Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 4 til Lokalplan 145, har været fremlagt i offentlig høring i fire uger. Lokalplantillægget indeholder supplerede bestemmelser til Lokalplan 145.

I høringsperioden er der ikke kommet nogen høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 4 til Lokalplan 145 – Karrébyen vedtages.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2023, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 80:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg 4 til Lokalplan 145 har til formål, at sikre en arkitektonisk og volumenmæssig sammenhængende udvikling af Gartnerbyen.

Grundejer og totalentreprenør RosenfeldtNielsen, ønsker at bebygge delområde B, i æstetisk og volumenmæssig sammenhæng med resten af Gartnerbyen. RosenfeldtNielsen har opført Kamillehuset i Gartnerbyen, tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter. Vilhelm Lauritzen arkitekter har ligeledes leveret tegningerne til Delområde B, som opfylder kravene i designmanualen for udviklingen af Gartnerbyen, og er i overensstemmelse med visionerne for udviklingen af området.

Med det fremlagte forslag, er der konstateret et behov for justeringer af bebyggelsesprocenten i Delområde B, fra 160 til 180. Dette gøres for at tilpasse den nye bebyggelse, så områdets arkitektur og byrum opleves sammenhængende og attraktivt.

Tillæg 4 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.
Kommuneplan 2022.
Rødovrestrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – januar 2023.
Offentliggørelse af forslag – februar 2023.
Offentlig høring i fire uger – februar/marts 2023.
Endelig vedtagelse – april 2023.
Offentliggørelse – maj 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten for budget 2023 er der afsat rådighedsbeløb på 63.823.570 kr. til udbygning af fjernvarme i Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning indstiller, at der bevilliges 63.823.570 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til den videre udbygning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 31.388.641 kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2023 på 31.388.641 kr. til fjernvarmeudbygning nord for Roskildevej samt
2. at der gives en anlægsbevilling på i alt 32.434.929 kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2023 på 32.434.929 kr. til fjernvarmeudbygning syd for Roskildevej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2023, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 81:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunalbestyrelse har på sit møde den 14. december 2021 (sag nr. 196) endeligt godkendt et projektforslag for konvertering til fjernvarme af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Siden da er områderne omdøbt til udbygningsområderne nord og syd for Roskildevej.

Detailprojekteringen er nu så langt fremme, at der kan udsendes udbudsmateriale til entreprenører og andre leverandører.

I første omgang udbydes Voldumvej. Det er hensigten, at opgaven på Voldumvej bruges til at fastlægge de endelige samarbejdsprocesser mellem kunder, entreprenør, rådgiver og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Efter Voldumvej fortsættes med udbygningen nord og syd for Roskildevej.

På grundlag af offentliggjorte oplysninger fra andre fjernvarmeselskaber om resultatet af deres udbud, forudser Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning væsentligt forhøjede tilbudspriser i forhold til erfaringstal fra for blot få år siden. For at imødegå væsentligt forhøjede tilbudspriser, er der i udbudsvilkårerne indføjet vilkår om indeksregulering, som Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forventer vil medføre en lavere prissætning, idet der i tilbuddene ikke skal tages højde herfor.

Lov- og plangrundlag

Endelig godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. (Nord og syd for Roskildevej.) Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 14. december 2021, (sag nr. 196).

Budget- og regnskabssystem for kommuner, herunder bekendtgørelse om kommuners mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder.

Budget 2023.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er takstfinansieret og bevillingerne på i alt 63.823.570 kr. kan afskrives mellem 5 og 30 år i stil med øvrige anlægsinvesteringer i fjernvarme.

Der er i budgettet for 2022-2025 afsat i alt 171.763.700 kr. til udbygning nord og syd for Roskildevej fordelt på 10.000.000 kr. i 2022, 63.823.570 kr. i 2023, 58.592.130 kr. i 2024 samt 39.348.000 i 2025.

Kommunens mellemværende med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning udgjorde den 31. december 2022 i alt 87.790.789 mio. kr. I budget 2023 er forventningen for nuværende, at kommunens tilgodehavende hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning den 31. december 2023 vil udgøre ca. 187.000.000 kr. kr. under forudsætning af, at budgettet overholdes.

Udgiften på 63.823.570 kr. vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomheder.

Tidsplan

Maj 2023 - september 2023: Anlægsperiode Voldumvej.
2023-2026: Anlægsperiode udbygningsområder nord og syd for Roskildevej.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af beslutningen om at indføre abonnementsordning på fjernvarmeunit er det nødvendigt at opdatere takstbladet med en pris herfor. Hertil kommer behov for en præcisering af kampagnerabat i udbygningsområder samt anføring af betalingspart for diverse forhold ved tilslutning. Tilføjelserne skal være anført på takstbladet og anmeldt til Forsyningstilsynet for at være gældende for kunderne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at takstblad 2023 gældende fra maj godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2023, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 82:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Takstbladet for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning skal tilføjes pris for abonnement på fjernvarmeunit samt præcisering af sidste frist for underskreven tilslutningsaftale med kampagnerabat i udbygningsområder.

Tilføjelsene skal være anført på takstbladet og anmeldt til Forsyningstilsynet for at være gældende for kunderne.

Abonnement på fjernvarmeunit:
Ved fremsættelse af projektforslaget for konvertering til fjernvarme syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej, (nu omdøbt til nord og syd for Roskildevej) var det forudsat, at de fleste kunder ville vælge et abonnement på installationen af en fjernvarmeunit.

Med Kommunalbestyrelsens godkendelse af Vilkår for abonnement på fjernvarmunit kan ordningen nu sættes på takstbladet, så Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning kan tilbyde muligheden for abonnement på fjernvarmeunit til kunderne.

Abonnementsprisen på 250 kr./måned ekskl. moms (312,50 kr./måned inkl. moms) er fastsat ud fra de erfaringstal, som blev brugt ved beregningerne i projektforslaget. Afhængig af de omkostninger, som ordningen giver anledning til fremadrettet, kan prisen både hæves og sænkes. Det forudsættes, at abonnementsordningen som udgangspunkt hviler-i-sig-selv, så den over tid ikke belaster øvrige kunder.

Kampagnerabat på tilslutning:
Ved fremsættelse af projektforslaget for konvertering til fjernvarme syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej, (nu omdøbt til nord og syd for Roskildevej) var det forudsat i projektforslagets beregninger, at der gives kampagnerabat på 100 % på tilslutningsbidraget. Kampagnerabatten blev i sin tid indført som et forsøg for at få så mange kunder som muligt til at tilslutte sig udbygningen i Espely-Valhøj i perioden 2021-2022.

Kampagnerabat på tilslutning i udbygningsområderne har indtil været beskrevet som "Ved tilslutning inden der er gravet forbi ejendommen". Den formulering kan imidlertid give anledning til fortolkning og diskussion med kunderne. For at undgå tvivlstilfælde samt give et bedre planlægningsgrundlag for både rådgiver og entreprenører, foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at der fastsættes en dato for sidste tilmelding med kampagnerabat.

Det foreslås konkret, at benytte datoen 31. december i året inden den pågældende etape, hvor ejendommen er beliggende, påbegyndes.

For etaperne planlagt til udførelse i 2023 foreslås det, at fastsætte datoen til 31. maj 2023 for Voldumvej og 31. august 2023 for etaperne 1 og 2 i udbygningsområderne nord og syd for Roskildevej.

Betaling ved tilslutning og ændringer i installationer:
I de Leveringsbestemmelser for fjernvarme som Kommunalbestyrelsen godkendte i marts, er væsentlige betingelser for betaling ved tilslutning til fjernvarme og ved ønske om og/eller ved behov for ændringer af de tekniske forhold taget ud, for i stedet at være en del af takstbladet. Det er sket for at sikre en mere klar adskillelse af hvem betaler for hvad (beskrevet i Takstbladet) og administrative forhold ved tilslutning og levering af fjernvarme (beskrevet i Leveringsbestemmelser for fjernvarme).

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme, samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen) BEK nr. 1412 af 3. december 2018.

