremtidige principper for frokostproduktion i dagtilbud
Der er store omkostninger forbundet med etablering af produktionskøkkener i alle dagtilbud. I flere af dagtilbuddene vil det desuden kræve inddragelse af dagtilbuddenes areal, og der vil derfor være færre pladser til børn i dagtilbuddene. En række dagtilbud er desuden placeret i lejede bygninger, hvor det ikke er kommunens egne lokaler, og hvor det derudover kan være problematisk at etablere et køkken.

Når forældrene i et dagtilbud ønsker frokostordning til deres børnehavebørn, behøver det ikke at ske ved egenproduktion i huset. Et dagtilbud kan få frokost på tre måder:

• Ved egenproduktion
• Ved samproduktion med andet dagtilbud eller
• Ved levering fra en ekstern leverandør (privat firma, plejehjemskøkken etc.).

Hvis et dagtilbud skal have leveret frokost fra et andet dagtilbud eller fra en ekstern leverandør, er det nødvendigt at sikre gode adgangsforhold til dagtilbuddet, når frokosten skal leveres. Køkkenet skal desuden indrettes, så maden kan opbevares i kortere eller længere tid inden servering, ligesom at der skal sikres tilstrækkeligt med opvaskefaciliteter. Udgifterne til etablering af modtagefaciliteter er mindre end ved etablering af produktionskøkkener.

Uanset produktionsform vil det være nødvendigt at etablere en madelevator i dagtilbud i flere etager.

For at sikre den bedste anvendelse af kommunens midler, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der vedtages en række principper for, hvornår der etableres egenproduktionskøkkener, og hvornår der leveres frokost til dagtilbuddet udefra. Principperne tager udgangspunkt i, at udgiften til etablering af et produktionskøkken i et dagtilbud ses i relation til antallet af børn i dagtilbuddet.

Principperne skal også være med til at sikre, at etablering af produktionskøkkener i dagtilbuddene ikke bliver på bekostning af plads til børnene.

Følgende principper for en fremtidig frokostmodel anbefales:

• At der etableres produktionskøkken i et dagtilbud, hvis det kan ske uden inddragelse af grupperum, samt at køkkenet kan etableres uden større bygningsmæssige ændringer.
• At dagtilbud placeret i lejede bygninger ikke kan få etableret et produktionskøkken. Hvis forældrene ønsker frokost, leveres den fra ekstern leverandør, et samproduktionskøkken eller fra et plejecenter. Forældrene vil i forbindelse med frokostafstemning blive orienteret om, at maden vil blive leveret udefra.
• At der etableres produktionskøkkener, når der bygges nyt.
• At der ved hver nybygning og større ombygninger i et dagtilbud ses på muligheden for at udvide køkkenets produktion så køkkenet kan levere frokost til andre dagtilbud.
• At udgiften til etablering af et produktionskøkken skal stå mål med antallet af børn i dagtilbuddet, samt tage hensyn til kommunens samlede økonomi.

Af bilag 1 'Overblik over status og muligheder i dagtilbudskøkkenerne pr. april 2021' fremgår en oversigt over hvilke frokostproduktions- og leveringsformer, der vurderes at være til stede i de forskellige dagtilbud.

Fremtidig forældreinformation
Med vedtagelsen af en række principper for frokostproduktion til dagtilbudsbørn, vil forældrebestyrelserne/forældrene på forhånd få større gennemsigtighed om, hvorfra deres børn kan få frokost, når de hvert andet år skal beslutte om de ønsker frokostordning til deres børnehavebørn.

Forældrene skal før en afstemning være oplyst om følgende:

• Hvilken type frokostproduktion, der kan etableres i dagtilbuddet til deres børnehavebørn.
• Hvis det er muligt at etablere egenproduktion i dagtilbuddet, så kan et køkken tidligst være etableret 1-2 år efter afstemningen er gennemført. I den mellemliggende periode skal forældrebestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal modtages frokost fra en ekstern leverandør.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at anlægsmidler til etablering af produktionskøkkener indgår i den langsigtede investeringsplan på Dagtilbudsområdet, som fremlægges senere i 2021.

Der indgår i dag midler til løbende vedligehold af køkkener i institutionernes samlede driftsbudget. Vedligehold af produktionskøkkener antager dog et betydeligt omfang, hvorfor det anbefales, at der fremover afsættes årlige driftsmidler til vedligeholdelse af alle produktionskøkkener.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forældre i Islemark, Slottet, Broparken og Mælkevejen har i sommeren 2020 ønsket en frokostordning til deres børnehavebørn under forudsætning af at få eget produktionskøkken. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger i denne sag forslag til, hvordan børnehavebørnene i de fire dagtilbud kan tilbydes frokostordning med afsæt i de forslag til principper for etablering af køkkener til frokostordning på Dagtilbudsområdet, der behandles på indeværende møderække.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2021-2022 etableres et produktionskøkken i Broparken,
2. at der i 2021-2022 etableres et produktionskøkken i Slottet,
3. at der gives en anlægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på 5. mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2021 til etablering af køkkener på dagtilbudsområdet,
4. at der i 2021 gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen til Børne- og Skoleudvalget på 3.1 mio. kr. og afsættes et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. som finansieres fra kassebeholdningen,
5. at der i 2022 afsættes et anlægsbudget på 3,9 mio. kr. til etablering af et produktionskøkken i Islemark,
6. at der afsættes driftsbudget til afledte driftsudgifter i produktionskøkkenerne, svarende til 290.000 kr. i 2022 og 365.000 kr. fra 2023 og frem samt
7. at der fremlægges en særskilt sag om tillægsbevillinger, hvis Mælkevejen ønsker at få leveret frokost.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. maj 2021, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 110:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forældrene i Islemark, Slottet, Broparken og Mælkevejen meddelte i sommeren 2021, at de ønsker frokostordning til deres børnehavebørn, under forudsætning af at få eget produktionskøkken. Frokostproduktionen i de fire dagtilbud skal øges væsentligt, da dagtilbuddenes nuværende køkkener i dag kun har kapacitet til at producere til vuggestuebørnene. Der blev i budget 2021 afsat 5 mio. kr. til etablering af køkkener på Dagtilbudsområdet.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det samlet set koster ca. 14,7 mio. kr. at etablere egenproduktionskøkken i alle fire dagtilbud. Den samlede udgift til hvert af de fire dagtilbud ses herunder. Se en uddybning af udgifterne fordelt på byggeudgifter, løst inventar og omkostninger i tabellen i bilag 1.

