Kommunalbestyrelsen

25-10-2022

Medlemmer

Formand Britt Jensen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Birgitte Glifberg (A)
Jan Kongebro (A)
Pia Hess Larsen (A)
Annie Arnoldsen Petersen (A)
Anette Rachlitz (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Mogens Brauer (C)
Tina Hippe Hansen (C)
Henriette Hesselmann (C)
Jette Louise Larsen (C)
Kim Drejer Nielsen (C)
Kenneth Rasmussen (F)
Martin Rosenkrantz (F)
Mikkel Molin (V)
Marianne Christensen (Ø)
Peter Mikkelsen (Ø)

Fraværende

Mogens Brauer (C), sag 171-180

Sager 171 - 180

Fold alle ud

Spørgetid
Sag nr. 171

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Resultat af skolebestyrelsesvalget
Sag nr. 172

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I foråret blev der afholdt skolebestyrelsesvalg på de seks almene folkeskoler og Skovmoseskolen. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer her de forældrevalgte repræsentanter.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at skolebestyrelsernes nye sammensætninger tages til efterretning.


Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 67:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 187:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsens møde i januar 2022 (sag nr. 8) blev det besluttet, at der i Rødovre Kommune indføres forskudte valg til skolebestyrelsernes forældrerepræsentanter. Der blev samtidig igangsat forberedelser til valghandlingen, som blev afholdt på de seks almene skoler og Skovmoseskolen i marts 2022.

På skolebestyrelsernes møder efter sommerferien har bestyrelserne konstitueret sig med formand, evt. næstformand samt repræsentanter for hhv. 2- og 4-årige perioder. Valget til 2 år sker kun denne gang i en overgangsperiode jf. sag nr. 8.

Rødovre Skole

  • Formand: Jens-Halvor Zoffmann (2 år)
  • Næstformand: Helle Jensen (2 år)
  • Valgt for 2 år: Sibel Arslan
  • Valgt for 4 år: Julie Hannibal Haugbølle, Stine Grangaard, Morten Hannibal Andersen og Bjarne Sander Andersen

Valhøj Skole

  • Formand: Lars Nordam (2 år)
  • Næstformand: Stella Merete Aagaard (4 år)
  • Valgt for 2 år: Anna Skov Fougt
  • Valgt for 4 år: Jens Debel-Hasløv, Karsten F. Hansen, Anders Kirkeby og Christina Granberg Ravn

Islev Skole

  • Formand: Gry Minor Jensen (4 år)
  • Næstformand: Ditte-Maria Ravn (4 år)
  • Valgt for 2 år: Morten Nyholm, Christian Milne og Amalie Kofoed
  • Valgt for 4 år: Julie Korfitsen og Jens Damgaard Gøtzsche

Tinderhøj Skole

  • Formand: Henrik Birkemose (2 år)
  • Næstformand: Troels Ernst Jeppesen (2 år)
  • Valgt for 2 år: Martin Peter Rosenkrantz og Martin Hjøllund Sonne
  • Valgt for 4 år: Mette Ravn Rehdin, Jacob Lyng Madsen og Anne-Mette Frydkjær

Hendriksholm Skole

  • Formand: Mickel Hedemand (4 år)
  • Næstformand: Der er ikke valgt en næstformand
  • Valgt for 2 år: Jesper Rønnow Iversen, Laila Bildtoft og Anders Halsø
  • Valgt for 4 år: Esben Brøgger, Patrick Wonsyld og Jan Juul Lorenzen

Nyager Skole

  • Formand: Michel Doukmagjian (4 år)
  • Næstformand: Kim Schwartz Andersen (2 år)
  • Valgt for 2 år: Jesper Mogensen og Rikke Baggersgaard,
  • Valgt for 4 år: Liv Knopp, Charlotte Gelbek og Stine Kloster

Skovmoseskolen

  • Formand: Lene Dietrich (2 år)
  • Næstformand: Anna Mezin (4 år)
  • Valgt for 2 år: Christian Harpsøe og Sameena Basharat
  • Valgt for 4 år: Janni Frandsen, Camilla Valsted og Karsten Gjessing

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (nr. 1074 af 14. september 2017).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De nye skolebestyrelser er gældende fra august 2022.

