Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 31. maj 2022. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 5. april 2022, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 76:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Rødovre Kommune er Michel Berg repræsentanten i dag. Efter generalforsamlingen vil Rødovre Kommunes repræsentant være borgmester Britt Jensen. De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 31. maj 2022.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at de på generalforsamlingerne:

• Tager bestyrelsernes beretninger til efterretning.
• Godkender selskabernes årsrapporter.
• Godkender bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat.
• Stemmer for følgende bestyrelse i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S: Susanne Juhl som bestyrelsens formand, Lars Gravgaard Hansen, Kent Max Magelund, Martin Wood Pedersen, Thomas Gyldal Petersen, Charlotte Munch, Britt Jensen, Henrik Rasmussen.
• Stemmer for valg af den revisor, der vinder det igangværende revisorudbud.

Der henvises til de vedlagte årsrapporter 2021 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2021 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 52,507 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 2,231 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.

Kontrakten med HOFORs hidtidige revisor (Deloitte statsautoriseret Revisionspartnerselskab) er udløbet, og HOFOR er derfor i gang med et revisorudbud. Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Generalforsamlingerne afholdes 31. maj 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i gang med at udarbejde en klimahandlingsplan i forbindelse med vores deltagelse i DK2020 projektet. Klimahandlingsplanen skal indeholde en række indsatser, der tilsammen skal sikre, at Rødovre Kommune er CO2-neutral i 2050 og modstandsdygtig over for klimaforandringer i fremtiden. Forvaltningerne i Rødovre Kommune har i samarbejde med klimaudvalget udarbejdet et forslag til 50 indsatser, som tilsammen opfylder målsætningen i DK2020 projektet. Der skal tages stilling til, om de 50 foreslåede indsatser skal udgøre grundlaget for det videre arbejde med klimahandlingsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at de 50 foreslåede indsatser samt prioriteringen af dem godkendes jævnfør sagsfremstillingen med bilag.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 5. april 2022, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 77:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 29. september 2020 (sag nr. 176) vedtog Kommunalbestyrelsen, at Rødovre Kommune skulle tilslutte sig DK2020 projektet og udarbejde en klimahandlingsplan med mål for reducering af CO2-udledningen og klimatilpasning. Ambitionen er, at Rødovre har reduceret den samlede CO2-udledning med 70% inden 2030, og at Rødovre i 2050 er CO2-neutral.

Arbejdet er allerede sat i gang med Rødovrestrategien og vores arbejde med FN’s verdensmål. Rødovrestrategien går på tværs af sektorer og beskriver, hvilke emner vi har til fælles i vores arbejde med byen. Bæredygtighed er for alle, så i Rødovre arbejder vi med bæredygtighed inden for fem områder repræsenteret i bæredygtighedsblomsten: det miljømæssige, det økonomiske, det demokratiske, det kulturelle og det sociale område. Udviklingen af et bæredygtigt samfund kræver, at vi arbejder helhedsorienteret og målrettet, på tværs af politikområder om de indsatsområder og mål, vi har til fælles.

Klimahandlingsplanen bliver en del af udmøntningen af Rødovrestrategien. Planen vil styrke det fremtidlige arbejde og være et vigtigt redskab i arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen forpligter sig med klimahandlingsplanen til at implementere de tiltag, der er beskrevet i planen, og skabe de forandringer, som er nødvendige for, at Danmark kan overholde Parisaftalen.

I bilag 1 er vist forslag til indsatser i Klimahandlingsplanen samt prioriteringen af dem. Hvis en eller flere af indsatserne udgår af planen vil det betyde, at vi ikke når den fastsatte målsætning. Alternativt skal nye indsatser indgå i planen. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at de 50 foreslåede indsatser indgår i Klimahandlingsplanen for at sikre, at vi kan nå målet om 70 % CO₂-reduktion i 2030 og nul netto-udledning i 2050.

De 50 indsatser er kun en del af den kommende klimahandlingsplan. Planen skal også indeholde en redegørelsesdel, der beskriver Rødovre Kommunes arbejde med CO₂-reduktion og klimatilpasning samt en vurdering af konsekvenserne af de kommende klimaændringer. Endelig skal planen forholde sig til implementering af indsatserne og den fremadrettede inddragelse af aktører.

Kortlægningen af Rødovres nuværende CO₂-udledning viser, at den samlede CO₂-udledning er på 140 kton CO₂ per år, og at Rødovre Kommune som virksomhed kun står for 3 % af den samlede CO₂-udledning. For at nå målet er det derfor nødvendigt, at alle i Rødovre bidrager til den grønne omstilling. Som følge af dette er indsatserne i Klimahandlingsplanen udarbejdet sammen med vores Klimaudvalg (paragraf 17 stk. 4 udvalg) som består af engagerede borgere, politikere, repræsentanter fra erhvervslivet og foreningslivet samt vores Agenda21-gruppe. Udvalget har været med til at identificere og kvalificere indsatser i lokalsamfundet og været med i udviklingen af indsatserne.

I den kommende Klimahandlingsplan vil indsatserne være inddelt efter 7 hovedtemaer:

• Energi
• Erhverv
• Grøn mobilitet
• Varmeplanlægning
• Affald
• Klimatilpasning og biodiversitet
• Forbrug

Der er i alt 50 indsatser, og under hver indsats er aktører, mål, faser, økonomi og potentiale for CO2-reduktion beskrevet. I Klimahandlingsplanen arbejdes videre med FN´s verdensmål. Verdensmålene sætter fokus på synergier, så indsatserne skaber merværdi som for eksempel sundhed, trivsel og stærke sociale fællesskaber. Indsatserne i Klimahandlingsplanen vil derfor ikke udelukkende fremme bæredygtighed og sænke CO2-udledningen, men vil i mange tilfælde også bidrage med sundhedsmæssige merværdier.

Kortlægningen af den samlede CO2-udledning viser, at størstedelen af udledningen stammer fra energi, dvs. elektricitet (29 %) og varme (32 %). Indsatser inden for dette område er derfor særligt højt prioriteret. For eksempel har den kommende fjernevarmeudbygning i Rødovre stor betydning for reduktion af CO2-udledningen på varmeområdet. Derudover er der i en af indsatserne forslag om at danne en kommunal taskforce, som skal yde inspiration og vejledning til private grundejere om, hvordan man kan nedbringe CO2-udledning i hjemmet for eksempel ved at energirenovere.

Transportsektoren står for 32 % af Rødovres udledning af CO2. Brugen af transportmidler kommer ikke til at falde, men derimod stige frem mod 2050 i takt med den øgede befolkningstilvækst, øget vejinfrastruktur, økonomisk vækst og at folk pendler længere. Derfor er tiltag inden for transport også nødvendigt at prioritere højt, for at få nedbragt CO2-udledningen inden 2030 og 2050. Som forslag til indsats på transportområdet indgår udarbejdelsen af en elladestanderstrategi for Rødovre. En elladestanderstrategi vil fremme elbilismen og bidrage til at CO2-udledningen på transportområdet reduceres. Derudover indgår Cykelstrategiens indsatser om at fremme cykelismen i Rødovre og forslag om at omstille alle kommunens egne biler og non-road maskiner til eldrevne under indsatserne på transportområdet.

Temaet forbrug beskriver alle de CO2-udledninger, som finder sted uden for kommunegrænsen, som kan henføres til produktion/ og eller transport af de produkter og services, der forbruges af borgere, virksomheder og offentlige institutioner i kommunen. Inden for temaet forbrug er der i prioriteringen af indsatser fokus på børn og unge samt sundhed og trivsel. Inden for det dette område er der forslag om en indsats der omhandler undervisning i sund og klimavenlig madkultur og madlavning. Den afledte effekt ved denne indsats er, at eleverne og deres forældre lærer at tænke i sunde og klimavenlige madløsninger, der kan medvirke til at reducere det samlede CO2-udledning. Endvidere er der under teamet forbrug forslag om en strategi for øget genanvendelse fra nedrivning af kommunale bygninger.

Affaldssortering og fremme af denne fylder meget i Rødovre Kommune, både for borgere, virksomheder og kommunens egne bygninger. Indsatserne i Klimahandlingsplanen tager derfor udgangspunkt i Affaldsplan 2022-2033 og de beskrevne fokusområder heri. Blandt indsatserne i Klimahandlingsplanen kan nævnes, at sortering hos mindre virksomheder og ejendomme med flere erhvervsmål skal fremmes, særligt med fokus på frasortering af plastik. Indsatserne under affaldstemaet skal sørge for, at Rødovre Kommune bidrager til den nationale målsætning om 55 % genanvendelse i 2025, 60 % i 2030 og 65 % i 2035.