Islemark: 3.905.000 kr.

Broparken: 4.706.500 kr.

Slottet: 3.429.500 kr.

Mælkevejen: 2.612.250 kr.

De foreslåede principper for etablering af køkkener tilsiger, at etablering af køkkener skal ske under hensynstagen til kommunens samlede økonomi, ligesom at udgiften til etablering af et køkken skal sættes i forhold til antallet af børn i dagtilbuddet. Principper for etablering af køkkener er:

• At der etableres produktionskøkken i et dagtilbud, hvis det kan ske uden at der inddrages grupperum, samt at køkkenet kan etableres uden større bygningsmæssige ændringer mv.
• At dagtilbud placeret i lejede bygninger ikke kan få etableret et produktionskøkken. Hvis forældrene ønsker frokost, leveres den fra ekstern leverandør, et samproduktionskøkken eller fra et plejecenter. Forældrene vil i forbindelse med frokostafstemning blive orienteret om, at maden vil blive leveret udefra.
• At der etableres produktionskøkkener, når der bygges nyt.
• At der ved hver nybygning og større ombygninger ses på muligheden for at udvide produktionen, så køkkenet kan levere frokost til andre dagtilbud.
• At udgiften til etablering af et produktionskøkken skal stå mål med antallet af børn i dagtilbuddet, samt tage hensyn til kommunens samlede økonomi.

Børne- og Kulturforvaltningen har afdækket mulighederne for egenproduktion, samproduktion og etablering af modtagefaciliteter i de fire dagtilbud.

Broparken:
Broparken er et af Rødovre Kommunes største dagtilbud med 65 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn. Broparkens nuværende køkken er nedslidt, meget lille og utidssvarende og står foran en snarlig udskiftning.

Det koster i alt 4,7 mio. kr. at etablerere et produktionskøkken i Broparken, og vurderes ikke at reducere antallet af pladser i huset.

Islemark:
Islemark har i dag 36 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Dagtilbuddet er placeret i flere bygninger og har børn på 1. sal i den ene bygning. Indretningen af Islemark er er fleksibel, så fordelingen mellem vuggestue- og børnehavebørn kan tilpasses efterspørgslen. Produktionskøkkenet i Islemark kan etableres i eksisterende lokaler uden inddragelse af børneareal. Det er ikke muligt at etablere et samproduktionskøkken i Islemark. Uanset om Islemark selv producerer frokosten eller modtager den fra et andet køkken, så vil der skulle etableres en madelevator mellem stue og 1. sal i den ene bygning.

Slottet:
Slottet har 42 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Dagtilbuddets eksisterende køkken kan udvides ved at udbygge køkkenet i fællesarealet. Dagtilbuddet har netop været igennem en stor udvidelse i 2019, hvor der blev tilbygget to stuer.
Det er ikke muligt at etablere et samproduktionskøkken i Slottet.

Mælkevejen:
Mælkevejen har 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Dagtilbuddet er et af Rødovre Kommunes mindste. Udvidelse af det eksisterende produktionskøkken kræver inddragelse af lederkontor/ mødelokale, som i stedet vil skulle flyttes til anden placering i huset. Det er ikke muligt at etablere et samproduktionskøkken i Mælkevejen.

Løsningsmodel
Broparken og Slottet:
Med afsæt i principperne for etablering af køkkener og det afsatte beløb på 5 mio. kr., anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der etableres to produktionskøkkener i henholdsvis Broparken og Slottet i 2021-22. Her er lagt vægt på, at flest mulige børn får frokost under hensynstagen til de afsatte midler.
Den samlede anlægsudgift forventes at beløbe sig til i alt 8,14 mio. kr., fordelt på henholdsvis 4,7 mio. kr. i Broparken og 3,4 mio. kr. i Slottet. Dette forudsætter en tillægsbevilling på 3,1 mio. kr.

Islemark:
Det anbefales, at etablering af et produktionskøkken i Islemark prioriteres i Budget 2022, da mange børnehavebørn vil profitere af køkkenet. Det samlede anlægsbeløb forventes at beløbe sig til 3,9 mio. kr.

Hvis der ikke afsættes budget til produktionskøkken i Islemark i 2022, og forældrene i stedet ønsker frokosten leveret, da vil der blive fremlagt en særskilt sag, da levering af frokost forudsætter modtage faciliteter i dagtilbuddet, hvilket koster ca. 2 mio. kr.

Mælkevejen:
Udgiften til etablering af køkken i Mælkevejen vurderes forholdsmæssigt høj i forhold til antallet af børn i dagtilbuddet. Derfor anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der ikke etableres et større produktionskøkken i Mælkevejen. Hvis forældrene ønsker leveret frokost, forventes udgiften til etablering af modtagefaciliteter i Mælkevejen at være 0,6 mio. kr. Det skal afdækkes, om Kærets køkken med enkelte justeringer ville kunne levere frokost til Mælkevejen, eller om frokosten ville skulle leveres fra en anden ekstern leverandør.

Kæret:
Ved ønske om produktion af mad leveret til Mælkevejen, forventes udgiften til opnormering af køkkenfaciliteter være ca. 250.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Der er på investeringsoversigten for budget 2021 afsat 5. mio. kr. til etablering af køkkener på Dagtilbudsområdet. Med tillægsbevillingen på 3,1 mio. kr. bliver den samlede bevilling 8,1 mio. kr. i 2021.

Der skal afsættes 3,9 mio. kr. i 2022 til etablering af produktionskøkken på Islemark.