Tillægsbevilling til etablering af Ungehus på Elektravej
Sag nr. 173

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en tillægsbevilling på 5,9 mio. kr. til etablering af Ungehus på Elektravej i tilknytning til det eksisterende familiehus og de nuværende ungeboliger.

Indstilling

Social- og Sundhedforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 5,9 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og afsættes rådighedsbeløb i 2022 til etablering af Ungehus, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 74:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 188:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023ff er det besluttet at opføre en bygning på ca. 400 kvm. i haven bag Familiehuset på Elektravej.

Udbygningen skal dels skabe rammer for aktiviteter med unge og med børnefamilier, dels give plads til etablering af flere ungeboliger. Udbygningen muliggør desuden hjemtagning af eksterne støttekontaktforløb, hjemtagning af eksterne familiebehandlingsforløb og færre køb af udenbys efterværn.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2023.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en tillægsbevilling og rådighedsbeløb på 5,9 mio. kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen.

I den igangværende budgetlægningsproces er det fundet hensigtsmæssigt at fremrykke enkelte anlægsprojekter, uagtet at det er forventningen, at en stor del af bevillingen vil blive søgt overført i overførselssagen.

Udgiften på 5,9 mio. kr. vedrører hovedfunktion 5.28 "Tilbud til børn og unge med særlige behov".

Tidsplan

Projektering af den nye bygning går i gang i efteråret 2022, og den forventes færdiggjort i løbet af 2024.

Tillægsbevilling til Campus Espevang, energirenovering m.v.
Sag nr. 174

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der søges om en tillægsbevilling på 5,8 mio. kr. i 2022 til at udføre energirenovering samt forskellige funktionsændringer på bygningerne på Campus Espevang.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 5,8 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og afsættes rådighedsbeløb i 2022 til energirenovering af Campus Espevang, som finansieres af kassebeholdningen.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 75:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 189:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Campus Espevang har med sine fysiske rammer og placering et stort potentiale for at tilbyde mange af kommunens borgere, som er diagnosticeret med autisme, en meningsfuld og aktiv hverdag.

Campus Espevang rummer et botilbud, Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) samt aktivitets- og samværstilbud; alle tilbud til borgere med autisme. Det er derfor både et sted, man kan bo samt lære at indgå i fællesskaber.

Der er en omfattende udvikling i gang på Campus Espevang, idet man ønsker at matche borgernes behov bedre samt at udvide sine aktiviteter, så endnu flere borgere, pårørende og lokale kommunale interessenter får et lokalt tilbud af høj kvalitet. En væsentlig forudsætning for dette er, at bygningerne renoveres og ombygges.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2022ff.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en tillægsbevilling og rådighedsbeløb på 5,8 mio. kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen.

I den igangværende budgetlægningsproces er det fundet hensigtsmæssigt at fremrykke enkelte anlægsprojekter, uagtet at det er forventningen, at en stor del af bevillingen vil blive søgt overført i overførselssagen.

Udgiften på 5,8 mio. kr. vedrører hovedfunktion 5.38 "Tilbud til voksne med særlige behov".

Tidsplan

Forundersøgelse og projektering af renoveringen sættes i gang i 2022 og forventes færdiggjort i 2024.

Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021
Sag nr. 175

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger "Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021". Sundhedsprofilen vil derudover blive præsenteret på temamøde i Kommunalbestyrelsen den 25. oktober 2022, hvor Sundhedsprofilteamet fra Region Hovedstaden vil deltage.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner tages til efterretning.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 76:

Indstilles taget til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 190:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget "Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021 - sundhedsadfærd og risikofaktorer". Det er femte Sundhedsprofil for kommunerne i Region Hovedstaden, som belyser trivsel, sundhed og sygdom blandt borgere fra 16 år og derover.

I 2023 udkommer anden del af Sundhedsprofilen 2021. Denne vil have fokus på kronisk sygdom.

Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?” indsamlet og analyseret af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse samt data fra centrale registre. I Rødovre Kommune har i alt 4900 tilfældigt udvalgte borgere fra 16 år og opefter modtaget et spørgeskema, og 52 % har besvaret spørgeskemaet.

Formålet med rapporten er at beskrive, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom samt følge udviklingen over tid. Ud over data om sundhedsadfærd og risikofaktorer bidrager rapporten også med et fokus på forekomsten af social ulighed i sundhed. Social- og Sundhedsforvaltningen har på baggrund af den nye sundhedsprofil udarbejdet en pixiudgave "Rødovre Kommunes Sundhedsprofil 2021 - uddrag fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2021", som vedlægges som bilag.