I Klimahandlingsplanen skal der også sættes mål for klimatilpasning. I Rødovre er målet inden for klimatilpasning at styrke Rødovre som en attraktiv, grøn og klimarobust forstad. Gennem en langsigtet planlægning skal byen gøres mindre sårbar over for klimaændringerne, således at Rødovre tilpasses til fremtidens klima.

Klimatilpasningstiltagene skal indgå som en naturlig del af bybilledet, og regnvandet anvendes som en ressource til at fremme grønne og blå elementer i byen og have fokus på at fremme biodiversiteten. Som forslag til indsatser inden for dette område er udarbejdelsen af en masterplan for den sydvestlige del Rødovre med henblik på at kortlægge udfordringerne med oversvømmelser og fremlægge løsningsforslag. Masterplan for Rødovre Nord og Masterplan for Rødovre Øst vil være bilag til den kommende Klimahandlingsplan. Derudover er der i prioriteringen af indsatser forslag om at Rødovre Kommune udarbejder en plan for biodiversitet med henblik på at øge biodiversiteten i Rødovre.

For at nå målet om CO2-neutralitet i 2050 har Teknisk Forvaltning udarbejdet et forslag til en overordnet prioritering af klimaindsatsen frem mod 2050. Forslaget til prioritering af indsatser kan ses i bilag 1 til denne mødesag. Prioriteringen af indsatserne er vurderet ud fra en samlet CO2-beregning for Rødovre udarbejdet af EA Energianalyse, på baggrund af en faglig vurdering samt ud fra inputs og anbefalinger fra Klimaudvalget (Paragraf 17, stk. 4 udvalget).

Lov- og plangrundlag

Rødovrestrategien 2020.
CO2-handlingsplan 2018-2020.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune vil skulle afsætte betydelige ressourcer internt og på tværs af forvaltningerne til gennemførelse af indsatserne i Klimahandlingsplanen. Behovet for ressourcer står beskrevet under hver af indsatserne i bilaget. Ikke alle indsatser igangsættes samtidig, og ressourcerne til indsatserne ligger derfor ikke nødvendigvis i samme regnskabsår.

Tidsplan

Klimahandlingsplanen forhåndsgodkendes politisk i juni 2022. Derefter skal klimahandlingsplanen godkendes eksternt af CONCITO. Klimahandlingsplanen fremlægges derefter for Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse i september 2022 og vedtages endeligt af CONCITO og C40 i slutningen af oktober 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skoleområdet er revideret med afsæt i de gældende politiske beslutninger, herunder med baggrund i ændringer i Lov om Folkeskolen samt relevante bekendtgørelser. Den reviderede styrelsesvedtægt har været til udtalelse hos skolebestyrelserne og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 5. april 2022, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 78:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har revideret styrelsesvedtægten for skoleområdet, og i den forbindelse har styrelsesvedtægten været sendt til udtalelse hos skolebestyrelserne jf. Børne- og Skoleudvalget møde i februar sag nr. 14 (bilag 2). I sagsfremstillingen fra i februar måned giver Børne- og Kulturforvaltningen et overblik over de væsentligste revideringer af styrelsesvedtægten.

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget udtalelser fra fem af de otte skolebestyrelser, og kan konstatere, at skolebestyrelserne har lagt stor energi i udtalelserne, som både er grundige og detaljerede.

Børne- og Kulturforvaltningen har gennemgået udtalelserne til styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten er formuleret på baggrund af tidligere vedtagne politiske beslutninger samt lovgivning på området. Flere af udtalelserne taler ind i områder, hvor politiske beslutninger danner baggrund for de konkrete formuleringer i styrelsesvedtægten. Det er derfor ikke muligt at imødekomme flere af de fremsendte forslag, herunder forslagenes detaljeniveauer, idet formuleringer er hentet fra de politiske sagsfremstillinger, der ligger til grund for beslutningerne.

Der er på baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser foretaget enkelte tilpasninger og mindre præciseringer i styrelsesvedtægten. En enkelt skolebestyrelse fremhæver, at et følgebrev med forventninger og rammesætning af bestyrelsernes svar kunne have målrettet bestyrelsernes arbejde med udtalelserne. Børne- og Kulturforvaltningen tager dette med i fremtidige sager med høringer.

Flere af skolebestyrelsernes udtalelser fremhæver ønsket om nytænkning af de politiske målsætninger for skoleområdet, herunder særligt vedrørende målsætninger om udvikling af resultater i de nationale test samt målsætningen om, at alle unge skal opnå et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse. Af yderligere tilkendegivelser i udtalelserne er blandt andet et ønske om en tydeligere beskrivelse af kommunens dysleksi-indsats, og hvordan denne er udmøntet samt et ønske om øget fokus på arbejdet med talblindhed. En anden skolebestyrelse stiller i sin udtalelse forslag til ændringer i proceduren vedrørende forskudte valg til skolebestyrelsen for forældrerepræsentanter samt til proceduren omkring repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og omkring skolebestyrelsernes mødevirksomhed. Dette er alle områder, der er besluttet i andre politiske sager eller refererer til Lov om Folkeskolen, og kan derfor ikke ændres i rammen af styrelsesvedtægten. Børne- og Kulturforvaltningen har derudover modtaget kommentarer vedrørende afsnit i vedtægtens bilag om timefordeling for børnehaveklasselærere, ferieplaner og normering af det socialpædagogiske center, der ligeledes bunder i tidligere politisk vedtagne beslutninger.

To skolebestyrelser kommenterer derudover på den samordnede indskoling med et ønske om mere fleksibilitet med hensyn til timernes anvendelse med fokus på kontinuiteten i indskolingen.

Børne- og Kulturforvaltningen værdsætter skolebestyrelsernes udtalelser, og medtager dem i det fortsatte arbejde på skoleområdet. Nærmere bestemt vil Børne- og Kulturforvaltningen på det kommende dialogmøde mellem skolebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget i foråret skabe rammen for, at skolebestyrelserne i samarbejde med Børne- og Skoleudvalget kan følge op på de mange relevante kommentarer fra bestyrelsernes udtalelser. Såfremt dette fører til nye politiske beslutninger, tilpasses styrelsesvedtægten efterfølgende.

Ved behov for mere detaljeret information om nogle af styrelsesvedtægtens paragraffer og punkter i bilagene til vedtægten, henviser Børne- og Kulturforvaltningen til de enkelte sagsfremstillinger, der mere udførligt beskriver de forskellige områder.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Den nye styrelsesvedtægt for skoleområdet træder i kraft den 1. maj 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd (VIVE) har evalueret implementeringen af Læringsfællesskaber for alle i Rødovre Kommunes skoler. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed VIVE’s endelige analyserapport. Ligeledes vedlægges til orientering en rapport fra VIVE, hvor Islev Skole indgår under overskriften ’Lovende praksis’ i forhold til kapacitetsopbygning i specialpædagogisk sparring og samarbejde om inkluderende læringsmiljøer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 5. april 2022, pkt. 27:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 79:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund
Der ses i Rødovre Kommune såvel som i resten af landet en markant stigning i antallet af børn med særlige behov, herunder i omfanget af støtteindsatser. Det har været en stigende tendens over de seneste år, og corona-nedlukningerne har blot forværret dette billede. De seneste data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at den mentale sundhed for særligt de unge er forværret yderligere. Mange kommuner arbejder ligesom Rødovre Kommune for at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unge, og et af tiltagene er den samlede indsats for at skabe Læringsfællesskaber for alle. Rødovre Kommune vedtog i 2019 indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA), der havde til formål at forbedre og ensrette visitationsproceduren på tværs af kommunens skoler samt at styrke det forebyggende arbejde på skolerne gennem praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre læringsmiljøer. Styrkelsen af det forebyggende arbejde var ligeledes med henblik på at mindske segregeringsgraden, der lå højere i Rødovre Kommune end på landsplan (med 7,2 % mod 4,8 %) og dermed beholde flere af kommunens børn og unge i almenskolen. Med indsatsens børne- og ungesyn var formålet også at tage udgangspunkt i børn og unges individuelle behov, funktionsniveau og ressourcer fremfor udelukkende i deres diagnoser.

Som del af indsatsen Læringsfællesskaber for alle blev beskrivelsen af de pædagogiske indsatsteams (PIT) funktioner og rolle endelig godkendt i december 2019, hvorefter en proces med implementering af PIT på skolerne startede op i januar 2020. Kommunens specialpædagogiske center på Valhøj Skole og Tinderhøj Skole startede ligeledes op i januar 2020.

Børne- og Kulturforvaltningen indgik i december 2020 en aftale med VIVE om at evaluere indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA). Formålet var at få et eksternt blik på LFA, som kunne bidrage til videreudviklingen af indsatsen ved at evaluere LFA’s implementering, organisering og mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling.