Driftsbudgettet til afledt drift på 290.000 kr. i 2022 og 365.000 kr. fra 2023 og frem, dækker udgifter til el, vand, varme og et mindre beløb til årlig vedligehold.

Alle bevillinger i sagen vedrører hovedfunktion 05.25 Daginstitutioner.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning vurderer, at produktionskøkkener og modtagefaciliteter kan stå klar ca. 10 måneder efter politisk afklaring og frigivelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har modtaget midler fra staten til at håndtering af faglige og trivelsesmæssige udfordringer blandt kommunens folkeskoleelever, som konsekvens af nedlukningen i forbindelse med COVID-19. Der søges om en bevilling på 1,15 mio. kr. og midlerne fordeles med denne sag.

Der er modtaget ca. 0,7 mio. kr. til prioritering af indsatser i skoleregi, 0,3 mio. kr. til indsatser i PPR regi, 0,1 mio. kr. til indsatser i klub regi og slutteligt 34.000 kr. til indsatser i elevrådene. Sagen er udgiftsneutral, da midlerne er tilgået kommunen. Midlerne skal anvendes frem mod sommeren 2021.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2021 gives en tillægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på samlet 1,15 mio. kr. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
2. at de 1,15 mio. kr. fordeles som beskrevet i sagen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. maj 2021, pkt. 45:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 111:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Følgende forslag blev sat til afstemning.

"Byggelegepladserne medtages og får fordeling efter samme nøgle som SFO’er og klubber. Den endelige fordeling udregnes af forvaltningen."

Forslaget faldt med 17 stemmer imod ( A, C, O og Ø) og 1 for (F).

Indstillingen blev derefter godkendt.

Sagsfremstilling

Elvernes faglige udvikling og trivsel har været sat på prøve under nedlukningen af folkeskoler, SFO, fritidshjem og klubtilbud i 2020 og 2021. Den samlede pulje på 1,15 mio. kr. skal dermed understøtte fagligt løft og trivelsesindsatser på Skoleområdet. Puljen fordeles på fire områder. Forvaltningen af midlerne på de fire områder sker ud fra forskellige parametre, som beskrives i det følgende.

Beløbet til fagligt løft på 702.356 kr. fordeles hovedsageligt udfra antallet af afgangselever på Rødovre Kommunes seks folkeskoler og Ungecenter2610 jf. bilag 1. Og da indsatsbehovet kan være forskelligt fra skole til skole, lægges det ud til de enkelte skoler at iværksætte indsatser, der ligger indenfor puljens formål. Det kan være tolærerordning, turboforløb, ekstraundervisning og lignende.

Elever på øvrige klassetrin kan også prioriteres, hvilket sker ved at afsætte 100.000 kr. fra denne pulje så skoleklasser, der har fået lejrture og skolerejser aflyst, kan få et endagsophold på Skovly.

Beløbet på 307.193 kr. til indsatser i PPR regi tildeles til PUC, med det formål at iværksætte initiativer i forhold til elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel. Midlerne kan endvidere anvendes til forebyggende og motiverende indsatser for børn og unge.

Beløbet på 104.725 kr. til indsatser i fritidhjem og klubtilbud fordeles udfra indmeldelsestallene i SFO pr. marts jf. bilag 1. Indsatsbehovet kan være forskelligt fra SFO til SFO, hvorfor den enkelte SFO træffer beslutning om, hvilke tiltag de vil iværksætte indenfor puljens formål. Midlerne kan anvendes til opsøgende arbejde i forhold til elever i mistrivsel eller i risoko for mistrivsel samt til forebyggende og motiverende aktiviteter og øvrige trivselsfremmende tiltag i øvrigt.

Beløbet på 34.210 kr. til elevråd fordeles ud fra det samlede elevtal på alle kommunes skoler jf. bilag 1, og anvendelsen af midlerne besluttes lokalt.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører et kassetræk på 1,15 mio. kr. men Rødovre Kommune har modtaget en tilsvarende statslig bevilling via bloktilskuddet.

Alle udgifter ved hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på indsatserne i handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021, samt forslag til fordeling af forebyggelsespuljen 2021 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at status på handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 godkendes samt
2. at forslag til fordeling af forebyggelsespuljen 2021 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. maj 2021, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. maj 2021, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2021, pkt. 46:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. maj 2021, pkt. 47:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 11. maj 2021, pkt. 24:

Anbefales. O undlod at stemme.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 112:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt med 17 stemmer for. 1 medlem undlod at stemme (O).

Sagsfremstilling

Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021
I handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 har de overordnede indsatser været "Vores Sunde Hverdag", "Vaneværkstedet", som er et gruppeforløb for borgere, der ønsker vægtstop eller vægttab, "Tobak", "Sundhedsfællesskabet", som er tilbud om sundhedsaktiviteter for borgere, der er psykisk sårbare, "Vestegnsprojektet" som er et samarbejde mellem vestegnens kommuner om sundhed for unge, "Mental sundhed", "Vægtenheden", og rehabilitering af borgere med Type2diabetes og kræft. Der har i handleplanen været fortsat fokus på ulighed i sundhed og på udvikling af indsatser i lokalsamfundet.

Coronapandemien med hjemsendelse af ansatte, restriktioner, afstandskrav med mere har spillet ind på alle aktiviteter i 2020. I perioder med hjemsendelse har en del tilbud været gennemført over telefon og video, og innovative løsninger er blevet skabt. Der er løbende blevet gjort reklame for Sundhedscenterets tilbud til borgerne på mange kanaler. Enkelte aktiviteter har været sat på pause i perioder, da de ikke har kunne gennemføres på grund af restriktioner.

De mentale belastninger, og andre afledte følger af corona, har tydeligt kunne mærkes hos borgerne. Ligeså har frygt for smitte også haft stor påvirkning hos nogle af borgerne, eksempelvis dem i risikogrupper. Dette har samlet set haft betydning for borgernes fremmøde undervejs i forløb og også for frafald.