Social ulighed
Sundhed og sygdom er ikke ligeligt fordelt i samfundet, og der er systematisk forskel i forekomst og konsekvenser af sygdom afhængigt af uddannelse, erhverv og indkomst. Jo lavere socioøkonomisk position en borger har, jo højere er risikoen for sygdom og død. Data i Sundhedsprofilerne fra 2010-2017 viste, at uligheden var uændret. I den nye rapport er data samlet ind i begyndelsen af 2021, hvor der stadig var COVID-19-pandemi. Der er derfor en øget opmærksomhed på, om uligheden kan være steget på grund af, at pandemien har ramt de udsatte borgere i samfundet hårdest.

I 2021 er der fortsat en social ulighed i forekomsten af flere risikofaktorer blandt både mænd og kvinder, hvilket vil sige, at forekomsten af risikofaktorer falder med stigende uddannelseslængde. Disse risikofaktorer inkluderer blandt andet forekomsten af dårlig livskvalitet, dårlig mental sundhed herunder stress, daglig rygning, begrænset fysisk aktivitet, søvnproblemer og svær overvægt.

I 2021 ses også en omvendt social ulighed. Det vil sige en højere forekomst af tegn på problematisk alkoholforbrug og stillesiddende tid ved stigende uddannelseslængde.

Borgernes sundhedsvaner ændrer sig over tid. Eksempel på opmærksomhedspunkter fra Sundhedsprofilen 2021 er:

  • Stigning i dårlig mental sundhed og svær overvægt.
  • Fokus på unge, herunder den dårlige mentale sundhed, inklusiv ensomhed og stress.
  • Fald i daglig rygning og fald i storrygere.
  • Opmærksomhed på forbrug af røgfri tobak/nikotinposer blandt de unge og især de unge mænd i alderen 16-24 år, hvor 17 % har et forbrug. Blandt unge kvinder i aldersgruppen 16-24 år har 6 % et forbrug.
  • Social ulighed.
  • Mange borgere er motiveret til at ændre sundhedsadfærd.

Eksempler på nøgletal fra Rødovre Kommune 2021:

  • Ensomhed hos 12 %, sammenlignet med 7 % i 2017
  • Højt stressniveau hos 32 %, sammenlignet med 24 % i 2017
  • 41 % af unge kvinder i alderen 16-34 år har højt stressniveau
  • Svær overvægt steget til 19 % sammenlignet med 17 % i 2017 og 15 % i 2013
  • Inaktiv transport til og fra arbejde er steget fra 22 % i 2017 til 29 % i 2021
  • Lav fysisik aktivitet i fritiden er uændret på 21 %
  • Alle data på alkoholforbrug er faldet sammenlignet med 2017 og 2013 og ligger fortsat under gennemsnittet i Region Hovedstaden
  • Andelen af dagligrygere er faldet til 14 % sammenlignet med 17 % i 2017
  • Rygning i hjem med børn under 16 år er faldet til 4 % sammenlignet med 6 % i 2017 og 10 % i 2013
  • Dagligrygere, som ønsker rygestop, er stegt til 79 % sammenlignet med 74 % i 2017.
  • Unge ( 16-34 årige) som har prøvet hash i det seneste år er faldet til 13 % sammenlignet med 18 % i 2017

Den anden del af Sundhedsprofilen 2021 er en rapport om kronisk sygdom, som udgives i 2023. Vi ved allerede nu, at der over tid er sket en stigning i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme, for eksempel kræft, KOL, diabetes og allergi. Derimod er forekomsten af hjertesygdom og depression faldet. Dette er også gældende i Rødovre.

Sundhedsprofilen fungerer som et vigtigt planlægningsredskab på sundhedsområdet. Indsatserne i den nye sundhedspolitik fra 2021 afspejler de udfordringer sundhedsprofilen viser. Derudover indgår sundhedsprofilens data i planlægningen af sundhedsindsatserne i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Sundhedsprofil_2021_web_Region H
Bilag 2: Pixi-bog_2021_web_Nøgleresultater
Bilag 3: Pixiudgave Rødovre Kommune Sundhedsprofil 2021

Indførelse af tobaks- og nikotinfrie idrætsanlæg i Rødovre Kommune
Sag nr. 176

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag om røg- og nikotinfri idrætsanlæg i Rødovre Kommune fra ultimo 2022. Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

  1. at alle idrætsanlæg bliver røg- og nikotinfrie gældende fra ultimo 2022 samt
  2. at opsætning af permanent skiltning ved indgangene til anlæg, finansieres indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens og Børne- og Kulturforvaltningens økonomiske rammer.


Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 78:

Anbefales.


Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 4. oktober 2022, pkt. 48:

Anbefales.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 191:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indførelse af røg- og nikotinfrie idrætsanlæg er en opfølgning på indsatser beskrevet i Rødovre Kommunes "Handleplan for implementering af Røgfri Fremtid 2020-2023", som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2020 (sag nr. 113). Handleplanen sætter fokus på at beskytte børn og unge mod alle røg- og nikotinprodukter med udgangspunkt i følgende hovedindsatser:

  • Forebygge rygestart
  • Fremme røgfrie miljøer
  • Fremme rygestop

Med indførelse af røg- og nikotinfrie idrætsanlæg vil Rødovre Kommune sikre, at børn og unge fremover altid møder røg- og nikotinfrie fællesskaber på alle kommunens anlæg. Tidligere er der indført røgfrie miljøer i dagtilbud og skoler, og nu er det i idrætslivet, at der foreslås et røg- og nikotinfrit miljø. Det er en indsats, der anses som et vigtigt bidrag til at understøtte det nationale mål om en røgfri generation 2030.

Baggrund
Rødovre Kommune fik i efteråret 2021 en henvendelse fra DGI Storkøbenhavn om at indgå en partnerskabsaftale med henblik på at mindske forbruget af tobak og snus på idrætsanlæggene, så børn og unge kan undgå at blive påvirket af røg- og andre nikotinprodukter, når de skal til sport. Brugen af nikotinprodukter, som populært kaldes ”snus”, er steget blandt de unge, og de synlige brugte poser ligger ved anlæggene, hvor børn og unge færdes.

Som en del af aftalen har DGI Storkøbenhavn og Rødovre Kommune arbejdet på at få gjort kommunens idrætsanlæg røg- og nikotinfrie. En indsats, som DGI Storkøbenhavn har haft stor held med i andre kommuner i Storkøbenhavn.

Aftalen har også medført, at der igennem de seneste syv måneder har været afholdt møder med brugerstyrelserne i idrætsanlæggene samt med interesserede idrætsforeninger. På disse møder er det blevet drøftet, hvilke muligheder og udfordringer brugerstyrelserne og foreningerne ser i forbindelse med indførelse af røg- og nikotinfrie idrætsanlæg.

Brugerbestyrelsernes engagement
I møderne med brugerbestyrelserne har der været et stort engagement og opbakning til, at der indføres røg- og nikotinfrie idrætsanlæg. Dette inkluderer Rødovrehallen, Skøjtehallen, Stadionhallen, Espelunden, Rødovre Tennisanlæg og Islevbadet, som alle har anbefalet, at anlæggene bliver frie for både rygning og brugen af andre tobaksprodukter inklusiv de røgfrie nikotinprodukter.

Brugerstyrelserne er positive og samtidig realistiske omkring udfordringer, som skal imødekommes, hvis der indføres røg- og nikotinfrie anlæg. Herunder er skiltning og information essentiel, så alle har viden om de nye regler.

Idrætsforeningernes engagement
I december 2021 blev der sendt en invitation til alle idrætsforeninger med tilbud om at indgå i arbejdet med indførelse af røg- og nikotinfrie anlæg samt mulighed for at få hjælp til at få udarbejdet en politik for foreningens medlemmer med henblik på at beskytte børn og unge mod rygning og andre tobaks- og nikotinholdige produkter.

På baggrund af denne invitation meldte følgende foreninger sig:

  • Rødovre Floorball Club
  • Boldklubben Avarta
  • Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub
  • Gymnastik- og Idrætsforeningen Orient
  • Rødovre Tennisklub
  • Rødovre Håndboldklub

På de afholdte møder har DGI Storkøbenhavn og Rødovre Kommune haft en inspirerende dialog med idrætsforeningerne om muligheder og udfordringer i forbindelse med indførelse af røg- og nikotinfrie idrætsanlæg og idrætsforeningernes rolle. Alle idrætsforeningerne ønsker at bidrage til at sikre, at børn og unge ikke lærer at bruge tobaks- og nikotinprodukter i den tid, de bruger i idrætten, samt at de voksne inklusiv trænerne er vigtige rollemodeller.