Mulige tiltag for at tiltrække flere kunder til fjernvarme. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. september 2021 (sag nr. 153).

Endelig godkendelse af projektforslag for konvertering af fjernvarme i to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 14. december 2021 (sag nr. 196).

Godkendelse af Vilkår for abonnement på fjernvarmeunit. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2023 (sag nr. 50).

Godkendelse af Leveringsbestemmelser for fjernvarme. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. marts 2023 (sag nr. 49).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.
Øvrige takster er ikke ændret.

Tidsplan

April: Takstblad 2023 anmeldes til Forsyningstilsynet med ikrafttræden 1. maj 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved budgetforhandlingerne i Rødovre Kommune, i efteråret 2022, blev følgende budgetresolution vedtaget:

Som følge af krigen i Ukraine stiger energipriserne markant, og der er øget usikkerhed om forsyningssikkerheden. Derfor skal administrationen fremlægge forslag til tiltag, der kan bidrage til at sænke kommunens energiforbrug på kort og langt sigt.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at redegørelsen om tiltag for energibesparelser i Rødovre Kommune på kort og lang sigt tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 84:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ruslands invasion af Ukraine og den skærpede internationale sikkerhedssituation har skabt stor uforudsigelighed om energiforsyningen. Det understreger behovet for at alle udviser samfundsansvar og bidrager til at begrænse energiforbruget.

I Rødovre Kommune påvirker de markant stigende energipriser økonomien i både de enkelte institutioner og i kommunen som helhed.

Energibudgetterne er decentrale og derfor påvirker de stigende priser en lang række af kommunens institutioner.

I forhold til 2023 har KL rejst kommunernes generelle udfordringer med prisstigninger over for regeringen, men der er pt. ikke udsigt til, at kommunerne bliver kompenseret for de stigende energiudgifter fra statslig side.

Indledningsvis var der en estimeret en merudgift til energi på ca. 15 mio. kr. i 2023, denne er efterfølgede nedjusteret til 11,5 mio. kr, hvilket indikerer, at udfordringen gradvis udligner sig på baggrund af, at forsyningssituationen gradvis normaliserer sig.

Iværksatte tiltag for at sænke energiforbruget på kort sigt
I økonomisk oversigt, som er behandlet på Økonomiudvalget den 23. november 2022 – sag 214, er budget 2023 gennemgået mhp. finansieringsmuligheder, som følge af forventede øgede energiudgifter

Rødovre Kommune har løbende gennemført en række energieffektiviseringer og energibesparelser i regi af energipuljen.

Herudover er der igangsat følgende tiltag for at nedbringe energiforbruget yderligere i den forlængelse af den midlertidige enerigkrise i efteråret 2022:

• Temperaturen er nedsat fra 21 til 19 grader i alle institutioner med undtagelse af plejehjem og daginstitutioner.
• Vandtemperaturen i Islevbadet er nedsat med 1 grad.
• Lukning af saunaerne i Vestbad og Islevbadet.
• Elektronisk udstyr i foreningslokaler, der ikke er nødvendigt for brugen, er fjernet.
• Rødovre Skøjtearena lukkes i timerne fra nat til tidlig eftermiddag. Skøjtehal 2 fastholdes dog åbent som hidtil.
• Løbebanen i Rødovre Stadionhal er tilgængelig 24/7, men lyset er kun tændt mellem 17.00-21.00.
• Lyset i Rødovrehallen går fra tre rør til et rør hele dagen, så der er samme lys om dagen som om aftenen.
• Generel ændring af brugeradfærd (slukke lyset, vaske hænder i koldt vand m.v.).

Vejbelysningen på offentlige veje og private fællesvej, kører allerede i dag på en lyssensor, som regulerer det konkrete tændingstidspunkt. Mellem kl. 22-06 kører vejbelysningen med 50 % reduktion for at spare på el. Undtaget dog ved fodgængerovergange og i signalreguleret vejkryds, da der disse steder skal fastholdes et bestemt lysniveau iht. lovkrav.

Iværksatte tiltag for at sænke energiforbruget på lang sigt
På det mere langsigtede niveau er der fortsat fokus på at gennemføre energieffektiviseringer og energibesparelser for at nedbringe energiforbruget og dermed medvirke til at nå den ambitiøse målsætning i kommunens DK2020-klimahandlingsplan om 70 % CO₂-reduktion i 2030. Kortlægningen af CO₂-udledningen af Rødovre Kommune viser, at 61 % af CO₂-udledningen stammer fra el og varme. Selvom kommunen som organisation kun står for 3 % af udledningen i Rødovre Kommune, er det vigtigt, at kommunen går forrest og gør en indsats.

I klimahandlingsplanen er der tre konkrete indsatser i forhold til at nedbringe energiforbruget på kommunens institutioner. De tre indsatser er:

• Konvertere alle kommunale bygninger med naturgas eller oliefyr til fjernvarme eller varmepumper (indsats 1 i klimahandlingsplanen).
• Udskiftning af lyskilder til LED (indsats 2 i klimahandlingsplanen).
• Energirenovering i de kommunale bygninger (indsats 3 i klimahandlingsplanen).

Indsats 1 omhandler udskiftning af naturgas- og oliefyr i kommunens bygninger til fjernvarme i de områder, hvor det er muligt. I de områder, hvor der endnu ikke er planer om fjernvarme, skal de udskiftes til varmepumper. Det vil ske løbende, både når de gamle fyr begynder at trænge til udskiftning og ved energirenoveringsprojekter.

Indsats 2 omhandler løbende udskiftning af alle lyskilder til LED, da der er en stor energibesparelse ved udskiftning af gamle lyskilder til LED. Ud over energibesparelsen bliver komforten for brugerne også markant bedre, da LED giver et bedre lys i forhold til gamle lysstofrør, og levetiden er desuden højere for LED sammenlignet med fx lysstofrør. Udskiftningen sker ved driftsfejl eller ved renoveringsprojekter.

Indsats 3 omhandler energieffektivisering af de kommunale bygninger. Siden 2021 er beløbet for energieffektivisering hævet fra 3 mio. kr. til 6 mio. kr. De afsatte midler prioriteres med fokus på at udnytte energien på en bæredygtig måde i fremtiden. De årlige tiltag indebærer alt fra tilføjelse af vedvarende energi, supplering af energiforsyningen, til adfærden ved brugen af den tilførte energi til bygningerne. Rødovre Kommune har ambitioner om, at alle kommunens bygninger som minimum opnår energimærke C eller bedre inden 2040.

Ud over de tre indsatser, som har fokus på at reducere energiforbruget, sættes der med klimahandlingsplanen også fokus på at fremme den lokale grønne el-produktion i kommunen blandt andet ved at etablere solceller på tagene af kommunale bygninger (indsats 4 i klimahandlingsplanen). Indsatsen indebærer at undersøge muligheden for etablering af et forsyningsselskab, som er afledet af opfølgning på budgetresolutionen ”Solceller på Tinderhøj skole”.

Der etableres løbende solceller ved nybyggeri og større renoveringer efter en konkret vurdering. Iht. budgetresolution fra efteråret 2019, hvor det blev vedtaget at Rødovre Kommune ved større byggerier laver en beregning af besparelsen/udgiften ved etablering af solceller.

Etablering af solceller på eksisterende bygninger, hvor der ikke foretages større renoveringer, kræver, at solcelleanlægget administreres i et selvstændigt forsyningsselskab.

Det er forvaltningens vurdering, at indsatserne samlet set bidrager til at understøtte energibesparelserne i Rødovre Kommunes bygningsmasse, men i et kortsigtet perspektiv, vil de ikke være i stand til at kompensere for de stigende energipriser, såfremt disse fremadrettet fastholdes på et højere niveau.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter har ansøgt om midler fra den regionale uddannelsespulje samt puljen til uddannelsesløft og har fået bevilget hhv. 1.016.687 kroner og 296.500 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2023 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 1.313.187 kroner og en tilhørende indtægt på 1.313.187 kroner til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 11. april 2023, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 85:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den regionale uddannelsespulje
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt 120,5 mio. kroner til den regionale uddannelsespulje. Formålet med puljen er at give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for de områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Tilskuddet til Rødovre Jobcenter udgør i alt 1.016.687 kroner. Jobcentret kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af udgifterne til de korte, erhvervsrettede kurser, der fremgår af den regionale positivliste i Hovedstadsområdet eller i tilstødende RAR-områder (de regionale arbejdsmarkedsråd).