Meget har kunnet lade sig gøre under Covid-19 og nye metoder og indsatser er udviklet. Men generelt har Covid-19 betydet et lavere aktivitetsniveau i de forebyggende sundhedsindsatser.

Fordeling af forebyggelsespuljen 2021
Handleplanen for sundhedsindsatsen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik. Den nuværende sundhedspolitik er under revidering, og der bliver vedtaget en ny sundhedspolitik til oktober 2021. På den baggrund, og ud fra det relativt lavere aktivitetsniveau under Covid-19 pandemien, foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at de nuværende aktiviteter i handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 fortsætter året ud. Efter vedtagelsen af den nye sundhedspolitik udarbejdes en handleplan som udmøntning af de spor, der bliver lagt i den nye politik.

Økonomisk oversigt over forslag til fordeling af forebyggelsespuljen i 2021 er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplan for sundhedsindsatsen er sundhedslovens § 119, stk 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er afsat 536.351 kr. i forebyggelsespuljen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med vedtagelse af budget 2021 besluttede aftaleparterne at igangsætte et systematisk arbejde med hygiejnestandarden på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger notat, som beskriver Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kommunens indsats på hygiejneområdet. Derudover redegør notatet for udviklingen i sygefraværet 2020-2021, herunder overvejelser om sammenhængen mellem hygiejneindsatsen og sygefraværet. Notatet forelægges til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at notat om budgetresolution om systematisk arbejde med hygiejnestandard til skabelse af råderum og kvalitet tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 113:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I følge budgetresolutionen skal det undersøges, hvordan investering i opgraderet rengøring og professionalisering af hygiejnestandarder kan føre til nedbringelse af sygefravær, som kan skabe råderum og fornyet kvalitet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med Rødovre Kommunale Rengøring (RKR) og Personaleafdelingen, udarbejdet vedlagte notat samt bilag.

I notatet beskrives Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kommunes indsats på hygiejneområdet i perioden med COVID-19 og fremadrettet. Notatet beskriver ligeledes udviklingen i sygefraværet 2020 til 2021 og redegør for overvejelser om sammenhængen mellem hygiejne- og rengøringsindsatser og lavere sygefravær.

Notatet beskriver, at kommunen følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen på hygiejneområdet både i forhold til retningslinjer, der er i perioden med COVID-19 og i de anbefalinger, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne.

Rødovre Kommune har besluttet at fortsætte med ekstra rengøring af toiletter på skoler, øget gulvvask i vuggestuer og weekendrengøring på publikumsområdet og fællesarealer på plejehjemmene, efter aktiviteterne relateret til COVID-19 ophører. Derudover er det besluttet at ansætte en hygiejnekoordinator, som skal opgradere det systematiske arbejde med hygiejne på alle områder i kommunen, og som også fremadrettet skal arbejde med at understøtte medarbejdernes egen indsats og adfærd opnået i perioden med COVID-19.

I forhold til udviklingen i sygefraværet, så viser en opgørelse, at sygefraværet er faldet fra 4,7 % til 4 % i perioden april 2020 til marts 2021, hvilket svarer til 26,5 fuldtidsstillinger. Det er ikke muligt med sikkerhed at dokumentere sammenhængen mellem de iværksatte initiativer og sygefraværet. Det er dog påfaldende, at der har været et stort fald i sygefraværet det seneste år, hvilket peger på, at det har haft en effekt at sikre god håndhygiejne, at øge rengøringen og at have god adfærd som f.eks. at holde fysisk afstand og ikke at gå på arbejde med milde symptomer.

Udviklingen af hygiejneområdet har høj prioritet, og målsætningen er at arbejde videre med en systematisk indsats på hygiejneområdet på alle områder i kommunen og fortsat udvikle indsatserne ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt den nyeste forskning på området, så det lave sygefravær så vidt muligt kan fastholdes, og nye smitteudbrud kan forebygges.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

COVID-19 pandemien har medført et driftsunderskud vedrørende danskuddannelserne på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) i 2020.

Brøndby Kommune har som driftsansvarlig udarbejdet en model for medfinansiering af underskuddet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger modellen for medfinansiering til godkendelse, hvor Rødovre Kommunes andel udgør 631.688 kr. Medfinansieringen har ikke budgetmæssige konsekvenser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at modellen for medfinansiering af driftsunderskud i 2020 i Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. maj 2021, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 114:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af COVID-19 pandemien lukkede al undervisningsaktivitet ned på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) den 11. marts 2020. Integrationsindsatsen blev samtidig sat i bero, og nye kursister blev ikke henvist fra kommunerne. Ligeledes kunne kursistforløb ikke afsluttes under nedlukningen. Trods perioder med genåbning af aktiviteterne har nedlukningen i store dele af 2020 medført en betydelig aktivitetsnedgang og derved en mindre omsætning for VSK. I alt går VSK ud af 2020 med et underskud på 9,52 mio kr. (se bilag 1).

Brøndby Kommune er driftskommune for VSK, mens Rødovre Kommune indgår i samarbejdet via en samarbejdsaftale. Af aftalen fremgår det, at et eventuelt driftsunderskud delvist skal dækkes af de 11 samarbejdskommuner. Brøndby Kommune har i samarbejde med VSK fremlagt en model for medfinansiering (se bilag 2), som Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller godkendt.

Modellen indebærer, at:

• Driftskommune og brugerkommuner samlet bidrager med et beløb i størrelsesordenen 6,0 mio. kr. til delvis nedbringelse af underskuddet i 2020.
• Kommunernes bidrag sker efter deres aktivitetsandele i 2020, som anført i samarbejdsaftalen.
• Det resterende underskud afvikles af VSK over en kort årrække.

For Rødovre Kommune betyder det en medfinansiering på i alt 631.688 kr. (se bilag 2).

Rødovre Kommune har som konsekvens af pandemi og nedlukning sendt færre borgere på danskuddannelse i 2020. Der er således et mindreforbrug på aktiveringsmidlerne til danskundervisning. Dele af dette mindreforbrug anvendes til dækning af medfinansieringen af VSK's underskud, hvilket gør at medfinansieringen ikke får budgetmæssige konsekvenser.