DGI Storkøbehavn og Rødovre Kommune bidrager fremadrettet med rådgivning til idrætsforeningerne i deres proces med udarbejdelse af politikker til et røg- og nikotinfrit idrætsliv.

Alle de deltagende foreninger medvirker også i en kampagnefilm, som DGI Storkøbenhavn har stået for. Kampagnefilmen viser engagementet for en røg- og snusfri idrætstid med tak til alle dem, der ikke benytter produkterne, når de er til idræt.

Kommunikation og formidling
Hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at indføre røg- og nikotinfrie idrætsanlæg, vil der blive igangsat en informationskampagne med positiv information om beslutningen, og hvad den betyder for borgerne.

Kampagnen vil benytte SoMe som for eksempel Rødovre Kommunes facebookside, hvor kampagnefilmen vil blive delt.

Derudover vil der komme annoncer og artikler i Sammen om Rødovre, Rødovre Lokal Nyt og på rk.dk. samt information til medlemmerne i idrætsforeningerne via mails og opslag på foreningernes hjemmeside og facebookgrupper.

Kampagnen planlægges i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen, Ledelsessekretariatet i Social- og Sundhedsforvaltningen og brugerstyrelserne. Alle anlæg får relevante plakater og skilte op, der anviser, at dette er et røg- og nikotinfrit område for alle, inklusiv publikum. Opsætningen af plakater og anvisninger sker i et samarbejde med brugerstyrelserne og idrætsinspektøren. Derudover ønskes der opsat en permanent skiltning ved hvert anlæg. Et arbejde, som skal planlægges i samarbejde med Teknisk Forvaltning. Den konkrete implementering og opfølgning på overholdelse af de nye regler skal aftales med brugerstyrelserne og idrætsinspektøren.

Lov- og plangrundlag

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Folkeoplysningsloven.

Økonomiske konsekvenser

I alt planlægges at sætte seks skilte og fire plader op til et estimeret beløb på 80.500 kr. Igennem partnerskabet med DGI er der afsat 10.500 kr., som tilskud til skiltning. Det resterende beløb på 70.000 kr. deles mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen og skal afholdes inden for forvaltningernes egne økonomiske rammer.

Tidsplan

Ultimo 2022 og primo 2023 sættes skilte op, og informationskampagnen starter.
Medio 2024: Afsluttende status på Handleplan for Røgfri Fremtid 2020-2023.

Opfølgning på valgdeltagelse og lokale initiativer ved KV21
Sag nr. 177

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som ved tidligere kommunal- og regionalvalg iværksatte Rødovre Kommune op til valget i november 2021 lokale initiativer til fremme af valgdeltagelsen. Københavns Universitet har for nyligt udgivet en rapport om valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalget 2021. Med denne sag følger en opfølgning på valgdeltagelsen i Rødovre og på de lokale initiativer.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at opfølgning på valgdeltagelsen og de lokale initiativer tages til efterretning.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 192:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ved kommunal- og regionalvalget i november 2021 (KV21) faldt valgdeltagelsen i Danmark med 3,6 procentpoint fra 70,8% i 2017 til 67,2%. Det er andet kommunalvalg i træk, hvor valgdeltagelsen er faldet og det er under gennemsnittet for kommunalvalg siden 1970, der ligger på 71,3% . I rapporten fra Københavns Universitet beskrives den faldende valgdeltagelse som bekymrende, fordi den svækker den demokratiske legitimitet. Som ved tidligere valg ses der ulighed i valgdeltagelsen, hvor bl.a. de unge, kontanthjælpsmodtagere og grupper af ikke etniske danskere har en markant lavere valgdeltagelse.

På landsplan er konklusionen, at det som forventet er de mindst ressourcestærke, der har det største fald i valgdeltagelsen og at faldet i valgdeltagelsen på næsten alle parametre kan tilskrives de grupper, der i forvejen stemmer mindst.

