Kommunalbestyrelsen
27-09-2022
Medlemmer
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Anette Rachlitz (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Tina Hippe Hansen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Jette Louise Larsen (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Martin Rosenkrantz (F)
Mikkel Molin (V)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)
Sager 150 - 168
Spørgetid
Sag nr. 150
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Tillæg 3 til Lokalplan 145 og Tillæg 1 til Kommuneplan 2022 - endelig vedtagelse
Sag nr. 151
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Tillæg 3 til Lokalplan 145 samt Tillæg 1 til Kommuneplan 2022, har været fremlagt i offentlig høring i seks uger. Lokalplantillægget og Kommuneplantillægget indeholder supplerede bestemmelser til Lokalplan 145.
I høringsperioden er der indkommet et høringssvar fra Miljø- og Fødevareministeriet, som påpeger manglende orientering om bilag IV-arters yngle- eller resteområder.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Tillæg 1 til Kommuneplan 2022 vedtages samt
- at Tillæg 3 til Lokalplan 145 vedtages.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. september 2022, pkt. 58:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 162:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Tillæg 3 til Lokalplan 145 har til formål, at sikre mulighed for opførelse af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen om den nye administrationsbygning til Rådhuset, samt at sikre den sammenhængende byudvikling der er planlagt for i Lokalplan 145 Karrébyen.
Tillæg 1 til Kommuneplan 2022 har til formål at danne et nødvendigt kommuneplangrundlag for den planlagte nye administrationsbygning til Rådhuset. Tillægget omfatter rammeområde 5F10 og 5F12 beliggende i Lokalområde 5 Rødovre Øst.
Rødovre Kommune har i samarbejde med Werk Arkitekter udviklet den nye bygning til rådhusfunktion, så den bedst muligt bidrager til at realisere Kommunalbestyrelsens vision for området. En del af visionen var en samlende udvikling af kommunens administrationsbygning og bebyggelsen af nabogrunden mod Tårnvej, hvilket muliggøres med disse tillæg.
I høringsperioden er der kommet et høringssvar fra Miljø- og Fødevareministeriet, som påpeger manglende orientering om bilag IV-arters yngle- eller resteområder. Det er vurderet, at der ikke er beskyttede bilag IV-arter eller andre beskyttede arter inden for planområdet. Dette er nu angivet i redegørelsen til Tillæg 3 til Lokalplan 145, samt Tillæg 1 til Kommuneplan 2022.
Tillæg 3 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 1.
Tillæg 1 til Kommuneplan 2022 er vedlagt som link:
https://rk.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1553
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.
Kommuneplan 2022.
Rødovrestrategien.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vedtagelse af forslag – juni 2022.
Offentliggørelse af forslag – juni 2022.
Offentlig høring i seks uger – juli/august 2022.
Endelig vedtagelse – september 2022.
Offentliggørelse – oktober 2022.
Bilag
Bilag 1: Tillæg 3 til Lokalplan 145 Offentlig høring om miljøvurdering af projekter i Kagsmosen og Kagsåen
Sag nr. 152
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune deltager sammen med Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner i 3 projekter om vandhåndtering i Kagsmosen og Kagsåen. Der skal tages stilling til at sende miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse for de 3 projekter i offentlig høring i 8 uger. Høringen skal gennemføres i alle 4 kommuner samtidig.
Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at miljøkonsekvensrapport for Kagsmosen og Kagsåen med tilhørende udkast til VVM-tilladelse sendes i offentlig høring i otte uger.
Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 13. september 2022, pkt. 29:
Orientering taget til efterretning.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. september 2022, pkt. 61:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 163:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund
Rødovre Kommune deltager sammen med Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner i 3 projekter om håndtering af vand i Kagsåen og Kagsmosen:
- Kagsmosens Skybrudsprojekt
- Nedre Kagså, Vandløbsudvidelse
- Terræn- og vandløbsregulering af Kagsåen ved Kagsmosen (Hverdagsregnsprojekt)
Projekt 1 og 2 er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. maj 2019 (sag nr. 78). Projekt 3 er et projekt, der kører udenfor kapacitetsplanens regi, da dets formål er at håndtere hverdagsregn med færre overløb til Kagsmosen. Teknik- og Miljøudvalget blev senest orienteret om status for projekterne på mødet 5. april 2022 (sag nr. 26).
De deltagende kommuner har af Miljøstyrelsen fået lov til at hjemtage kompetencen til at miljøvurdere de 3 projekter. Den kompetence ligger ellers hos staten, når et projekt omfatter mere end 2 kommuner. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om hjemtagelse af kompetencen på mødet 11. januar 2022 (sag nr. 2).
I perioden 2. marts 2022 til 16. marts 2022 blev der gennemført en offentlig høring om afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensvurderingen af projekterne i Kagsåen og Kagsmosen. Høringen blev gennemført i Gladsaxe, Herlev, Københavns og Rødovre kommuner samtidigt. I Rødovre indkom høringssvar fra PAB afdeling Brunevang. Samlet set indkom der 5 høringssvar i de 4 kommuner.
På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en hvidbog. Høringssvarene gav anledning til, at yderligere 6 emner blev medtaget i miljøkonsekvensrapporten. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten er der skrevet et udkast til VVM-tilladelse. Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse skal ifølge lovgivningen sendes i offentlig høring i 8 uger.
Læsevejledning
- Bilag 1 til mødesagen indeholder en kortfattet beskrivelse af de tre projekter samt af indholdet i den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i offentlig høring.
- Bilag 2 til mødesagen er et kort over projektområdet.
- Bilag 3 til mødesagen er det udkast til VVM-tilladelse, der skal sendes i offentlig høring. Udkastet er skrevet af Københavns Kommune på vegne af de 4 kommuner.
- Bilag 4 til mødesagen er miljøkonsekvensrapporten, der skal sendes i offentlig høring. Miljøkonsekvensrapporten indeholder et ikke-teknisk resume, som giver et godt overblik over rapportens indhold og de væsentligste miljøforhold. Rapporten er skrevet af Københavns Kommune, da de fungerer som bygherre på vegne af de 4 kommuner.
- Bilag 5 til mødesagen er VVM-myndighedernes udtalelse til bygherre om, hvad miljøkonsekvensrapporten skal indeholde. Udtalelsen er skrevet på baggrund af resultatet af den offentlige høring om afgrænsningsnotatet i perioden 2. marts 2022 til 16. marts 2022. Bilag 5 indeholder desuden høringssvar samt den hvidbog, der blev udarbejdet af Københavns Kommune på baggrund af høringssvarene. Bilag 5 beskriver dermed baggrunden for, hvilke emner der er behandlet i miljøkonsekvensrapporten.
Virkning af projekterne
Den samlede virkning af de tre delprojekter er:
- At der sikres kapacitet i Kagsåen, så vandet kan strømme til Kagsmosen og Kagsåen uden at skabe oversvømmelser i bydele opstrøms for projektet.
- Ved vandets passage af Kagsmosen reduceres Kagsåens overløb til Kagsmosen betragteligt, så mosen til daglig ikke belastes af næringsstoffer i samme omfang som i dag.
- At Kagsmosen indrettes til at kunne håndtere oversvømmelser fra Kagsåen i tilfælde af større regnhændelser.
Udkast til VVM-tilladelse
I udkastet til VVM-tilladelse stilles der 3 vilkår, som omhandler:
- At der etableres et erstatningsvandhul og erstatningsmosearealer til padder.
- At der inden anlægsarbejder i perioden medio marts - ultimo september opsættes midlertidigt paddehegn omkring arbejdsområderne.
- At der opsættes 10 flagermuskasser inden for projektområdet samt etableres nye hulheder i eksisterende flagermusegnede træer som ikke fældes.
Herudover skal projekterne gennemføres med de afværgetiltag, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Afværgetiltagene er gengivet i bilag til udkastet til VVM-tilladelse. Generelt vurderes de fleste miljøpåvirkninger at være små eller moderate, og kun forhold omkring padder og flagermus vurderes at være væsentlige nok til at udløse vilkår i VVM-tilladelsen.
Teknisk Forvaltning bemærker hertil, at mange miljøforhold såsom støj og trafik i anlægsfasen kan reguleres efter anden lovgivning. Eksempelvis har Rødovre Kommune en forskrift for midlertidige aktiviteter, som også skal overholdes ved projekterne i Kagsmosen og Kagsåen. En VVM-tilladelse fritager ikke bygherre fra at følge anden lovgivning eller indhente andre tilladelser.
Vurdering
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at anlæg og drift af projekterne ved Kagsmosen og i Kagsåen med de i projekterne indbyggede afværgetiltag og det udarbejdede udkast til VVM-tilladelse kan ske uden væsentlig påvirkning på miljø og omgivelser.
Lov- og plangrundlag
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021.
Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å.