Model for medfinansiering er indeholdt i det foreløbige regnskab for december 2020. Det blev behandlet på møde i Beskæftigelsesudvalget den 2. februar 2021 (sag nr. 6) og indgår i Regnskab 2020, der forventes at blive godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 27. april 2021.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 631.688 kr. til medfinansiering af driftsunderskuddet på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, er blevet afholdt på regnskab 2020 på konto 5.46.60 - Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og introduktionsforløb m.v., hvorfra udgifter til danskuddannelse afholdes.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som en del af Budget 2021-2024 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om tryghed i ejendomsbeskatningen. Dette er forvaltningens afrapportering.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at afrapporteringen om de foreløbige konsekvenser for boligejere og lejere af de nye ejendomsvurderinger tages til efterretning samt
2. at forvaltningen umiddelbart efter at de nye ejendomsvurderinger foreligger, fremlægger en ny sag for Kommunalbestyrelsen med de forventede konsekvenser af ejendomsvurderingerne for boligejere og lejere.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 115:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Følgende budgetresolution indgik som en del af vedtagelsen af Budget 2021:

 ”Tryghed i ejendomsbeskatningen: Det er vigtigt, at der er tryghed om ejendomsbeskatningen for alle der bor i Rødovre. Aftaleparterne er enige om, at Kommunalbestyrelsen skal drøfte konsekvenserne for boligejere og lejere, når de nye ejendomsvurderinger af alle ejendomme i kommunen er klar. Forvaltningen bedes forinden fremlægge en sag i Kommunalbestyrelsen med afklaring af handlemuligheder, herunder vurdering af behov for en evt. pulje til at afbøde konsekvenserne.”

De nye ejendomsvurderinger ventes tidligst udsendt fra sommeren 2021 og konsekvenserne af disse vil have virkning for boligejerne fra 2021 og lejere samt andelsboliger fra 2022 i hele landet. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser for boligejere og lejere som følge af de nye og forventeligt stigende ejendomsvurderinger i Rødovre Kommune.
Aktuelt vi det dog være muligt – med udgangspunkt i de bagvedliggende politiske aftaler i relation til de nye ejendomsvurderinger – at opstille en foreløbig pejling på de økonomiske konsekvenser for boligejere samt udlejnings- og andelsboliger.
I de politiske aftaler i relation til de nye ejendomsvurderinger indgår flere forskellige elementer og mekanismer, der skal modvirke, at ejendomsskatterne ikke stiger selvom ejendomsvurderingerne bliver højere end i dag.  

For boligejere (dvs. ejere af huse samt ejerlejligheder) består ejendomsskatterne af ejendomsværdiskat (som udregnes ud fra hele ejendommens værdi) samt grundskyld (som udregnes ud fra grundens værdi). For lejere og andelshavere består ejendomsskatterne alene af grundskyld, der i øvrigt indgår som del af huslejen for de pågældende boliger.  

Hovedelementerne i de politiske aftaler er, at der frem til 2024 er et skattestop for ejendomsværdiskatten. Det betyder, at ejendomsværdiskatten (beløbet) ikke kan stige frem til 2024 selvom ejendomsværdien for ejerboligen går op. For grundskylden indføres en stigningsbegrænsningsregel på 2,8 pct. pr. år. (frem for op til 7 pct. om året efter gældende regler).  For boligejerne betyder det, at grundskylden højst kan stige med op til 7 pct. fra 2020 til 2021 og derefter med højst 2,8 pct. pr. år frem til 2024. For leje- og andelsboliger kan grundskylden højst stige med op til 7 pct. fra 2021 til 2022 og derefter med højst 2,8 pct. pr. år frem til 2024. Herudover indefryses mulige stigninger i grundskylden for boligejerne (fra 2. halvår 2021 kan indefrysningen fravælges). Det indefrosne beløb skal først afregnes ved salg. Dermed vil den betalte boligskat ikke stige i ejerperioden.

Fra 2024 foretages der endvidere markante reduktioner i ejendomsskattesatserne, herunder vil et kommende lovkrav indebære nedsættelse af de kommunale grundskyldspromiller.  

Ud fra tilkendegivelserne i de politiske aftaler om de nye ejendomsvurderinger forventes det ikke umiddelbart, at nuværende boligejere eller lejere samt andelshavere i 2024 risikerer, at skulle betale væsentligt mere i ejendomsskat sammenliget med 2021/2022.

På baggrund af foreløbige og dermed særdeles usikre nye ejendomsvurderinger er det endvidere forventningen på nuværende tidspunkt, at eksisterende boligejerne i 2024 kan imødese et forholdsvist stort fald i ejendomsskatterne i 2024 sammenlignet med 2021. Det er aktuelt ikke muligt at give en pejling for niveauet af ejendomsskatterne for boligejerne for 2025 og frem.  Det ligger imidlertid fast, at evt. stigninger i ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat og grundskyld) automatisk indefryses for boligejerne og at det indefrosne beløb først afregnes ved salg. Dermed vil den betalte boligskat ikke stige i ejerperioden. Den enkelte boligejer kan fravælge at indefryse evt. stigninger i ejendomsskatterne.

For udlejningsboliger (eksklusiv almene boliger) samt andelsboliger er niveauet for ejendomsskatten (grundskylden) i 2025 endnu uafklaret. Der er dog givet, at grundskylden højst kan stige med 5 pct. pr. år. Stigningsbegrænsningen giver en sikkerhed for lejernes boligskat, så de ikke oplever store, pludselige stigninger i grundskylden (der typisk overvæltes i huslejen) fra et år til det næste. Denne sikkerhed skabes for boligejere - som nævnt - via indefrysningsordningen.