Midlerne under den regionale uddannelsespulje er fordelt ud fra kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Puljen til uddannelsesløft
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udmeldt ca. 25 mio. kroner, der svarer til en fjerdedel af puljens bevilling. Den endelige udmøntning af puljen i 2023 vil afhænge af finanslovens vedtagelse. I 3. kvartal 2023 forventes puljen til uddannelsesløft således at blive genudmeldt.

Formålet med puljen til uddannelsesløft er at give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, mulighed for at få tilbud om en hel eller dele af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

Tilskuddet til Rødovre Jobcenter udgør i alt 296.500 kroner. Kommunen kan med midler fra puljen til uddannelsesløft få dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelse.

Bevillingen er fordelt til de kommuner, som aktivt har tilkendegivet, at de ønsker midler fra puljen til uddannelsesløft. Fordelingen er sket ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 1.313.187 kroner vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger). Senest den 1. april 2024 skal Jobcentret indsende påtegnede regnskaber for de to puljer via styrelsens tilskudsportal.

Tidsplan

Tilskuddene fra begge puljer skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I sagen fremlægges forslag om ny model for fremtidens modtagelsesklasser. Behovet for at ændre den eksisterende model er opstået på baggrund af en stor tilgang i antallet af nyankomne elever med behov for sproglig støtte samt en ambition om at skabe det bedst mulige faglige og sociale tilbud til de nyankomne elever.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ny model for fremtidens modtagelsesklasser godkendes og iværksættes fra efteråret 2023.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. april 2023, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 86:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunens modtagelsesklasser har det seneste år oplevet en massiv tilgang af elever - fra et stabilt antal på omkring 30 elever til omkring 100 modtagelsesklasseelever i dag (se bilag for udviklingen i antallet af modtagelseselever de seneste fem år). Stigningen skyldes dels flygtninge i forbindelse med krigen i Ukraine og dels en stor tilflytning af borgere med arbejdsvisa og EU-borgerskab.

Modtagelsesklasserne har traditionelt ligget på Valhøj Skole, og har bestået af tre klasser (M1-M3). For at skabe de bedst mulige rammer for de nyankomne elever og for medarbejderne, oprettedes der i januar 2023 to klasser på Hendriksholm Skole til de ukrainske modtagelsesklasseelever. Valhøj Skole har ikke mulighed for fremadrettet fysisk at rumme denne udvidelse, da skolen oplever generel elevtilvækst.

Der er derfor behov for at nytænke kommunens modtagelsesmodel for nyankomne elever, så det i fremtiden sikres, at eleverne integreres bedst muligt og får en tryg skolegang. Det foreslås, at Rødovre Kommune fortsat arbejder med en modtagelsesklasse-baseret model, hvor eleverne starter i en modtagelsesklasse, dog med en række justeringer, herunder at modtagelsesklasserne placeres på to skoler med en vis geografisk afstand, så eleverne på sigt kan udsluses til en skole tæt på deres bopæl, hvilket kan bidrage til bedre integration i lokalområdet, fritidsaktiviteter mv.

Proces
På Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. november 2022 blev status på antallet af nyankomne børn og planerne om at igangsætte en proces med henblik på at udvikle forslag til en ny model for modtagelsesklasserne drøftet. Forvaltningen har siden da gennemført en undersøgende proces med inddragelse af skoleledelsesrepræsentanter fra seks skoler og Ungecenter 2610, modtagelsesklasselærere, dansk som andetsprogsvejledere fra alle almenskoler, ledelsesrepræsentanter fra dagtilbud samt repræsentanter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Lektor i dansk som andetsprog, Mette Ginman, har ved en workshop bidraget med inspiration og viden baseret på den nyeste forskning omkring organisering, andetsprogsdidaktiske praksisser, lærerkompetencer, tiltag for social inkludering, og erfaringer med forskellige indlæringsmodeller for nyankomne elever.

I processen med skoleledelser, modtagelsesklasselærere, vejledere mv. har alle parter været meget optagede af forskningens bud på, hvad der skal til for at lykkes med opgaven omkring inkludering af nyankomne elever, herunder
bl.a. rapporten; ”Norskinnlæring, faglig utvikling og nye venner – er det mulig på samme tid?” 2022, NIFU.

Forskningen fremhæver blandt andet vigtigheden af:

• Balancering af sproglig, faglig og social læring med et ressourcesyn på de nyankomne elever.
• En gennemtænkt plan for undervisningen af de nyankomne elever.
• Opmærksomhed på social inklusion som en udfordring - uanset model.
• Udvikling af lærerkompetencer gennem eksempelvis didaktisk refleksion.
• Elevernes følelse af tryghed i opstarten.

Andre undersøgelser fremhæver fordele ved direkte indskrivning i almenklasser, som kan bidrage til at understøtte hurtig integration på skolen (fx ”Direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser”. 2019, EVA). Fælles for de forskellige modeller er, at forudsætningen for et velfungerende modtagelsestilbud er fleksibelt og systematisk arbejde med elevernes følelse af tilhør.

Inddragelsesprocessen har peget på, at der i en Rødovre-kontekst i vid udstrækning er mest potentiale for at fortsætte og styrke et modtagelsestilbud, hvor nyankomne elever starter i en modtagelsesklasse. Tilbuddet understøtter en tryg opstart, hvor eleverne gives spejlingsmuligheder i andre nyankomne elever samt et solidt fundament for på sigt at kunne indgå i almenklasser. Samtidig vurderes direkte integration at være relevant for skolestarterne, som således får mulighed for fra start at blive en del af fællesskabet på lige fod med de øvrige elever i børnehaveklassen.

Derudover lagde alle interessenter vægt på vigtigheden af at anlægge et stærkt ressourcesyn på de nyankomne elever, og det blev drøftet, hvordan deres kompetencer og ressourcer i højere grad kan sættes i spil i mødet med den danske folkeskole.

Anbefalinger
Med afsæt i forskningsresultaterne og inddragelsesprocessen, anbefales det, at Rødovre Kommune fortsat arbejder med en modtagelsesklasse-baseret model, hvor eleverne starter i en modtagelsesklasse. Det anbefales også, at fremtidens modtagelsesklasser placeres på to skoler med en vis geografisk afstand, så de nyankomne elever på sigt kan udsluses til en skole tæt på elevens bopæl og dermed bidrage til en god integration i lokalområdet, fritidsaktiviteter mv. Forvaltningen foreslår i forlængelse heraf, at der oprettes modtagelsesklasser på Hendriksholm Skole og Islev Skole svarende til M1 klasser for elever på 0.-3. klassetrin og M2 klasser for elever på 4.-6. klassetrin. På den ene modtageskole oprettes desuden en M3 klasse for 14-17 årige elever uden færdiggjort eksamen svarende til folkeskolens afgangseksamen. De to skoler er udvalgt med blik for, at alle skoler i Rødovre Kommune bidrager til fælles indsatser på tværs af området samt de seneste prognoser, der tyder på en markant vækst på særligt Nyager Skole og Valhøj Skole. Med afsæt i den massive elevtilgang oprettes endvidere en koordinatorfunktion på Hendriksholm Skole og Islev Skole, som har det primære ansvar for at modtage, afdække og visitere de nyankomne elever såvel som at understøtte udslusningsprocessen.

Det anbefales, at denne model sættes i værk fra efteråret 2023 og evalueres efter de første to år. Hvis elevtilgangen til modtagelsesklasserne i fremtiden falder, omstilles modtagelsestilbuddet igen til at være lokaliseret på en enkelt skole.

