Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighedslab blev afholdt som en digital workshop den 4. marts 2021.

Nærværende sag afrapportererer processen og beskriver resultaterne af workshoppen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 49:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 31:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 8. juni 2021, pkt. 56:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 8. juni 2021, pkt. 29:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 49:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 121:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetresolutionerne i 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet 2020 (sag nr. 123) at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skulle munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i denne beslutning blev lokalsamfundet inviteret til at være med i en proces – Bæredygtighedslab - hvor borgere og erhvervsdrivende kunne få hjælp og sparring til at udvikle deres bæredygtige idé, med mulighed for at indgå samarbejde eller partnerskab med Rødovre Kommune.

Workshoppen den 4. marts 2021
Bæredygtighedslab blev afholdt som digital workshop med 11 hold, der arbejdede med hver deres bæredygtige idéer (se bilag med alle idéer). Der deltog 27 borgere, 11 holdfacilitatorer fra Rødovre Kommune, 16 videnspersoner fra Rødovre Kommune samt 3 eksterne videnspersoner. Derudover deltog alle udvalgsformænd og yderligere 3 KB-medlemmer.

Der var en bredere sammensætning af borgere end sædvanligt ved workshops og borgermøder. Der deltog f.eks. 5 unge under 25 år og der var bl.a. en hel familie (far, mor og datter), der deltog.

Borgmesterens og Anne Glads indledende oplæg blev livestreamet til facebook med mulighed for live-chat. Resten af workshoppen foregik på Zoom for de tilmeldte. De indledende oplæg fungerede samlende for aftenen og gav også de borgere, der ikke deltog i workshoppen, mulighed for at få et indblik i, hvad Rødovre Kommune har af fokusområder i forhold til bæredygtighed og globale tendenser.

Efter de indledende oplæg fordelte deltagerne sig ud på de forskellige hold for at arbejde med de tilmeldte idéer. De 11 holdfacilitatorer fungerede som mødeledere på holdene og guidede deltagerne (både borgere og videnspersoner) igennem en spilleplade med forskellige arbejdsspørgsmål. Opsamlingerne fra de forskellige gruppers arbejde viser, at der har været nogle gode konstruktive samtaler. Gruppearbejdet gav mulighed for en dialog mellem kommune og borgere, hvor alle kunne byde ind med spørgsmål og løsninger, og hvor hele holdet var fælles om at finde muligheder. Workshoppen sluttede i plenum. Her var der positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvilket bl.a. kan ses i besvarelsen af de spørgsmål, der blev stillet til deltagerne, om deres oplevelse og udbytte af aftenen.

Forløbet efter workshoppen
Workshoppen har fungeret som kick-off for at give borgernes idéer liv og for at få startet et netværk blandt deltagerne. De deltagere, der har ønsket at være en del af et netværk har fået hinandens kontaktoplysninger så de har mulighed for at tage kontakt til hinanden. Flere idéer lever derfor også videre blandt borgerne i lokalsamfundet uden kommunens involvering.

Efter workshoppen har alle deltagere (borgerne) fået en mail med opsamling fra deres gruppearbejde på aftenen, deres spilleplade med post-its samt tilbud om sparring fra videnspersonerne, hvis der var brug for lidt mere hjælp til at komme videre med deres idé. Deltagerne har endvidere fået tilbud om at få et gratis kursus (1 time) i iværksætteri hos Erhvervshuset Hovedstaden. Til slut har deltagerne fået at vide, at de skulle melde tilbage i starten af april, hvis de ønskede at drøfte mulighederne for at få deres idé forelagt for Kommunalbestyrelsen. Flere af deltagerne har udtrykt sig positivt om, at Rødovre Kommune inviterede borgerne til at sætte dagsordenen og få sparring og hjælp til at komme videre med deres idéer og enkelte er vendt tilbage med ønske om mere sparring. Der er også en enkelt idéejer, der har sendt en projektbeskrivelse, fordi hun ønsker økonomisk støtte til sin idé.

Nedenstående er en status på de idéer, hvor idéejeren er vendt tilbage med ønske om mere sparring og/eller finansiering.

Hold 1: Rødovre byttecentral og genbrugscenter:

I perioden efter workshoppen har der været dialog mellem en idéejer og forvaltningen om mulighederne for at samarbejde. Idéen handler kort fortalt om etablering et sted i Bykernen inspireret af Sydhavnens Genbrugscenter, hvor man kan bytte tøj og ting samt købe gamle brædder, vvs-rør, toiletter, håndvaske, døre, vinduer, møbler m.m. Derudover rummer idéen et forslag om at være et sted, hvor psykisk sårbare unge kan komme i et forløb og lære sociale færdigheder, angsthåndtering og få struktur i hverdagen.

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen er overordnet set positive over for projektforslaget, der rummer både et miljømæssigt og et socialt bæredygtighedsaspekt. Idéen indeholder spændende tanker om samarbejde mellem genbrugspladsen, lokale håndværkere, Jobcentrets ungeteam og Rødovre-borgere.

Projektet kræver imidlertid en betydelig kommunal medfinansiering, idet der lægges op til at ansætte to lønnede medarbejdere. Genbrugscentret skulle finansieres via en årlig bevilling fra Rødovre Kommune på omkring 1,4 mio. kr. Til gengæld skulle det give kommunen en besparelse på udgiften til at hjælpe en mindre gruppe psykisk sårbare unge. Projektets økonomi ligger således uden for de økonomiske rammer, der er tænkt i oplægget for Bæredygtighedslab.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at personalet ikke på nuværende tidspunkt har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage forløb for psykisk sårbare unge.

Forvaltningen ser imidlertid en mulig anden vej for projektet. Som følge af budgetresolutionen for 2021 har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheder for direkte genbrug på kommunens genbrugsstation. Resultatet af denne undersøgelse fremlægges til politisk behandling i maj 2021. Hvis det godkendes, vil Teknisk Forvaltning etablere et område på kommunens genbrugsstation til direkte genbrug. Dette projekt minder meget om ideen om en byttecentral. Det vil således være oplagt at gå i dialog med idéejeren om, hvordan vi integrerer hendes erfaring og viden i en kommunalt forankret ordning for direkte genbrug. Teknisk Forvaltning er ligeledes i dialog med Social- og Sundhedsforvaltningen omkring et samarbejde i forbindelse med projektet på genbrugsstationen.

Hold 8: Biodiversitet og insekthoteller:

En af idéejerne fra Hold nr. 8 vendte tilbage efter workshoppen med idéen: "velkomstpakken". Ideen om "velkomstpakken" går ud på, at nye tilflyttere i både parcelhuse (grundejerforeninger) og almene boliger (boligselskaber) får tilbudt en pakke bestående af frø til såning af blomsterplanter samt et insekthotel. Pakken forudsættes fulgt op af en dialog med modtagerne om brugen af gaven og tankerne bag, nemlig ønsket om at gavne insektlivet og dermed biodiversiteten i Rødovre. Idéejeren har fået hjælp og sparring fra sin vidensperson og har taget initiativ til at dele blomsterfrø og insekthoteller ud i sin egen boligforening.

Hold 11: Bæredygtighedsfællesskab

To deltagere fra holdet vedrørende Bæredygtighedsfællesskab vil gerne arbejde videre med ideen. De har aftalt at mødes, når coronarestriktionerne er lempet, og det igen er muligt at mødes fysisk. De har taget kontakt til en anden deltager fra bæredygtighedslab, som har udtrykt sin interesse for projektet. Børne- og Kulturforvaltningen har tilbudt dem hjælp og sparring til at komme videre med ideen, når de har haft mulighed for selv at drøfte den yderligere.

Afsluttende
Bæredygtighedslab er et projekt, der handler om at samskabe i forlængelse af visionen ”Sammen om Rødovre” og særligt nedenstående tre veje:

1. Vi skal styrke den offentlige samtale.
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden.
3. Vi vil løse opgaverne i fællesskab.

Med resultatet af workshoppen og den efterfølgende sparring med idéejere er alle tre veje blevet betrådt og kommunen som forvaltning og lokalsamfund har gjort sig gode erfaringer med samskabelse.