Den samlede rapport fra Københavns Universitet kan findes på deres hjemmeside under Center for valg og partier: KV21_kortl_gning_af_valgdeltagelse.pdf (ku.dk)

Valgdeltagelsen i Rødovre
Rødovre oplevede ligesom på landsplan et markant fald i valgdeltagelsen – med et fald på 5,1 procentpoint fra 65% i 2017 til 59,9% i 2021. Sammenligner man Rødovres stemmeprocent i 2021 med stemmeprocenten i andre vestegnskommuner ligger flere kommuner på omtrent samme niveau som Rødovre, nogle lidt over andre lidt under, f.eks. Hvidovre på 60,8 %, Albertslund på 61,9%, Brøndby på 55,5% og Ishøj på 56,3%.

Uligheden i valgdeltagelsen
Det landsdækkende mønster i uligheden i valgdeltagelsen afspejler sig også i Rødovre, hvor bl.a. gruppen af unge, borgere på kontanthjælp og indvandrere og efterkommere også ved kommunal- og regionalvalget i 2021 lå lavt:

  • Unge mellem 19-21 år: 48,7%
  • Unge mellem 22-29 år: 40,6%
  • Borgere på kontanthjælp: 33,2%
  • Indvandrere: 33,6 %
  • Efterkommere: 29,2 %

Coronas indvirkning på valgdeltagelsen
Til trods for at kommunalvalget ikke blev et valg præget af coronarestriktioner, påvirkede coronasmitteniveauet alligevel valgdeltagelsen. Smitteniveauet for COVID-19 i de enkelte kommuner har entydigt påvirket valgdeltagelsen i nedadgående retning. Men smitteniveauet kan dog langt fra forklare hele nedgangen i valgdeltagelsen. Man kan sige at coronasmitten forstærkede en generel trend med faldende valgdeltagelse. Rødovre lå med et relativt højt smitteniveau på valgdagen og tal fra Statens Serum Institut viser, at Rødovre lå som nummer 11 blandt landets kommuner.

Brevstemmer
Gennem de senere år har antallet af brevstemmer været støt stigende, og grundet corona var der endvidere en forventning om et stigende antal brevstemmer. Kommunalvalget i 2021 havde også den højeste brevstemmeprocent nogensinde målt i
Danmark med 10,13 % af de afgivne stemmer. Rødovre lå knapt så højt med 8,9 %, men modtog dog 256 flere brevstemmer i 2021 end ved valget i 2017. I rapporten fra Københavns Universitet beskrives, hvordan et stigende antal brevstemmer hænger sammen med lavere valgdeltagelse – og at forklaringen bl.a. skal findes i, at hvis der brevstemmes brydes der med den ’sociale’ rutine i at flere i husstanden stemmer samtidig.

Opfølgning på lokale initiativer i Rødovre
Som ved tidligere valg iværksatte Rødovre (i samarbejde med relevante parter som Udsatterådet og Integrationsrådet) i forbindelse med KV21 en række initiativer med det formål at sætte fokus på valgdeltagelsen. Det var både generelle og mere specifikke indsatser rettet mod særlige grupper med lav valgdeltagelse, herunder bl.a. mobil stemmeboks i jobcenter, ’husk at stemme’ besked i e-boks til unge, lokale ambassadører med budskab om at stemme, tegnekonkurrence mv.

Formålet med de lokale indsatser var at skabe øget opmærksomhed omkring vigtigheden af at stemme og gøre sin indflydelse gældende. Om tiltagene har haft en positiv indflydelse i forhold til at få flere til at stemme, er det ikke muligt at sige noget om. Lokale initiativer er imidlertid med til at skabe en vigtig opmærksomhed omkring et stigende demokratisk problem, som rapporten fra Københavns Universitet påpeger - nemlig at færre udnytter deres ret til at stemme.

Nedenfor følger en opfølgning på enkelte lokale indsatser, hvor der er gjort særlige erfaringer, der kan bruges fremadrettet. I bilag til sagen ses samlet oversigt over de politisk fremlagte forslag til lokale indsatser ved KV21.