Den samlede indsats omkring Læringsfællesskaber for alle havde været i gang i et år, da VIVE i primo 2021 påbegyndte deres evaluering. I september 2021 fulgte VIVE’s midtvejsevaluering ved et mindre statusnotat, og i nærværende rapport præsenteres således den endelige analyse.

Evalueringen af LFA er en del af VIVE’s landsdækkende evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, som gennemføres i 2020-2021 for Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Som en del af den nationale evaluering udgives inden sommerferien en sammenlignende analyse, hvor de tre skoler fra Rødovre, der er med i VIVE's analyse af LFA, indgår sammen med andre kommuner. Derudover er Islev Skole blevet udvalgt til at deltage i en undersøgelse, som VIVE har udført om lovende praksis omkring kapacitetsopbygning inden for specialpædagogisk sparring og samarbejde omkring inkluderende læringsmiljøer. Rapporten er vedlagt som bilag (se kapitel 4). Børne- og Kulturforvaltningen følger op på denne rapport ved at invitere skoleledelser og medarbejdere til drøftelser på tværs for at kunne imødegå tilbagemeldingerne og handle på de fremadrettede perspektiver.

VIVE’s analyserapport er et vigtigt skridt i videreudviklingen af Læringsfællesskaber for alle, og Børne og Kulturforvaltningen planlægger en omfattende udviklingsproces med inddragelse af skoleledelser, medarbejdere på skolerne, BØFA, PPR og dagtilbud. Processen munder ud i konkrete anbefalinger til, hvordan Rødovre yderligere kan styrke arbejdet med børn og unge på almenområdet samt børn og unge med særlige behov. Børn og unge skal have de bedst mulige rammer for at udvikle sig så tæt på almenområdet som muligt, idet forskningen på området viser, at børn og unge, som går i eksterne skoletilbud, ofte ikke får en uddannelse eller kommer i arbejde. Det betyder, at Børne- og Kulturforvaltningen med afsæt i VIVE’s analyserapport vil arbejde med en tilpasning af Læringsfællesskaber for alle herunder mål og indhold i kommunens tilbud, indsatser, metodik og evt. strukturelle rammer.

Rapportens formål og metoder
Formålene med VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle har været:

• at evaluere, om Læringsfællesskaber for alle er implementeret som forudsat, og hvad der har hæmmet og fremmet implementeringen undervejs i processen samt
• at belyse styrkesider og muligheder såvel som mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling, som den aktuelle organisering rummer.

Analyserapporten bygger på interviews gennemført fra april til november 2021 med skoleledere, medarbejdere på skolerne, herunder lærere, pædagoger og tillidsrepræsentanter samt med elever og forældre. Samlet er der gennemført 16 kvalitative interviews med 28 deltagere. Derudover har VIVE i februar-marts 2021 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-/kontaktlærere og tilknyttede pædagoger på 3. og 5. klassetrin. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på 7. og 9. årgang som en del af VIVE’s nationale evaluering.

Analyserapportens resultater
Børne- og ungesyn og mindset:
VIVE’s analyserapport peger på, at arbejdet med kommunens børne- og ungesyn, som del af implementeringen af Læringsfællesskaber for alle på skolerne, har igangsat en forandringsproces, hvor man på skolerne bevæger sig i retning af i højere grad end tidligere at arbejde med læringsmiljøet omkring et barn med eventuelle udfordringer. Det indebærer dermed et skifte væk fra at se barnet som en primær ”bærer af problemer”. Rapporten peger også på, at medarbejdere på skolerne efter processen omkring børne- og ungesynet lægger mere vægt på det forebyggende arbejde frem for det indgribende arbejde.

VIVE’s rapport skildrer derudover, at medarbejderne på skolerne udtrykker et fortsat behov for at konkretisere indholdet i mindset og børne- og ungesyn samt på vigtigheden af arbejdet med at afstemme, hvad børne- og ungesynet konkret indebærer i hverdagen for de enkelte skolemedarbejdere.

Etablering af pædagogisk indsatsteam (PIT) – samarbejde og organisering:
Analysen viser, at størstedelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og pædagoger på 3. og 5. årgang oplever, at det på deres skole er lykkedes at opbygge et godt samarbejde med skolens pædagogiske indsatsteam. Således vurderer godt 64 % af de adspurgte, at skolen i høj grad eller i meget høj grad er nået i mål med at skabe et godt samarbejde med PIT. 24 % svarer i nogen grad, og 8 % svarer i mindre grad. Der er dermed stadig en andel af de adspurgte lærere og pædagoger, for hvem samarbejdet med de pædagogiske indsatsteams fortsat skal etableres eller styrkes. VIVE’s rapport viser ligeledes, at de interviewede lærere og pædagoger fremhæver, at etableringen af PIT på skolerne har gjort adgangen til specialpædagogisk sparring, indsigt og understøttelse nemmere, herunder både ved konkrete indsatser omkring et barn/en ung, men det har også givet dem mere handlingsorienteret sparring omkring medarbejdernes egen praksis. De interviewede lærere og pædagoger udtrykker, at denne sparring bidrager til at udvikle deres praksis.

VIVE’s analyserapport peger også på, at skolerne har etableret PIT på forskellige måder, herunder hvilke fagpersoner, der er med i PIT samt, at skolerne fortsat arbejder med organiseringen af møder og tovholdere på indsatser. I tråd med dette peger rapporten på, at de interviewede forældre – der har børn, der har fået en støtteindsats på skolen - efterspørger en gennemgående kontaktperson.

Udvikling af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser på skolerne:
Rapporten viser, at der er forskel på, hvordan skolerne har valgt at prioritere de forskellige niveauer af indsatser. En skole har således udviklet og etableret et dagligt ”bånd”, der ligger på et fast tidspunkt i løbet af skoledagen med forskellige forløb målrettet børn med særlige undervisningsmæssige eller sociale behov, og som børn på skolen internt visiteres til. En anden skole har prioriteret PIT-ressourcerne til at iværksætte indsatser inden for rammen af klasserne, hvor en ressourceperson understøtter og deltager i indsatser i klasserne efter behov. Den tredje af skolerne har prioriteret PIT- medarbejdernes ressourcer til adgangen til bred sparring for mange medarbejdere samt klassebaserede forebyggende indsatser. Analysen viser ikke forskelle i kvalitet de forskellige typer indsatser imellem, men at de er udviklet med afsæt i lokale forhold og behov, og at der er fordele og begrænsninger ved dem hver især.

Når det kommer til, i hvilken grad skolerne er i mål med udviklingen af indsatser, svarer 18 % af de adspurgte lærere og pædagoger, at det er man i høj grad, imens 61 % angiver, at det er man i nogen grad og 5 % i mindre grad. 16 % svarer, at de ikke ved det, hvilket VIVE peger på formodentlig handler om, at man ikke har været del af udviklingen af indsatser. Udviklingen af indsatserne på skolerne ses således at være godt i gang, men der er stadig behov for udvikling.

Perspektiverne fra de adspurgte børn og unge peger på, at børn og unge har været glade for den ekstra støtte. Særligt lægger børnene vægt på, at det er dejligt, at deres klasselærer står for at koordinere støtten. Børn og unge fremhæver ligeledes positivt de den tætte relation, som kan opstå til en støtteperson, som er betydningsfuld, da denne både kan give plads til faglig og social støtte.

Indfrielse af centrale målsætninger:
VIVE’s analyse viser, at størstedelen af de adspurgte skolemedarbejdere på 3. og 5. årgang vurderer, at opgaven med at skabe et læringsfællesskab, hvor alle elever kan deltage i klassen, er stor eller meget stor (71 %). I interviews med medarbejdere peges der på, at udfordringer oftest omhandler dilemmaet og balancen i hensynet mellem enkelte børn og unge med høj grad af støtte over for det store flertal af børn og unge i klassen.

VIVE’s rapport viser ligeledes, at der er flere indikationer på, at skolerne helt eller delvist lykkes med nogle af de centrale målsætninger for Læringsfællesskaber for alle. Hermed opsummeres analysens fund, der indikerer, at centrale målsætninger er helt eller delvist opfyldt:

1. Næsten alle lærerne og pædagogerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever trives i skolens sociale (87 %) og i skolens faglige fællesskaber (89 %). Næsten alle lærerne og pædagogerne svarer, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever udvikler sig alsidigt, herunder socialt (92 %) og fagligt (95 %).
2. De fleste lærere og pædagoger angiver at opleve, at børns, unges og forældres perspektiver inddrages i høj grad eller i nogen grad (76 %). Målsætningen omhandlende inddragelse af børns og forældres perspektiver i arbejdet med at tilrettelægge Læringsfællesskaber for alle er således delvist opfyldt.
3. Lærere og pædagoger, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen angiver i høj grad positive vurderinger af samarbejdet med kollegaer og skoleledelsen omkring Læringsfællesskaber for alle.