Ukrainske elever
Det anbefales, at de to nuværende klasser med ukrainske elever på Hendriksholm Skole over tid omstilles til en ordinær modtagelsesklasse, så disse klasser på sigt atter rummer elever med større sproglig diversitet.

Visitering
Nyankomne elever svarende til 1.-9. klasse skal igennem en grundig visitering, som varetages af dansk som andetsprogsfagligt personale i regi af den nyoprettede koordinatorfunktion på de to modtageskoler. Her vurderes elevens danskkundskaber, faglighed, sprogforståelse og forudsætninger i øvrigt, inden eleven endeligt visiteres til et basis-sprogligt tilbud. Elever, som i forbindelse med visiteringen vurderes at have tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne klare sig i en almen klasse, hjælpes videre til indskrivning på en skole nær deres bopæl. Elever i aldersgruppen 14-17 år uden færdiggjort 9. klasse sendes til visitering på den skole, der huser M3 klassen.

Skolestartere
Skolestartere svarende til børnehaveklasse starter direkte i børnehaveklasse på en almenskole. Disse elever understøttes af ugentlig støtte i et dansk som andetsprog basis-tilbud, som varetages af dansk som andetsprogsfagligt personale lokalt på skolen. Skolestarten er det tidspunkt i skoleforløbet, hvor den samlede elevgruppe er i en opstart, som giver de nyankomne elever en mulighed for at få en plads i fællesskabet fra starten og danne relationer på lige fod med de øvrige elever.

Udslusning
Når en elev i en modtagelsesklasse vurderes sprogligt, personligt og socialt klar til udslusning til en almen dansk klasse, sættes der gang i et samarbejde med en skole i nærheden af elevens bopæl. Der indgås aftaler med den modtagende skole om indskrivning og overgangsforløb. Dette arbejde varetages af koordinatorerne på de to modtageskoler.

M3 elever
M3 eleverne har en særlig udfordring med at oparbejde tilstrækkelige dansksproglige kompetencer i forhold til folkeskolens afgangseksamen. Denne elevgruppe er omfattet af en særlig paragraf i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (§4 stk 2 afsnit 3) og har mulighed for at aflægge prøve på særlige vilkår (Prøvebekendtgørelsens §39 samt §30-35). Derfor skal der sikres et tæt samarbejde med Uddannelsesvejledningen (UU) om de særlige vilkår og sikres den bedst mulige videre uddannelsesvej for denne gruppe. Der er ligeledes behov for at kunne tænke fleksibelt omkring disse elever i forhold til, om de kan tage afgangsfag på modtageskolen, hvis de stadig er tilknyttet modtagelsesklassen.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen. Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Prøvebekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

I perioden fra 2018 til 2021 har antallet af elever ligget mellem 24 og 31 elever, og der har været behov for tre modtagelsesklasser. Den stabile situation har været udgangspunktet for budgetteringen på området. Behovet steg gennem hele 2022, og der blev løbende oprettet nye modtagelsesklasser blandt andet som følge af krigen i Ukraine. Situationen er meget omskiftelig, men aktuelt i 2023 er der visiteret 95 børn til modtagelsesklasser, og der er derfor behov for tre ekstra modtagelsesklasser. Af disse tre ekstra klasser er de to klasser baseret på ukrainske elever, mens den sidste skyldes en stigning i øvrige modtagelsesklasseelever.

Hver klasse koster 777.000 kr., hvilket betyder, at de tre ekstra klasser koster 2,3 mio. kr.

Det stigende antal elever giver også øget behov for koordinering og sagsbehandling svarende til ½ dag pr. modtageskole, det vil sige samlet 1/5 årsværk til 115.000 kr.

Samlet forøges udgifterne i forhold til det budgetlagte med 2,4 mio. kr., heraf kan de 1,8 mio. kr. henføres til skoleudgiften for ukrainske flygtninge.

KL og regeringen forhandler fortsat om kompensation for kommunernes ekstraudgifter som følge af krigen i Ukraine. Rødovres håndtering af merudgifterne afventer forhandlingsresultatet.

Udgifterne vil i 2023 blive forsøgt afholdt inden for Skoleområdets samlede ramme, mens det øgede antal modtagelsesklasser medtages i budgetlægningen for 2024.

Tidsplan

Perioden frem mod opstart af ny model benyttes til at sikre en forberedende videndeling og kompetenceopbygning med fokus på SFO-personale, børnehaveklasseledere og skolernes dansk som andetsprogsvejledere. Ligeledes etableres en arbejdsgruppe for modtagelsesklasselærere til sparring og videndeling på tværs af skolerne samt med Kultur- og Fritidsområdet og Uddannelsesvejledningen. Endvidere vil der blive udarbejdet principper for fordeling af personale fra Valhøj Skole til modtagelsesklasserne på henholdsvis Hendriksholm Skole og Islev Skole og en procesplan frem mod efteråret 2023 omkring orientering af elever og forældre. Endelig skal der i samarbejde med skolelederne udarbejdes procedurer, der sikrer en klar plan for modtagelsestilbuddet i både ind- og udslusning af eleverne.

Børne- og Kulturforvaltningen følger arbejdet med den nye model og vil to år efter iværksættelsen evaluere modellen. Børne- og Skoleudvalget vil få forelagt evalueringen i efteråret 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er i vækst, og ifølge befolknings- og skoleprognoserne vil elevtilvæksten til kommunens skoler stige de kommende år. Der er dermed behov for at sikre, at alle skoler er socialt, organisatorisk og økonomisk bæredygtige, så alle skoler fortsat kan levere undervisning af høj kvalitet, uagtet at der kommer flere elever. Samtidig er der fokus på, at familier med flere børn ikke skal rammes af hyppige distriktsændringer, som kan betyde, at søskende bliver optaget på forskellige skoler. Af den årsag præsenterer Børne- og Kulturforvaltningen et forslag til en ny model for skoledistrikter, hvor alle seks almene skoler indgår i et fælles skoledistrikt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen sender forslaget til en ny model med et fælles skoledistrikt for en 5-årig periode samt nye prioriteringskriterier i høring i de seks skolebestyrelser.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 11. april 2023, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 87:

Indstilles godkendt, idet der tilføjes følgende 4. princip til fordelingskriterier: 'Det tilstræbes, at den samlede skolevej er kortest mulig'.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune oplever i øjeblikket en markant befolkningstilvækst, som fortsætter de kommende år. Ifølge den seneste skoleprognose skal skolerne samlet set rumme op mod 1000 ekstra børn over de næste 10 år. Skolerne har derfor behov for en kapacitetsforøgelse, og Børne- og Kulturforvaltningen har på den baggrund gennemført en række analyser, der skal understøtte de langsigtede investeringsplaner vedrørende ud- og ombygninger på skolerne. Planerne omfatter alle seks almene skoler, og Kommunalbestyrelsen har den 28. marts 2023 vedtaget en række pejlemærker for, hvordan kapacitet og kvalitet sikres i takt med udviklingen, herunder at alle skoler på sigt skal udvides fra tre til fire spor.

I takt med ud- og ombygningerne er der samtidig behov for at se på de nuværende skoledistrikter. Ifølge skoleprognosen er elevtilvæksten skævt fordelt på de seks skolers nuværende distrikter, hvor enkelte skoler står over for en markant elevtilvækst, mens andre skoler vil opleve nedgang i elevtallet. Den stigende elevtilgang i kombination med usikkerheden forbundet med skoleprognoserne ville resultere i hyppige ændringer af skoledistrikterne over de kommende år, hvilket vil være til stor gene for både børn, forældre og skolerne og dermed den faglige kvalitet, trivsel og forældretilfredsheden.

Børne- og Kulturforvaltningen har derfor undersøgt, hvilke muligheder der findes for at skabe seks attraktive skoler, som i fællesskab kan løfte opgaven med at tage imod de mange nye elever. Forslaget om fælles skoledistrikt er blandt andet opstået efter, at Københavns Kommune og Gentofte Kommune har delt gode erfaringer om både bæredygtig planlægning og høj forældretilfredshed.

