Kommunalbestyrelsen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at opfylde Rødovrestrategiens ønsker om en bæredygtig byudvikling og en mangfoldig boligsammensætning, gives der med dette kommuneplantillæg mulighed for at stille krav om op til 25 % almene boliger i lokalplanlægningen af det nye boligkvarter syd for Irmabyen, som blev udlagt i Kommuneplan 2022. Forslaget om krav til almene boliger indgik i startredegørelsen, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 28/2 2023.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplan 2022 fremlægges i offentlig høring i 8 uger samt
2. at Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplan 2022 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 56:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 134:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udviklingen af det nye boligkvarter syd for Irmabyen skal ske i overensstemmelse med Rødovrestrategiens ønsker om en bæredygtig byudvikling. Derfor gives der med dette kommuneplantillæg mulighed for i lokalplanlægningen, at stille krav om op til 25 % almene boliger i nye boligområder. Dette er for at bidrage til en mangfoldig boligsammensætning, hvor der er boliger til alle indkomst- og brugergrupper.

Kommuneplantillægget gælder alene for rammeområdet 4B20, hvor rammerne for lokalplanlægning suppleres med en bestemmelse om, at der kan stilles krav om op til 25 % almene boliger. Procentdelen af almene boliger opgøres i forhold til antal m2 etageareal indenfor lokalplanområdet.

Tillægget skal ikke miljøvurderes
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer, som Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplan 2022 giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Denne afgørelse har været i høring hos HOFOR, Kroppedal Museum, Brøndby Kommune, og Rødovre Kommunes forvaltninger.

Der er ikke indkommet indsigelser til miljøscreeningen.

Digital Kommuneplan

Tillæg 2 til Kommuneplan 2022 er vedlagt som link:

https://rk.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=18

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplan 2022: August 2023.
Høring i 8 uger: September-oktober 2023.
Endelig vedtagelse af Tillæg 2 til Kommuneplan 2023: December 2023.
Offentlig bekendtgørelse: Januar 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal fremlægge en strategi for kommuneplanlægning og for lokal Agenda 21. I lighed med Rødovrestrategi 2020 foreslås det, at indarbejde dette i en strategi for hele kommunens virke.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovrestrategi 2024 udarbejdes som en kombineret planstrategi, Agenda 21-strategi og strategi for kommunens samlede virke,
2. at det foreslåede hovedindhold i Rødovrestrategi 2024 godkendes samt
3. at den skitserede tidsplan for Rødovrestrategi 2024 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 135:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formål
I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Kommuneplanstrategien skal indeholde:

• Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt
• Beslutning om revisionsmetode – dvs. fuld revision eller delvis revision af kommuneplanen.

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen ligeledes pligt til at offentliggøre en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21).

Rødovrestrategi 2020
I april 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Rødovre Kommunes strategi for kommuneplanlægningen og strategi for lokal Agenda 21 skulle være en strategi for alle forvaltninger. Resultatet af denne beslutning er Rødovrestrategi 2020, som blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i november 2020.

Rødovrestrategi 2024
Ligesom Rødovrestrategi 2020 anbefaler Teknisk Forvaltning, at Rødovrestrategi 2024 ligeledes udarbejdes som en strategi for hele kommunen, der samtidig favner den lovpligtige kommuneplan- og Agenda 21 strategi.

Forslag til indhold i overskrifter
Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovrestrategi 2024 tager udgangspunkt i følgende indholdsmæssige temaer.

• Attraktive skoler og dagtilbud der fremmer trivsel
• Gode kultur-, idræts- og sundhedstilbud for alle borgere
• Et trygt liv for ældre borgere
• Et grønnere og mere bæredygtigt Rødovre
• En alsidig og levende by for borgere og virksomheder
• Demokrati og stærke sociale fællesskaber

Teknisk Forvaltning foreslår, at der i Rødovrestrategi 2024 ikke udpeges nye byudviklingsområder med det udgangspunkt, at de tre byudviklingsområder fastholdes i Kommuneplan 2026.

Desuden foreslår Teknisk Forvaltning at tilføje et nyt fokusområde for skoler, daginstitutioner og idræt samt, at fokusområdet vedr. de gennemskærende fastholdes.

Forslag til inddragelse
Teknisk Forvaltning foreslår, at relevante inddragelsesaktiviteter i Rødovre Kommune, der foregår nu og/eller er planlagt frem mod udarbejdelsen af udkast til Rødovrestrategien i maj 2024, indgår som grundlag for udarbejdelsen af indholdet i Rødovrestrategi 2024.

Herudover foreslås en inddragelse af borgere i et nyt format, som f.eks. et borgerpanel (ønske om nye inddragelsesformater).

Der vil i udarbejdelsen af Rødovrestrategi 2024 blive arbejdet med FN’s verdensmål i et omfang tilpasset Rødovre Kommune.