Fremadrettede perspektiver
VIVE’s rapport viser, at det har stor betydning for lærere og pædagoger at have adgang til specialpædagogisk sparring hos PIT, ligesom det også er et gennemgående perspektiv blandt de interviewede lærere og pædagoger, at der efterspørges kompetenceudvikling og opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer. Det drejer sig særligt om kompetencer til at arbejde med elever med særlige læringsmæssige eller sociale behov, fx indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser.

VIVE’s rapport opridser derudover følgende fremadrettede perspektiver med hensyn til videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, som Børne- og Kulturforvaltningen vil arbejde videre med:

• Udvikling af flere fælles midlertidige “mellemformer”, som kan understøtte børn og unge på almenområdet, inden de sendes videre i forhold til niveau 4 (centeret) eller niveau 5 (ekstern specialskole eller dagbehandlingstilbud).
• Tydeliggørelse af indsatserne (niveau 1-3) og muligheder for støtte via de pædagogiske indsatsteams i Læringsfællesskaber for alle samt konkretisering af børnesynet og betydningen for lærere og pædagogers hverdag.
• Forældrenes ønske om at have en kontaktperson og en styrkelse af proaktiv kommunikation og opfølgning fra kontaktperson til forældre.
• Tydeligere metodisk tilgang på skolerne.
• Der gives udtryk for et stort behov for kompetenceudvikling i specialpædagogiske metoder blandt lærere og pædagoger, særligt kompetencer til at arbejde med de få børn og unge med særlige læringsmæssige eller sociale behov.
• Tværgående erfarings- og udviklingsarbejde skolerne imellem om organisering af PIT og de konkrete indsatser, man arbejder med.

Børne- og Kulturforvaltningen er, som beskrevet ovenfor, aktuelt i gang med en videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, der følger op på VIVE’s analyse og udviklingsforslag. Udgangspunktet for processen er de seks ovenstående udviklingsforslag, som VIVE med baggrund i undersøgelsen anbefaler. Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen et særligt blik på centeret, de eksterne tilbud og på indsatserne omkring dagbehandling. Endelig vil kommunikationen omkring at skabe Læringsfællesskaber for alle børn og unge spille en central rolle.

Ovenstående sker i en inddragelses- og udviklingsproces med mange interessenter på området, og der kan derfor komme flere aspekter til, idet der tages højde for de lokale erfaringer – også på de skoler, der ikke er del af VIVE’s rapport. Målet er samlet set at arbejde endnu mere forebyggende og foregribende på skolerne, således at vi kan imødegå de udfordringer, som børn og unge i stigende grad kæmper med.

Børne- og Kulturforvaltningen inviterer til et åbent BSU temamøde i maj, hvor der præsenteres forslag til den videre udvikling i arbejdet med Læringsfællesskaber for alle med henblik på, at eventuelle omlægninger og indsatser, der kræver yderligere økonomi, kan fremlægges til budgetforhandlingerne om Budget 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr. 693 af 20. juni 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen forventer at fremlægge en samlet plan, herunder ønske om midler til efteruddannelse af medarbejderne på området samt yderligere på området i forbindelse med budgetforhandlinger for Budget 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger med denne sag visitationspraksis og kvalitetsstandard for Rødovre Kommunes tilbud til voksne borgere, som er visiteret til omsorgstandpleje.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at visitationspraksis og kvalitetsstandard på omsorgstandplejeområdet godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 5. april 2022, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 80:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Omsorgstandpleje er et frivilligt tilbud til borgere over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed, fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Målgruppen er kendetegnet ved nedsat egenomsorg, og bor ofte i pleje- eller ældreboliger.

Rødovres Kommunale Tandpleje behandler ca. 270 patienter årligt, som er tilknyttet omsorgstandplejen, der er organiseret med undersøgelsesklinikker på tre af kommunens fire plejecentre. Borgere på kommunens fjerde plejecenter - Plejehjemmet Ørbygård - screenes i stedet på egen stue eller transporteres via bus til Tandplejen i grupper.

Der har været – og er forsat et behov for en gennemgang af Rødovre Kommunes omsorgstandplejetilbud både strukturelt og materielt, så omsorgstandplejeområdet lever op til Sundhedsstyrelsens rapport om Modernisering af omsorgstandplejen fra 2016. I den forbindelse er der bl.a. i budget 2022 afsat midler til opkvalificering af omsorgsklinikkerne, hvilket betyder, at der vil blive installeret en tandlægeunit på de tre eksisterende plejehjemsklinikker. I dag er klinikkerne alene udstyret med en operatørlampe og en mobil tandlægestol, men uden vand, luft og sug, hvilket er nødvendigt, såfremt en grundig undersøgelse eller en reel behandling, skal kunne foretages, som ellers kun har kunne foregå i Tandplejehuset. Moderniseringen af de eksisterende omsorgsklinikker vil således medvirke til, at borgerne får et bedre og mere specialiseret tandplejetilbud tæt på, hvor de bor. Herudover er der udarbejdet en ny visistationspraksis og formuleret en kvalitetsstandard.

Visitation og Kvalitetsstandard for omsorgstandplejen
Kommunen har pligt til jf. §10 stk. 2 i Bekendtgørelse om Tandpleje BEK nr. 1077 af 30. juni 2020 at oplyse om, hvordan kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen. Det anbefales endvidere, at kommunerne udarbejder og offentliggør retningslinjer for visitation til omsorgstandpleje, samt at kommunerne udarbejder en kvalitetsstandard for omsorgstandpleje.

Den Kommunale Tandpleje har således i samarbejde med visitationen i Ældre- og Handicapafdelingen udarbejdet en fælles visitationspraksis og kvalitetsstandard for omsorgstandplejen, der er vedlagt som bilag til denne sag. Tidligere har borgere kunne tilmelde sig omsorgstandplejen som en ordning, der i 2021 kostede 130 kr. hver tredje måned. Prisniveauet for omsorgstandpleje fastsættes årligt via en cirkulæreskrivelse om regulering af egenbetaling i omsorgstandplejen, specialtandpleje m.v. efter sundhedsloven, og er ved en fejl ikke blevet reguleret i 2021.

Fra 15. marts 2022 vil borgere fremover skulle visiteres til tandplejebehandling i omsorgstandplejen. Der vil være en fast egenbetaling, som betales i månedlige rater via pensionen, og som i alt udgør 555 kr. årligt (2022-niveau). Visitationen sker ikke ud fra en tandfaglig vurdering, men ud fra en vurdering af funktionsniveau.

Visitationen kan det ske på følgende måde:

• For hjemmeboende: Visitationen sker via kommunens Ældre- og Handicapafdelingsvisitation.
• Som beboer på Rødovre Kommunes plejecentre: Visitationen sker i samråd med en sygeplejerske på det plejecenter borgeren bor.
• Omkring 18 år med nedsat funktionsniveau: Visitationen sker gennem Den Kommunale Tandpleje.

Med den nye model for omsorgstandpleje vil kommunen følge de retningslinjer og anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Det drejer sig bl.a. om:

• At ændringen i visitationspraksissen samt omsorgstandplejens mere opsøgende arbejde vil understøtte, at det er den rigtige målgruppegruppe, som får tilbuddet om omsorgstandpleje.
• At i forbindelse med udrulning af den nye visitationspraksis vil omsorgstandplejen blive koblet på Cura, så omsorgstandplejen kan indgå i en fælles kommunikation omkring den enkelte borger.
• At de personalemæssige ressourcer udnyttes bedre og mere korrekt.

Fremtidens omsorgstandpleje
Omsorgstandplejen vil fremadrettet arbejde på at blive mere synlige og opsøgende, så borgere i målgruppen får kendskab til ordningen fx gennem samarbejde med andre relevante faggrupper i kommunen som sygeplejersker og demenskoordinatorer. Herudover ønsker Tandplejen også fremadrettet et øget samarbejde og evt. undervisning af medarbejdere, som arbejder med borgernes mundhygiejne på plejecentre og i hjemmeplejen.

Socialtandpleje
Udover omsorgstandpleje tilbyder Den kommunale Tandpleje forsat socialtandpleje, og har gjort det siden 2020. Socialtandpleje er et gratis tandplejetilbud for borgere over 18, der ikke kan benytte de eksisterende tandplejetilbud og som er, gadehjemløse eller benytter herberger, varmestuer eller væresteder på grund af hjemløshed, modtagere af ydelser efter serviceloven og/eller i misbrugsbehandling.

Socialtandplejens behandling er baseret på omsorg, og behandlingen skal afhjælpe og forebygge smerter, sygdomme og andre ubehageligheder, samt vedligeholde tyggefunktionen.