Der er for almene boliger aftalt et loft på 600 mio. kr. for hvor meget den samlede sektors ejendomsskatter (grundskyld) må stige frem mod 2040. Dermed er den samlede effekt af de forventeligt stigende ejendomsvurderinger, i kombination med lavere grundskyldspromille og stigningsloftet, at de samlede almene ejendomsskatter for de almene boliger holdes nogenlunde i ro frem mod 2040.

Særligt vedr. kommende boligejere
Som nævnt ventes både den statslige ejendomsværdiskat og kommunens egen grundskyldspromille markant sat ned fra 2024. Disse nedsættelser får kommende boligejere også glæde af. Endvidere gælder det nye forsigtighedsprincip ligeledes for kommende boligejere.

For de boligejere, hvor de nye skatteregler selv efter nedsættelsen af boligskattesatserne umiddelbart ville medføre en højere samlet boligskat end under gældende regler, indføres en skatterabat. Skatterabatten fastsættes i 2024, så den fuldt ud kompenserer stigningen i de samlede ejendomsskatter i 2024 i forhold til gældende skatteregler i 2023 på nye vurderinger. Rabatten for ejerboliger fastholdes i beløb og bortfalder, når ejerboligen sælges (ved ejerskifte). Nye ejere, der køber bolig efter 31. december 2023, vil kunne tage bestik af de nye skatteregler, og er derfor ikke omfattet af rabatten.

Hvilke handlemuligheder har Rødovre Kommune i forhold til afbøde de økonomiske konsekvenser for boligejere og lejere?
Som led i overgangen til de nye ejendomsvurderinger ventes grundskyldspromillen i Rødovre Kommune - og ved lovkrav -  at blive nedsat fra 30,8 promille til 11,8 promille med virkning fra 2024. Denne nedsættelse er bestemt ud fra, at kommunens samlede provenu fra grundskylden forbliver uændret selvom ejendomsvurderingerne stiger. Det bemærkes, at grundskyldspromillerne for landets kommuner først fastsættes endeligt ved lov i 2023, når de ejendomsvurderinger, der danner grundlag for beskatningen i 2024, er kendte.
Rødovre Kommune har mulighed for en yderligere nedsættelse af grundskyldspromillen fx hvis det vurderes, at indefrysningsordningen for ejerboligerne er utilstrækkelig, idet den blot udsætter afregningen for en given stigning i ejendomsskatterne til tidspunktet, hvor boligen sælges. På tilsvarende vis kan udjævningen af evt. ejendomsskattestigninger for lejeboliger anses som værende for begrænset.

Det bemærkes, at det er ikke muligt at kompensere udvalgte typer af boliger for stigninger i grundskylden, med undtagelse af helt særlige situationer, der er hjemlet i lovgivningen (herunder fritagelse for stigninger som følge af lokalplansændringer, som Kommunalbestyrelsen besluttede for Islevdalskvarteret i maj 2019 med hjemmel i Ejendomsskattelovens §8A).

Som alternativ til en nedsættelse af grundskyldspromillen kan Rødovre kommune nedsætte personskatten eller evt. kan ændre på skattemixet mellem grundskyld og personskat.  Der er bilag 1 (i tabel 3) angivet taleksempler på skattemæssige handlinger for Rødovre Kommune.

Ny sag for Kommunalbestyrelsen umiddelbart efter at de nye ejendomsvurderinger foreligger
Nærværende sag er dels baseret på hovedindholdet i de politiske aftaler i relation til de nye ejendomsvurderinger og dels foreløbige og dermed særdeles usikre nye ejendomsvurderinger.

Det foreslås på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen umiddelbart efter at de nye ejendomsvurderinger foreligger forelægges en ny sag med de forventede konsekvenser af ejendomsvurderingerne for boligejere og lejere, herunder vurdering af behovet for at afsætte en pulje til at afbøde evt. konsekvenser.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Personalebarometeret udgives hvert år og indeholder centrale emner inden for det personalepolitiske område. Indholdet er primært en beskrivelse af de indsatser, der har været fokus på i 2020, men består ligeledes af statistisk materiale.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Personalebarometer 2020 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. maj 2021, pkt. 116:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Personalebarometeret er bygget op omkring HR-strategiens tre fokusområder.

De tre fokusområder er: Attraktive og sunde arbejdspladser, Social kapital og Strategisk kompetenceudvikling. Igennem disse tre fokusområder gives der et indblik i, hvilke tiltag der i 2020 er blevet iværksat eller fortsat arbejdes på, med det formål at være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en høj social kapital for at kunne servicere kommunens borgerne og brugere bedst muligt.

Året 2020 har været præget af hele covid-19 situationen, hvilket også har påvirket de forskellige tiltag og aktiviteter, som normalt foregår på HR-området.

Emnerne i årets Personalebarometer er blandt andet den nye HR-strategi, sundhedsordningen, som har været i udbud, social kapital måling, initiativer til nedbringelse af sygefraværet samt den nye administrationsbygning.

Afslutningsvis er afsnittet i Personale i tal, et statistisk materiale, som bl.a. giver nogle faktuelle oplysninger om antal medarbejdere fordelt på alder og køn, fuldtids- og deltidsansættelser, lønudvikling, personaleomsætning og arbejdsulykker.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunalbestyrelse godkendte på sit møde den 27. april 2021 kommissorium for §17 stk. 4 opgaveudvalg, der skal beskæftige sig med bæredygtighed, klima og miljø. Af kommissoriet og sagen fremgår, at der skal udpeges i alt 16 medlemmer til udvalgets arbejde, heraf 4 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen.

Navnene på de 4 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen fremgår af sagsfremstillingen, mens navnene på de øvrige medlemmer vil foreligge i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 25. maj 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at der udpeges i alt 16 medlemmer til §17, stk. 4 udvalget vedrørende bæredygtighed, klima og miljø, heraf 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Beslutning

Følgende personer blev valgt som medlemmer af § 17. 4 - udvalget:

Formand Jan Kongebro.

Fra Kommunalbestyrelsen: Peter Mikkelsen (Ø), Kenneth Rasmussen (F) og Kim Drejer Nielsen (C).