Økonomiske konsekvenser
De projekter, som er en del af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å, finansieres af forsyningsselskaberne efter den fordelingsnøgle, der er aftalt i samarbejdet. Fordelingsnøglen betyder, at vandforbrugerne i Rødovre betaler 19,1 % af udgifterne jævnfør sag nr. 141 på Kommunalbestyrelsens møde 25. september 2018. Hverdagsregnsprojektet finansieres af forsyningsselskaberne i Herlev og Gladsaxe, da det kun håndterer vand, der kommer fra de to kommuner.
Tidsplan
Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelse skal i offentlig høring i 8 uger. Høringen gennemføres samtidigt i Gladsaxe-, Herlev-, Københavns- og Rødovre Kommune, når den politiske behandling i alle 4 kommuner er gennemført. Dette forventes at være tilfældet 3. oktober 2022, hvor sagen er til politisk behandling i Gladsaxe Kommune. I høringsperioden vil bygherre stå for et informationsmøde om miljøkonsekvensrapporten. Efter høringen udarbejder forvaltningerne i de 4 kommuner en hvidbog med henblik på den endelige politiske vedtagelse af VVM-tilladelsen forventeligt i februar/marts 2023.
Bilag
Bilag 1: Notat om Miljøkonsekvensvurdering af projekter i Kagsmosen og KagsåenBilag 2: Oversigtskort af projekterne
Bilag 3: Udkast til VVM-tilladelse for etablering og drift af projekterne for Kagsmosen og Kagsåen
Bilag 4: Miljøkonsekvensrapport for projekter i Kagsmosen og Kagsåen
Bilag 5: Afgrænsningsudtalelse til bygherre
Godkendelse af Klimahandlingsplan - DK2020
Sag nr. 153
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Klimahandlingsplanen har sammen med CAP-Framework (The Climate Action Planning Framework) været til forhåndsgodkendelse hos det faglige sekretariat for DK2020 CONCITO, og foreligger nu til godkendelse.
CONCITO havde bemærkninger til et punkt i klimahandlingsplanen, som skal ændres, for at de kan indstille planen til godkendelse hos C40 Cities.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Klimahandlingsplan godkendes med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,
- at CAP-Framework godkendes,
- at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser og præciseringer samt
- at Klimahandlingsplan og CAP-Framework sendes til godkendelse hos C40 Cities, hvorefter klimahandlingsplanen offentliggøres.
Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 13. september 2022, pkt. 28:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 164:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Udkast til klimahandlingsplanen blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2022 (sag nr. 112). Klimahandlingsplanen skal sikre, at Rødovre Kommune er CO2-neutral i 2050 og modstandsdygtig over for klimaforandringer i fremtiden. I forbindelse med udarbejdelsen af klimahandlingsplanen er udfyldt et CAP-Framework, som er en international standard, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af kommunernes klimahandlingsplaner. Heri beskrives i yderligere detaljer de punkter, der indgår i klimahandlingsplanen. Udfyldelsen af CAP-Frameworket skal sikre, at klimahandlingsplanen er tilpasset til Parisaftalens målsætninger, hvilket er et krav for at få godkendt klimahandlingsplanen af C40 Cities. I Bilag 1 og 2 er henholdsvis klimahandlingsplan og CAP-Framework.
Klimahandlingsplan og CAP-Framework har været til forhåndsgodkendelse hos CONCITO. CONCITOs forhåndsvurdering er vedlagt som Bilag 3.
CONCITO bemærkede, at kommunen på en række områder udmærker sig og/eller går videre end kravene i CAP-Framework. Det drejer sig om følgende punkter:
- Klimahandlingsplanen er placeret direkte under planstrategi, hvilket medfører en tydelig indikation af prioriteringen af klimaarbejdet.
- Kommunen har fastsat et mål for 70 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 2018.
- Klimahandlingsplanen indeholder tiltag til reduktion af forbrugsbaserede udledninger.
- Kommunen ønsker at udarbejde en pixiudgave af klimahandlingsplanen.
- Dokumentationsmaterialet er gennemarbejdet og tydeligt struktureret.
CONCITO havde derudover følgende bemærkninger:
- Klimatilpasning er ikke en merværdi, men skal prioriteres på lige fod med CO2-reduktion. I klimahandlingsplanen skal det tydeligt fremgå, hvilke mål og milepæle for modstandsdygtighed og klimatilpasning, der er fastlagt. Dette kan fx gøres ved at tilføje et dedikeret afsnit herom eller indarbejde det i et fælles afsnit om reduktions- og tilpasningsmål. Dette skal ændres, for at planen kan indstilles til godkendelse.
- I søjle 2 kan der med fordel tilføjes et afsnit om kommunens erhverv, herunder typer og størrelser. Det vil bidrage betydeligt til forståelse af valgte mål og tilhørende indsatser for erhvervslivet.
Indtil offentliggørelse af den endelige klimahandlingsplan er forslag til ændringer i planen skrevet med grøn. Ændringer i figurer som følge af tekstrettelserne er ikke markeret med grøn. Ændringerne skrives med sort, når klimahandlingsplanen skal offentliggøres.
Ændringer som følge af bemærkninger fra CONCITO
- På side 14-15 er klimatilpasning indarbejdet på niveau med klimaneutralitet, så der er mål for både reduktion og tilpasning. Samtidig er afsnittene justeret, så de er opbygget mere ensartet. Klimatilpasning er fjernet som merværdi, og på side 16-18 i klimahandlingsplanen, hvor merværdier er beskrevet, er der indsat målbare mål for de øvrige fem merværdier. Teksten, der omhandlede klimatilpasning, på side 18 er indarbejdet på side 14-15 og 39
- På side 22 foreslås tilføjet et afsnit om erhverv, så erhverv indgår i søjle 2 under beskrivelsen af kommunens kontekst.
Øvrige forslag til ændringer
Ud over ændringer, som følge af bemærkninger fra CONCITO, foreslås følgende ændringer foretaget i planen:
- I udkastet til klimahandlingsplanen var det ikke konsekvent, om der blev anvendt enheden TJ eller MWh. For at ensarte foreslås det, at der anvendes MWh alle steder i planen.
- På side 119 stod, at der årligt skal laves en fornyelse af CO2-regnskabet for at følge udviklingen. Forvaltningen vurderer, at det ikke vil give et retvisende billede at lave en årlig fornyelse, da der er forsinkelser i data, og derfor vil regnskabet ikke afspejle det pågældende år. Derfor foreslås det, at CO2-regnskabet i stedet fornyes hvert fjerde år. Fremskridt i indsatserne vil fortsat årligt blive evalueret i forhold til målsætningerne.
- For indsatserne 32-34 og 36-37 stod, at målet for indsatserne er at klimatilpasse inden 2025, hvilket er et ældre mål fra den første klimatilpasningsplan fra 2014. Det foreslås, at målene tilpasses, så de er i overensstemmelse med tidsplanerne i masterplanerne.
- For projekterne i indsats 10, 11, 18 og 36 er der foretaget ændringer i tidsplanerne i forhold til det, der stod i udkastet til klimahandlingsplanen. Det foreslås at tilpasse tidsplanerne i klimahandlingsplanen, så de stemmer overens med de ændringer, der er foretaget for projekterne. Ændringerne har ikke indflydelse på, at målene i klimahandlingsplanen nås.
- EA Energianalyse, som har foretaget CO2-beregningerne, havde lavet en regnefejl, som betyder, at reduktionen i 2030 er 76 % og ikke 79 %. Det ændrer ikke på, at målsætningerne i 2030 og 2050 kan nås. Det betyder, at mankoen i 2050 er -1 ton CO2 og ikke -5 ton CO2. Teksten foreslås tilpasset på side 31, 33 og 118, hvor mankoen beskrives.
Herudover anbefaler Teknisk Forvaltning en række mindre redaktionelle rettelser og præciseringer i Klimahandlingsplanen, som ikke har indholdsmæssig betydning, men som gør planen mere læservenlig. Det er fx konsekvensrettelse af afdelingsnavne og ensrettet opbygning af aktør- og mål-afsnittene i beskrivelserne for de 50 indsatser på side 46-115.
Lov- og plangrundlag
Rødovrestrategi 2020.
Økonomiske konsekvenser
Rødovre Kommune skal afsætte betydelige ressourcer internt og på tværs af forvaltningerne til gennemførelse af indsatserne i klimahandlingsplanen. Behovet for ressourcer står beskrevet under hver af indsatserne i Bilag 1.
På Kommunalbestyrelsens møde den 26. april 2022 (sag nr. 71) blev indsatserne prioriteret. Hovedparten af indsatserne planlægges sektorvis, og en del er der allerede afsat midler til. De indsatser, hvor der endnu ikke er afsat midler, vil indgå i de kommende budgetdrøftelser, så Rødovre Kommune kan nå målet om CO2-neutralitet i 2050.