Det er Socialteamet i Social- og Borgerservice og Den Kommunale Tandpleje, der indstiller borgere til socialtandplejen, og Rødovre Kommunes socialrådgivere/støtte-kontaktpersoner tilknyttet Social- og Borgerservice, der visiterer målgruppen til at modtage socialtandpleje.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om Sundhedsloven, LKB nr. 210 af 27. januar 2022.
Bekendtgørelse om Tandpleje, BEK nr. 1077 af 30/06/2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har i november/december 2021 gennemført det kommunale tilsyn af hjemmeplejen i Rødovre Kommune, hvilket omfatter Rødovre hjemmepleje og Human Care, som er privat udbyder af hjemmepleje i Rødovre.

Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 1. februar 2022 (sag nr. 15). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed de indkomne høringssvar til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de indkomne høringssvar tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. april 2022, pkt. 26:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 81:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Tilsynsrapporterne har været i høring fra den 2. februar 2022 til den 8. marts 2022. Høringsberettigede er Seniorrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet og Udsatterådet. Der er indkommet høringssvar fra alle de fire høringsberettigede råd, der tager tilsynsrapporterne til efterretning med følgende bemærkninger:

Seniorrådet udtrykker overordnet tilfredshed med rapporterne, men bemærker, at der fortsat er udfordringer med, at personalet ikke har tid til at dokumentere tilstrækkeligt i Cura.

Handicaprådet påpeger, at det i forhold til ensomhed vil kunne gøre en forskel, at tilgængeligheden til transport øges, herunder øgede muligheder for at bruge flextrafik. Handicaprådet ønsker derudover, at tilsynsrapporterne redegør for andelen af uddannet personale, så udviklingen kan følges fremadrettet. Ligeledes ønsker rådet, at der generelt arbejdes for højere kontinuitet for flest mulige borgere i hjemmeplejen. Af konkrete tiltag ønsker Handicaprådet, at tilgængeligheden til egen altan gøres muligt, og at borgere der modtager hjemmehjælp kan få omfattet snerydning i hjælpen.

Udsatterådet har et ønske om, at de frivillige organisationers besøgsvenner inddrages aktivt i hjemmeplejen, og at der i rekruttering af personale er fokus på rekruttering af mandlige medarbejdere, da et kønsmatch kan have betydning for de mandlige borgere, der modtager hjemmehjælp.

Integrationsrådet mener, at interview af otte borgere ud af i alt 1100 borgere i Rødovre hjemmepleje ikke er et tilstrækkeligt grundlag at konkludere på, ligesom at Integrationsrådet ser frem til at følge udviklingen fagligt og strukturelt fremover, herunder også implementeringen af Cura.

Social- og Sundhedsforvaltningens kommentarer
I tilsynsrapporterne er beskrevet, at der vil blive fulgt op på organisering, faglig udvikling og dokumentation i Cura ved næste tilsyn af hjemmeplejen. Ved planlægningen af fremtidige tilsyn i hjemmeplejen vil derudover blive overvejet, om tilsynet også skal omfatte udviklingen i andelen af uddannet personale, og om der skal gennemføres flere borgerinterviews i forbindelse med tilsynet.

Det er en udfordring at rekruttere medarbejdere til hjemmeplejen, både i Rødovre og generelt i hele landet. Det er et løbende fokusområde fra ledelserne både i Rødovre Hjemmepleje og i Human Care. Det er også en fortsat målsætning at styrke kontinuiteten for borgerne. Social- og Sundhedsforvaltningen har sat gang i et udviklingsprojekt i hjemmeplejen, der skal udvikle rammer for at skabe et kendt og fast team af medarbejdere omkring borgeren, som giver borgeren en sammenhængende og inddragende indsats.

Hjemmeplejen samarbejder så vidt muligt med de frivillige aktører, der kan være i borgerens hjem og har også samarbejde med Røde Kors vågetjeneste. Hvad angår snerydning for at sikre tilgængelighed, kan borgeren søge om dette som personligt tillæg.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service.
Lov om retsikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger det endelige forslag til revideret Ældre- og Værdighedspolitik i Rødovre Kommune til godkendelse efter endt høringsperiode.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. april 2022, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 82:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen godkendte på møde den 1. februar 2022 (sag nr. 16) at sende udkast til revideret Ældre- og Værdighedspolitik i høring. Udkastet har i perioden 2. februar til 8. marts været til høring hos Seniorrådet, Integrationsrådet, Handicaprådet og Udsatterådet. Der er indkommet høringssvar fra alle de fire høringsberettigede råd.

Generelle bemærkninger
Generelt er der tilfredshed med politikken. Handicaprådet tilføjer, at politikken overordnet set er god med fine visioner og værdier. Udsatterådet anerkender, at der i Ældre- og Værdighedspolitik er fokus på sårbare ældre. Seniorrådet nævner derudover, at rådet fremover ønsker, at det af fremtidige høringer fremgår, hvilke ændringer der er foretaget i høringsmaterialet.

Konkrete kommentarer
Handicaprådet mener, at de tilgange og arbejdsgange der nævnes i forhold til borgere med demens også er relevante for borgere med andre udfordringer eller handicap. Samtidig ønsker Handicaprådet fokus på, at jo mere hjælp en borger har, jo mere vigtigt er samarbejdet med de pårørende. Derudover ønsker Handicaprådet også en mere formaliseret opsøgende indsats i forhold til ældre borgere, der er ensomme.

Generelt ser Handicaprådet en tendens til, at når borgere med handicap bliver ældre, så bliver der mindre fokus på deres handicap og det behov for hjælp, de har i den sammenhæng. Ligeledes nævner Handicaprådet tilgængelighed som vigtigt alle steder, hvor borgerne færdes i kommunen. Til sidst nævner Handicaprådet, at boligproblemer/seniorboliger bør fremhæves.

Integrationsrådet nævner, at det er nødvendigt med en opsøgende indsats for de ældre borgere, der ikke selv opsøger de tilbud, der er. Integrationsrådet ønsker derudover, at der bliver lavet statistik på ældre borgere med anden etnisk baggrund og deres sociale liv, så indsatsen kan tilrettelægges mere målrettet denne målgruppe.

Social- og Sundhedsforvaltningens kommentarer til høringssvarene
Ældre- og Værdighedspolitikken er en politik, der forholder sig til de udfordringer, der er knyttet til at blive ældre med den livssituation, borgerne er i, og den livshistorie borgerne har med sig.

Ældre- og Værdighedspolitikken skal ses i et tæt samspil med andre politikker som Handicappolitikken, Frivillighedspolitikken og Sundhedspolitikken. Borgere kan naturligvis have problematikker, der dækkes af flere politikker og medarbejderne arbejder inden for alle politikkerne i deres praksis sammen med borgerne og de pårørende.

Samarbejdet med de pårørende har høj prioritet, og der er stor opmærksomhed på at skabe gode rammer for dette. Der iværksættes løbende udviklingstiltag for at optimere samrbejdet, så de pårørende bedst muligt inddrages i borgernes hverdag, til glæde for både borger og pårørende.

I forhold til et formaliseret opsøgende arbejde over for ældre, tilbydes borgere forebyggende hjemmebesøg, når borgeren fylder 70 år og bor alene, når borgeren fylder 75 og 80 år, og hvert år fra borgeren fylder 82 år. Som supplement til dette tilbydes besøget også til borgere mellem 65 og 81 år, der bor alene og er i særlig risiko for nedsat social, psykisk og fysisk funktionsevne, eksempelvis som følge af overgang fra arbejde til pension eller ved ægtefælle eller samlevers død.

Tilretninger i politikken

• For at imødekomme Handicaprådets pointe om, at Ældre- og Værdighedspolitikken er for alle ældre sårbare borgere, der har brug for hjælp, vil følgende blive tilføjet i indledningen til politikken: "eller andre kognitive udfordringer samt...".

• I udkast til Ældre- og Værdighedspolitikken i strategimål 4 afsnit 2 beskrives vigtigheden af, at der er boliger til alle borgere i Rødovre. For at imødekomme Handicaprådets ønske om at sætte yderligere fokus på tilgængelighed blive "tilgængelige" blive tilføjet dette afsnit.

Tilretningerne er markeret med gult i bilaget "Udkast til Ældre- og Værdighedspolitikken".

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik vil efter den politiske godkendelse blive sat op med layout af tekst, billeder, figurer og citater samt trykt og lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside juni 2022. Der vil ligeledes i juni 2022 blive afholdt et borgermøde med lancering af politikken.

Lov- og plangrundlag

Lov om Socialservice.
Finansloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Maj 2022: Layout og tryk af Ældre- og Værdighedspolitikken.
Juni 2022: Ældre- og Værdighedspolitikken lanceres på borgermøde.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de seneste otte år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslaget om dispensation til at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2022/2023 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. april 2022, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 5. april 2022, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 83:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. Målgruppen på Udviklingscenter Skiftesporet er børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige samt fysiske og psykiske vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge en normal skolegang i folkeskolen. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil det fulde timeantal for eleverne derfor få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier, da de også har brug for guidning i deres socialesamspil. Udviklingscenter Skiftesporet arbejdet med børn og deres familier i forhold til udvikling af deres personlige-, sociale- og fagligekompetencer.

Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier.
• Undervisning og supervision af personalet.
• Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love "(L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere til seks børn, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin. En reduktion af timeantallet vil medføre, at alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen), hvilket for indskoling, mellemtrin og udskoling betyder:

• 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen for 0. til 3. klassetrin. Her opfyldes kravet om timeantal.
• Tre timers mindre undervisning om ugen for 4. til 6. klassetrin, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé.
• Fem timers mindre undervisningstid om ugen for 7.-9. klassetrin, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2022 og frem til 31. juli 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen på sundhedsområdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen på sundhedsområdet godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. april 2022, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 84:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På budget 2022 er der i lighed med tidligere år afsat en pulje til forebyggelsesindsatser på sundhedsområdet. Puljen udgør i 2022 kr. 534.804. Udmøntningen af forebyggelsespuljen har hidtil været koblet til den årlige handleplan for sundhedsindsatsen, som er en udmøntning af sundhedspolitikken i konkrete indsatser.

I oktober 2021 godkendte kommunalbestyrelsen en ny sundhedspolitik (sag nr. 176), hvor det blev besluttet, at der over de næste fire år skal udarbejdes en handleplan for hver af de fem strategimål i sundhedspolitikken i en prioriteret rækkefølge med "Rødovre i bevægelse" som den første. Da der fremover kommer til at være fem handleplaner vil udmøntningen af forebyggelsespuljen fremadrettet blive en selvstændig sag, som ikke er koblet på en konkret handleplan. Indsatserne i den årlige udmønting af forebyggelsespuljen kan således henføre til forskellige handleplaner og de mere generelle sundhedsindsatser.

Udmøntningen af forebyggelselsesmidlerne i 2022 består af tobaksforebyggelse og rygestopkurser, kurser i mental balance, undervisning i seksuel sundhed, drift af Vægtenheden for børn og Unge og Vestegnsprojektet. Se bilag for nærmere beskrivelse af indsatserne og budget.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 534.804 kr. i forebyggelsespuljen. Fordeling af midlerne på konkrete indsatser fremgår af budget for udmøntning af forebyggelsespuljen 2022.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger herved resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre Kommune for 2021.

Resultatrevisionen opgør graden af målopfyldelse for de mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2021, og kommenterer på udviklingen på arbejdsmarkedet og de planlagte strategier i beskæftigelsesplanen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2021 tages til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 5. april 2022, pkt. 14:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 85:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Pandemien har haft den største betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet i 2021. Ledigheden toppede, blandt forsikrede medlemmer af A-kasser, med en andel af befolkningen på 3,9 procent ved årets begyndelse. Den overraskende positive udvikling på arbejdsmarkedet, fra 2. kvartal og frem, har betydet, at ledigheden blandt forsikrede ledige er dalet til 1,7 procent ved udgangen af 2021.

Kommunalbestyrelsens beslutning, om at iværksætte en ekstraordinær indsats, har medført, at Rødovre er blandt de kommuner, der er kommet sig bedst over pandemien. Det har i Rødovre været muligt samtidigt at gennemføre en ekstraordinær uddannelsesindsats for ledige og en håndholdt indsats for de grupper af ledige, som trods alt har haft sværere ved at genindtræde på arbejdsmarkedet.

Ledigheden er ligeledes faldet for unge på uddannelseshjælp, samt for kontanthjælpsmodtagere og ledige fleksjobberettigede. Omvendt har pandemien, og dens følger, medført en betydelig stigning i antallet af sygedagpengemodtagere.

Målopfyldelse 2021
Med en andel af befolkningen på 9,7 procent fultidsforsørgede, i 2021, har Jobcentret nået Kommunalbestyrelsens mål på maksimalt 10,3 procent.
Det er særligt blandt forsikrede ledige, at udviklingen har været gunstig, men også andelen af borgere på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse er nedbragt til under målsætningen.

Omvendt er resultatet på 2,2 procent ikke nok på sygedagpengeområdet, hvor målet var maksimalt 2,0 procent.

Andelen af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 0,3 procent til en andel på 2,2 procent i 2021. Målet på en andel på maksimalt 2,3 procent er nået. Det er først og fremmest den gunstige udvikling blandt jobparate, men også et fald blandt de aktivitetsparate og borgere på ressourceforløb, der alt andet lige viser en begyndende gunstig udvikling blandt offentlig forsørgede, der er langt fra arbejdsmarkedet. Målet på maksimalt 1,0 procent i ressourceforløb er med 1,1 procent dog ikke nået.

Kommende indsats
Det er fortsat hovedprioriteringen i Jobcentret at medvirke til, at virksomhederne får den kompetente arbejdskraft, der er behov for og dermed også, at færrest muligt er ledige i Rødovre.

Det forventes, at det høje antal modtagere af sygedagpenge gradvist vil normalisere sig.

Der er fortsat særlig opmærksomhed på at gøre en ekstra indsats for de borgere, der er i risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Der gøres ligeledes fortsat en ekstra indsats for at fortsætte den positive udvikling med at nedbringe antallet og varigheden af forløb blandt borgere i ressourceforløb.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin årsrapport for 2021, der her fremsendes til Kommunalbestyrelsen. Årsrapporten er Databeskyttelsesrådgiverens årlige rapportering af status på persondatasikkerheden i Rødovre Kommune samt nogle overordnede anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan arbejde videre med at højne sikkerheden for behandling af personoplysninger.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2021 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 87:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har gennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) en databeskyttelsesrådgiver, som er delt mellem Solrød, Ishøj, Glostrup, Herlev og Rødovre Kommune. Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Denne rapport er udtryk for en opsamling på dette arbejde.

Årsrapporten bygger primært på en årlig modenhedsvurdering, der overordnet set viser, at der er godt styr på processerne for behandling af personoplysninger. Set i relation til 2020 viser rapporten, at kommunen har flyttet sig markant det sidste år. Det samlede modenhedsniveau er således steget fra 3,1 i 2020 til 3,8 i 2021, hvor 3,0 ses som minimum for at være lovmedholdelig. Rødovre Kommune bestræber sig på at ligge på et niveau omkring 4,0, idet dette niveau er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem en solid sikring af data og ressourceanvendelsen. Den maksimale score på 5,0 anses derfor ikke som nødvendigt for at opretholde en høj sikkerhed, og vil ikke være mulig at opnå indefor eksisterende ramme.

I 2021 har fokus i sikkerhedsarbejdet særligt været på arbejdet med risikovurderinger, og der er foretaget en risikovurdering af alle kommunens processer, der indeholder personoplysninger. Risikovurderingerne er grundlaget for arbejdet med sikkerhed, idet sikkerhedsniveauet lægges ud fra den aktuelle risiko. Et andet fokus i 2021 har været indførsel af et koncept for styring af sikkerhedsarbejdet gennem et årshjul, der er tilpasset den enkelte fagchefs forvaltningsområde. Arbejdet med årshjul afspjles i den høje score på "governance", der netop handler om styring af arbejdet med informationssikkerhed.

Årsrapporten har konkrete anbefalinger til hvilke områder, der med fordel kan arbejdes mere med i 2022. Anbefalingerne går blandt andet på at få sat foranstaltninger op, hvor risikoen er høj, herunder vurdere foranstaltningernes virkning, samt at få sat de rigtige krav til nye systemer. Initiativer er allerede i gang sat og Databeskyttelsesrådgivernens anbefalinger i øvrigt er indarbejdet i handleplanen for 2022.

Kommunalbestyrelsen har fra 2021 årligt bevilliget 1,5 mio. kr. til området, hvilket har været medvirkende til det positive resultat.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til nye initiativer som opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporter fra Databeskyttelsesrådgiveren bliver forelagt Kommunalbestyrelsen årligt, således atnæste årsrapport for 2023 vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen marts-april 2023.

Handleplanen, der følger op på anbefalinger fra Databeskyttelsesrådgiveren, er godkendt i marts 2022, og vil blive udmøntet i løbet af 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved vedtagelsen af budget 2022 indgik aftalepartierne en budgetresolution om risikovurdering af anlægsudgifter, som skal være med til at minimere risici ved anlægsprojekterne og sikre en udførsel af projekterne, som i højere grad afspejler den afsatte tid og økonomi. Derudover blev efterspurgt en beskrivelse af den nuværende risikovurdering og en risikovurdering af eksisterende og nye projekter, som indgår i investeringsoversigten for budget 2023.