Fra erhvervslivet: Ammar Al-Temimi, Jesper Andreasen og Jens Larsen.

Fra den almene sektor: Jørgen Knudsen og Klaus Bentsen.

Fra Agenda 21: Jørgen Munch og Vagn Kjærgaard.

Og som udvalgte borgere: Nynne Meyer, Ilias Berrhili, Anders Juul Goldschmidt, Ilka Klaas og Richard Charles Swain.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet 27. april 2021 følgende sammensætning af opgaveudvalget:

• Formand - formand for Teknik- og Miljøudvalget.
• 3 øvrige medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
• 3 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, efter indstilling fra erhvervsrådet.
• 2 repræsentanter fra den almene sektor, efter indstilling fra Fællesrepræsentationen.
• 2 repræsentanter fra Agenda 21-gruppen, efter indstilling fra Agenda 21.
• 5 borgere, hvoraf mindst 2 er teenagere, alle bosiddende i Rødovre Kommune, udvælges efter ansøgning og efterfølgende indstilling fra Teknisk forvaltning.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Jan Kongebro (A) er, jf. ovenstående sammensætning af opgaveudvalget, formand for §17 stk. 4 udvalget.

Udpegning af medlemmer til §17, stk. 4 udvalg sker efter forholdstalsvalgsmetoden, jf. note 9 til styrelseslovens §17, stk. 4. Følgende 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer er indstillet som medlemmer af opgaveudvalget:

• Peter Mikkelsen (Ø)
• Kenneth Rasmussen (F)
• Kim Drejer Nielsen (C)

I forbindelse med rekruttering af borgere til udvalget er der annonceret i RLN, rk.dk og via Facebook. I alt har 23 borgere vist interesse for at deltage i udvalgets arbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse, § 17, stk. 4.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Arbejdet påbegyndes i juni 2021 og arbejdet med klimahandlingsplanen afsluttes i 2 kvartal 2022.

Beslutning om fremadrettet inddragelse af civilsamfundet forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse i 2. kvartal 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Peter Mikkelsen (Ø) har i mail af 10. maj 2021 jf. initiativretten anmodet om at sagen behandles på mødet i Kommunalbestyrelsen den 25. maj 2021.

Sagen er behandlet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2021 (sag 42), hvor indstillingen fra Teknisk Forvaltning blev godkendt.

Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af 11 rækkehuse og to lejligheder på Højnæsvej 40-44. Projektet er i tråd med den politiske vision for udviklingen af Bykernen. Der er endnu ikke udarbejdet en ny lokalplan, som realiserer rammerne i Kommuneplan 2018. Projektet kræver derfor dispensation fra Lokalplan 71, som er vedtaget før den nuværende kommuneplan. Dispensationerne er indenfor rammerne af Kommuneplan 2018, og dermed indenfor de rammer, som forventligt ville have været gældende i en ny lokalplan.

Rødovre Kommune skal tage stilling til ansøgningen og vurdere, om der kan gives tilladelse til projektet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektet med de nævnte dispensationer godkendes, idet de er i tråd med kommuneplansrammerne.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. maj 2021, pkt. 42:

Godkendt.

Beslutning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 11. maj 2021 taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund
En række forhåndsdialoger med ejer og rådgivere blev påbegyndt i foråret 2019 med henblik på at afsøge muligheder for at omdanne den tidligere erhvervsgrund til boligbebyggelse og kvalificere ansøgningsprocessen. En af udfordringerne var at gøre plads til parkering på egen grund og samtidig skabe nogle grønne og attraktive opholdsrum. Udgangspunktet var bl.a. at den ene af de eksisterende bygningskroppe delvis skulle bevares og med en udvidelse rumme parkering i bestående fundament, således at grundens udenomsarealer ikke skulle udgøres af kørebaner. På dette tidspunkt var visionen for Bykernen netop godkendt og indarbejdet i Kommuneplan 2018, og forvaltningen åbnede derfor op for, at det var disse rammer, der er et udtryk for den politiske vision, som projektet kunne arbejde med. Dette ville kræve nogle dispensationer i forhold til den gældende Lokalplan 71 fra 2003, der således ikke tager højde for udviklingen af Bykernen. Med de nye rammer i Kommuneplanen har byggeherre haft en berettiget forventning om, at projektet ville udløse en tidsvarende lokalplan for udviklingsområdet. Dette lokalplanarbejde er dog ikke blevet prioriteret i forhold til den øvrige portefølje af planlagte lokalplaner, så forvaltningen har arbejdet udfra den model at dispensere op imod rammerne og visionen.

Projektet har i forløbet skiftet ejer og rådgiver et par gange, hvilket har forsinket processen.

Ansøgning
Vognsen-Co A/S har på vegne af Ejendomsselskabet Højnæsvej 40 ApS ansøgt om byggetilladelse til opførelse af 11 rækkehuse i to plan samt 2 lejligheder. Boligerne er fordelt på to blokke, hvor den ene blok har 7 rækkehuse med en parkeringskælder til hele byggeriet, som etableres i eksisterende kælderkonstruktion. Den anden blok indeholder 4 rækkehuse samt to lejligheder. De fire rækkehuse i sidstnævnte blok har adgang til private tagterrasser.

Bebyggelsen opføres med lyse pudsede facader og karnapper beklædt med træ. Bebyggelsen danner ramme om et frodigt grønt træk med fælles sti og semiprivate havestykker med blomstrende frugt- og prydtræer. Det bestående beplantningsbælte mod villahaverne fremstår som et levende grønt bagtæppe for de hvide bygninger. Langs vejen plantes der træer så den grønne kant langs Højnæsvej styrkes både udadtil og indadtil. Der er niveaufri adgang til alle rækkehuse.

Dispensationer
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 71 og beliggende i planens delområde B.

For ejendommen gælder Kommuneplan 2018, ramme 5F07.

Projektet kræver to væsentlige dispensationer fra lokalplanen:

Bebyggelsesprocent:
§ 7.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60 for hver enkelt ejendom.
Det bebyggede areal må højst udgøre halvdelen af grundens areal.