Temaet har været drøftet i Kommunalbestyrelsen i januar 2023 og bygger som nævnt oven på de besluttede pejlemærker for ud- og ombygninger på skolerne. På ovenstående baggrund foreslår forvaltningen, at skolerne i Rødovre Kommune overgår fra at have hver sit afgrænsede skoledistrikt til at have et fælles skoledistrikt.

Et fælles skoledistrikt forventes at bidrage til at løfte kvalitet og tilfredshed på flere områder:

• Højere undervisningskvalitet
• Styrket forældretilfredshed
• Bedre udnyttelse af skolernes kapacitet

Højere undervisningskvalitet
Et fælles skoledistrikt og en deraf bedre styring af elevfordelingen forventes at kunne bidrage til en højere undervisningskvalitet, da stabiliteten vil styrke en mere langsigtet pædagogisk, faglig, organisatorisk og økonomisk planlægning på skolerne. Uden et fælles skoledistrikt kan en øget tilflytning af nye elever betyde, at der skal oprettes nye klasser på årgangene, og at eksisterende klasser dermed skal deles. For den enkelte klasse kan en konsekvens af klasseopdeling være, at der i en periode skal sættes ekstra tid og ressourcer af til opbygning af nye klassefællesskaber på bekostning af det faglige arbejde. Samtidig kan pludselig opdeling af klasser skabe uro i igangværende faglige forløb, hvis alle klasser på en årgang ikke følger de samme læringsplaner og -forløb.

Med et fælles skoledistrikt kan elevfordelingen af tilflyttere styres bedre, da tilflyttere til kommunen ikke hører til en bestemt skole, men kan tilbydes plads på en skole med ledige pladser i henhold til de politisk vedtagne fordelingskriterier. Det betyder, at klasseopdelinger og -sammenlægninger forventes at blive anvendt i mindre grad på alle klassetrin - både de årgange, hvor der kan indskrives op til 28 elever pr. klasse, men i særdeleshed på de årgange hvor klasseloftet på 24 elever er implementeret.

Styrket forældretilfredshed
De nuværende fordelingskriterier indebærer blot en søskendefordel, hvilket kan betyde, at familier med flere børn allerede i dag kan risikere at komme i en situation, hvor yngre søskende skal optages på en anden skole end en ældre søskende. Dette har været tilfældet på flere skoler ved den seneste skoleindskrivning til 0. klasse, hvor én skole fx slet ikke har kunnet optage søskende uden for distriktet, og flere andre skoler blot har kunnet optage et begrænset antal. Det giver stor frustration i familierne, hvor hverdagens logistik kan være svær at få til at hænge sammen. Den nuværende model med hyppige ændringer af skoledistrikterne ville indebære større risiko for, at flere familier vil have søskende indskrevet på forskellige skoler.

I en ny model med et fælles skoledistrikt anbefales det derfor, at der opstilles et kriterie om søskendegaranti, således at familier med flere børn kan være sikre på, at deres børn kan optages på samme skole. Usikkerheden for børn og forældre i familier med flere søskende kan dermed forventes at reduceres.

Forslaget om et fælles skoledistrikt giver ligeledes mulighed for at bevare og understøtte det lokale arbejde i skolebestyrelserne, hvor alle skoler fortsat er selvstændige enheder med særskilt skoleledelse og skolebestyrelse. Et fælles skoledistrikt øger samtidig grundlaget for samarbejdet mellem skolerne og et styrket skoleområde på tværs af kommunen til gavn for alle børn og forældre.

Bedre udnyttelse af skolernes kapacitet
Elevvæksten over de kommende år i Rødovre fordeler sig ikke ligeligt over kommunen, og der er derfor risiko for, at nogle skoler får overkapacitet og andre skoler vil mangle kapacitet. Ved et fælles skoledistrikt er det forventningen, at kapaciteten på skolerne kan udnyttes bedre. Den centrale styring af fordelingen af elever på den enkelte skole vil dermed kunne bidrage til en anden stabilitet end ved hyppige ændringer af de eksisterende seks skoledistrikter. Stabiliteten vil i kraft af en bedre kapacitetsudnyttelse også have stor betydning for skolernes økonomi, som beskrevet tidligere i indeværende indstilling.

Et alternativ til et fælles skoledistrikt er at fastholde de nuværende seks skoledistrikter og ændre dem løbende i takt med væksten i elevtallet. En fordel ved den nuværende model med seks skoledistikter er, at det er en velkendt model, som forældre og skoler kender og er trygge ved, hvorimod modellen med et fælles distrikt er ny for Rødovre Kommune. I modellen med et fælles distrikt vil borgerne samtidig ikke på forhånd vide præcis, hvilken skole deres barn skal starte på, medmindre de gør brug af den foreslåede søskendegaranti. Den usikkerhed kan dog også opstå ved at fortsætte med seks skoledistrikter, såfremt de skal ændres hyppigt. Der kan ydermere det første år være administrative udfordringer forbundet med opstart af en ny model i form af opdatering af it-tekniske systemer, behov for en forstærket kommunikationsindsats, forældredialog på de enkelte skoler og daginstitutioner mv.

Forslag til nye fordelingskriterier
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår i forlængelse af ovenstående, at de nuværende fordelingskriterier (se bilag 1) ændres. I forslaget til de nye kriterier lægger forvaltningen vægt på hensynet til familier med søskende ved at tilbyde en søskendegaranti samt hensynet til, at børn og forældre tilbydes en skole inden for en overskuelig afstand af hjemmet.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at de nuværende kriterier erstattes af følgende:

1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
2. Søskende til elever på skolen har ved indskrivning til 0. klasse ret til optagelse på den samme skole. Søskendegarantien omfatter børn med bopæl i Rødovre Kommune.
3. Alle børn er sikret plads på en skole indenfor 2,5 km.

Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksom på, at alle skolerne så vidt muligt skal afspejle den generelle befolkningssammensætning i Rødovre Kommune. Forvaltningen vil evaluere dette med skolerne i foråret 2025. Derudover vil fordelingen af elever ved indskrivningen til 0. klasse tage udgangspunkt i, at alle skoler skal være socialt, organisatorisk og økonomisk bæredygtige samtidig med, at der bygges ud, så alle skoler på sigt er 4-sporet.

I bilag 2 fremgår oversigt over alle skolernes opland indenfor 2,5 km. I opmålingen er der taget udgangspunkt i de faktiske skoleveje.

Ansøgning om dispensation
Omlægning til fælles skoledistrikt kræver godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, da der skal søges om dispensation til at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2.

Hvis Kommunalbestyrelsen godkender at sende forslaget i høring i skolebestyrelserne, vil Børne- og Kulturforvaltningen ansøge ministeriet om dispensation for en 5-årig periode efter høringsperioden, såfremt der er opbakning til forslaget. Efter høringsperiode og godkendelse fra ministeriet vil Børne- og Kulturforvaltningen præsentere det endelige forslag om fælles skoledistrikt, som Kommunalbestyrelsen skal endeligt godkende.

Såfremt ministeriet mod forventning ikke godkender Rødovre Kommunes ansøgning om et fælles skoledistrikt, vil Børne- og Kulturforvaltningen præsentere et andet forslag om omlægning af de seks nuværende skoledistrikter til seks nye distrikter. Forvaltningen arbejder sideløbende med denne anden løsning, så distrikterne i begge tilfælde kan ændres, så de er klar til skoleindskrivningen til skoleåret 2024/2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægten for skolerne i Rødovre.

Økonomiske konsekvenser

Befolknings- og skoleprognoserne er forbundet med en usikkerhed, men Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at der med et fælles skoledistrikt vil være et langt bedre planlægningsgrundlag, og det kan derfor undgås, at der med kort varsel er behov for at skulle skaffe ekstra lokaler og personale til ekstra klasser.

Selv små afvigelser i prognoserne kan give anledning til ekstra klasser. En tilgang med seks skoledistrikter kan således føre til, at der kommer 5-sporede årgange på nogle skoler og 3-sporede årgange på andre.