Den offentlige samtale blev styrket på flere måder med Bæredygtighedslab. Med kommunikationskampagnen, der både involverede interne og eksterne ambassadører, annoncer i byrum, på facebook, i lokalaviser m.fl. kom budskabet om Bæredygtighedslab ud til mange forskellige personer. Deltagerne på workshoppen var derfor en bred sammensætning af borgere. De tilmeldte idéer blev delt på Rødovre Kommunes hjemmeside og forvaltningen hjalp borgerne med at komme i kontakt med hinanden og danne hold. På den måde blev de borgere sat sammen, der havde idéer, der lignede hinanden eller idéer, så der kunne opstå synergieffekt. Ved at sætte borgerne i kontakt med hinanden ud fra interesseområder blev der etableret grobund for nye forbindelser og samtaler.

Processen omkring Bæredygtighedslab er et eksempel på en borgerinddragelsesproces, hvor Rødovre Kommune som myndighed indtog en faciliterende rolle frem for en styrende og stillede sin erfaring og viden til rådighed for borgere og virksomheder. Det gav en samskabelsesproces, hvor borgerne kunne drøfte og udvikle deres ønsker og idéer med hinanden og med videnspersoner fra forvaltningen. Det var ikke kommunens idéer, der var i centrum – men borgernes.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke ideer fra Bæredygtighedslab, som lever videre i det lange løb. Flere af ideejerne har brug for at videreudvikle deres ide og sparre med andre. Selvom ingen af ideerne har været på et stadie, hvor der kan etableres et decideret partnerskab eller samarbejde i kommunalt regi, kan flere af idéerne sagtens leve videre. Flere af deltagerne er i gang med de indledende drøftelser. Ideen omkring ”Velkomstpakke” er f.eks. i første omgang sat i værk i lokalt regi. ”Velkomstpakken” kan blive en inspiration for andre boligforeninger/grundejerforeninger i kommunen. Desuden har nogle af deltagerne på eget initiativ oprettet en facebookgruppe, hvor de kan dele viden og evt. hjælpe hinanden videre. Deltagerlisten med kontaktoplysninger er også blevet delt blandt de deltagere, der ønskede det, så der kan etableres netværk i lokalsamfundet.

Udvikling af ny metode til inddragelse: "Borgerlab"
Bæredygtighedslab har skabt nye forbindelser mellem borgerne og har givet Rødovre Kommune erfaring med faciliterende samskabelse og dermed erfaring med at overlade hovedansvaret for en udviklingsproces til borgerne. Arbejdet med Bæredygtighedslab har skabt en ny metode til inddragelse med høj involvering af borgere i Rødovre Kommune: "Borgerlab" (se bilag med metodebeskrivelse). Metoden indeholder en række værktøjer til at skabe en proces, der lægger op til samskabelse med borgerne, med borgerens idé i fokus. Samtidig udpeger metoden også de vigtige elementer i at skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Alt afhængig af størrelsen og tværfagligheden af projektet kan værktøjerne skaleres op og ned, så de formes efter projektet og målgruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 151 Valhøj Skole har sammen med Tillæg 5 til Kommuneplan 2018 været i offentlig høring i otte uger fra den 3. februar 2021 til den 31. marts 2021. Rødovre Kommune har ved fristens udløb modtaget ialt 15 høringssvar til planforslagene fra enkeltpersoner og fra Helsingør Stiftsøvrighed (heraf tre høringssvar fra samme person) . Der er foretaget én ændring i den endelige lokalplan i forhold til forslaget. Der er ikke foretaget ændringer i Tillæg 5 til Kommuneplan 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 5 til Kommuneplan 2018 Valhøj Skole vedtages samt
2. at Lokalplan 151 Valhøj Skole vedtages med den ændring, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 50:

Anbefales, idet der iværksættes en analyse af p-behovet et år efter ibrugtagning af den færdigudbyggede skole.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 122:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 151 Valhøj Skole og Tillæg 5 til Kommueplan 2018, har til formål at skabe det planmæssige grundlag for en udvidelse af Valhøj Skole, som samtidig styrker skolens idrætsprofil, sikrer bevaringen af skolens hovedbygning og området som udpeget kulturmiljø. Udvidelsen omfatter en ny indskolingsbygning, ny udskolingsbygning, ny multihal i tilknytning til skolens eksisterende festsal samt en modernisering af skolens udearealer.

Høringssvar
Rødovre Kommune har ved fristens udløb modtaget ialt 13 høringssvar til planforslagene fra enkeltpersoner og fra Helsingør Stiftsøvrighed. Der er foretaget én ændring i den endelige lokalplan i forhold til forslaget, og enkelte redaktionelle ændringer i begge planforslag.

I høringssvarene er der fokus på trafikforhold, parkering, etagehøjde, indkigsgener, lys-/skyggeforhold, træbeplantning, inddragelse, kirkebyggelinje og værditab af boliger. Et af de 13 høringssvar udgør et fælles høringssvar fra 13 borgere på Tårnvej 71-75 og omhandler træbeplantning langs boldbanen ind til bebyggelsen på Tårnvej samt etagehøjde. Da de trafikale forhold efterfølgende behandles i en særskilt sag, vil borgere i den forbindelse blive hørt og inddraget.

Helsingør Stiftsøvrighed har i deres høringssvar fremsat indsigelse i forhold til lokalplanforslagets tekst om kirkebyggelinjen under afsnittet Naturbeskyttelsesloven. Lokalplanområdet berører ikke nogen kirkebyggelinjezoner. Teknisk Forvaltning har på baggrund heraf været i dialog med Helsingør Stiftsøvrighed. Med udgangspunkt i nedenstående ændring i den endelige lokalplan, har de trukket deres indsigelse tilbage.

Et af høringssvarene indeholder en konkret indsigelse på ændring af bestemmelserne om parkeringskrav og etagehøjde i Rammeområde 4D03. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af Tillæg 5 til Kommuneplan 2018.

Høringssvarene er vedlagt sagen i deres fulde længde. Ligeledes er skema med Teknisk Forvaltnings kommentarer til høringssvarene vedlagt sagen.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændring:

• I redegørelsen (side 22 i Forslag) til Lokalplan 151 Valhøj Skole slettes afsnittet: "Kirkebyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 omkring kirker er vurderet ikke gældende, da kirkerne i Rødovre alle er omgivet af bymæssig bebyggelse".

Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen, på side 42-44.

Borgermøde
I forbindelse med høringen blev der den 25. marts 2021 afholdt et digitalt borgermøde.

Dagsordenen for borgermødet var opdelt i tre oplæg. Oplæg 1 "Det grønne udgangspunkt" og oplæg 2 "Arkitektur og kulturmiljø" havde fokus på planerne. Oplæg 3 "Producerende børn og unge på fremtidens Valhøj Skole" havde fokus på den pædagogiske del af skoleudvidelsesprojektet. Der er skrevet et notat af borgermødet, som indeholder borgernes kommentarer og Teknisk Forvaltnings svar - Se bilag 5.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Fingerplan 2019 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Kommuneplan 2018.
Rødovre Kommunes arkitekturpolitik "Rammer om livet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lokalplanen har været i høring i 8 uger - fra den 3. februar 2021 til den 31. marts 2021.
Endelig vedtagelse - juni 2021.
Offentliggørelse - juni/juli 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Transportministeren og Erhvervsministeren lancerede i 2020 en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for, at områder omkring standsningssteder for kommende BRT-linjer (Bus Rapid Transport) kan opnå status som stationsnært kerneområde.

Et flertal i Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2020 at fremsende en interessetilkendegivelse for Rødovre Kommune. Interessetilkendegivelsen er blevet positivt modtaget i ministerierne og Rødovre og Hvidovre Kommuner har i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden udarbejdet en fælles ansøgning om stationsnærhed.