Tidsplan
Klimahandlingsplan og CAP-Framework skal godkendes endeligt af CONCITO og C40 Cites i slutningen af oktober 2022, hvorefter planen offentliggøres, og implementeringen af handlingsplanen igangsættes. Til brug for implementeringen af blandt andet borgerrettede indsatser vil der blive udarbejdet en pixibog.
Kommunalbestyrelsen vil årligt få forelagt en evaluering af fremskridtene i indsatserne. Klimahandlingsplanen er endvidere en dynamisk plan, og den skal derfor jævnligt opdateres i forhold til både de nationale og regionale forpligtelser og den teknologiske udvikling. Planen vil blive revideret og opdateret hvert 5. år, første gang i 2027.
Bilag
Bilag 1: KlimahandlingsplanBilag 2: CAP-Framework
Bilag 3: CONCITOs forhåndsvurdering
Hovedstadens Beredskab, justering af budgetfordelingsnøgle
Sag nr. 154
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 29. juni 2022, en justering af budgetfordelingsnøglen imellem Hovedstadens Beredskabers ejerkommuner for budget 2023.
Justeringen skyldes dels justering af tjenestemandsbidraget og dels at Hovedstadens Beredskab endeligt afvikler ambulancetjeneste fra februar 2023.
Det følger af vedtægterne, at en sådan justering skal godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse anbefalede på sit møde den 29. juni 2022 en godkendelse overfor ejerkommunernes kommunalbestyrelser.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at justeret budgetfordelingsnøgle for budget 2023 godkendes samt
- at merudgift på 333.000 kr. vil blive indarbejdet i budget 2023 og fremefter.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 165:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 29. juni 2022 – med afsæt i interessentskabets vedtægters § 6 stk. 5 - en justering af budgetfordelingsnøglen imellem Hovedstadens Beredskabers ejerkommuner for budget 2023.
Den justerede budgetfordelingsnøgle er dels grundet i den årlige justering af bidraget til tjenestemandspensioner, som konsekvens af den løbende afgang af tjenestemænd og dels grundet i en regulering vedrørende, at Hovedstadens Beredskab endeligt afvikler ambulancetjeneste fra februar 2023. Her er der to modsatrettede reguleringer; til dels er der en synergieffekt ved at drive ambulancetjenesten, som bortfalder, og til dels bortfalder Københavns Kommunes særlige forpligtigelse i forbindelse med Ambulancetjenesten.
Det følger af vedtægternes § 6 stk. 5, at en sådan justering af budgetfordelingsnøglen skal godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, hvorfor Kommunalbestyrelsen forelægges budgetfordelingsnøgle for 2023 til godkendelse. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse anbefalede på sit møde den 29. juni 2022 ligeledes godkendelsen heraf overfor ejerkommunernes kommunalbestyrelser.
Den justerede budgetfordelingsnøgle fremgår af tabel 1 og ligger til grund for beregningen af kommunernes driftsbidrag for 2023.
Tabel 1.
Albertslund justeres fra 1,79% til 1,82%
Brøndby justeres fra 1,96% til 1,82%
Dragør justeres fra 1,12% til 1,15%
Frederiksberg justeres fra 8,28% til 8,44%
Glostrup justeres fra 1,32% til 1,34%
Hvidovre justeres fra 2,95% til 3,01%
København justeres fra 80,39% til 80,01
Rødovre justeres fra 2,19% til 2,23%
Det følger af vedtægternes § 6 stk. 5, at en justering af budgetfordelingsnøglen skal godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser, medmindre denne udelukkende vedrører en justering af tjenestemandspensionsbidraget.
Bestyrelsen anbefalede på sit møde den 29. juni 2022 en godkendelse af den justerede budgetfordelingsnøgle for 2023 overfor ejerkommunernes kommunalbestyrelser.
Lov- og plangrundlag
Vedtægter for Hovedstadens Beredskab.
Økonomiske konsekvenser
Justeringen i ejerandelen på 0,04% vedrørende Rødovre Kommune, merfører en merudgift til Rødovre Kommune på 333.000 kr. fra 2023 og frem.
Ændringen foreslås indarbejdet i budget 2023 og frem på Redningsberedskabet.
Udgiften vedrører hovedfunktion 00.58 Redningsberedskabet.
Tidsplan
Ingen.
Udsættelse af grundsalg af ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner
Sag nr. 155
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Økonomiudvalget blev på deres møde den 15. juni 2022 under punktet meddelelser orienteret om status for udbud af Ny bygning til rådhusfunktioner og kommunalt ejede byggeretter i Gartnerbyen.
I status blev det oplyst, at arbejdet med ny bygning til rådhusfunktioner er gået ind i fase 2, som er den egentlige projektering frem mod entrepriseudbud. Entrepriseudbuddet forventedes i henhold til rådgivers seneste tidsplan gennemført i december 2022.
På grund af den aktuelle usikre markedssituation anbefaler Teknisk Forvaltning, at udbud af kommunale ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner udsættes fra december 2022 til efter sommerferien 2023.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at udbud af kommunale ejendomme i Gartnerbyen og udbud af entreprise for Ny bygning til rådhusfunktioner udsættes til efter sommerferien 2023 samt
- at entrepriseudbudsformen ifm. udbud af Ny bygning til rådhusfunktioner bliver hovedentreprise for at sikre fremdriften i processen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 166:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I øjeblikket bliver flere større byggeprojekter rundt om i Danmark udsat og stillet i bero. En række kommuner har måttet standse igangværende byggerier og udskyde kommende byggerier, da markedssituationen på nuværende tidspunkt er meget ugunstig, og medfører store stigninger og usikkerheder fsva. byggeudgifter og tidsplaner.
Flere år med vækst i byggebranchen har medført, at branchen har fået vanskeligere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer kraftige prisstigninger på materialer og forsyningsproblemer, som kan tilskrives eftervirkningerne efter Covid-19. Senest er der udbrudt krig i Ukraine, som ligeledes påvirker markederne igennem faldende udbud og manglende leverancer, og dermed stigende priser på materialer (på især jern, stål, træ, tømmer og beton), energi mv.
Byggeomkostningerne i byggeriet er steget markant, da der er sket en væsentlig stigning i udgifter til byggematerialer som f.eks. konstruktioner og facader samt lønninger i byggebranchen. I øjeblikket vurderes det at byggeomkostningerne er steget med 40-50%.
Den økonomiske risiko i projektet for Ny bygning til rådhusfunktioner vurderes p.t. at være den mest signifikante og højeste blandt kriterierne i en risikovurdering af opførelse af ny bygning til rådhusfunktioner.
Udskydelse af processen betyder, at der skal indgås en revideret aftale med vores totalrådgiver WERK om en ny tidsplan. Teknisk Forvaltning vil have fokus på at fastholde WERK som totalrådgiver for Rødovre Kommune. I den forbindelse vil Teknisk Forvaltning i samarbejde med vores rådgiver undersøge muligheden for at fastholde fremdriften i fh.t. projekteringen, så den endelige tidsplan for færdiggørelsen af Ny bygning til rådhusfunktioner påvirkes mindst muligt. I den forbindelse foreslås udbudsformen at være hovedentreprise frem for totalentreprise.
En af de største forskelle i de to udbudsformer er, at detailprojektering i totalentreprisen foretages af entreprenøren, hvorimod den foretages af bygherre i en hovedentreprise. Ved at kommunen fastholder totalrådgiverne og påtager sig detailprojektering sikres fremdriften i processen frem mod udbuddet i sensommeren 2023. Alt andet lige er udgiften til projektering uændret.
Hertil kommer at bygherre har størst mulig indflydelse på det endelig byggeri ved en hovedentreprise.
Lov- og plangrundlag
Udbudsloven, Planloven, Kommuneplan 2022, Helhedsplan for Bykernen, Lokalplan 145 – Karrébyen.
Økonomiske konsekvenser
En nærmere beskrivelse af de økonomiske forhold er beskrevet i et lukket bilag til sagen. Notatet er fortroligt, da indholdet kan have en negativ indvirkning på Rødovre Kommunes konkurrencesituation, når grundsalg og entrepriseudbud skal gennemføres. Notatet kan ses på KB-nettet.
Tidsplan
Teknisk Forvaltning anbefaler, at udbuddet udskydes fra december 2022 til efter sommerferien 2023. Det forventes, at Kommunalbestyrelsen kan tage stilling til grundsalg og udbud af entreprise på deres møde i august 2023.
Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til særudstilling på Heerup Museum
Sag nr. 156
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Heerup Museum har modtaget 85.000 kr. fra Augustinus Fonden til særudstillingen "Legesind – Heerup, kunst og leg".
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at der i 2022 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 85.000 kr. til Heerup Museum.
Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. september 2022, pkt. 40:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 167:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Støtten fra Augustinus Fonden skal anvendes til efterårsudstillingen 2022 på Heerup Museum "Legesind –Heerup, kunst og leg". Med udstillingen undersøger Heerup Museum Henry Heerups forståelse af "fri udfoldelse". Dels ved at inddrage værker med leg som motiv, og dels ved at vise værker, hvor Heerup har gjort sine værker tilgængelige for leg således, at man konkret kan lege med kunsten.