Igangsætning af proces for udarbejdelse af Rødovrestrategi 2024
I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen og Agenda 21 inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune udskyder dette tidsperspektiv grundet det store fokus og afklaringsarbejde, der pågår omkring skole- og dagtilbudsområdet, som foreslås at indgå som fokusområde i Rødovrestrategi 2024. Det kan vise sig nødvendigt at foretage ændringer i kommuneplanens rammer og retningslinjer som resultat af det igangværende afklaringsarbejde. Hvis det er tilfældet skal det nævnes som et revisionstema i Rødovrestrategi 2024.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tidsplan Rødovrestrategi 2024
August 2023: Politisk behandling af proces og indhold for Rødovrestrategi 2024.
Mar/apr/maj 2024: Borgerinddragelse i løbet af foråret.
August 2024: Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen, herunder visioner for Rødovre i et 10-årigt perspektiv.
November 2024: Politisk behandling af Forslag til Rødovrestrategi 2024.
December - februar 2025: Offentlig høring.
Maj 2025: Endelig vedtagelse af Rødovrestrategi 2024.

Tidsplan Kommuneplan 2026
December 2025: Forslag til Kommuneplan 2026.
Jan – feb 2026: Offentlig høring af Forslag til Kommuneplan 2026.
Juni 2026: Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med opførelsen af Irmabyen blev det vurderet nødvendigt at afklare et sammenhængende stinet fra Irmabyen til midtbyen og Vestvolden. I den sammenhæng skete der også den afklaring af adgangsforholdene til den, på daværende tidspunkt, planlagte børneinstitution, nu Børneinstitution Espelunden. I Kommunalbestyrelsens sag nr. 122 af den 29. august 2017 bevilgede Kommunalbestyrelsen 2,6 mio. kr. til projektet placeret i 2017 og 2018. Projektet er afsluttet og viser en mindreudgift på 62.464 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 62.464 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 58:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 136:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med etableringen af Irmabyen blev der afsat midler til en udbygning af stisystemet fra Irmabyen til midtbyen og til Vestvolden, således at der blev skabt et sammenhængende stinet for alle, og Irmabyen derved blev integreret i Rødovre. Udover stier blev der også afsat midler til nødvendige justeringer ved det nordlige skel. De enkelte delprojekter er oplistet nedenfor.

Da der er en sammenhæng mellem stisystemet i Irmabyen og adgangsforholdene til Børneinstitutionen Espelunden, blev der afholdt et dialogmøde med beboerne i Terrassehaven den 15. juni 2017, hvor der blandt andet blev stillet forslag om at undersøge vejadgang til institutionen via Nyholms Allé - enten syd for regnvandsbassinet eller Espevang. Jf. Kommunalbestyrelsens sag nr. 122 af den 29. august 2017 blev den samlede vurdering, at det var mest hensigstmæssigt, at fastholde den planlagte vej- og stistruktur, blandt andet grundet trafikal sikkerhed.

Delprojekter under Stier ved Irmabyen:

Cykel- og gangsti ved Espevang, 0,9 mio. kr.
Tilslutning af 3 stiadgange til eksisterende stier i Espelunden inkl. overgang over grøft, m.m., 0,6 mio. kr.
Sti til Vestvolden, 0,7 mio. kr.
Sikker krydsning af Korsdalsvej, 0,4 mio. kr.
I alt 2,6 mio. kr.

Projektet har været forsinket i en længere periode, da etableringen af stierne har været afhængige af etableringen af dels selve Irmabyen og dels Børneinstitutionen Espelunden.

• Anlægsbevilling: 2.600.000 kr.
• Udgift: 2.537.536
• Mindreudgift: 62.465 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 62.465 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFOR har anmodet sine ejerkommuner om at legalitetsgodkende nye leveringsbestemmelser for koncernens vand- og spildevandsselskaber. De nye leveringsbestemmelser for HOFORs spildevandsselskaber er nødvendige for at leve op til en dom fra Højesteret omkring betaling for spildevandsanlæg, der er udført ved privat byggemodning. De nye leveringsbestemmelser for HOFORs vandselskaber har blandt andet til formål at leve op til en ny branchevejledning, som DANVA udgav i 2020.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at udkast til nyt regulativ for HOFOR Vand Rødovre A/S godkendes samt
2. at udkast til ny betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 59:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 137:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR har 9. maj 2023 anmodet Rødovre Kommune om at legalitetsgodkende udkast til nye leveringsbestemmelser for vand og spildevand (vandregulativ og betalingsvedtægt for spildevand). Leveringsbestemmelserne er godkendt af bestyrelsen for HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 30. marts 2023.

De gældende leveringsbestemmelser trådte i kraft 1. januar 2015, og der er siden opstået behov for opdateringer. DANVA har i december 2020 udgivet en ny branchevejledning vedrørende regulativ for almene vandforsyninger, hvilket har givet anledning til en række ændringer i HOFORs vandregulativer.