Rødovre Kommune har allerede i en årrække planlagt for udvikling af området ved Rødovre Centrum, som tidligere har været udpeget som stationsnært område. I planlægningen for områdets udvikling indgår blandt andet en Metro-station på en fremtidig Metro-linje, hvilket i givet fald automatisk vil gøre området stationsnært. Aktuelt er der ikke behov eller konkrete planer for yderligere udviklingsmuligheder for området omkring Rødovre Centrum. Ansøgningen om stationsnærhed drejer sig således om mulighed for at kunne vælge at imødekomme ønsker og behov i en fremtid, vi endnu ikke kender.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at fælles ansøgningen om stationsnærhed ved Rødovre Centrum og yderligere 2 BRT-stationer godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 52:

Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 stemme imod (C).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt med 15 stemmer for (A, F, Ø og UP) og 4 imod (C, O).

Sagsfremstilling

Movia har gennemført et mulighedsstudie og vurderet perspektiverne ved en BRT-linje mellem Gladsaxe Trafik Plads og Avedøre Holme (Ring 2½). Mulighedsstudiet er gennemført i samarbejde med Rødovre og øvrige kommuner på strækningen, samt Region Hovedstaden.

I forbindelse med etablering af BRT-linjer i hovedstadsområdet er der i Fingerplan 2019 åbnet mulighed for en forsøgsordning, hvor der afgrænses stationsnære kerneområder omkring udvalgte BRT-stationer. I stationsnære kerneområder er der i henhold til Fingerplanen særlige muligheder for, at kommunerne kan vælge at planlægge for byggeri af intensiv karakter med mange brugere, besøgende og/eller ansatte.

Forsøgsordningen med stationsnært kerneområde ved BRT-stationer giver mulighed for stationsnærhed ved max. tre BRT-stationer pr. BRT-linje. På den aktuelle linje mellem Gladsaxe Trafik Plads og Avedøre Holme er ønsket akkurat tre – ved Rødovre Centrum i Rødovre Kommune og ved Hvidovre Hospital hhv. Avedøre Holme i Hvidovre Kommune.

Den endelige ansøgning om stationsnærhed er udarbejdet som en fælles ansøgning fra Rødovre og Hvidovre Kommuner, Movia og Region Hovedstaden. Ansøgningen indledes med en redegørelse for det regionale perspektiv i BRT, hvorefter de kommunale perspektiver udfoldes og de konkrete afgrænsninger af stationsnærhed beskrives. Ansøgningen behandles parallelt i Region Hovedstaden, Hvidovre Kommune og Rødovre Kommune i maj-juni 2021.

Rødovre Kommune har allerede i en årrække planlagt for udvikling af området ved Rødovre Centrum, som også tidligere har været udpeget som stationsnært område (jf. bla. Rødovre Kommuneplan 2006-2018). I planlægningen for områdets udvikling indgår blandt andet en Metro-station på en fremtidig Metro-linje, hvilket i givet fald automatisk vil gøre området stationsnært. Set i den sammenhæng understøtter en ansøgning om stationsnærhed ønsket om at fastholde området som et centralt trafikknudepunkt. Aktuelt er der ikke behov eller konkrete planer for yderligere udviklingsmuligheder for området, og ansøgningen om stationsnærhed drejer sig således om mulighed for at kunne vælge at imødekomme ønsker og behov i en fremtid, vi endnu ikke kender.

Ved Kommunalbestyrelsens behandling af interessetilkendegivelsen i december 2020 stemte et mindretal imod, idet mindretallet ikke ønsker en BRT-linje, såfremt en realisering vil medføre en reduktion af antallet af kørebaner på hovedfærdselsåren Tårnvej.

I den endelige ansøgning er vist en løsning, hvor der fortsat er to kørebaner i hver retning på den mest trafikerede del af Tårnvej mellem Jyllingevej og Rødovre Port.

Uanset om der opnås tilsagn eller ikke til stationsnærhed i bykernen, forventer forvaltningen at arbejde videre med at belyse de fysiske rammer og muligheder for anlæggelse af en BRT langs Tårnvej. I budget 2021 er der afsat midler i investeringsoversigten 2022 til Tårnvej - analyse og disponering af vejareal samt forprojektering. Endvidere fremgår det i Transportministerens oplæg til investeringer i Infrastruktur, at der skal afsættes statslige midler til at arbejde videre med BRT for 200S.

Lov- og plangrundlag

Fingerplan 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Fristen for at indsende endelig ansøgning om stationsnært kerneområde er i løbet af foråret blevet udsat og ligger nu fast den 30. juni 2021.

Stationsnærhed tildeles i givet fald først, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af den pågældende BRT-linje.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af ny lovgivning skal Kommunalbestyrelsen vedtage gebyrer for henholdsvis konkrete anvisninger af erhvervsaffald og anvisning af jordflytninger fra erhverv. Gebyrerne skal dække kommunens administrative omkostninger i forbindelse med anvisningerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der opkræves gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anvisning af jordflytninger fra erhverv med virkning fra 1. juli 2021, jf. vedlagte takstblad samt
2. at netto 0 kr. svarende til udgift på 245.000 kr. og indtægt på 245.000 kr. vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 53:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 124:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af den nye affaldsaktørbekendtgørelse skal kommunen fremover opkræve gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anvisning af flytning af jord fra erhverv. Gebyrerne erstatter det tidligere erhvervsaffaldsgebyr, som bortfaldt 1. januar 2019.

I følge affaldsaktørbekendtgørelsen skulle de nye gebyrer opkræves fra 1. januar 2021. Grundet koordinering med samarbejdskommuner og manglende klare retningslinjer for, hvordan gebyret skal sammensættes og hvilket typer af anvisninger, der er omfattet af gebyrordningen, er det først nu muligt at fremlægge sagen.

Gebyrerne skal dække de omkostninger, som anvisningerne giver anledning til og skal endvidere differentieres, så gebyret afspejler tidsforbruget ved den enkelte anvisning. Teknisk Forvaltning foreslår, at gebyrerne sammensættes af et fast grundgebyr pr. anmeldelse og en timepris for medgået tid.

Grundgebyret skal dække udgifter til IT systemer for håndtering af tidsregistrering og gebyropkrævning, samt overhead. Det er faste udgifter, som ikke afhænger af det tidsmæssige forbrug på den enkelte anvisning.

Timeprisen er den tid, der skal bruges på anvisning af anmeldelsen, oprettelse af sagen i SBSYS og lukning af sagen. Det foreslås, at der konteres for minimum én time og herefter for hvert påbegyndte kvarter.

Gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald
I henhold til affaldsaktørbekendtgørelsen § 18 stk. 4, skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, for hvilke kommunen foretager konkrete anvisninger. Konkrete anvisninger af erhvervsaffald udføres kun i de situationer, hvor virksomheder har affald, der ikke kan afleveres til de regulativfastsatte anlæg for forbrænding, deponeringsegnet og farligt affald, eksempelvis affald til eksport. Det vurderes i praksis kun at være et par sager om året. I 2020 var der én sag. Grundet de få sager vurderes det, at der ikke er behov for et specifikt IT-system for at kunne håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning, men at det kan håndteres manuelt. Et grundgebyr vil derfor kun bestå af administrationsomkostninger i form af overhead.

Det foreslås, at gebyret for konkrete anvisninger af erhvervsaffald fastsættes til:

• Grundgebyr på 125 kr.
• En timepris på 525 kr. for medgået tid, dog minimum én time.

Gebyr for anvisning af jordflytninger
I henhold til affaldsbekendtgørelsens § 18 stk. 5 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald.

Alle jordflytninger både fra private og fra erhverv anmeldes via fagsystemet Jordweb. I 2020 modtog kommunen i alt 417 anmeldelser af jordflytninger, heraf var 274 anmeldelser fra erhverv. De resterende anmeldelser var jordflytninger fra private grundejere. Anvisning af jordflytninger fra private er skattefinansieret.

For at kunne håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning af jordflytninger fra erhverv, er der behov for et tillægsmodul til Jordweb. Tillægsmodulet udvikles med en integration til kommunens økonomisystem. Prisen for tillægsmodulet anslås til 65.000 kr. samt 10.000 kr. i årlige driftsudgifter.

Teknisk Forvaltning foreslår, at grundgebyret for anvisning af jordflytninger fra erhverv skal bestå af (1) den andel af de årlige driftsudgifter til Jordweb, som er relateret til jordflytninger fra erhverv, (2) udgifter til tillægsmodul i Jordweb, samt årlige driftsudgifter af tillægsmodulet og (3) overhead. Udgifter til tillægsmodulet afskrives over 5 år.