Med udstillingen ønsker Heerup Museum at arbejde for en mere åben og inviterende tilgang i formidlingen, som giver større mulighed for, at besøgende i udstillingen kan bidrage med egne erfaringer og lege med, bl.a. ved hjælp af specielt udviklede legedesigns lavet af Karen Juhl Petersen, som er uddannet play-designer fra Designskolen Kolding.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.
Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.
Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.
Tidsplan
Udstillingen har åbent fra 17. september 2022 til 8. januar 2023.
Tillægsbevilling - udbygning Rødovre Skole
Sag nr. 157
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der søges om en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr. til tilbygningen kaldet Havehuset på Rødovre Skole.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at der gives en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget og afsættes rådighedsbeløb i 2022 til tilbygningen på Rødovre Skole, som finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. september 2022, pkt. 60:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 168:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
På Kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2019 blev der givet en anlægsbevilling til en ny tilbygning på Rødovre Skole. Baggrunden var en forventning om en øget tilgang på ca. 100 elever inden for de kommende år og deraf følgende behov for fire børnehaveklasser fra 2021.
Der blev nedsat en projektgruppe bestående af formanden for Børne- og Skoleudvalget, repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Skole og skolebestyrelsen samt Teknisk Forvaltning, der udarbejdede forslag til en udvidelse af skolen med en tilbygning på ca. 510 m2 mod vest ved Ny vestfløj med fire klasselokaler samt toiletter, fællesområde og birum til rengøring m.v.
De tiltagende prisstigninger i byggebranchen samt en del håndværksmæssige udfordringer har medført, at tilbygningen er blevet en del dyrere end først antaget, og forvaltningen søger derfor om en tillægsbevilling til projektet.
Coronapandemien har medført lange ventetider på håndværkere på grund af stor efterspørgsel i byggebranchen. Dertil har den store efterspørgsel ført til en prisstigning på byggematerialer på op til 30 % både i og uden for Europa. De generelle prisstigninger har for Havehuset betydet at m2-prisen for bygningen er steget fra 27.000 kr. til 35.000 kr. Derudover har der været uforudsete udgifter for ca. 6,2 mio. kr.
Byggeriet har i alt kostet ca. 24 mio. kr.
Nedenstående er oplistet de forhold som særligt har været med til at fordyre projektet samt det ekstra forbrug på posterne:
Omkostninger til byggeplads: 670.000 kr.
Udgifterne skyldes bl.a. forsinkede leverancer i forbindelse med COVID-19, ekstra udgifter for midlertidig kørevej hen over naboareal samt reetablering, forurenet jord (gammel opfyldsplads) samt øgede udgifter til rengøring ved levering.
Ændring af ventilationsprojekt, herunder VVS og CTS: 1,2 mio. kr.
Der var oprindelig planlagt et decentralt anlæg i projektet, der blev ændret til centralt anlæg i nedgravede kanaler under bygningen. Efterfølgende trængte der vand ind i kanalerne på grund af opstigende grundvand, hvilket krævede yderligere ændringer.
ABA-anlæg og el-installationer: 780.000 kr.
ABA-anlæg var ikke med i det oprindelige udbud og budget, der blev gennemført en ombygning af Rødovre Skoles eksisterende el-hovedtavle samt lavet, ekstraarbejder i forbindelse med manglende koordinering fagentreprenørerne imellem, ændringer i forbindelse med nyt ventilationsprojekt.
Ekstern tømrer: 270.000 kr.
I forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet var der udfordringer med at få den tømrer, der var indgået kontrakt med til at færdiggøre arbejdet samt udføre de mangler, der var påpeget undervejs. Da det var vigtigt at få bygningen klar til brug, blev der anvendt en ekstern tømrer til arbejdet.
Uforudsete udgifter, herunder ændret kloak- og elføring: 450.000 kr.
Rådgivning som følge af forlængelse af byggesag og diverse ændringer, tilsyn m.m.: 360.000 kr.
Brandvej, udførelse inkl. rådgivning: 1,2 mio. kr.
Etablering af brandvej til Havehuset blev en del af betingelserne for at opnå ibrugtagningstilladelse.
Udearealer: 1 mio. kr.
Der var oprindelig afsat meget få midler til genetablering af udearealer samt asfaltering af arealet omkring bygningen. Derudover er der på den sydlige del af fodboldbanen lagt nyt dræn til afvanding af arealet, da drænrørene blev ødelagt på grund af etablering af byggeplads på boldbanen under byggeriet.
Mindre poster, for eksempel inventar, vinterforanstaltninger, genhusning: 500.000 kr.
Ovennævnte udfordringer har været til stor gene for skolens hverdag, og forvaltningen har igennem hele perioden været i tæt dialog med skolens ledelse samt skolebestyrelsen for at få rettet op på skaderne.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der søges om en tillægsbevilling samt afsættelse af rådighedsbeløb på 9,4 mio. kr. i 2022 til tilbygningen på Rødovre Skole, som finansieres af kassebeholdningen.
Bevillinger som er frigivet:
I juni 2019 blev der bevilliget i alt 13 mio. kr. til projektet.
I april 2020 blev der bevilliget 2,8 mio. kr. til ekstra fundering pga. blød jord.
I april 2020 blev der bevilliget 550.000 kr. til at skabe en bedre sammenhæng mellem mellemtrin og indskoling.
I juni 2022 blev der givet en tillægsbevilling til udearealerne på 1,5 mio. kr.
I alt i budget: 17,8 mio. kr.
Forbrug: 24 mio. kr.
Merforbrug: 6,2 mio. kr.
Det samlede behov er i alt på 24 mio. kr.
Grundet en administrativ fejl er der ikke indarbejdet et rådighedsbeløb på 3,2 mio.kr. i budget 2021, hvorfor der i alt søges om en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr.
Udgiften på 9,4 mio. kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.
Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen med budget 2022 vedtog en budgetresolution omkring risikovurdering af anlæg med henblik på fremadrettet at være mere på forkant med prissætninger af anlægsprojekter. Formålet med denne er bl.a. at identificere og minimere risici, så man så vidt muligt undgår fordyrelser af anlægsprojekter. Forvaltningerne vil på den baggrund fremadrettet se nærmere på bl.a. kontraktforhold, brug af forundersøgelser samt gennemgå forvaltningernes interne byggestyringsregler med henblik på at optimere processer og arbejdsgange, herunder foreksempel optimering af økonomistyring af eksterne leverandører.
Tidsplan
Ingen.
Udvidelse af målgruppen for Den Kommunale Tandpleje
Sag nr. 158
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Med vedtagelsen af finansloven for 2022 besluttede forligskredsen gradvist at udvide adgangen til gratis tandpleje i Den Kommunale Tandpleje gældende for unge fra 18 år til og med 21 år. Udvidelsen indfases med en årgang pr. år startende i 2022. I de kommende 10 år skal tandplejen levere service til ca. 35 % flere borgere, hvilket udfordrer den nuværende organisering af tandplejen. Sagen indeholder derfor også forslag til den fremtidige organisering af tandplejen.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at der i 2022 gives en tillægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på 390.000 kr., der placeres på Tandplejen, som finansieres af kassebeholdningen,
- at udvidelsen af målgruppen håndteres i regi af Den Kommunale Tandpleje samt
- at de foreslåede ændringer omkring organisering implementeres i 2023.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. september 2022, pkt. 62:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 169:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I finansloven for 2022 vedtog forligskredsen, at den gratis kommunale tandpleje i perioden fra 2022 til 2025 gradvist skal udvides til at omfatte unge fra 18 år til og med 21 år. Økonomien er nu afklaret og Rødovre Kommune modtager i 2022 390.000 kr. til varetagelse af opgaven, som med denne sag gives til tandplejen. Målgruppen stiger gradvist i de følgende år indtil ordningen i 2025 er fuldt indfaset. Den medfølgende økonomi for 2023 og frem indarbejdes i budget 2023.
Formålet med tiltaget er, at målgruppen fortsætter med at gå til tandeftersyn mv. i samme omfang, som de har gjort tidligere. Forslaget indfases således, at dem der fylder 18 år i 2022 kan fortsætte i Den Kommunale Tandpleje uden ændringer trods uvished omkring i hvilket omfang de unge ønsker at fortsætte i Den Kommunale Tandpleje frem for at overgå til en privat løsning. Den forventede anvendelsesgrad blandt de 18-21 årige kan dog med rimelighed sammenlignes med anvendelsesgraden blandt de nuværende 16-18 årige, hvor stort set alle vælger at fortsætte i Den Kommunale Tandpleje.
En prognose for udviklingen i målgruppen i Rødovre Kommune fremgår af bilag 1. Den demografiske udvikling og udvidelsen af målgruppen til at omfatte de 18-21 årige betyder, at den samlede målgruppen for Den Kommunale Tandpleje vokser med ca. 37 % i 2030, hvor målgruppen i forhold til den nuværende befolkningsprognose forventes at toppe.