Forvaltningens bemærkninger:
Der søges om dispensation om bebyggelsesprocenten øges til 74 % for at kunne realisere projektet. I tråd med visionerne for Bykernen, der kommer til udtryk i kommuneplanens rammer med en bebyggelsesprocent på 75 %, har forvaltningen stillet sig positive i forhold til en overskridelse af den gældende lokalplan. Det vægtes højt i projektet, at der kan etableres en parkeringskælder, og at afstanden til naboskel opretholdes, således at der kan skabes grønne og gode opholdsarealer for beboerne med respekt for omgivelserne. Herudover er det forvaltnings vurdering, at de to nye boligstokke ikke adskiller sig væsentligt i volumen i forhold til de to eksisterende erhvervsbygninger med stort set samme placering.

Etagehøjde:
§ 7.2 Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager.
Den maksimale bygningshøjde må ikke overstige 8,5 m.

Forvaltningens bemærkninger:
Der søges dispensation til at opføre en etage ekstra på bygning A (den sydligste og korteste stok) i form af et mindre trappehus og tagterrasse til fire rækkehuse, jf. tegningsmateriale.

Forvaltningen bemærker, at det kun er de forholdsvist små trappehuse inde midt på taget, der overskrider højdekravet med 0,5 m. På den tagflade der ligger nærmest naboerne mod øst etableres der ikke tagterrasse, og der vil derfor ikke være særlige indbliksgener herved. Der er ca. 12 m fra den nærmeste tagterrasse til det østlige skel mod nabo. Samtidig bevares så meget som muligt af den eksisterende beplantning mod øst.

Herudover søges der om et antal mindre dispensationer vedrørende bygningernes placering, overkørslernes bredde og overdækning af cykelparkering:

• Afstanden mellem de to bygningsstokke er ca. 9,2 m, hvilket er en mindre overskridelse af lokalplanen, der fastlægger en afstand på 10 m. Forholdet begrundes i den nordlige bygnings eksisterende placering og ønsket om at give bedre opholdsarealer for den sydlige bygnings haver mod skel.
• Der etableres to overkørsler med en bredde på henholdsvis 4,2 og 6,0 m. I henhold til lokalplanen må den maksimale bredde være 5,0 m. Dette begrundes med, at der skal skabes en god adgang for handicapparkeringen.
• Der etableres 26 pladser til cykelparkering i henhold til lokalplanen, dog er kun de 16 overdækkede ved den fælles cykelparkering. Dette begrundes med at vægte en god placering fremfor at alle er under tag, da det giver stor brugsværdi, at nogle af pladserne står ud for de enkelte boliger.
• Ansøger beregner friarealerne til at udgøre 1093 m2, hvor kravet i lokalplanen svarer til 1099 m2 (75%). Det er en afvigelse på 0,5%.

Forvaltningen finder, at dispensationerne er begrænsede. Byggeriet vil således efter forvaltningens vurdering leve op til visionerne for udviklingenen af Bykernen.

Naboorientering
Sagen har i perioden 9. februar – 24. februar 2021 været sendt i naboorientering til de omkringliggende naboer, jf. bilag. Der er i perioden indkommet bemærkninger fra tre naboer og Grundejerforeningen Rødovregaards Villaby.

Indsigelserne omhandler hovedsagelig bemærkninger om bebyggelsesprocent, bekymring for indbliks- og skyggegener og klimasikring ved skybrud.

Samlet vurdering
Kommunalbestyrelsen vedtog 25. april 2017 Helhedsplanen for Bykernen som Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 (sag nr. 61). Disse visioner er videreført i Kommuneplan 2018, som bl.a. er udmøntet i de detaljerede rammer. Rammebestemmelsen for Højnæsvej (ramme 5F07) er boliger i 2 etager med en bebyggelsesprocent op til 75 %.

Den primære anke i indsigelserne til dispensationerne er den øgede bebyggelsesprocent. Det er forvaltningens vurdering, at denne fortætning er helt i tråd med visionen for Bykernen, der er udpeget som et udviklingsområde, i modsætning til Rødovres villakvarterer, hvor det blandt andet med Lokalplan 148 ønskes at forhindre en yderligere fortætning. Desuden bemærker forvaltningen, at der volumenmæssigt ikke sker nogen større forandring i forhold til de på grunden eksisterende to bebyggelser med erhvervsformål.

I forhold til indbliksgener, som også er et tema i indsigelserne, påpeges det, at tagterrasser kan medføre visse gener. Forvaltningen vurderer, at generne i dette projekt er håndteret, da de fire tagterrasser er trukket langt væk fra skel mod nærmeste beboelse, således at det ikke er muligt se ned i haverne mod øst. Forvaltningen vurderer ikke, som det anføres i en indsigelse, at hverken trappe eller rampe vil medføre særlige indbliksgener, da de ikke kan benyttes som opholdsarealer, men kun som adgang til boligerne. Skyggegenerne er ligeledes meget begrænsede på naboejendommenes opholdsarealer og adskiller sig ikke væsentligt fra de nuværende forhold.

Der nævnes i et par af indsigelserne en bekymring om klimasikring ved regnskyl. Imidlertid er muligheden for nedsivning på egen grund bedre end ved de nuværende forhold, idet befæstningen af arealer, der forhindrer nedsivning, vil være mindre i det ansøgte projekt. Tagvandet føres fortsat til kloak.

Forvaltningen vurderer overordnet, at projektet og dispensationerne er i overensstemmelse med hensigterne i Helhedsplanen for Bykernen. Det er et fint lille boligprojekt, der kan bidrage positivt til området med nogle gode boliger og grønne opholdsrum. Det er derfor vores anbefaling at meddele de nødvendige dispensationer, som en ny lokalplan forventeligt havde taget højde for.

Lov- og plangrundlag

Planloven.
Lokalplan 71.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Byggeriet forventes påbegyndt i sommeren 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.20.