De samlede udgifter for jordanvisninger fordeles på basis af antallet af anmeldelser modtaget i 2020. På den baggrund skal 66 % af de nuværende driftsudgifter til Jordweb gebyrfinansieres. Tillægsmodulet er kun relevant for anmeldelser af jordflytninger fra erhverv og hele udgiften skal derfor gebyrfinansieres.

Det foreslås, at gebyret for anvisning af jordflytninger fra erhverv fastsættes til:

• Grundgebyr på 125 kr.
• En timepris på 525 kr. for medgået tid, dog minimum én time.

Erfaringen viser, at det som mimimum tager en time at anvise en jordflytning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. 14/12/2020 (Affaldsaktørbekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Udgift på anslået 110.000 kr. i 2021 til anskaffelse af system til at håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning af jordflytninger fra erhverv foreslås dækket af anslået gebyrindtægt på 110.000 kr. i 2021.

Lovændringen forventes at medføre en samlet øget årlig driftsudgift på 245.000 kr., der dækkes af en indtægt på årligt 245.000 kr. Indtægten dækker de samlede udgifter forbundet med konkrete anvisninger af erhvervsaffald og anvisning af jordflytninger fra erhverv, idet området skal hvile i sig selv. Ændringerne foreslås indregnet i budget 2022 og frem på affaldsområdet.

Indtægten og udgiften vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

De nye gebyrer træder i kraft 1. juli 2021 og vil blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald har været i fire ugers høring fra den 7. april 2021 til den 5. maj 2021. Der er modtaget et høringssvar til regulativet, og det har medført en tilføjelse i § 11.5 om deling af beholder til papir og plast.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for husholdningsaffald godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 54:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 125:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til affaldsregulativ for husholdningsaffald blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. marts 2021 (sag nr. 44), hvorefter det blev sendt i fire ugers høring. Der er modtaget et høringssvar, som har givet anledning til en tilføjelse omkring deling af to-kammerbeholder til plast/papir. Det er tilføjet i § 11.5.

Høringssvar med oplysninger om afsender, Teknisk Forvaltnings svar og indstilling fremgår af vedlagte bilag 2.

Med godkendelse af regulativet ændres ordningen fra en skelordning til en standpladsordning. Den frivillige beholder til pap hos villaer og rækkehuse ændres desuden til en obligatorisk beholder. Teknisk Forvaltning planlægger i løbet af efteråret, at køre en beholder til pap ud til de husstande som i første omgang fravalgte beholderen.

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ændring af affaldsregulativ betyder papindsamling ved yderligere 1200 husstande samt ændringen fra, at pap hentes på fortovet til, at det hentes på standplads. Ændringen forventes at medføre en samlet øget årlig driftsudgift på omkring 0,7 mio. kr., der dækkes af en tilsvarende indtægt fra affaldsgebyrerne på 0,7 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde 30. marts 2021, at ændringen indarbejdes i budget 2022 og fremefter.

Tidsplan

I september 2021 vil der blive informeret om de nye regler samt specifik information til de husstande som får leveret en papbeholder.

Udbringning af papbeholdere forventes udført i efteråret 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse og affaldsaktørbekendtgørelse. Disse har ændret reglerne for virksomhedernes affaldshåndtering således, at det ikke længere er et krav for virksomhederne at anmelde og klassificere henholdsvis farligt affald og klinisk risikoaffald. Endvidere skal virksomhederne fremover sortere deres husholdningslignende restaffald. Disse ændringer kræver at regulativet for erhvervsaffald ændres.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Regulativ for erhvervsaffald sendes i fire ugers høring.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 55:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 126:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i december 2020 trådt en ny affaldsbekendtgørelse og en ny affaldsaktørbekendtgørelse i kraft. Derfor er det nødvendigt at revidere kommunens Regulativ for erhvervsaffald.

Der er foretaget to indholdsmæssige ændringer i det nye regulativ.

1. For anvisningsordningerne for henholdsvis farligt affald (§ 12) og Klinisk risikoaffald (§ 13) bortfalder virksomhedernes pligt til at anmelde og klassificere affaldet. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal anmelde farligt affald og klinisk risikoaffald til kommunen inden affaldet bortskaffes.
2. Betegnelsen 'Dagrenovationslignende affald' er ændret til 'Husholdningslignende restaffald', og virksomhederne skal sortere det i overensstemmelse med sorteringskriterierne for husholdningslignende restaffald. Det betyder, at virksomhederne skal sortere deres husholdningslignende restaffald i følgende affaldsfraktioner; mad, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald jf. bilag 6 i affaldsbekendtgørelsen.

Erhvervsaffaldsregulativet skal udarbejdes på baggrund af et standardregulativ, som består af en obligatorisk del og en valgfri del. Standardregulativet er bestemt i affaldsaktørbekendtgørelsen, og det er ikke muligt for kommunen at ændre i bestemmelserne i den obligatoriske del. De fleste ændringer er dog kun af redaktionel karakter og er for overskuelighedens skyld ikke vist i det vedlagte affaldsregulativ.

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til regulativ for erhvervsaffald sendes i fire ugers høring i 2021.
Forslag til regulativ for erhvervsaffald inkl. høringssvar sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i oktober 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har i sin varmeplanlægning siden 2010 haft som mål, at udbrede fjernvarmeforsyning til hele kommunen. De hidtil gældende beregningsforudsætninger for beregning af de samfundsøkonomiske analyser ved konverteringer fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning, har ikke gjort det muligt at opfylde varmeplanlægningen i større omfang.

Med projektbekendtgørelsen gældende fra januar 2021, kan Kommunalbestyrelsen bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.

Ved at udelade scenarier med fossile brændsler, sammenlignes kollektiv fjernvarmeforsyning i stedet med individuelle varmepumper. Begge forsyningsformer reducerer væsentligt CO2-udledningen i forhold til den individuelle naturgasforsyning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ved godkendelse af fremtidige projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, anses scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke som relevante scenarier for de samfundsøkonomiske analyser, jvf. projektbekendtgørelsens § 15, stk. 5.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 59:

Anbefales.

Beslutning fra Bestyrelsen for RKF, 8. juni 2021, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 127:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes "Varmeplan 2010" og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings "Udbygningsplan 2010" har begge i sine respektive planer siden 2010 haft som mål at udbrede fjernvarme til hele kommunen.

Ved konvertering fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning skal der udarbejdes et projektforslag iht. projektbekendtgørelsen. Projektforslaget skal belyse de økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Med de hidtil gældende beregningsforudsætninger i projektbekendtgørelsen, skulle de samfundsøkonomiske analyser i et projektforslag om konvertering fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning, sammenligne kollektiv fjernvarmeforsyning med den eksisterende individuelle naturgasforsyning. Det har gjort det vanskeligt for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning at opnå den krævede positive samfundsøkonomi i konverteringerne. Omstilling til en mere CO2-neutral opvarmningsform har derfor ikke kunnet betale sig.

Med den landspolitiske fokus på grøn omstilling og den ambitiøse målsætning om 70 % CO2-reduktion inden 2030, er der udstedt nye beregningsforudsætninger i projektbekendtgørelsen. Det er nu muligt for Kommunalbestyrelsen at bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser. Det følger af projektbekendtgørelsens § 15, stk. 5. Det giver mulighed for, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning i fremtidige projektforslag kan bruge de to væsentligt mindre CO2-forurenende opvarmningsformer kollektiv fjernvarmeforsyning og individuelle varmepumper, som relevante scenarier.

Varmeforsyningslovens formålsparagraf lyder:

"§1 Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvamning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt."

Det vil derfor være i fuld overenssstemmelse med den kommunale varmeplanlægning, projektbekendtgørelsen og varmeforsyningslovens formålsparagraf at fravælge individuel naturgasforsyning som et relevant scanerie.