De 18-21 årige vurderes at have samme behandlingsbehov som den eksisterende målgruppe, som har meget varierende behov i alderen fra 0-18 år. Der vil dog også bliver tale om andre behandlinger end for den nuværende målgruppe – eksempelvis bliver det i højere grad aktuelt at udtrække visdomstænder.
Samlet set vurderes udvidelsen af målgruppen derfor at give udfordringer for behandlingskapaciteten, som bevirker, at det kan blive relevant at tage stilling til den fremtidige organisering af Den Kommunale Tandpleje.
Den nuværende organisering
I dag er tilbuddet organiseret således, at børn i førskolealderen går til tandeftersyn på skolerne (før 2022 foregik tandeftersynet i Tandplejehuset). Børn i skolealderen går til Tandeftersyn på skolerne, undtagen børn fra Rødovre Skole, som på grund af nærheden til Tandplejehuset går til tandeftersyn der. Børn efter skolealderen og privatskolebørn går til tandeftersyn i Tandplejehuset.
Behandlinger foretages kun i Tandplejehuset, da der skal være mulighed for at hente hjælp til behandling og faglig sparring. At behandlinger kun foretages ét sted skyldes også effektivitetshensyn, da det giver et mere flexibelt og effektivt flow i service, end hvis ydelsen er delt op på forskellige matrikler. Behandlinger varierer meget ift. tid og kompleksitet samt materialeforbrug. Det er således muligt at indkalde flere borgere til behandling og undersøgelser samme dag, når de foretages samme sted, end det er hvis behandlingerne spredes ud på flere fysiske enheder, ligesom det er mere effektivt med hensyn til udstyr og materialer.
I dag er alt kapacitet i Tandplejehuset udnyttet fuldt ud, og en udvidelse af målgruppen for Den Kommunale Tandpleje medfører således, at det er nødvendigt at se på organiseringen af tilbuddet.
Løsningsforslag
Der er aktuelt plads til at udvide kapaciteten til undersøgelser og forebyggende foranstaltninger på de fem normalskoler. Skoleklinikkerne har pt. én tandlægestol, der kan undersøges 10 borgere pr. dag. Klinikkerne anvendes i dag kun tre dage om ugen, og det er således muligt at øge kapaciteten til undersøgelser med 2/3. I Tandplejehuset foretages alle tandbehandlinger som fyldninger og tandudtrækninger størstedelen af tiden, men ca. 1,5 stol bruges dagligt til undersøgelser. En udvidelse med ekstra dage i de nuværende skoleklinikker vil således udvide stolekapaciteten til undersøgelser med ca. 45 %. I praksis er det dog ikke 45 % ekstra borgere, der kan serviceres herved, da undersøgelser på de enkelte skoler som nævnt er mindre effektive. Skoleklinikkerne er fx meget sårbare i forhold til manglende fremmøde fra borgerne eller sygdom hos en af de to ansatte, der altid skal være tilstede. I september 2021 som ikke vurderes særligt covid-19 påvirket, var der manglende fremmøde i ca. 20 % af de planlagte tider på skolerne, og de tider kan kun i ringe grad udnyttes til eksempelvis akutte behandlinger. Der er herudover ca. én dags aflysning pr. måned på hver skole grundet sygdom hos de ansatte. Med ca. 20 behandlingsdage pr. måned giver det 5 % aflysninger. Der er også udeblivelser og personalesygdom i Tandplejehuset, men udeblivelser kan her udnyttes til akutbehandlinger, og sygdom fører kun sjældent til aflysninger.
Med den nuværende organisering er der ikke kapacitet til at behandle flere borgere i Tandplejehuset, men der kan på den lange bane frisættes behandlingskapacitet ved at flytte i første omgang tandeftersyn af børn efter skolealderen, privatskole børn mv. ud på de enkelte skoler. Denne løsning kan forøge kapaciteten til at behandle med ca. 30 % flere borgere i Tandplejehuset. Bliver der behov for yderligere kapacitet, kan tandeftersyn af børnene på Rødovre Skole også flyttes til eksempelvis Nyager skole, hvilket kan forøge kapaciteten til behandling med yderligere 13 %. Samlet kan der flyttes undersøgelser væk fra Tandplejehuset hvilket kan give 1,5 stol ekstra til behandling, hvor der i dag anvendes 3,5 stole.
Udvidelsen svarer således til ca. 43 %.
I praksis bruges tandeftersyn i Tandplejehuset i dag dog til at fylde kalenderhuller, hvorfor ovenstående udvidelse af behandlingskapaciteten næppe i praksis er fuldt realiserbar.
Løsning på kort sigt
Forvaltningen foreslår på kort sigt, at kapaciteten på Nyager Skole udvides med én stol, og at Nyager Skole anvender de to stole ca. fem dage om ugen. Det vil konkret betyde, at de på Nyager Skole, kan gennemføre eftersyn mv., hvis der skulle være et sygdomstilfælde blandt personalet, da der forsat vil være tre medarbejdere på arbejde. Der har tidligere været placeret to tandlægestole på Nyager Skole, hvorfor det vurderes, at det er et lille bygningsmæssigt indgreb at opsætte en ny stol. Der er aktuelt et anlægsønske til budget 2023 på 0,5 mio. kr. til opsætning af en tandlægestol og bygningstilpasning mv. Desuden er Nyager Skole centralt placeret i Rødovre Kommune, hvilket er optimalt ift. transport. Og en større enhed vil samtidig give mulighed for at optimere behandlingsflowet.
En anden mulighed på kort sigt er, at kommunen vælger at løse opgaven gennem aftaler med privatpraktiserende tandlæger. En sådan løsning fjerner den umiddelbare kapacitetsudfordring i Den Kommunale Tandpleje, men på baggrund af de nuværende erfaringer med private løsninger, er det vurderingen, at det vil fordoble driftsomkostningen pr. ung. På den baggrund er det anbefalingen at tilpasse Den kommunale Tandpleje, så de 18 - 21 årige kan serviceres i kommunalt regi.
Løsning på lang sigt
På langt sigt vil det give en bedre kvalitet rent tandfagligt og en bedre ressourceudnyttelse at samle tandplejeundersøgelser og behandlingskapaciteten ét sted. Der er rekrutteringsudfordringer også på tandplejeområdet, hvorfor det vurderes, at en mere decentral opgaveløsning vil forøge udfordringen med at tiltrække arbejdskraft, da det er tandplejens erfaring, at medarbejderne foretrækker at være i Tandplejehuset, hvor der er mulighed for at indgå i et større kollegialt fællesskab med mulighed for faglig sparring. Over for disse hensyn står selvfølgelig ønsket om at levere en borgernær service. Flere dele af tandplejebehandlingen forudsætter dog i dag forældresamtykke, derfor går børnene i dag meget sjældent selv til tandundersøgelser, men ledsages af en forælder – uanset alder og uanset beliggenheden af tandplejefaciliteterne. Forvaltningen vil såfremt behovet for yderligere kapacitet opstår vende tilbage med yderligere forslag til organisering.
Lov- og plangrundlag
Den Kommunale Tandpleje reguleres i henhold til sundhedsloven mere specifikt bekendtgørelse om tandpleje (aktuelt BEK nr. 959 af 14/06/2022).
Økonomiske konsekvenser
Rødovre Kommune modtager i 2022 et beløb på 390.000 kr. til at dække aktivitetsudvidelsen, hvilket svarer til tillægsbevillingen i 2022.
Økonomien fra 2023 og fremefter håndteres i forbindelse med budgetprocessen for budget 2023. Bevillingen vedrører funktion 04.62 Sundhedsudgifter m.v.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: bilag 1 væksten i målgruppen Godkendelse af Praksisplan for fysioterapi 2022
Sag nr. 159
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune har modtaget Praksisplan for fysioterapi 2022 til godkendelse. Såfremt praksisplanen opnår godkendelse hos KKR (Kommunekontaktrådet), alle regionens 29 kommuner og Regionsrådet vil den træde i kraft den 1. oktober 2022.
Praksisplan for fysioterapi er Region Hovedstadens og de 29 hovedstadskommuners fælles plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af fysioterapipraksis i de kommende år.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Praksisplan for fysioterapi 2022 i Region Hovedstaden godkendes.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. september 2022, pkt. 63:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 170:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Praksisplanen er en regional udviklingsplan, der udarbejdes i henhold til overenskomsterne for fysioterapi (almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi). Planen skal jf. overenskomsterne for fysioterapi godkendes i Regionsrådet og i de 29 kommunalbestyrelser i regionen.
Regionen og kommunerne deler myndighedsansvaret for fysioterapeutiske behandlingstilbud i praksissektoren. Kommunerne har ansvar for tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi til patienter med svært fysisk handicap eller progressiv sygdom. Regionen har ansvaret for den almindelige fysioterapi med tilskud til behandling.