I forhold til en model med fælles skoledistrikt vil en model med seks distrikter give en meget varierende klassestørrelse og dermed varierende økonomi for de enkelte skoler. Dette vil give ekstra pres på bygningsmassen med behov for at udbygge ekstra kapacitet.

Tidsplan

Omlægningen til fælles skoledistrikt vil gælde fra skoleåret 2024/2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB anmoder om godkendelse af C vedrørende opførelse af seniorbofælleskab med 29 almene familieboliger beliggende Roskildevej 340

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at skema C med en støtteberettiget anskaffelsessum på 76.420.763 kr. godkendes,
2. at finansieringen og merudgiften på 403.876 kr til grundkapitallånet godkendes,
3. at der i 2023 gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 403.876 kr. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
4. at forvaltningen bemyndiges til at godkende den endelige anskaffelsessum, når dokumentation for afsatte beløb er modtaget.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 88:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

DAB har den 2. marts 2023 på vegne af Rødovre Almennyttige Boligselskab
fremsendt skema C-ansøgning vedr. opførelse af 29 almene familieboliger, etableret som seniorbofællesskab på matr. nr. 8 ft, Rødovre By, Rødovre, beliggende Roskildevej 340. Det samlede etageareal udgør 2857 m2.

Kommunalbestyrelsen godkendte skema B på sit møde den 24. november 2020 med en anskaffelsessum 72.382.000 kr.

Anskaffelsessummen ved skema C må ikke overstige det maksimumbeløb, som var gældende ved kommunens godkendelse af skema B. Indeksregulering af entreprisesummen efter fastprisperiodens udløb kan dog medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet efter stk. 1.

Den endelige støtteberettigede anskaffelsessum er således opgjort til 76.420.763 kr. svarende til en overskridelse på 4.038.763 kr. i forhold til skema B som følge af indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden.

I anskaffelsessummen indgår afsatte beløb på 2.804.642 kr., som afholdes på et senere tidpunkt. Revisorpåtegnet dokumentation for disse beløb skal være fremsendt til Kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Hvis der er et mindreforbrug på de afsatte beløb, nedskrives anskaffelsessummen tilsvarende.
Byggeriet finansieres med realkreditlån (88% af anskaffelsessummen) på 67.250.271 kr., kommunal grundkapital på (10% af anskaffelsessummen) 7.642.076 kr., beboerindskud (2% af anskaffelsessummen) 1.528.415 kr.

Der har været en mindre overskridelse af den støtteberettigede anskaffelsessum på 254.130 kr., som skal afholdes af bygherren. Overskridelsen finansieres via tilskud fra RABs arbejdskapital.

Den endelige husleje udgør 1.217 kr./m²/år.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger, lbkg 2019.02-01 nr. 119, § 115 vedr. tilsagn.
Bekendtgørelse 2020-01-09 nr. 14 om støtte til almene boliger mv. § 13 vedr. maksimumbeløb og kapitel 10 om Byggeriets afslutning.
Lokalplan 147

Økonomiske konsekvenser

Udover grundkapitallånet på 10% af anskaffelsessummen stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Eftersom anskaffelsessummen er steget siden godkendelsen af skema B, forøges den kommunale garanti for realkreditlånet og grundkapitallånet forhøjes fra 7,238 mio kr. til 7,642 mio kr. svarende til en merudgift på 403.763 kr.

Tidsplan

Boligerne blev taget i brug i juni 2022. Når afsatte beløb er afholdt og dokumentation herfor fremsendt til kommunen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse, er støttesagen endeligt afsluttet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at udbygge varmeforsyningen. Beslutningen er taget med udgangspunkt i varmeplanlægningen i henhold til varmeforsyningsloven samt tiltag for at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler ud fra samfundsøkonomiske kriterier. I denne sammenhæng har Kommunalbestyrelsen besluttet to anlægsprojekter i perioden 2023 til og med 2028. Set i sammenhæng med anlægsprojekternes størrelse, bliver de en væsentlig del af kommunens samlede økonomi i anlægsperioden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at der til fjernvarmeudbygningens projekter optages en byggekredit i KommuneKredit på 1,2 mia. kr.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 89:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Projekterne
Projektet vedrørende to områder beliggende syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej.  (KB beslutninger af 31. august 2021, sag nr. 131 samt af 14. december 2021, sag nr. 196) samt,
projektet vedrørende varmeplanen for fjernvarmeforsyning af tre gasforsynede områder. Syd for Jyllingevej, Nord for Jyllingevej og Islev (vest for M3). KB beslutning af 29. november 2022, sag nr. 185).

Sagernes økonomiske forudsætninger
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har udarbejdet projektforslag for konvertering af 2 boligområder til fjernvarme. De er beliggende nord og syd for Roskildevej, hovedsagligt afgrænset af syd for Rødovre Parkvej og øst for Tårnvej. Den forventede anlægsperiode er fra 2023 til og med 2026. Dengang sagen blev vedtaget, var de økonomiske forudsætninger, at projektet kom til at koste ca. 213 mio. kr. På grund af inflationen og prisstigninger på materiale mv., så viser de nuværende budgetforudsætninger, at prisniveauet er ændret til ca. 320 mio. kr.

Rødovre Kommunale Fjernvarme har også udarbejdet projektforslag for konvertering af tre områder til fjernvarme beliggende nord og syd for Jyllingevej samt Islev. Den forventede anlægsperiode er fra 2024 til og med 2028. Dengang sagen blev vedtaget, var de økonomiske forudsætninger, at projektet kom til at koste ca. 608 mio. kr. På grund af inflationen og prisstigninger på materiale mv., så viser de nuværende budgetforudsætninger, at prisniveauet er ændret til ca. 890 mio. kr.

Det skal bemærkes, at med de pt. (u)-kendte forudsætninger, så kan de samlede udgifter antageligt overstige nævnte prisniveau i anlægsperioderne.

Kommunens likviditet
Den nuværende arbejdsgang er, at når kommunen optager lån i forbindelse med fjernvarmeudbygningen, er det i året efter (1. kvartal) det år, hvor udgifterne faktisk er afholdt. Det vil sige, at det skattefinansierede område låner pengene til det brugerfinansierede område i den aktuelle regnskabsperiode. Set i forhold til kommunens likviditet og de væsentlige fremtidige løbende udgifter til fjernvarmeudbygningen i anlægsperioden, så undgår kommunen denne udfordring.

Ændrede låneforudsætninger hos KommuneKredit
KommuneKredit har oplyst kommunen om, at når der ydes lån, sker det med en rentefordel, fordi kommuner og regioner hæfter solidarisk for KommuneKredit. KommuneKredit skal derfor i forbindelse med det enkelte lån foretage en selvstændig vurdering af, at lånet kan ydes i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. I denne vurdering indgår, hvorvidt der kan være en konkurrenceforvridning.
KommuneKredit har fortsat fokus på at finansiere fjervarmeprojekterne inden for statsstøttereglerne, og grøn og energieffektiv fjernvarme er netop et af de områder, som EU ønsker fremmet. Det sker med såkaldt gruppefritagelsesregler, som gør det muligt at yde lovlig statsstøtte, uanset at der måtte være konkurrence i et fjernvarmeområde.

Derfor har KommuneKredit iværksat en ny proces for anmodning om lån. Når kommunen sender en låneanmodning til et fjernvarmeprojekt, skal der udfyldes et spørgeskema. Det er tale om tekniske oplysninger om det pågældende fjernvarmeprojekt. KommuneKredit bør inddrages i god tid, inden finansieringen skal være på plads.

KommuneKredit skal gennemgå spørgeskemaerne ud fra følgende kriterier.

Der skal være tale om ”energieffektiv fjernvarme” og/eller ”højeffektiv kraftvarmeproduktion, jf. EU-reglerne.

Støtten indeholdt i lånet fra KommuneKredit skal have ”tilskyndelsesvirkning”, det vil sige betydning for projektets gennemførelse. Det forudsætter, at kommunen ”før projektets påbegyndelse” har sendt en låneanmodning til KommuneKredit indeholdende en række oplysninger, herunder en beskrivelse af projektet. Kravet om, at anmodningen er indsendt ”før projektets påbegyndelse”, skal forstås sådan, at der ikke forinden er indgået en bindende kontrakt f.eks. med en entreprenør.