Det vil sikre bedre mulighed for at Rødovre Kommune kan fremme den grønne dagsorden, hvor de fossile brændsler skiftes ud med grønne alternativer som f.eks. kollektiv fjernvarmeforsyning eller individuelle varmepumper.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 1215 af 14. august 2020.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 1794 af 2. december 2020.
Rødovre Kommunes Varmeplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Udbygningsplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Varmeplan 2010 har et ambitiøst mål om fjernvarmeforsyning i hele kommunen inden 2030. En fuld udbygning af kollektiv fjernvarmeforsyning i den resterende del af Rødovre Kommune, kan ske i fem geografisk adskilte og uafhængige områder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udbygge i alle fem områder samtidigt. En udbygning i to områder vil vise hvor hurtigt udbygning og tilslutning kan forventes at ske, samtidigt med at den økonomiske risiko for Rødovre Kommune og varmeforbrugerne begrænses.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at strategi for udbygning af fjernvarmeforsyning i Rødovre Kommune tages til efterretning samt
2. at der udarbejdes projektforslag for udbygning med kollektiv fjernvarmeforsyning for område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) og område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej).

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. juni 2021, pkt. 60:

Anbefales.

Beslutning fra Bestyrelsen for RKF, 8. juni 2021, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 128:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunalbestyrelse var forud for sin tid og vedtog med Varmeplan 2010 og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010 at udbygge fjernvarmeforsyningen til hele kommunen inden 2030. I første omgang har det kun været muligt at udbygge i afgrænsede områder, som erhvervsområderne Højnæsvej, Valhøj (inkl. IrmaByen) og Islevdalvej. Hertil kommer udbygning i Horsevænget efter konkret ønske fra boligforeningen, og det nyopførte byggeri Damhusparken.

En udbygning med kollektiv fjernvarmeforsyning til hele kommunen vil også bidrage til og være i tråd med de øvrige politiske tiltag, Kommunalbestyrelsen har besluttet de senere år, som DK2020 projektet med opfyldelse af Paris-aftalen og Rødovre Strategien. Der er således mange klimapolitiske grunde for at udbygge fjernvarmeforsyningen.

Folketinget vedtog i december 2019 den lov, som er blevet kendt som Klimaloven. Klimaloven fastsætter Danmarks klimamål til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 % i 2030 forhold til udledningen i 1990 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

I juni 2020 indgår regeringen og næsten alle Folketingets partier ”Klimaaftale for energi og industri” af 20. juni 2020. Den politiske aftale er første del af regeringens klimahandlingsplan, som adressere drivhusgasudledningen. Aftalen skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling af industrien. Hertil skal danskernes varme være grøn. Det betyder, at det sorte valg skal være dyrere og det grønne billigere. Olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med grønne alternativer.

Aftalen indeholder en lang række initiativer, blandt andet initiativer inden for energieffektiviseringer, grøn omlægning af varmeafgifter, fremme af udnyttelse af overskudsvarme, udfasning af individuelle olie- og gasfyr og udbredelse af grøn fjernvarme.

En udmøntning af Klimaloven er også en revison af projektbekendtgørelsen. Den nye projektbekendtgørelse fra 2020 muliggør nu, at fjernvarme kan udbredes til resten af kommunen i kraft af en positiv samfundsøkonomi.

Rødovre Kommune har i dag fem store geografisk afgrænsede områder, som ikke er forsynet med kollektiv fjernvarme. Disse områder er karakteriseret ved hovedsagligt at bestå af enfamilieboliger.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har fået rådgiver Rambøll til at udarbejde foreløbige beregninger på samfundsøkonomien og mulige CO2 reduktioner i de fem områder, der stadig mangler mulighed for tilslutning til kollektiv fjernvarmeforsyning.

De fem områder er vist på bilag.

Beregningerne viser, der er et potentiale for reduktion på 20.000 tons/år i kommunens udledning af CO2 ved fuld udbygning med fjernvarme. Den samlede investering ved fuld udbygning og 90 % tilslutning er foreløbig beregnet til 692 mio. kr., fordelt med 504 mio. kr til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning til fjernvarmenet og stik, 157 mio. kr. til kundeinstallationer og 31 mio. til VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab). Desuden skal der betales 33 mio. kr. til EVIDA for afkobling af naturgaskunder uanset, om der skiftes til fjernvarme eller varmepumper. Derfor påvirker disse omkostninger ikke valget mellem fjernvarme eller varmepumper, og det antages, at dette beløb dækkes af de dertil afsatte tilskudsmidler, som skal søges af kunderne.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved fjernvarme i forhold til varmepumper er vurderet til 158 mio. kr.

En udbygning i alle fem områder samtidigt er ikke ønskværdigt. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har derfor fået beregnet nøgletal for hvert område til brug for en prioritering.

Investeringsbehov i fjernvarme:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 86 mio. kr.
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 129 mio. kr.
• Område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 81 mio. kr.
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 118 mio. kr.
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 91 mio. kr.

Samfundsøkonomisk gevinst:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 38 mio. kr.
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 23 mio. kr.
• Område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 26 mio. kr.
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 40 mio. kr.
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 16 mio. kr.

Prioriteringstal, investering/salg:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 3.720 kr./MWh
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 5.688 kr./MWh
• Område3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 4.134 kr./MWh
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 4.799 kr./MWh
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 5.258 kr./MWh

Ud fra disse tal for investeringsbehov og prioriteringstallet, er det Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings indstilling, at område 1 og 3 bliver de første områder, hvor der indstilles særskilt projektforslag med henblik på konvertering fra individuel naturgas til kollektiv fjernvarmeforsyning. Det er både i relative og i absolutte tal, de to områder hvor der er den laveste investering i forhold til det potentielle salg.

Efter to-tre år kan udbygningen fortsætte i de øvrige tre områder.

Samtidig med udarbejdelse af de prioriterede projektforslag, foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at der ses på nye muligheder for at tiltrække kunder.

Udover de miljømæssige argumenter for tilslutning til fjernvarme, kan der også være mulighed for at tilbyde nogle økonomiske fordele til nye kunder.

Administrationen har følgende forslag til at gøre den kollektive fjernvarmeforsyning i Rødovre mere attraktiv for nye kunder og dermed opnå en større tilslutning i udbygningsområderne:

• Tilslutningsbidraget fjernes helt eller delvist, for både kundetype 1 og kundetype 2. Nye kunder vil spare mellem 30.000 kr. og 61.250 kr. afhængig af kundetype.
• Skillelinjen mellem kundetype 1 og kundetype 2 på et årligt forbrug på 50 MWh ændres i stedet til at være afhængig af ejendommens BBR registrering som bolig eller erhverv/etagebolig. Den nuværende forbrugsgrænse sætter små erhvervsvirksomheder i klemme. F.eks. selvstændige håndværksmestre med privatbolig og erhvervsvirksomhed på samme adresse. Forbruget er typisk under 50 MWh, men grundet mange kvadratmetre til f.eks. værksted og frostfrit lager, kan det ikke svare sig for dem at blive tilsluttet fjernvarmeforsyning.
• Kundetype 1 (typisk enfamilieboliger/kæde- og rækkehuse) tilbydes at købe fjernvarmen på abonnement. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning nedtager kundens eksisterende varmeinstallation (dog ikke afblænding/fjernelse af olietank), opsætter fjernvarmeunit og står for service, vedligehold og overvågning af driftsforholdene. Abonnementsordningen må ikke forveksles med en afbetalingsordning.
• Udlejning/-lån af gasfyr til borgere, hvis gasfyr står til udskiftning inden det er muligt at konvertere til fjernvarme i godkendte udbygningsområder.

Forslagene kan implemeteres samlet eller i kombination med hinanden, og vil indgå som elementer i de konkrete udbygningsprojekter.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 1215 af 14/08/2020.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 1794 af 02/12/2020.
Rødovre Kommunes Varmeplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nuværende tidspunkt.

Tidsplan

August 2021 Projektforslag fremsættes for de indstillede områder til Kommunalbestyrelsens foreløbige godkendelse.

September-oktober 2021: Forslag til at gøre fjernvarmen mere økonomisk attraktiv for nye kunder fremsættes til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

September-oktober 2021: Projektforslag for de indstillede områder sendes i høring.

December 2021: Projektforslag for de indstillede områder fremsættes til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse efter høringsperioden.

2022: Projektering og udbud af udbygningerne.