Formålet med praksisplanlægningen er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet og rammerne for udviklingen af samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og af kvaliteten på området.
Med planen skal det desuden tilstræbes, at der i hele regionen er et tilstrækkeligt antal fysioterapipraksisser, hvortil der er handicapvenlig adgang.
Praksisplanen skal sætte en retning, der bidrager til:
- At patienterne har god, lige og nær adgang til behandling, uanset bopæl, behandlingsbehov og handicap.
- At patienterne oplever et tilbud af høj faglig kvalitet og med dokumenteret effekt, der er tilpasset den enkeltes behov.
- At fysioterapipraksis er en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der samarbejder med patientens øvrige behandlere om at skabe sammenhængende forløb.
- At de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes effektivt.
Med planen beskrives udfordringer og udviklingspotentiale i fysioterapipraksis, og der formuleres fælles målsætninger for arbejdet med disse. Det handler eksempelvis om at sikre valide data, at sikre et tilgængeligt behandlingstilbud, at anvende nationale kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og ny viden samt at etablere dialogfora og udarbejde retningslinjer for kommunikationen mellem involverede aktører.
Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem fysioterapipraksis, kommunerne og regionen med inddragelse af patientrepræsentanter og repræsentanter for samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen.
Praksisplanen omfatter alle praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsterne.
Proces indtil nu
Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR Hovedstaden har tidligere behandlet høringsudkast til praksisplan for fysioterapi, inden det blev sendt i høring blandt kommuner og øvrige interessenter. Embedsmandsudvalget har behandlet og godkendt endelig udkast til praksisplanen på møde den 29. marts 2022, og K29 har behandlet det endelige udkast til praksisplanen den 31. maj 2022 uden bemærkninger.
Implementering
Der ventes nedsat en implementeringsgruppe i efteråret 2022 under Samarbejdsudvalget for fysioterapi bestående af repræsentanter fra kommuner, region og fysioterapipraksisser i regionen.
Lov- og plangrundlag
Sundhedslovens §67 og §140 a, samt bekendtgørelse om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Praksisplan for fysioterapi blev behandlet i KKR Hovedstaden den 21. juni 2022. Regionsrådet behandlede planen på møde den 21. juni 2022.
Såfremt praksisplanen opnår godkendelse hos KKR, i alle 29 kommuner og Regionsrådet, træder den i kraft pr. 1. oktober 2022.
Bilag
Bilag 1: Grundbeskrivelse for Praksisplan for fysioterapi 2022 til kommuner og KKR-behandlingBilag 2: Endelig praksisplan for fysioterapi 2022 til godkendelse
Orientering om Danmarkskortet 2021 og status på handleplan
Sag nr. 160
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social og Sundhedsforvaltningen orienterer om Danmarkskortet 2021 over omgørelsesprocenterne i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service og status på allerede besluttede tiltag.
Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og i Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at der på baggrund af orienteringen om de igangværende tiltag, herunder det kommende samarbejde med Taskforce på børnehandicapområdet, ikke foretages yderligere i forhold til Danmarkskortets resultater fra 2021.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. september 2022, pkt. 64:
Anbefales.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. september 2022, pkt. 38:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 171:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Hvert år inden den 1. juli offentliggør social- og ældreministeren Danmarkskortet. Danmarkskortet belyser omgørelsesprocenterne på de sager i kommunerne, der er hjemvist eller ændret ved Ankestyrelsen på tre områder: Socialområdet generelt, på udvalgte bestemmelser på børnehandicapområdet og på udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet. Danmarkskort for de tre områder er vedlagt som bilag.
Der er kommet ny bestemmelse i forhold til Danmarkskortet, som betyder, at Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om resultaterne leder til et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunen ikke at udarbejde en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres om beslutningen. Ankestyrelsen kan herefter pålægge kommunen at lave en, såfremt kommunens omgørelssesprocenter på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen vil i sådanne tilfælde fastsætte en frist for udarbejdelse af handlingsplanen. Lovændringen er gældende fra den 1. juli 2022 til den 1. januar 2026.
Både Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget behandlede på møderne den 17. maj 2022 (som hhv. punkt 37 og punkt 19) "Ankestyrelsens klagestatistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet 2021". I denne behandling blev udvalgene også foreholdt omgørelsesprocenterne. Efterfølgende har Kommunalbestyrelsen på møde den 30. august 2022 besluttet, at Rødovre Kommune de kommende to år skal indgå i et samarbejde med Taskforcen på børnehandicapområdet. Samarbejdet har til formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet, sikre et helhedsorienteret perspektiv samt fremme læring og kapacitetsopbygning. Forløbet med Taskforcen vil supplere de tiltag, der allerede er igangsat i Børne- og Familieafdelingen på baggrund af revisionsbemærkninger om systematiske fejl på området. Det omfatter sagsgennemgang bistået af BDO Advisory, skabeloner for sagsgennemgange, arbejdsgangsbeskrivelser og udvidet ledelsestilsyn.
Med udgangspunkt i ovenstående vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen, at der allerede er igangsat relevante tiltag, og at der ikke er behov for at igangsætte yderligere tiltag i forlængelse af Danmarkskortets resultater fra 2021.
Lov- og plangrundlag
Retssikkerhedsloven § 79.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Danmarkskort 2021 (3 områder) Udkast til handleplan til Sundhedspolitikken - Rødovre i bevægelse
Sag nr. 161
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til handleplanen, "Rødovre i bevægelse", som er den første af fem handleplaner til Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.
Sagen behandles samtidig i alle udvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at udkast til handleplanen "Rødovre i bevægelse" godkendes.
Beslutning fra alle fagudvalg, 13. september 2022:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 172:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 11. november 2021 (sag nr. 87) forslag til proces for udvikling af handleplaner til sundhedspolitikken. I forslaget står beskrevet, at der skal udvikles fem handleplaner i en prioriteret rækkefølge inden for sundhedspolitikkens fireårige periode (2021-2025) startende med handleplanen ”Rødovre i bevægelse”.
Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikkens strategimål 1 "Rødovre i bevægelse", hvor der blandt andet er fokus på at fremme aktive bevægelsesvaner i hverdagen, sikre lige adgang til foreningslivet og tilbud til motionsuvante, skabe sunde rammer via byplanlægning samt skabe flere grønne områder, der indbyder til fysisk aktivitet og leg.
Ledelsessekretariatet i Social- og Sundhedsforvaltningen har været tovholder på udarbejdelsen af handleplanen, men alle forvaltninger har været involveret.
Indsatser og opfølgning
Handleplanen indeholder otte indsatser og er dermed ikke en udtømmende beskrivelse af alle bevægelsesrelaterede indsatser, der er i gang i Rødovre. De mange indsatser, som gennem årene er gået fra udvikling til drift, fortsætter, afvikles eller udvikles løbende.
Indsatserne er:
- Fokus på øget fysisk aktivitet for motionsuvante børn
- Vi videreudvikler forløbet "Bevægelse i beskæftigelse"
- Motorik- og cykeltræning for børn på Skiftesporet
- Motorik og bevægelsesfællesskaber for børn i Børnehuset
- Sundhed og bevægelse på Campus Espevang
- Flere bevægelsesfællesskaber for ældre borgere
- Styrket "walkability" i Rødovre
- Vi cykler for sundheden.
Indsatserne spænder bredt, men har særlig fokus på social ulighed i sundhed. Der er et alment fokus på bevægelse i eksempelvis idrætpolitikkens handleplan for 2022-2023, der blev godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget i juni 2022 (sag nr. 30). Handleplanerne supplerer således hinanden, og flere indsatser gennemføres i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne.
I Social- og Sundhedsforvaltningens tiltag ”Sammen med borgeren” arbejder vi blandt andet med en tilgang til udviklingsopgaver, der handler om, at vi har et sigte, men ikke en løsning. Derfor har det i udformningen af indsatserne være vigtigt at efterlade rum til, at samarbejdsparter kan påvirke og bidrage til at forme indsatsens indhold.
Når handleplanen er politisk godkendt, udarbejdes der uddybende indsatsbeskrivelser i et samarbejde med de involverede aktører, og indsatserne konkretiseres i forhold til opfølgning og evaluering med inspiration fra Sund By Netværkets evalueringsværktøj.
Når alle indsatser i handleplanen er afsluttet, udarbejdes der en opsamling, der forelægges for Kommunalbestyrelsen.
Derudover bliver der en gang årligt udarbejdet en samlet status på indsatser på tværs af sundhedspolitikkens handleplaner, som forelægges for Social- og Sundhedsudvalget.
Lov- og plangrundlag
Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Udvikling af Sundhedspolitikkens handleplaner:
2022: Strategimål 1 "Rødovre i bevægelse"
2020-23: Strategimål 2 "Den første røgfrie generation"
Medio 2023: Strategimål 3 "Trivsel i top"
2024: Strategimål 4 "Fra overvægt til ligevægt"
Andet kvartal 2022-2023: Strategimål 5 "Sundhed og trivsel i skolen".