Det skal bemærkes, at når anlægsprojekterne er godkendt én gang, er der således ikke behov for, at der senere i anlægsperioden skal indsendes yderligere materiale, når for eksempel byggekreditten skal konverteres til lån (endelig finansiering).

Forvaltningen har udfyldt og indsendt spørgeskemaerne for begge anlægsprojekter. Den 20. marts 2023 oplyste KommueKredit, at deres bevillingskomitee har behandlet kommunens ansøgning og har besluttet, at de kan yde lånene. KommuneKredit oplyser samtidig, at når de bevilger lånet vurderes det, at KommuneKredit yder statssøtte. På baggrund af de modtagne skemaer, vurderer KommuneKredit imidlertid, at betingelserne er opfyldt , for at støtten kan fritages fra anmeldelsespligten i medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning.

Byggekreditten – den løbende administration herunder årlig lånekonvertering
Byggekreditten etableres med et aftalt maksimum og er en midlertidig finansiering med variabel rente. Det aftales med KommuneKredit, hvordan de løbende udbetalinger skal foretages.

Fremover vil forvaltningen i lighed med nuværende praksis ved regnskabsårets afslutning (i januar/februar i det efterfølgende år) foretage låneberegningen. Fremover konverteres der således årlige lån, hvor byggekreditten nedskrives tilsvarende.

Kommunens finansielle strategi
Kommunens finansielle strategi foreskriver, at der skal indhentes tilbud fra to finansieringsinstitutter, hvor det ene skal være KommuneKredit. Når der optages en byggekredit, så fraviges kommunens finansielle strategi. Det skal dog bemærkes, at erfaringerne med svarene fra det andet finansieringsinstitut har været, at når kommunen også indhenter tilbud fra KommuneKredit, så undlader de at sende et tilbud.

Lov- og plangrundlag

Byggekreditten optages jf. den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019) og bekendtgørelse om kommunernes låntagning (BEK nr. 1580 af 17. december 2013) samt vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (Vejledning nr. 11256 af 7. december 2015).

Økonomiske konsekvenser

Renten er variabel. Den variable rente medio marts udgør 2,85 %. Renten tillægges alene det, som løbende trækkes på byggekreditten. Der er ikke andre omkostninger forbundet med byggekreditten.

Tidsplan

Efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen optages byggekreditten umiddelbart herefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forvaltningen har udarbejdet Årsregnskab 2022. Årsregnskabet afspejler kommunens udfordringer i årets løb, både med reduceret indtægtsgrundlag samt med væsentligt stigende udgifter, hvilket skyldes de økonomiske senfølger af covid-19, stigende inflation, flygtninge fra krigen i Ukraine og udviklingen på flere velfærdsområder.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Årsregnskab 2022 afgives til revisionen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 91:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Regnskab 2022 er i høj grad præget af de seneste års kriser, der har sat sine spor i form af markant økonomisk usikkerhed og høj inflation. Regnskabet viser, at der likviditetsmæssigt er brugt markant mere end forudsat i det oprindelige budget. Det er et resultat af både færre indtægter og flere udgifter end forventet.

Indtægterne
De samlede indtægter udgør 3.233,5 mio. kr. Det er netto 32 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Den væsentligste afvigelse er midtvejsreguleringen på 21,9 mio. kr., som skyldes det skøn, som lå til grund for regeringens og Kommunernes Landsforenings økonomiaftale for 2022, da det var sat for højt vedrørende overførelsesudgifterne på Social- og Indenrigsministeriets områder. Som en ekstra indtægt har kommunen hjemtaget 5,8 mio. kr. i momsrefusion. Indtægten er via et igangværende momsprojekt, hvor kommunen gennemgår tidligere års bogføring af hovedsagligt positivlistemoms.

Driftsudgifterne
Der er brugt 3.063,2 mio. kr. på velfærd. Det korrigerede budget var på 3.074 mio. kr., hvilket svarer til en mindreudgift på 10,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at heri indgår serviceudgifterne på 2.310,2 mio. kr., hvor det korrigerede budget var på 2.267,4 mio. kr. Der var således en merudgift på 42,8 mio. kr. på serviceudgifterne i 2022.

Det er især på velfærdsområderne skoler, børn og unge med særlige behov og det specialiserede voksenområde, hvor der har været det største merforbrug.

Merforbruget på Børne- og Skoleudvalgets område er på netto 7,6 mio. kr. Der har i årets løb været uforudset stor stigning i antallet af elever på privatskoler samt flere elever på kost og efterskoler. Der har været ekstraordinære vikarudgifter samt udgifter i forbindelse med oprettelse af modtagerklasser til ukrainske flygtninge. Herudover har der været stigning i sundhedsudgifterne på grund af covid-19.

Merforbruget på Social- og Sundhedsudvalgets område er på netto 34,2 mio. kr. Der har været merudgifter på myndighedsområdet til børn og unge med særlige behov. Det vedrører forebyggende foranstaltninger, samt foranstaltninger hos plejefamilier og opholdssteder. Stigende vikarudgifter hvilket skyldes øget sygefravær samt generelle rekrutteringsudfordringer, har givet øget merudgifter på tilbud til de ældre. Der er også en merudgift til de voksne med særlige behov. Det skyldes især borgerstyret personlig assistance (BPA), samt hjemmehjælp. Der har været merudgifter til flere køb end forudsat af støtte- og kontaktpersoner til borgere, der ellers ville være i botilbud. Det understøttes af kommunens strategi om at sikre borgernes mulighed for at blive boende i nærområdet.

Vedrørende de ukrainske flygtninge, er de samlede udgifter opgjort til 13 mio. kr. Udgifterne er undervisning i modtagerklasser, dagtilbud, husly og forsørgelseshjælp. Udgifterne er indberettet til KL og indgår i de kommende forhandlinger mellem KL og regeringen om en mulig kompensation på området.

Det er fortsat uvist, om kommunerne samlet set har overskredet de udgiftsrammer på service- og anlæg, som er blevet aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2022. Som nævnt i Økonomisk Oversigt ultimo februar 2023, har Rødovre Kommune overskredet det oprindelige budget på service med 46,4 mio. kr. Overskridelsen er inklusive udgifter til covid-19 indsatsen og udgifter som følge af krigen i Ukraine, som det forventes vil blive kompenseret fra staten.

Anlægsudgifterne
Anlægsudgifterne var sammenlagt på 194,6 mio. kr. Det korrigerede budget var på 370,4 mio. kr. Det er således en mindreudgift på 175,8 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på anlæg på 192 mio. kr. Heraf er 110 mio. kr. overførsler fra tidligere år. I august måned 2022 blev der godkendt tillægsbevillinger på 24,5 mio. kr., der hovedsagligt vedrørende udbygning af fjernvarme, samt udbygning, renovering og energiforbedringer i skoler og daginstitutioner.

I november 2020 blev Rødovrestrategien vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Den sætter kursen for de næste års udvikling, herunder hvordan Rødovre kan blive en mere bæredygtig kommune, ikke kun når det gælder miljø og klima, men også når det gælder demokrati, økonomi, kultur og det sociale område.

Dette sammen med byudviklingen afspejler sig også i anlægsudgifterne:

Byudviklingen har igennem flere år, og vil også i de kommende år, give et afledt behov for udvidelse af dagtilbud og skoler mv. Dette er sideløbende med at der fortsat er et behov for renovering af den eksisterende bygningsmasse. Herudover har energikrisen i kølvandet på krigen i Ukraine sat fokus på behovet for en udbygning af infrastrukturen i forhold til fjernvarmen, og Rødovres reduktion af CO2-udledningen. Udbygningen i Espely forsætter i 2023, mens udbygningen af området nord og syd for Roskildevej påbegyndes i 2023. Arbejdet med at udvikle Gartner byen er også fortsat i 2022. Derudover er der også en række projekter vedrørende vejanlæg, hvor der vælges løsninger, der understøtter den grønne dagsorden og er med til at fremme borgernes sundhed. Som led i at forbedre fritidsaktiviteterne for byens borgere påbegyndes banerenoveringen af tennisanlæggene. Bygningen til Islev Taekwondoklub indrettes og en kunstgræsbane på Islev Skole skal etableres.
I 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen en cykelstrategi. I den forbindelse er cykelstien ved Randrupvej under udførelse, og der bliver projekteret til en cykelsti langs Hendriksholm Boulevard.