2023-2025: Udbygning og tilslutning af kunder.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der blev i budget 2018 i overslagsårene 2018 - 2020 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café.

Dertil blev der i 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der søges om en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. i 2021.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 2,9 mio. kr. i 2021 til opførelse af ny Musikskole og Café ved Viften, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 8. juni 2021, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 129:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i april 2018 skitseprojekt af august 2016, der har dannet grundlag for det videre arbejde med projektering og opførelse af ny Musikskole og Café ved Viften.

Projektet omfatter følgende tilbygninger til Kulturhuset Viften:

Opførelse af ny Musikskole mod øst med multisal, undervisnings- og øverum samt foyer mv. i tilknytning til Viften.

Opførelse af ny Café mod vest som en selvstændig enhed med egen indgang og plads til ca. 110 gæster.

Tilpasning af de omgivende arealer omkring Viften, Musikskolen og Caféen samt Rådhuspladsen, herunder adgang og tilkørsel.

Der er i budget 2018 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café samt udearealer. Dertil blev der i 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der har i byggeperioden vist sig en række uforudsete udgifter på i alt 2,9 mio. kr., der kan henføres til nedenstående fem punkter. Alle fem punkter har været genstand for drøftelser mellem entreprenøren og Teknisk Forvaltning med henblik på at lande den fagligt og økonomisk set bedste løsning ud fra de givne forudsætninger.

Vinterforanstaltninger samt forlængelse af byggetiden som følge af vejrlig
I det samlede beløb til totalentreprisen indgår ikke udgifter til vinterforanstaltninger, hvilket skyldtes en forhåbning om, at byggeriet ville være lukket inden vintersæsonen, således at omkostningerne kunne holdes på et minimum. Dette var desværre ikke tilfældet.

Som følge af usædvanligt vejrlig for årstiden er byggetiden blevet forlænget en måned. Der faldt meget regn og sne, inden bygningen var helt lukket af, samt der var mange dage med frost. Årsagen til forsinkelsen skyldes primært frost, som satte sig i konstruktionen, og under optøning har det medført fugt i bygningen, som har taget tid at udtørre. Dertil var der en del dage, hvor der ikke kunne arbejdes på byggepladsen på grund af vejret.

Dette har afstedkommet en udgift på 1.150.000 kr.

Ikke opnåede besparelser
Der var i forhandlingerne mellem Rødovre Kommune og Combi Byg A/S lagt besparelser ind i projektet for at tilpasse omkostningerne til det afsatte budget. Besparelserne omhandlede primært følgende:

• Ventilation, køling og varme - musikskolen.
• Åbning mellem caferum og køkken – cafe.
• Akustik beklædning på loft – caferum.
• Udformning af kælderydervæg – cafe.

Det er ikke lykkedes at komme i mål med alle disse besparelsesforslag gennem projekteringen og byggeriet.

Dette medfører en udgift på 800.000 kr.

Ventilationsanlæg i Multisalen
Der har mellem bygherren og Combi Byg A/S været uenighed om hvilke krav, der kan stilles til ventilationsanlægget i multisalen. Salen skal bruges til blandt andet dans og bevægelse, og det har løbende været drøftet, hvordan ventilationsanlægget kunne imødekomme dette behov.

Man har været nødsaget til at etablere et ekstra ventilationsanlæg ved multisalen for at opnå et tilfredsstillende luftskifte i forhold til de fysiske aktiviteter, som salen skal bruges til.

Ventilationsanlægget opføres nu, så det kan betjene multisalen i forlængelse af de ønsker, Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning har.

Den ekstra udgift forbundet med ventilationsanlægget beløber sig til 750.000 kr.

Uforudsete udgifter
Der har generelt været flere uforudsete udgifter i udførelsesfasen end afsat på byggesagen fra start. Disse udgifter dækker over mange forskellige arbejder, som man ikke har kunnet forudse eller mangler/ændringer ift. udbudsmaterialet.

Det skal oplyses, at der for at tilpasse omkostningerne til budgettet blev valgt kun at afsætte 8 % til uforudsete udgifter mod de 10-15 %, som der normalt afsættes til uforudsete udgifter.

Dette har betydet merudgifter for 200.000 kr.

Der søges derfor om en tillægsbevilling på samlet set 2.900.000 kr. for at kunne afslutte projektet.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der blev i budget 2018 afsat i alt 52,9 mio. kr. til opførelse af Musikskole og Café.

Dertil blev der i årene 2020 og 2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til inventar til musikskolen og caféen.

Der søges om en tillægsbevilling på 2,9 mio. kr., som foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Med tillægsbevillingen vil den samlede anlægsbevilling beløbe sig til 60,3 mio. kr.

Den afledte drift til Musikskolen forventes at være 531.000 kr. årligt, hvoraf 122.000 kr. finansieres af eksisterende budget til afledt drift til musikskolen på Lisbjergvej. De 531.000 kr. dækker udgifter til el, vand, forsikring, vagt, rengøring og renovation. Finansiering af det resterende beløb på 409.000 kr. foreslås at indgå i budgetprocessen for budget 2022.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 Kulturel virksomhed.

Tidsplan

Forventet aflevering af byggeri: 30. august 2021.
Indretning af musikskolen: september 2021.
Forventet ibrugtagning: oktober 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om materialesamlingen på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) med henblik på at finde det rette niveau for samlingen fra 2022 og frem. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger en afrapportering på budgetresolutionen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til en ny organisering af materialesamlingen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 8. juni 2021, pkt. 55:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 130:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog med afsæt i ønsket om fortsat at have en materialesamling i Rødovre Kommune en budgetresolution i budgetaftalen for 2021. Jævnfør resolutionen har Børne- og Kulturforvaltningen undersøgt, hvordan materialesamlingen på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) benyttes i dag, og hvordan den kan organiseres fremadrettet, så den korresponderer med skolernes behov og udviklingen på området. Der blev med budgetaftalen ikke afsat midler til materialesamlingen fra 2022 og frem.

Børne- og Kulturforvaltningen har taget udgangspunkt i, at materialesamlingen skal kunne tilbyde en inspirerende samling klassesæt, der kan imødekomme hovedefterspørgslen fra skolerne til gavn for elevernes læseudvikling, læring, trivsel og udvikling, i en mere tidssvarende og billigere version end i dag, som i høj grad også matcher den teknologiske udvikling på området med stadig flere digitale læremidler. Samtidig viser forvaltningens undersøgelse, at de fysiske materialer kan noget, de digitale ikke kan, og det kan derfor give mening at opretholde materialesamlingen som et supplement til de øvrige formater. Således skal samlingen også fremadrettet være et supplement til lokale materialer og til de digitale tilbud fra bl.a. Alinea samt tilbud fra fx TekX.

Fremtidens materialesamling i Rødovre
Børne- og Kulturforvaltningen har med udgangspunkt i den forudgående undersøgelse vurderet i alt tre forskellige scenarier med henblik på at finde det rette niveau for materialesamlingen fra 2022 og frem (se bilag).

Scenarie 1:

Forvaltningen har undersøgt et scenarie 1, der er udgiftsneutralt, og hvor skolernes pædagogiske personale selv står for bestilling, afhentning, aflevering og vedligehold af materiale i samlingen på PUC, og nye indkøb til samlingen ophører. Dette scenarie indebærer en effektivisering af personaleressourcerne på PUC. Endvidere vil indkøb til skolernes Pædagogiske Læringscentre (PLC), der tidligere hed skolebiblioteket, samt lønmidler til bogopsættere på skolerne fremover skulle findes inden for skolernes eget budget, og vil således ikke længere være dækket af midler fra materialesamlingen.

Det vurderes på baggrund af brugernes svar, at denne version af materialesamlingen ikke imødekommer skolernes behov og udviklingen på området på nuværende tidspunkt.