Bilag
Bilag 1: Handleplan Rødovre i bevægelse Udvælgelsesproces for velfærdsaftaler
Sag nr. 162
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Det fremgår af Økonomiaftalen for 2023, at alle kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal søges om velfærdsaftale for 2023, herunder en prioritering af de mulige velfærdsområder.
Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet godkendes, såfremt Rødovre Kommune bliver udvalgt samt
- at såfremt Rødovre Kommune ikke bliver udvalgt på beskæftigelsesområdet, vil der ansøges om at blive udvalgt til ældreområdet.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. september 2022, pkt. 67:
Anbefales.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. september 2022, pkt. 40:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 173:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Det fremgår af Økonomiaftalen for 2023, at alle kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et velfærdsområde.
KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på et område. Det er en god mulighed for, i den enkelte kommune og på tværs af kommuner, at arbejde med udvikling af velfærden, nye løsninger og med ledelse og styring, der understøtter god kvalitet tæt på borgeren. Rammerne for velfærdsaftaleforsøgene er den politiske aftale fra 21. juni 2022, som er indgået på Christiansborg om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet. Aftalen er vedhæftet som bilag.
Fire kommuner har mulighed for at blive frisat på beskæftigelsesområdet, og fristen for at tilkendegive interesse herfor var den 8. august 2022. Rødovre Kommune har inden for denne frist tilkendegivet interesse i at blive frisat på dette område, forudsat Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse. I alt 50 kommuner har søgt om frisættelse på beskæftigelsesområdet. Den stramme og detaljerede lovgivning på beskæftigelsesområdet gør, at det opleves formålstjentligt at søge at udvikle og afprøve nye initiativer på dette område. Under coronanedlukningen oplevede Rødovre Kommune desuden flere positive effekter af at være frisat på forskellige områder inden for beskæftigelsesområdet.
Der er også mulighed for at søge en velfærdsaftale på områderne dagtilbud, folkeskole og ældreområdet. Fristen for at tilkendegive interesse på disse områder, herunder en prioritering af områderne, er den 30. september 2022.
Såfremt Rødovre Kommune ikke bliver udvalgt på beskæftigelsesområdet, foreslår Direktionen, at der søges om velfærdsaftale på ældreområdet.
På ældreområdet vil en frisættelse gå godt i tråd med Rødovre Kommunes projekt om faste teams i hjemmeplejen "Når I skal ind i mit hjem". En frisættelse vil kunne styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i tilrettelæggelse af plejen. Hvis Rødovre Kommune skal imødekomme fremtidens krav og rekrutteringsudfordringer, er der brug for at tænke i nye løsninger med en øget tillid til medarbejdernes faglighed med færre regler og færre og mere relevante dokumentationskrav. Udfordringen med velfærdsaftalen på ældreområdet er dog, at sundhedslovsydelser er undtaget.
Lov- og plangrundlag
Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
-
Bilag
Bilag 1: Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet Fondsmidler til forebyggelse af misbrug
Sag nr. 163
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Ungeenheden i Jobcenter Rødovre har fået tilsagn om fondsmidler på i alt 58.000 kr. fra Ejner Christian Christensens Fond. Fonden har til formål at bekæmpe narkohandel. Beløbet finansierer et forløb på fire temaaftener i september 2022 for forældre og professionelle, der arbejder med målgruppen af unge med risiko for misbrug.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at at der i 2022 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på 58.000 kr. og tilhørende indtægt på 58.000 kr. til Økonomiudvalget.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. september 2022, pkt. 36:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 174:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Ungeenheden implementerer løbende indsatser for unge med særlige behov. I efteråret 2022 rettes fokus mod de unges forældre samt de professionelle, der arbejder med målgruppen af unge, der har risiko for at ende i et misbrug af rusmidler.
De bevilgede fondsmidler fra Ejner Christian Christensen Fond vil finansiere fire temaaftener. Møderækken afholdes med det formål at udbrede kenskabet til mentalisering, øge viden om rusmidler samt give forældrene konkrete redskaber til brug i hjemmet.
På den sidste temaaften vil forældrene få mulighed for at møde de professionelle, der arbejder med de unge i målgruppen samt få information om, hvad Rødovre Kommune tilbyder af hjælp til disse unge.
Tilbuddet gives også til professionelle, der arbejder med målgruppen, som ønsker at få uddybet deres viden om emnet og/eller danne netværk med medarbejdere i kommunen eller politiet.
Lov- og plangrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) samt Lov om en kommunal indsats for unge under 25 år.
Økonomiske konsekvenser
Bevilllingen vedrører hovedfunktion 6.45 Administration.
Tidsplan
Ingen.
Årsrapport for Den Kommunale Ungeindsats 2021-2022
Sag nr. 164
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger årsrapport for Den Kommunale Ungeindsats i Rødovre Kommune.
Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at årsrapporten for Den Kommunale Ungeindsats 2021-2022 tages til efterretning.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. september 2022, pkt. 37:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. september 2022, pkt. 63:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 175:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er en sammenhængende plan for kommunens vejledningsaktiviteter for unge, og den koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser.
Formålet med KUI er at skabe en tydelig sammenhæng mellem kommunens vejledningsaktiviteter, uddannelsesvalg og overgang til ungdomsuddannelser. Målgruppen er unge under 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
KUI omfatter et tæt samarbejde på tværs af flere forvaltninger. Grundskole- og specialvejledningen på Ungecenter 2610, der er forankret på skoleområdet i Børne- og Kulturforvaltningen, varetager indsatsen for elever frem til skoleafslutning. Ungevejledningen for unge, der har forladt grundskolen, er forankret i jobcentrets ungeenhed i Social- og Sundhedsforvaltningen. Desuden indgår KUI i det tværkommunale samarbejde med FGU Vestegnen. FGU Vestegnen blev etableret i august 2019 og er et uddannelsestilbud for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.
Ungecenter 2610 og jobcentret har i fællesskab udarbejdet årsrapporten, der giver en status på den kommunale ungeindsats i Rødovre. Rapporten beskriver de tiltag, der er iværksat for unge i Rødovre Kommune i 2021 og primo 2022.
Status
I Rødovre er det målet, at alle unge er i uddannelse eller job, og at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Det øgede fokus på uddannelse har medført en nedgang i antallet af unge på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp), der ved udgangen af 2021 blot omfatter 0,6 procent af befolkningen. Det er både under landsgennemsnittet og gennemsnittet blandt kommuner på Vestegnen.
I 2021 var antallet af unge, der blev udskolet efter 9. eller 10. klasse i Rødovre Kommune og søgte ind på en erhvervsuddannelse 15,2 procent. På landsplan var tallet til sammenligning 19,9 procent. I 2022 er tallet 21,1 procent i Rødovre og 20 procent på landsplan. Der er således sket en markant positiv stigning lokalt i Rødovre.
KUI-indsatser
Siden seneste afrapportering ultimo 2020 er nedenstående indsatser og begivenheder gennemført under KUI-samarbejdet.
- Unge på vej
I overgangen mellem grundskolen og indsatser i Ungeenheden er der etableret overdragelsesmøder for unge med særlige udfordringer i deres grundskoletid. 32 unge var en del af ordningen i 2021.
- Rødovredagen
KUI deltog på Rødovredagen for at møde Rødovres unge borgere og deres forældre til en snak om uddannelsesvalg.
- Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
KUI-vejlederne har løbende besøgt forskellige ungdomsuddannelser i hovedstadsområdet. I øvrigt er der etableret en fast ramme for samarbejdet med vejledere fra blandt andet Niels Brock, NEXT, TEC mv., der omfatter kvartalsvise, virtuelle møder.
- Forældremøder
Ungevejlederne er løbende introduceret på forældremøder i udskolingen.
- Design Your Future
"Design Your Future" er et tilbud til unge, der har behov for lektiehjælp og hjælp til at søge uddannelse, fritidsjob, job eller læreplads. Tilbuddet ligger i faste tidsrum og på faste adresser fx DREAM Gaming Center i Rødovre Centrum.
- VR-briller som redskab
VR-briller er implementeret i mestringsforløb for unge med fx angst. Gennem virtuelle forløb kan de unge afprøve situationer, de oplever som udfordrende, i virtuelle, trygge rammer, eksempelvis besøg på en uddannelse.
- Ungestrategien
Siden 2019 har "Sammen med unge" sat fokus på sammenhængende indsatser for unge i Rødovre og udviklet strategien "En ung strategi - Sammen med unge". Formålet er at understøtte, at de unge gøres livsduelige og -glade, samt gives de bedste forudsætninger for at træffe det rette uddannelsesvalg og gennemføre uddannelsen.
- Uddannelsesvejledning
KUI er i gang med at udarbejde en sammenhængende plan for uddannelsesvejledning. Blandt andet på baggrund af en undersøgelse af udskolingselevernes behov og drømme for vejledning generelt og mere specifikt i forhold til erhvervsuddannelserne.