Der er gennemført og aflagt anlægsregnskaber i årets løb. Børnehaven Broparken er renoveret samt, der er foretaget nye installationer for at optimere energistyringen på skolerne. Genhusning af dagtilbuddet Solen er foretaget i årets løb, hvor bygningerne omkring dagtilbuddet er nedrevet og nyt skal bygges. Daginstitutionen Søtorp er udvidet. Der er udarbejdet en ekstern analyse for dagtilbudsområdet, så der også på sigt vil være den nødvendige kapacitet til rådighed.
Der er foretaget fjernvarmeudbygning i området Valhøj og fjernvarmeanlægget ved Espevang er blevet udskiftet. Vedrørende ID-linjen har der været udgifter til istandsættelse af aktivitetspladsen mellem Islevbrovej og Slotsherrensvej. ID-linjen skal forbinde Letbanestationen Rødovre Nord med Islev.

Ud over nævnte projekter, er der i årets løb igangsat og fortsat anlægsarbejder med udvidelse af børneinstitutionen Skibet og børneinstitutionen Kompasset samt Valhøj skole. Der er igangsat energirenoveringer på socialområdet bl.a. på Skiftesporet, nyt varmeanlæg på Espevang, nye vandinstallationer på Broparken og energirenovering på Ørbygård dagcenter.

Forsyningsområdet
Kommunens tilgodehavender kan deles op på affaldsområdet med 37,2 mio. kr. og hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning på 87,8 mio. kr. I regnskabsåret er kommunens tilgodehavende på forsyningsområdet vokset med 29,4 mio. kr. og er nu på sammenlagt 125 mio. kr.

Kommunens daglige likviditet
Den daglige likviditet er i regnskabsåret reduceret (kassetræk) med 83,7 mio. kr. fra primo 50,5 mio. kr. til ultimo -33,2 mio. kr. I budgettet var der forudsat en kasseopbygning på 15,5 mio. kr. Der er således et samlet kassetræk på (83,7 mio. kr. + 15,5 mio. kr.) = 99,2 mio. kr. mere end forudsat i budget 2022.
Det skal bemærkes, at på grund af de stigende fremtidige udgifter til fjernvarmeudbygningen, arbejder forvaltningen nu med at optage en byggekredit til formålet således, at de fremtidige udgifter på området hovedsagligt ikke indgår i kommunens daglige likviditet, men trækkes løbende via byggekreditten.

Langfristet gæld
Den samlede langfristede gæld er i regnskabsåret faldet med 24,9 mio. kr. Fra 968 mio. kr. pr. 31. december 2021 til 943,1 mio. kr. pr. 31. december 2022. Det skal bemærkes, at når den langfristede gæld sammenholdes med andre kommuner, vil Rødovre Kommunes langfristede gæld, alt andet lige, være højere pr. indbygger. Dette skyldes, at den langfristede gæld på forsyningsområdet indgår i kommunens tal. Rødovre er en af de få kommuner, hvor det samlede forsyningsområde er en del af kommunens regnskab.

Grønt Regnskab 2022
Grønt Regnskab behandles i Klima- og Naturudvalget og forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen som bilag til denne sag.

I Grønt Regnskab udarbejdes der opgørelse af forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger. Desuden opgøres CO2-udledningen fra bygningernes energiforbrug, kommunens køretøjer og vejbelysningen.
Det fremgår af Grønt regnskab, at CO2-udledningen fra kommunens virksomhed er faldet med 26 % fra 2021 til 2022. Det skyldes især mindre forbrug af energi, på grund af nedregulering af varmen til 19 grader samt en lavere emissionsfaktor for elektricitet.
Ud af kommunens 101 biler under 3.500 kg er der 35 elbiler. For hver bil, der udskiftes til en elbil, reduceres CO2-udledningen med 1-1½ tons pr. år.

Lov- og plangrundlag

Jf. den kommunale styrelseslov § 45 skal årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen (LBK nr. 47 af 15. januar 2019). Jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision § 8, skal kommunalbestyrelsen afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj det følgende år (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regnskabet afgives til revisionen umiddelbart efter behandlingen i Kommunalbestyrelsen. Fristen er inden den 1. maj 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som en del af budget 2023 er det besluttet, at der skal etableres en borgerrådgiverfunktion i Rødovre Kommune. Etablering af en uafhængig borgerrådgiverfunktion forudsætter, at der træffes beslutning herom i styrelsesvedtægten. Ændring af styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen.

1. behandlingen fandt sted på kommunalbestyrelsesmødet den 28. marts 2023. Sagen forelægges hermed til Kommunalbestyrelsens 2. behandling med henblik på ikrafttræden 1. maj 2023.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at forslag til ændring af Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt, hvorved der etableres en borgerrådgiverfunktion efter lov om kommunernes styrelse § 65 e, godkendes.

Sagsfremstilling

Som en del af budget 2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der i Rødovre Kommune skal etableres en borgerrådgiver, som skal medvirke til at understøtte sammenspillet mellem borgerne og forvaltningen.

Efter lov om kommunernes styrelse § 65 e kan Kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten træffe beslutning om, at der skal oprettes en borgerrådgiverfunktion, der er uafhængig af forvaltningen, Økonomiudvalget og de stående udvalg. Borgerrådgiverfunktionen refererer således direkte til Kommunalbestyrelsen og kan varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgeren og vedrørende tilsyn med kommunens administration. Inden for rammerne af § 65 e, fastsætter Kommunalbestyrelsen hvilke nærmere opgaver borgerrådgiverfunktionen skal varetage.

Beslutning om etablering af en borgerrådgiverfunktion forudsætter således, at der i styrelsesvedtægten optages en bestemmelse herom. Forvaltningen skal på denne baggrund anbefale, at der i styrelsesvedtægten foretages følgende ændringer.

Der indføres et nyt kapitel VII med følgende ordlyd:

Kapitel VII - Borgerrådgiver

§ 21

Der etableres en borgerrådgiverfunktion efter Styrelseslovens § 65 e.

Stk. 2. Borgerrådgiveren skal yde rådgivning og vejledning til kommunens borgere inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte rammer herfor, herunder bidrage til at sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger borgerrådgiveren samt fastsætter de nærmere regler for dennes virksomhed.

Det nuværende kapitel VII - Ændringer i vedtægten bliver til VIII og § 21 bliver til § 22 og ikrafttrædelsesbestemmelserne konsekvensrettes i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger. Forslaget vedlægges som bilag.

Der er justeret en smule i tidsplanen hvad angår det videre forløb frem mod ansættelse af borgerrådgiver. Inden sommeren 2023 vil der blive fremlagt en sag om borgerrådgiverfunktionens indhold og form samt stillingsprofil på borgerrådgiveren. På grundlag af Kommunalbestyrelsens beslutning om indhold og stillingsprofil gennemfører forvaltningen rekrutteringsprocessen med henblik på, at Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ansættelse af borgerrådgiveren efter sommeren 2023.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at forslag samt ændringer til styrelsesvedtægten skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum samt § 65 e vedrørende etablering af borgerrådgiverfunktion.

Ankestyrelsen skal herefter underrettes om de vedtagne vedtægtsændringer, jf. § 2, stk. 3.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Styrelsesvedtægten træder i kraft 1. maj 2023.

Inden sommeren 2023 vil der blive fremlagt en sag om borgerrådgiverfunktionens nærmere indhold samt stillingsprofil på borgerrådgiveren. Rekrutteringsprocessen gennemføres efter sommeren 2023, og sag om ansættelse af borgerrådgiveren fremlægges herefter.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: KB