  • Mobil stemmeboks i jobcenter
    Ved de sidste to kommunalvalg har der været mobil stemmeboks i jobcentret, hvor der har været mulighed for at brevstemme. Ønsket har været at nå flere af de udsatte borgere ved at gøre det så nemt som muligt for dem at stemme. Ved kommunalvalget i 2017 brevstemte 82 borgere i jobcenteret og ved kommunalvalget i 2021 brevstemte 53 borgere i jobcenteret. Det er relativt få, også set i forhold til bl.a. det personalemæssige ressourceforbrug.
  • Lokale ambassadører
    Med afsæt i KL's kampagne, der satte fokus på at det at stemme er noget, man gør sammen – fik Rødovre Kommune lokale ambassadører til at hjælpe med at udbrede ’husk at stemme’ budskabet. For eksempel var der i lokalavisen et holdbillede af bl.a. ishockey klubben med ’husk at stemme’ budskab. Det vurderes at være er en fin måde at sprede budskabet på, og ikke særlig ressourcekrævende. Ishockeyklubben viste ligeledes KL’s kampagnefilm på deres storskærme i forbindelse med hjemmekampe op til valget.
  • Tegnekonkurrence
    Efter positive erfaringer fra andre kommuner, blev det ifm. kommunalvalget i 2021 besluttet at afholde en tegnekonkurrence for samtlige af kommunens børn og unge (0-18 år). Konkurrencen blev med hjælp fra Børne- og Kulturforvaltningen markedsført via skoler, daginstitutioner og dagplejere, og vurderingen er at det skabte en god opmærksomhed omkring valget blandt både børnene og deres forældre. Der blev modtaget i alt 221 tegninger, og der blev udtrukket en tilfældig vinder pr. valgdistrikt. Præmien var to biografbilletter med sodavand og popcorn. Det er ikke opgjort om tegningerne kom fra børn i de målgrupper vi gerne ville nå, men dette tiltag blev også iværksat som en mere generel opmærksomhed på valget samt en måde at få alle fremtidens vælgere gjort interesserede i demokrati og valg.
  • Digital besked i e-boks om at huske at stemme
    Ved kommunalvalget i 2021 sendte Rødovre ’husk at stemme’ beskeder til gruppen af unge mellem 19-29 år. Beskederne blev sendt som digital post, og differentierede med bl.a. et foto af indgangen til valgstedet i de unges eget valgdistrikt. Forskning har vist, at noget af det mest virkningsfulde er at sende sms beskeder/digitale beskeder. Det er samtidig en indsats der ressourcemæssigt er til at håndtere.
  • SoMe tiltag
    I ugerne op til valget blev Rødovre Kommunes Facebookside desuden brugt til at gøre opmærksom på, at man som borger skulle bruge sin stemme. Opslagene indeholdt både nyttig information om mulighederne for at stemme og forholdene omkring valget samt enkelte påmindelser om, at man skulle huske at stemme. Opslagene blev taget vel imod og nåede i gennemsnit lige over 3.000 Facebookbrugere pr. opslag. Som et supplerende tiltag blev der endvidere booket spot i Atlas og Viften biograferne, hvor KL’s kampagnefilm blev vist forud for alle filmvisninger i 30 dage op til valget.

Tiltag ved øvrige valg
Det er primært i forbindelse med kommunal- og regionalvalg, at der har været flere, særlige lokale indsatser, herunder også indsatser i forlængelse af KL's særlige valgfremmende kampagne indsatser.

I forbindelse med det forestående folketingsvalg vil Rødovre Kommune skabe opmærksomhed omkring valget og vigtigheden af at stemme på f.eks. Rødovres hjemmeside, facebookside og lignende.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til lokale initiativer beløb sig til 43.000 kr., som blev afholdt af midler afsat til Demokratisk Laboratorium samt midler til budget for afholdelse af kommunalvalg.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Kortlægning af valgdeltagelse KV21 - Rødovre
Bilag 2: Lokale indsatser ved KV21

Rødovre Ældreboligselskab, afd. Damhus Torvegård, helhedsplan skema B
Sag nr. 178

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Ældreboligselskab v/Domea anmoder om godkendelse af skema B-ansøgning vedrørende gennemførelse af helhedsplan i afd. 1, Damhus Torvegård.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at skema B vedrørende gennemførelse af helhedsplanen for Rødovre Ældreboligselskab, afd. 1, Damhus Torvegård godkendes samt
  2. at anskaffelsessummen på i alt 29.283.597 kr. godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 193:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 14. december 2021 skema A vedr. helhedsplan for Rødovre Ældreboligselskab, afd. 1, Damhus Torvegård. Efter afholdelse af licitation har Domea fremsendt skema B ansøgning af den 26. september på vegne af boligorganisationen.