Scenarie 2:

Derudover har forvaltningen undersøgt et scenarie 2, hvor materialesamlingen forbliver på PUC i en ny, tilpasset version. Dette scenarie indebærer, at skolernes PLC’er fremover selv skal sikre, at alle materialer er i god stand, inden de udleveres, og inden de igen returneres til samlingen. Materialer bestilles som hidtil digitalt via Cicero web, og rådhusbetjentene afhenter og afleverer fortsat materialerne. PLC-arbejdsgruppen (som består af repræsentanter fra skolernes pædagogiske læringscentre og en konsulent fra Pædagogisk Udviklingscenter) vil blive ansvarlige for at vurdere, indkøbe, supplere og trimme samlingen. Udgifter til digitale baser består som en forudsætning for at drive samlingen.

Da samlingen gøres mindre og arbejdsgange- og opgaver ændres, vil der ikke længere være det samme behov for den nuværende bemanding. I stedet ansættes en studentermedhjælper 20 timer ugentligt til at holde orden i, vedligeholde og foretage mindre reparationer på materialet samt til opsætning og pakning af samlingens materialer. Således indebærer scenariet en effektivisering i personaleressourcerne på PUC, samt en reducering af budgettet til indkøb til skolernes PLC´er samt lønmidler til bogopsættere på skolerne.

Scenarie 3:

Endelig har forvaltningen undersøgt et scenarie 3, hvor materialesamlingen flyttes til Rødovre bibliotek med henblik på at skabe yderligere faglig synergi mellem skolerne og biblioteket.

Scenariet indebærer, at pædagogisk personale på skolerne fortsat søger, finder og bestiller materialer digitalt via Cicero web. Bibliotekets personale vil stå for at kvalitetssikre, vedligeholde og pakke samlingens materialer. Ligeledes indebærer scenariet, at budgettet til indkøb til skolernes PLC´er samt lønmidler til bogopsættere på skolerne reduceres.

Samlingen tænkes sammen med bibliotekets eksisterende samling af dagtilbuds-og indskolingsrettede sprogkufferter og konkreter, samt med udvalgte sæt af nyere litteratur, som i forvejen indkøbes til bibliotekets læsekredse og kan indgå i et varieret tilbud til udskolingen. Nye indkøb foretages fremadrettet ud fra forslag fra Rødovre Bibliotek i dialog med PLC-arbejdsgruppen samt en repræsentant fra TekX.

Rødovre Bibliotek har bl.a. en læsestrategi på vej, arbejder på et stort læselystprojekt målrettet kommunens 8. klasser, som har modtaget projektmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen og står stærkt kompetence- og formidlingsmæssigt. Bibliotekets brede viden og faglighed ville bl.a. kunne bringes i spil til sammensætning af særlige klassesæt og samtidig til formidling, som målrettes den enkelte klasse og baserer sig på den fælles mængde af litteratur, der er til rådighed i bibliotekets samlinger. Eksempelvis indkøber biblioteket løbende sæt af nyere, især dansk litteratur til brug i de mange lokale læsekredse, som også ville kunne indgå i et varieret tilbud til skolernes udskolingsklasser.

Således tilbyder biblioteket stærke kompetencer på især det litterære område, som forskning viser er væsentlig i forhold til børn og unges udvikling af de mere langsomme kognitive processer, såsom kritisk tænkning, personlig refleksion, fantasi og empati (se bilag).

Overdragelse af materialesamlingen til Rødovre bibliotek ville endvidere skabe merværdi i form af synergieffekten ved at dyrke samarbejdet mellem faglighederne fra henholdsvis skoleområdet og biblioteket. At styrke viden om børns sprog og læseudvikling og samtidig have et fælles fokus på, at understøtte læselysten er eksempelvis en fælles opgave for skoler og folkebibliotek, som kan understøttes via solide faglige netværk. Der er allerede høstet vigtige erfaringer og opnået gode resultater i samarbejdet på tværs med fx TekX, og mødet mellem fagligheder vil styrke mangfoldigheden i tilbuddet til skolerne yderligere.

Forvaltningen har kendskab til gode eksempler fra Gentofte, Tårnby og Frederikssund, hvor en lokalt tilpasset reorganisering af materialesamlinger på tværs af forskellige områder, lader til at have en værdifuld synergieffekt til gavn for børn og unge i kommunerne.

Børne- og Kulturforvaltningen vurderer således, at en ny, tilpasset version af materialesamlingen på Rødovre Bibliotek i tæt samarbejde med PLC-arbejdsgruppen, samt en repræsentant fra TekX vil skabe de bedste forudsætninger for at understøtte folkeskoleelevernes læseudvikling, læring, trivsel og udvikling, styrke mangfoldigheden i samlingens tilbud og imødekomme skolernes efterspørgsel på området. Denne version af materialesamlingen vil være fuldstændig tidssvarende og endnu bedre end den nuværende samling, idet det tværfaglige samarbejde både vil understøtte det øgede brug af digitale læremidler samt kvalificere sammensætning, indkøb og anvendelse af samlingens materialer.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen § 19.

Økonomiske konsekvenser

Det blev i forbindelse med budget 2021 besluttet, at Børne- og Kulturforvaltningen skulle komme med et forslag til at bevare materialesamlingen i en opdateret version. Budgetposten til materialesamlingen udgør i 2021 1,855 mio. kr., og der er på nuværende tidspunkt ikke afsat budget til materialesamlingen fra 2022 og fremefter.

Økonomien til videreførelsen af materialesamlingen vil indgå i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2022.

Etablering og overflytning af driften af en ny version af materialesamlingen på Rødovre Bibliotek, som beskrevet i sagen forudsætter, at Bibliotekets budget opskrives med 500.000 kr. fra budget 2022 og frem, og at der ligeledes afsættes 350.000 kr. årligt til indkøb af materialer og lønmidler til bogopsættere i skolernes PLC’er.

En ny version af materialesamlingen vil indebære en effektivisering af personalet på PUC og således have betydning for de samlede ressourcer på området.

Bevillingen på 500.000kr. til biblioteket vedrører hovedfunktion 03.32 Folkebiblioteker, mens bevillingen til skolerne mv. på 350.000 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Den nye version af materialesamlingen giver en samlet besparelse i forhold til budgetposten i 2021 på 1 mio. kr.

Tidsplan

Sagen drøftes i Kommunalbestyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det er for 2021 aftalt, at Dorthe Mariehjemmet fremsender kvartalsopfølgning til kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 1. kvartal 2021 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 1. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 131:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 1. januar 2021 til 31. marts 2021.

Dorthe Mariehjemmets regnskab 2020 udviste et overskud på 99 t.kr. før af- og nedskrivninger og finansielle poster og et underskud på 1.462 t.kr. efter af- og nedskrivninger og finansielle poster. I år budgetteres med et overskud på 4.060 t.kr. inkl. af- og nedskrivninger og finansielle poster, dvs. en budgetteret forbedring i forhold til 2020 på 5.522 t.kr. 

Overskuddet i perioderegnskabet for 1. kvartal udgør 580 t.kr., hvilket er 376 t.kr. mindre end det budgetterede overskud for perioden på 956 t.kr. Dorthe Mariehjemmets forventning for året er herefter et overskud på 3.684 t.kr., som således sikrer, at de kan leve op til aftalen med kommunen om afdrag på 1,5 mio.kr. i 2021.

Forskellen på 376 t.kr. i perioderegnskabet skyldes:

1. Færre indtægter på 270 t.kr. fra opholdsbetalinger og flere lønudgifter i forhold til et budgetteret lavere niveau i 2021 på 776 t.kr., i alt en afvigelse på 1.046 t.kr. samt
2. Færre ejendomsudgifter på 193 t.kr. og færre øvrige udgifter på 477 t.kr., i alt en forbedring på ejendomsdrift og øvrige udgifter på 670 t.kr.

Forklaringen på lønudgifterne i 1. kvartal skal ses i sammenhæng med, at arbejdet med ledelsens besparelsestiltag endnu er ikke afsluttet, og at der for resten af 2021 skal ske en tilpasning til personaleressourcerne til et lavere indtægtsgrundlag.

Lønudgifterne på 776 t.kr. kan således henføres til udgifter til fratrådt personale, såsom feriepengeforpligtigelse og overarbejdede m.m., samt vikardækning i forbindelse med Covid19 symptomer og personaledækning for medarbejdere, som har haft nære kontakter.