- Udviklingsdag på Campus Espevangen
Rødovre Kommunens STU-tilbud er under udvikling, og KUI deltog på en udviklingsdag i maj, hvor de nye uddannelsestilbud blev drøftet.
- Læringsfællesskaber
KUI var blandt de 40 nøgleaktører, der på tværs af forvaltninger, skoler mv. samledes i april 2022 for at videreudvikle indsatserne i de læringsfællesskaber, der blev indført i 2019.
- Kompetenceudvikling om unges mentale sundhed
KUI-medarbejdere har deltaget i tre masterclasses om unges mentale sundhed. Derudover er der udarbejdet en ungeprofil for 7.-9. klasserne, mens yderligere ungeprofiler på fx unge på ungdomsuddannelse og uden for uddannelse er i støbeskeen.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: KUI-rapport 2021-2022 Huslejefastsættelse 2023 - Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecenter Broparken
Sag nr. 165
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelse i 2023 for Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecenter Broparken.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at huslejen i 2022 på 972 kr. pr. m2 i Ældreboligerne Broparken, 1.590 kr. pr. m2 på Ældrecentret Broparken og 1.478 kr. pr. m2 på Slotsherrens Vænge 6 godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 176:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
DAB har fremsendt budgetforslag 2023 for Ældreboligerne Broparken, Ældrecentret Broparken og Slotsherrens Vænge 6.
Af budgetforslagene fremgår det:
- at budgettet for Ældreboligerne øges med 117.000 kr. fra 3.606.000 kr. i 2022 til 3.723.000 kr. i 2023. Budgettet medfører en huslejestigning på 1,91 pct. fra 954 kr. pr. m2 til 972 kr. pr. m2. Stigningen skyldes primært henlæggelser til vedligeholdelse og øgede udgifter til energi og renovation.
- at budgettet for Ældrecentret øges med 60.000 kr. fra 8.338.000 kr. i 2022 til 8.398.000 kr. i 2023. Det medfører en huslejestigning på 0,72 pct. fra 1.579 kr. pr. m2 til 1.590 kr. pr. m2, som skyldes øgede udgifter til energi og renovation.
- at budgettet for Slotsherrens Vænge 6 øges med 115.000 kr. fra 5.830.000 kr. i 2022 til 5.945.000 kr. i 2023. Budgettet medfører en huslejestigning på 1,78 pct. fra 1.452 kr. pr. m2 til 1.478 kr. pr. m2. Stigningen skyldes øgede udgifter til energi og renholdelse.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger.
Økonomiske konsekvenser
Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.
Tidsplan
Huslejerne er varslet med tre måneders varsel til ikrafttræden d. 1. januar 2023.
Bilag
Bilag 1: 3015 - Budgetudkast 2023 Ældreboligerne BroparkenBilag 2: 3054 - Budgetudkast 2023 Ældrecentret Broparken
Bilag 3: 3064 - Budgetudkast 2023 Slotsherrens Vænge 6
AKB, Rødovre, afd. Danmarkshusene, fornyelse af aftale om udlejning efter særlige kriterier
Sag nr. 166
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
AKB, Rødovre v/KAB anmoder om fornyelse af aftale om udlejning efter særlige kriterier for afd. Danmarkshusene for perioden 2022-2023.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at anmodning fra AKB Rødovre v/KAB om fornyelse af aftalen om udlejning efter særlig kriterier for afd. Danmarkshusene godkendes med den ændring at aftalen udløber den 31. december 2023 samt
- at gennemførelse af en evaluering af almenbolig+ konceptet i Danmarkshusene i 2022-2023 med henblik på stillingtagen til udlejningskriterierne på længere sigt godkendes.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 177:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
KAB har på vegne af AKB Rødovre fremsendt anmodning om fornyelse af aftalen om udlejning efter særlige kriterier for afd. Danmarkshusene.
Danmarkshusene består af 72 familieboliger, beliggende Brunevang 101-243 med et areal på 82-129 m2. Bebyggelsen er opført efter almenbolig+ konceptet, som er en forsøgsordning, hvorefter beboerne har et øget ansvar for indretning af boligerne og for driften.
Det er derfor afgørende for afdelingens drift, at beboerne understøtter konceptet.
Formålet med de fleksible udlejningskriterier er således at opnå en beboersammensætning, der er indstillet på og velegnet til at påtage sig et øget driftsansvar for afdelingen og medvirke til et godt naboskab.
Aftalen er indgået i henhold til § 60 i lov om almene boliger m.v. og vedrører de 66 % af boligerne, som ikke anvises af kommunen iht. aftalen efter almenboliglovens § 59 om kommunal anvisningsret til hver 3. ledigblevne bolig i afdelingen. Det forudsættes, at kommunen sikrer, at anviste borgere ønsker at bo i en bolig med høj grad af egenindsats.
AKB Rødovre lægger i aftaleudkastet (vedlagt som bilag) op til at aftalen indgås for en ny 4-årig periode som de tidligere aftaler, senest aftalen for perioden 2018-2022. Forsøgsordningen almenbolig+ har kørt i ca. 10 år. Det vil derfor være relevant på nuværende tidspunkt at forholde sig til, om ordningen lever op til forsøgsordningens succeskriterier herunder for afdelingens drift og vedligeholdelse. Det foreslås derfor at aftaleperioden løber indtil udgangen af 2023 og der gennemføres en evaluering af almenbolig+ konceptet i Danmarkshusene i 2022-2023. På baggrund af evalueringen tages der i samråd med boligorganisationen stilling til hvilke udlejningskriterier, der fremover skal være gældende.
Aftalen svarer i øvrigt til den hidtil gældende med få ændringer, der ikke har nogen indholdsmæssig betydning i forhold til gældende regler og udlejningsaftaler.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger §§ 59 og 60. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Aftalen gælder fra den underskrives til 31. december 2023.
Bilag
Bilag 1: 20220419 Aftale 1503 Danmarkshusene AKB Rødovre 20220701til 20260630.docx AKB, Rødovre afd. Espegården, skema B - udsættelse af frist
Sag nr. 167
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Fristen for fremsendelse af skema B vedr. AKB, Rødovre afd. Espegården ønskes forlænget med henblik på fornyet udbud af byggeriet.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at fristen for fremsendelse af skema B vedr. AKB, Rødovre afd. Espegården forlænges til den 28. september 2024.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. september 2022, pkt. 178:
Indstilles godkendt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2021 godkendt skema A fra AKB Rødovre afd. Espegården vedr. opførelse af 12 almene familieboliger og 26 ungdomsboliger på et areal beliggende bagved Rødovrehallen.
Når skema A er godkendt udarbejder boligorganisationen og dennes rådgivere et detailprojekt og byggeriet udbydes i licitation. Entrepriseudgifterne og de beregnede omkostninger, gebyrer mv. danner grundlag for byggebudgettet, skema B, som samtidigt fastlåser priserne.
Fristen for indberetning og fremsendelse af skema B er 15 måneder efter skema A tilsagnet, det vil sige den 28. december 2022. Hvis skema B ikke er modtaget inden fristen, bortfalder tilsagnet.
Boligorganisationen har haft udbudt projektet i indbudt licitation til 5 totalentreprenører, men har ikke modtaget tilbud på opgaven. Ifølge boligorganisationens rådgivere, KAB og Kuben Management skyldes de manglende tilbud markedsforholdende generelt herunder høje priser på byggematerialer, og at entreprenørerne har fulde ordrebøger. Prisstigningerne har bevirket, at entreprenørerne ikke har set sig i stand til at gennemføre byggeriet inden for det gældende rammebeløb.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at forlænge fristen for indberetning af skema B op til 36 måneder efter tilsagnet er meddelt. Denne bestemmelse er indsat ved bekendtgørelse nr. 2526 af 19.12 2021 om støttet til almene boliger mv. i erkendelsen , at almene byggeprojekter vanskeligt kan gennemføres inden for de gældende økonomiske rammer på grund af det pressede marked. Med tidsfristforlængelsen gives parterne tid til bearbejdning af projektet og gennemføre udbud på et tidspunkt, hvor presset på bygge- og anlægssektoren antageligt er aftaget.
AKB, Rødovre v/KAB vil ikke være i stand til at gennemføre udbud og indberette skema B inden, den givne frist udløber den 28. december 2022. Det vil derfor være nødvendigt at udskyde fristen for fremsendelse af skema B, hvis projektet ønskes fremmet. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der gives den maksimale fristforlængelse på 36 måneder til den 28 september 2024 i medfør af bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 36, stk. 3.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse om støttet byggeri § 36, stk. 3.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Forventet byggeperiode, oprindeligt sat til marts 2022-marts 2023 med forventet indflytning april 2023, udskydes op til 21 måneder.
Diverse
Sag nr. 168
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 18.45.