Helhedsplanen omfatter opretningsarbejder som følge af byggeskader herunder rustne stålsøjler og bærejern i facader, fugt og vandindtrængen ved altangange og utætte tage. Der foretages afhjælpning af diverse revner i bygningerne som følge af bevægelser og materialeudvidelser, rust på trapper og altangange, løse skydeglas på hjørnealtan. Helhedsplanen omfatter derudover udskiftning af vinduer, yderdøre og altandøre, forbedret tilgængelighed ved etablering af niveaufri adgang til altaner, belysning ved/på trapper og altangange. Der er ikke sket ændringer i projektet siden skema A.

Efter afholdelse af licitation er anskaffelsessummen opgjort til 29.283.597 kr. som er en reduktion på 8.677.903 kr. i forhold til skema A.

Anskaffelsessummen fordeler sig med 19.445.604 kr. til støttede gruppe 1 arbejder, 7.000.000 kr. til ustøttede gruppe 2 arbejder og 2.837.993 kr. til ustøttede gruppe 3 arbejder. Anskaffelsessummen finansieres ved optagelse af realkreditlån med 100% kommunal garanti, via kapitaltilførsel på 250.000 kr. og egenfinansiering på 220.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 29 (lånoptagelse) §§91,92 og 95 m.f.l (støtte fra Landsbyggefonden), § 98 (kommunal garanti).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Som følge af den lavere anskaffelsessum i forhold til skema A-godkendelsen vil lånoptagelsen og dermed den kommunale garantiforpligtelse blive mindre. Kommunens garantiforpligtelse har ingen økonomiske konsekvenser. Hvis garantien udløses, vil der være fuld låneadgang til beløbet. Vedrørende de støttede arbejder regaranterer Landsbyggefonden med 50 %. Kommunens andel af kapitaltilførslen på 50.000 kr. gives som grundkapitallån, der er et rentefrit lån med op til 50 års afdragsfrihed. .

Tidsplan

Forventet byggestart i uge 1 2023, byggeperiode til medio oktober 2024.

Bilag

Bilag 1: Domeas ansøgning om skema B godkendelse

Plejecentret Ørbygård, skema C, afsatte beløb
Sag nr. 179

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

De ved skema C afsatte beløb for Ørbygård plejeboligdel og serviceareal er afholdt. Revisorerklæring vedr. de afholdte afsatte beløb og den endelige anskaffelsessum fremlægges til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

  1. at afholdte afsatte beløb på 3.147.023 kr. vedr. Ørbygård, plejeboligdelen godkendes,
  2. at den endelige anskaffelsessum på 160.362.838 kr. vedr. Ørbygård, plejeboligdelen godkendes,
  3. at afholdte afsatte beløb på 657.912 kr. vedr. servicearealet godkendes samt
  4. at den endelige anskaffelsessum på 69.026.350 kr. vedr. servicearealet godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. oktober 2022, pkt. 194:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på møde den 27. april 2021, sag nr. 79, godkendt skema C, som er byggeregnskabet for ombygningen af Ørbygård med 82 plejeboliger og tilhørende servicearealer, samt anlægsregnskabet for bevillingerne til boligarealer og servicearealer.

På skema C indgår afsatte beløb til boliger med 3.361.008 kr. Heraf er 3.147.023 kr. forbrugt svarende til en mindreudgift på 213.985. kr. Vedr. servicearealet er afsat 747.111 kr. heraf er 657.912 kr. forbrugt svarende til en mindreudgift på 89.199 kr.

Mindreforbruget skyldes færre udgifter til rådgiver, landinspektør og ekstra arbejder.

Den endelige anskaffelsessum for plejeboligdelen udgør herefter 160.362.838 kr. og for servicearealet 69.026.350 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger kapitel 9 vedrørende finansiering af nybyggeri.
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger kapitel 10 (boligerne) og kapitel 11 (serviceareal).

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på Ørbygård boligerne på kr. 213.985 kr. nedbringer hhv. realkreditlånet med kr. 188.307, kommunal grundkapital med kr. 21.308 og beboerindskud for plejeboligerne med kr. 4.280.

På serviceareal nedbringes den kommunale anlægsudgift på servicearealet med kr. 89.199 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Afsatte poster - Ørbygård Plejeboliger
Bilag 2: Afsatte poster - Ørbygård Serviceareal

Diverse
Sag nr. 180

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 18.42.