Plejehjemmet er, som omtalt i sag nr. 81 på Kommunalbestyrelsens møde i april, udfordret af, at indtægterne fra kommunens opholdsbetalinger i starten af 2021 er lavere end budgetteret på grund af en stigning i antallet af tomme plejeboliger i løbet af 2020-2021.

Der har på alle kommunens plejehjem været ledige pladser som følge af åbningen af de nye pladser på Ørbygård og coronapandemiens indvirkning på borgernes ønske om plejebolig. Det betyder, at Dorthe Mariehjemmet har en lavere belægning med ca. fem tomme boliger i januar-marts, hvilket er tre boliger mere end sammenholdt med gennemsnittet i 2019. Det medfører et behov for tilpasning af belægningsprocenten på Dorthe Mariehjemmet.

For at give plejehjemmet større sikkerhed omkring indtægtsgrundlaget og det økonomiske grundlag, har forvaltningen i april, givet plejehjemmet besked om, at det kan forvente en belægning på gennemsnitligt ca. 85 pladser i resten af året, svarende til en belægningsprocent på 95.

Plejehjemmet har svaret forvaltningen, at det med den forventede belægningsprocent på 95 for resten af 2021 (svarende til ca. 85 pladser) vil være i stand til at afdrage det aftalte likviditetstilskud i 2021 på 1,5 mio.kr. og forventes dermed at leve op til aftalen med kommunen. I 2022 afdrages 1 mio.kr., som det sidste afdrag i henhold til aftalen.

Ud over likviditetstilskuddet har Dorthe Mariehjemmet, som det fremgår af perioderegnskabets side 12, en gæld til kommunen på 1.922.530 kr., der udgør restgælden på oprindeligt lån på 3,8 mio.kr., som er aftalt skal afdrages årligt med 380 t.kr.

Forvaltningen holder løbende møder med Dorthe Mariehjemmet om udviklingen. Der vil være en øget opmærksomhed på reduktion på lønudgifterne i forhold til belægningen og indtægterne.

Det skal noteres, at Dorthe Mariehjemmet igen i 2021 får et særtilskud til aktiviteter for beboerne, ekstra aftenvagt og fra 2021 også flere ressourcer til dagvagt, som ikke er en del af den kontraktlige aftale mellem kommunen og plejehjemmet.

Særtilskuddet fordeles mellem de fire plejehjem i kommunen ud fra antal pladser og udgør for Dorthe Mariehjemmet 3.141 t.kr. i 2021. Tilskuddet til Dorthe Mariehjemmet udbetales i 12 rater med et tilskud for første kvartal på 785 t.kr, som fremgår af perioderegnskabet.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt Revisionsberetning nr. 8 vedrørende Årsregnskab 2020

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at Revisionsberetning nr. 8 vedrørende Årsregnskab 2020 godkendes samt
2. at Årsregnskab 2020 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. juni 2021, pkt. 132:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

BDO Statsautoriseret revisionsselskab har fremsendt Revisionsberetning nr. 8 vedrørende revisionen af Årsregnskab 2020.

Det er revisionens samlede vurdering, at kommunen har en bæredygtig drift samt et tilstrækkeligt likvidt beredskab.

Administrationen har følgende bemærkninger til revisionsberetningen.

Afsnit 1.3.2 Revisionsbemærkninger til årsregnskabet 2020
Revisionen har afgivet en revisionsbemærkning vedrørende Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

Årsagen til revisionsbemærkningen er direkte afledt af en revisionsbemærkning hos udbyderen af KSD, da der er registreret mange fejl i beregningerne. Kommunerne er overgået til et nyt udbetalingssystem, og det har vist sig, at systemet indeholder for mange fejl, hvilket KMD og udbyderen af KSD (KOMBIT) skal rette op på snarest muligt. Det er alle kommuner som anvender KSD, og derfor har alle kommuner ligeledes fået revisionsbemærkningen i deres revisionsberetning.

Det fremgår af revisionsbemærkningen, at, "Kommunen ikke kan gøre noget for at fjerne bemærkningen."

Under bemærkningen står der blandt andet ”…har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden”.

Det har ikke været muligt for administrationen at få oplyst typer af fejl eller om de fejl der refereres til vedrører Rødovre Kommune.

Afsnit. 8.2.2 Forretningsgange m.v.
Det fremgår af revisionsberetningen, at " I henhold til regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen på områder med statsrefusion og tilskud skal kommunen have tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen". I konklusionen fremgår det, at "Det er vores vurdering, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt administrationen har gjort tilstrækkeligt for at genoptage sager, hvor Socialstyrelsen har udmeldt en forkert takst, og hvor pensionsbidrag kan være beregnet forkert."

Administrationen er af den opfattelse, at der er gjort tilstrækkeligt for at genoptage sager i forhold til genberegning, og at de daværende anbefalinger fra Ankestyrelsen er fulgt. Efter dialog med revisionen har administrationen indført yderligere ledelsestilsyn. Der udtages flere sager, og der foretages opfølgning på konstaterede fejl og mangler.

Afsnit. 8.2.3 Personsager
Det fremgår af revisionsberetningen, at "På området Tabt arbejdsfortjeneste er det vores vurdering, at de iværksatte tiltag efter revisionen for 2018 og 2019 ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Det er vores vurdering, at der er behov for en væsentlig forbedring af sagsbehandlingen på området Tabt arbejdsfortjeneste. Det er dog samtidig vores vurdering, at der efter revision 2020 er kommet tilstrækkeligt fokus på sager med Tabt arbejdsfortjeneste, og at de iværksatte tiltag vil have den fornødne effekt med henblik på genopretning af sagerne."

Administrationen er enig i at det tilstræbes, at de iværksatte tiltag på området vil have den fornødne effekt med henblik på genopretning af sagerne.

Lov- og plangrundlag

Den kommunale styrelseslov § 42, stk. 4 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019).
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. §§ 6 og 8 (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019).
Jf. den kommunale styrelseslov § 42 b. skal revisionsberetningen udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen.
I denne sammenhæng lægges revisionsberetningen på KB-nettet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Det af Kommunalbestyrelsen behandlede årsregnskab sammen med revisionsberetningen skal Ankestyrelsen have tilsendt senest inden udgangen af august måned. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SF har ved mail af 19. maj 2021 fremsendt forslag til borgmesteren om optagelse af sag på dagsordenen, som er gengivet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at sagen sendes til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

'SF stiller forslag om at tilbyde Mikro-haver/gadehaver til Rødovres borgere

Sagsfremstilling

SF ønsker at der vedtages en ordning med mikro-byhaver/gadehaver til Rødovres borgere, således at alle byens borgere kan få tildelt et lille stykke grønt, som kan sås med blomster eller et stykke på asfalt, hvor der sættes et højbed.

Rødovre er super tæt bebygget, så hver kvadratmeter tæller for at gøre byen mere grøn. Vi foreslår, at kommunen tildeler frivillige små stykker offentlig grund, som kan forskønne vores by med blomster og planter.

Vi er jo mange, der elsker Rødovres byliv, men også kan have behov for at få lidt jord under neglene. Faktisk er bynatur så vigtigt, at det er en officiel del af sundhedsmyndighederne strategi for at holde mennesker sunde og raske, for grønne områder mindsker stress, depression og selv demens.

Hvis Rødovres borgere får ansvaret for små grønne pletter, vil de vokse og spire og blive skønnere. Flere kommuner har lignende ordninger, bl.a. på Frederiksberg, og det er ikke kun for fornøjelsens skyld. Vi står midt i en naturkrise, hvor sommerfugle og bier forsvinder fra vores natur. Faktisk er 12 danske arter af sommerfugle og tre fjerdedele af alle bier helt forsvundet de seneste årtier!

Det er både trist for os og bekymrende i et større perspektiv, for når insekterne forsvinder, går det ud over hele vores natur. Kan mikro-byhaver/gadehaver gøre en forskel her? Ja, absolut! For bier og sommerfugle er byen en ørken, og små oaser gør hele forskellen for, at de kan hvile sig og finde føde.

I andre kommuner er borger-haver en stor succes. Vi har så mange steder, der kunne blive grønnere, og så mange borgere, som vil gøre en grøn indsats.

Kenneth Rasmussen (F)'

Lov- og plangrundlag

-

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.00.