Der er uafværgeligt uforudsigelige risici ved anlægsprojekter, og det er ikke ambitionen med forslagene til risikostyring at eliminere risici ved anlægsprojekter, men at bidrage til et gennemsigtigt og objektivt grundlag for at vurdere det samlede omfang af risici i anlægsporteføljen og tidligt iværksætte tiltag, der kan forebygge uforudsete merudgifter.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at den beskrevne model for risikovurdering af anlægsprojekter godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 88:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ved vedtagelsen af budget 2022 vedtog aftalepartierne følgende budgetresolution:

"Aftaleparterne er enige om, at det er vigtigt at den langsigtede investeringsplan kan gennemføres inden for den aftalte økonomi, så der fortsat er tilstrækkelig kapacitet i kommunens tilbud, og så planerne om kommunens fortsatte udvikling kan realiseres.

Administrationen skal derfor i starten af året 2022 fremlægge forslag til hvordan risici ved planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter kan minimeres yderligere. Herunder indsatser som Rødovre Kommune allerede i dag gennemfører samt evt. yderligere muligheder for risikostyring. Derudover skal administrationen i budgetprocessen for 2023 fremlægge beslutningsgrundlag der tager højde for evt. nye oplysninger om de prioriterede anlæg eller nye anlægsbehov, sådan at den overordnede anlægsøkonomi kan overholdes."

Denne afrapportering på budgetresolutionen beskriver en række konkrete forslag til risikostyring, der dels skal bidrage til at overholde den afsatte anlægsøkonomi og dels forbedre mulighederne for at gennemføre anlægsprojekterne inden for den afsatte tid.

Der er uafværgeligt uforudsigelige risici ved anlægsprojekter, og det er ikke ambitionen med forslagene til risikostyring at eliminere risici ved anlægsprojekter, men at bidrage til et gennemsigtigt og objektivt grundlag for at vurdere det samlede omfang af risici i anlægsporteføljen og tidligt iværksætte tiltag, der kan forebygge uforudsete merudgifter.

I udarbejdelsen af risikomodellen er der blevet set på hvilke udfordringer styringen af anlægsprojekterne står overfor, set over en bred kam, primært med fokus på elementer, der har indflydelse de tillægsbevillinger, der bliver givet til projekterne. I den forbindelse er det vurderet, at projekterne over en tre-årig periode gennemsnitligt har fået tildelt anlægsbevillinger svarende til 20 mio. kr. Desuden er det vurderet, at mængden af overførsler er i en størrelsesorden svarende til 80-110 mio. kr. Årsagerne til fordyrelsen og overførslerne er vurderet til at hænge sammen med det vidensniveau, der er gældende i begyndelsen af projektet, den såkaldte idéfase, samt i de resterende faser, at materialepriser og håndværks- og entreprenørydelser er særdeles konjunkturfølsomme og at projektet kan ændre karakter i løbet af dets levetid.

For at afbøde ovenstående anbefales følgende værktøjer, som også er beskrevet yderligere i bilag 1:

Forslag 1: Model for risikovurdering af anlægsprojekter
Det anbefales, at risikoen for merudgifter ved kommunens anlægsprojekter vurderes efter en standardiseret model. Første udgave af modellen er vedlagt sidst i bilag 1. Risikovurderingen sammenfattes i tre niveauer, når projektet fremlægges til politisk beslutning. I budgetprocessen kvantificeres det samlede risikoniveau på anlægsområdet som en sum af de enkelte anlægsprojekter.

Forslag 2: Pulje til risikohåndtering
Det anbefales, at der i budgetprocessen søges indarbejdet en pulje til håndtering af risici i anlægsprojekternes fulde levetid. Som udgangspunkt forventes der behov for en pulje på 20 mio. kr. årligt. Hvis risikovurderingerne af anlægsprojekterne (jf. ovenstående forslag 1) viser, at der er et højt samlet risikoniveau, kan der være behov for at afsætte mere end 20 mio. kr.

Der fremlægges bevillingssag om anvendelse af puljen op til fire gange årligt.

Det foreslås, at direktionen får mulighed for at anvende op til 10 procent af puljen som en forhåndsbevilling til at igangsætte forundersøgelser.

Det anbefales, at puljen ikke anvendes til at dække projektudvidelser, kvalitetsforbedringer eller igangsætning af nye projekter.

Forslag 3: Øget brug af forundersøgelser
Det foreslås, at der som hovedregel afsættes rådighedsbeløb til forundersøgelser af anlægsprojekter, der har en høj risikovurdering (jf. forslag 1). Det kan f.eks. være relevant med forundersøgelser, hvis der er risiko for forurening eller blød jordbund. En øget brug af forundersøgelser vil bidrage til mere viden i begyndelsen af projektperioden, således at den afsatte tid og pris i budgetprocessen i højere grad vil svare til det reelle behov for projektet.

Forslag 4: Prisregulering af anlægsprojekter
Det foreslås, at anlæg fremskrives med den generelle pris- og lønfremskrivning i lighed med driften. Forslaget vil være med afbøde ændringer i konjunkturer herunder sikre at Rødovre Kommune i højere grad kan honorere stigninger i pris, som følger den generelle indeksregulering, hvilket er indskrevet i de fleste entreprisekontrakter.

En generel prisregulering vil ikke løse udfordringer med pludselige prisstigninger, men særligt anlægsprojekter med meget lang tidshorisont kan budgetlægges mere realistisk.

Forslag 5. Styrket administrative arbejdsgange
Ud over ovenstående forslag vil administrationen iværksætte tiltag, der kan styrke arbejdsgangene i forbindelse med overholdelse af anlægsøkonomien.

Herunder vil der bl.a. blive arbejdet med tydelig ansvars- og rollefordeling mellem forvaltningerne i anlægsfaserne. Derudover vil administrationen sikre en ensartet praksis for prisfastsættelse af anlægsprojekter. Desuden vil der være øget fokus på administrative tiltag, der kan forbedre periodiseringen af anlægsprojekter. Endelig vil der administrativt blive arbejdet med en systematisk evaluering af anlægsprojekter efter udførselsfasen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2022.

Økonomiske konsekvenser

Besvarelsen på budgetresolutionen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Formålet med implementeringen af risikovurderinger og en dissideret risikomodel er at risici ved kommunens anlægsprojekter bliver tydeligere hvilket forventes at have en positiv effekt på kommunens økonomi.

Tidsplan

Ved godkendelse af ovenstående forslag vil de anlægsprojekter, der indgår i den langsigtede investeringsoversigt ved 2. behandlings af budgettet, blive risikovurderet. Desuden vil administrationen iværksætte tiltag, der kan styrke arbejdsgangene i forbindelse med overholdelse af anlægsøkonomien.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som en del af Budget 2022-2025 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om, at forvaltningen skal fremlægge et forslag til en økonomisk politik.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at forvaltningens udkast til en økonomisk politik godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 89:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en lang tradition for at fokusere på, at de kommunale indtægter og udgifter anvendes på en måde, der sikrer størst mulig værdi for borgerne. Herunder, at der skabes et økonomisk råderum til tværgående prioritering, og at der kan foretages bevidste politiske prioriteringer, så Rødovre fortsat kan være en attraktiv velfærdskommune.

Det omtalte fokus svarer til hovedsigtet i det vedlagte udkast til en økonomisk politik. Det er derfor også opfattelsen, at politikkens indhold i hovedsagen udtrykker den styringspraksis der allerede gør sig gældende i Rødovre Kommune. En formalisering af denne styringspraksis til en økonomisk politik antages dog at styrke den fælles forståelse af, hvad der har prioritet i organisationen, herunder i forhold til det specifikke behov for at tænke langsigtet.  Dertil kommer, at Rødovre Kommune har et særskilt ønske om at beslutningsprocesserne bliver mere åbne og gennemsigtige.

Det bemærkes, at byudviklingen og langsigtet fokus på investeringer hænger godt sammen med udvikling af en egentlig økonomisk politik for Rødovre Kommune. Dette skyldes, at den økonomiske politik skal bidrage til, at kommunes økonomi er solid nok til at kunne håndtere den forsatte forventede vækst i kommunens indbyggertal.      

Udkastet til Rødovre Kommunes økonomiske politik understøtter Rødovrestrategien i forhold til aspektet om økonomisk bæredygtighed. Dette skyldes, at den økonomiske politik også har fokus på at fremme en prioritering, hvor forebyggelse betaler sig.  

Udkastet til en økonomisk politik indeholder denne overordnede vision: ”At sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, der understøtter at Kommunalbestyrelsens planlagte visioner kan realiseres, og så uforudsete udsving i indtægter og udgifter kan håndteres uden pludselige opbremsninger i borgerrettede ydelser og services”.

I relation til den overordnede vision findes relaterede målsætninger (bl.a. om likviditets- og gældsniveau) og økonomistyringsprincipper (bl.a. om god service til borgerne, bygningsvedligeholdelse samt fokus på revurdering af budgetbeløb).

I bemærkningsform har forvaltningen for de enkelte målsætninger angivet en nærmere definition, omtalt de tilknyttede lovgivningsmæssige forhold samt forskellige konsekvenser ved og årsager til henholdsvis at skærpe og lempe målsætningerne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Administrationen har udarbejdet Årsregnskab 2021. Regnskabet viser et overskud på 76 mio. kr. Igen i år har Covid-19 sat sit præg på kommunens regnskab. Der har været flere udgifter på beskæftigelsesområdet samt det specialiserede socialområde. Der har været mindreudgifter på skoler samt ældreområdet. Årets anlægsniveau har været væsentligt lavere set i forhold til 2020.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Årsregnskab 2021 afgives til revisionen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 91:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Indtægterne
De samlede indtægter udgør 3.184,6 mio. kr. Det er netto 3,8 mio. kr. mere end det korrigerede budget.

Nettodifferencen består af:

• Indtægter fra tilskud og udligning er 5,6 mio. kr. mere end korrigeret budget. Det skyldes midtvejsregulering herunder kompensation som følge af Covid-19.
• Indtægter fra skatter er 1,8 mio. kr. mindre end korrigeret budget, hvilket skyldes efterreguleringer af kommunens ejendomsskatter (grundskyld og anden skat af fast ejendom).

Som en ekstraordinær indtægt har kommunen hjemtaget 11,4 mio. kr. i momsrefusion i forbindelse med et momsprojekt.

Driftsudgifterne
Der er brugt 2.979,9 mio. kr. på velfærd. Heri indgår serviceudgifterne med 2.198,4 mio. kr., som svarer stort set til det budgetterede. Serviceudgifterne er til kernevelfærdsområderne skoler, dagtilbud, hjemmeplejen og plejehjem.

Dog har der været merudgifter på 9,5 mio. kr. til tilbud til børn og unge med særlige behov. Det er udgifter til anbringelser af børn og unge på døgninstituttioner og opholdssteder eller hos plejefamilier. Der har også været merudgifter på 9 mio. kr. vedrørende tilbud til voksne med særlige behov. Det er udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige udfordringer herunder misbrug samt hjemmehjælp og hjælpemidler til borgere under 67 år.

På overførelsesområdet er der en merudgift på netto 6,9 mio. kr. De væsentligste merudgifter er til førtidspensionister og personlige tillæg, hvor der især er blevet tilkendt flere seniorpensioner. Herudover er det kontante ydelser, som er tilskud til voksne handicappede og forældre med handicappede børn. Tilskud til kontanthjælpsmodtagere, samt tilskud til boligudgifter til pensionister samt boligsikring til beboere i lejeboliger.

Anlægsudgifter
Anlægsudgifterne udgjorde sammenlagt 123,3 mio. kr., hvilket er en mindreudgift på 133,7 mio. kr., set i forhold til det korrigerede budget på 256,9 mio. kr. Det er en forbrugsprocent på 48 %. Der er overført 111,0 mio. kr. uforbrugte anlægsmidler til 2022.

Rødovrestrategien sætter retningen for anlægsinvesteringerne. Kommunen skal være mere bæredygtig indenfor miljø og klima samt, at der skal fokuseres mere på demokrati, økonomi, kultur og det sociale område. Det skal afspejles i kommunens fremtidige investeringer på anlægsområderne herunder byudviklingen. Matriklerne Sandbækvej og Tørringvej er købt med henblik på, at der skal etableres ny teknisk plads og ny genbrugsplads, dels for at gøre plads til byudviklingen i bymidten, dels for at kommunen kan få en genbrugsplads, der lever op til de nye krav på området til blandt andet genanvendelse af affald, der afleveres til genbrugspladser.

Der er igangsat energirenoveringer på socialområdet blandt andet på Skiftesportet, nyt varmeanlæg på Espevang samt nye vandinstallationer på Broparken.

Som det fremgår af ovennævnte, er der overført en del uforbrugte anlægsmidler til 2022. Covid-19 har haft sin indflydelse her, idet det har betydet forsinkelse af flere projekter. På grund af Covid-19 er der i 2021 også etableret udendørs vaskestationer på skoler og daginstitutioner.

Forsyningsområdet
Tilgodehavendet på forsyningsområdet er steget med 1,9 mio. kr. og udgør sammenlagt 95,6 mio. kr. På affaldsområdet er tilgodehavendet 39,4 mio. kr. og hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning på 56,2 mio. kr.

Årets resultat
Årets resultat er et overskud på 76 mio. kr., som fremkommer således:

Indtægter: -3.184,6 mio. kr.
Driftsudgifter, inkl. forsyning: 2.979,9 mio. kr.
Anlæg, inkl. forsyning: 123,3 mio. kr.
Renter: 5,4 mio. kr.
I alt: -76,0 mio. kr.

Grønt Regnskab
Grønt Regnskab 2021 er godkendt af Klima- og Naturudvalget til mødet den 5. april
Her opgøres forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger samt CO2 udledningen fra bygningernes energiforbrug og fra kommunens køretøjer. Det bidrager endvidere til styring af kommunens indsats på følgende områder:

• Der fokuseres specifikt på CO2 udledningen fra kommunen som virksomhed.
• Der redegøres for forventninger og målsætninger for udviklingen de kommende år.
• Resultaterne opgøres for budgetområder med henblik på at opnå et bredere administrativt og politisk engagement i kommunens indsats.

Grønt Regnskab vedhæftes som bilag til denne sag.

Lov- og plangrundlag

Jf. den Kommunale Styrelseslov  45 skal årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen (LBK nr. 47 15/01/2019).

Jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.  8, skal kommunalbestyrelsen afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj det følgende år (BEK nr. 1051 af 15/10/2019).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regnskabet afgives til revisionen umiddelbart efter behandlingen i kommunalbestyrelsen. Fristen er inden den 1. maj.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udpegning af 1 medlem til bestyrelsen i Vestegnens HF & VUC.

Udpegningen er gældende for en 4 årig periode fra 1. maj 2022 til 30. april 2026.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at Flemming Lunde Østergaard Hansen (A) udpeges.

Sagsfremstilling

Vestegnen HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Institutionen varetager opgaven som voksenuddannelsescenter for det geografiske område, der er beskrevet i det til enhver tid gældende brev fra Undervisningsministeriet herom.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastlægger bl.a. institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. For en udtømmende beskrivelse af bestyrelsens opgaver og ansvar m.v. henvises til vedtægterne, som er vedlagt sagen.

Institutionen ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen 2 medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.

Bestyrelsens sammensætning
6 udefrakommende medlemmer:

• 1 medlem, der udpeges af Københavns Professionshøjskole.
• 1 medlem, der udpeges ved selvsupplering med kompetencer, der komplementerer kompetencerne i den tiltrædende bestyrelse, så der i bestyrelsen findes kompetencer indenfor uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation, jura, økonomi, erfaring fra erhvervsskolesektoren, digitalisering og voksenuddannelsespolitik.
• 1 medlem, der udpeges af Albertslund Kommune.
• 1 medlem, der udpeges af Rødovre Kommune.
• 1 medlem der udpeges af Vallensbæk Kommune.
• 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af kursistrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Kursistrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.

1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.

Lov- og plangrundlag

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i konstitueringen for 2022 - 2025 blev der indgået politisk aftale om en ombytning af roller som henholdsvis delegeret og stedfortræder ved KL's kommunalpolitiske topmøde fra og med 2023, således at Lene Due (A) indtræder som stedfortræder og Peter Mikkelsen (Ø) indtræder som delegeret.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

1. at Lene Due (A) indtræder som stedfortræder i stedet for Peter Mikkelsen (Ø) samt
2. at Peter Mikkelsen (Ø) indtræder som delegeret i stedet for Lene Due (A).

Sagsfremstilling

I forbindelse med konstitueringen for 2022-2025 blev der indgået en politisk aftale om ombytning af roller, således at Peter Mikkelsen (Ø) tiltræder i rollen som delegeret ved KL's kommunalpolitiske topmøde i 2023 og fremefter og Lene Due (A) tiltræder i rollen som stedfortræder.

Om KL's kommunalpolitiske topmøde
KL (Kommunernes Landsforening) har til formål at varetage danske kommuners fælles interesser og derved bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgerens tilfredshed. KL's højeste myndighed er delegeretmødet. Ordinært delegeretmøde afholdes hvert år.

Hver af KL's medlemskommuner vælger 1 stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndte 8000 indbyggere i kommunen. Kommunalbestyrelsen vælger de stemmeberettigede delegerede efter forholdstalsvalgmåden. Samtidig vælger kommunalbestyrelsen stedfortrædere for delegerede.

Lov- og plangrundlag

Kommunernes Landsforenings love § 4.

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: KB