En væsentlig ændring i spildevandsbetalingsvedtægterne er, at HOFOR i bestemmelse om overtagelse af ”andre Spildevandsanlæg udført som privat byggemodning” (afsnit 8) har sløjfet en tidligere passus om, at der ikke ydes vederlag for overtagelsen. Dette blev underkendt af Højesteret i ”Grønttorvsdommen” i august 2021.

Det er HOFORs vurdering, at ændringerne i leveringsbestemmelserne i al væsentlighed er præciseringer, som ikke vil medføre større ændringer for kunderne. Som bilag til mødesagen er vedlagt udkast til nye leveringsbestemmelser samt to dokumenter, der viser forskellen mellem de gældende og de nye leveringsbestemmelser. Blandt de vigtige ændringer er:

Leveringsbestemmelser for vand
Afsnit 3. Ret til forsyning med vand.
Der er blevet tilført afsnit, som bl.a. omhandler sekundavand og vilkår i forbindelse med udstykning.

Afsnit 8. Vandinstallationer og 9. Hovedmåler
Her er ændret i rækkefølgen af en række bestemmelser for at gøre teksten mere overskuelig og logisk.

Afsnit 8.5.1 Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand
Der er tilføjet en bestemmelse, hvor det præciseres, at vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer.

Afsnit 9. Hovedmåler
Der er foretaget en generel opdatering af afsnit vedrørende HOFORs håndtering af målere og behandling af data, således at ejer/bruger kan få en bedre forståelse af, hvordan målere og data behandles. Den øgede brug af fjernaflæsning er afspejlet i bestemmelserne.

Afsnit 9.7 Særlig anvendelse af målerdata til styring af vandforbrug
Bestemmelsen omhandler muligheden for som et særligt supplement til mulighederne for at følge op på forbruget at abonnere på et intelligent styringssystem, som giver ejer/bruger mulighed for løbende at følge forbrugsdata og optimere vandforbruget. Det er særlig relevant for virksomheder og større ejendomme.

Afsnit 14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag
Afsnittet er opdateret med det formål at tydeliggøre rykkerforløb og hæftelsesforhold, som skal gøre det lettere for kunderne at forstå leveringsbestemmelserne. Herudover er det præciseret, hvilke vilkår der skal være opfyldt, før der kan afregnes direkte med bruger i f.eks. en udlejningsejendom, jf. afsnit 9.5.5 om overgang fra fælles til individuel afregning. Endvidere er det præciseret, at ejere af dobbelthuse hæfter solidarisk.

Afsnit 16. Kommunikation mellem ejer/bruger og HOFOR
Nyt afsnit om kommunikation med ejere/brugere foranlediget af digital kommunikation og GDPR-regler. Kommunikation mellem HOFOR og ejer/bruger foregår som udgangspunkt digitalt. Ejer/bruger er, medmindre man er undtaget fra krav om digital kommunikation, forpligtet til at sikre, at HOFOR under hele aftaleforløbet er underrettet om en gyldig mailadresse og et gyldigt telefonnummer, som kan anvendes til al nødvendig kommunikation mellem HOFOR og ejer/bruger.

Leveringsbestemmelser for spildevand
Afsnit 4., 4.1, 4.2 og 4.3 - Tilslutningsbidrag
Ændringerne er en præcisering og uddybning af betingelserne for, hvornår der kan opkræves tilslutningsbidrag.

Afsnit 5.1 Vandafledningsbidragets opkrævning
Her er tilføjet bestemmelser om acontobetaling.

Afsnit 5.3 - Vandafledningsbidrag
Ændringen er en præcisering og uddybning af betingelserne for at kunne skønne et lavere forbrug ved ledningsbrud.

Afsnit 8.3.2. Privat byggemodning af allerede kloakerede grunde
Ændringen vedrører HOFORs betaling for kloakanlæggene og er en følge af højesteretsdommen i Grønttorvssagen.

Afsnit 12. Betalingsforhold
Afsnittet er som afsnit 14 under leveringsbestemmelserne for vand opdateret med det formål at tydeliggøre rykkerforløb og hæftelsesforhold, som skal gøre det lettere for kunderne at anvende og forstå leveringsbestemmelserne. Det bemærkes, at spildevand bl.a. afviger i forhold til vand ved, at det ikke er muligt at lukke ved manglende betaling.

Afsnit 14. Kommunikation mellem kunde og HOFOR
Se afsnit 16 under leveringsbestemmelser for vand.

Udkast til de nye leveringsbestemmelser har været i høring i de kommunale forvaltninger inden bestyrelsesmødet den 30. marts 2023. Teknisk Forvaltning samt Økonomi og Analyse havde et par mindre bemærkninger til de fremsendte udkast, som HOFOR har indarbejdet i de udkast, der nu forelægges Kommunalbestyrelsen. Teknisk Forvaltning samt Økonomi og Analyse vurderer, at de fremsendte udkast til nye leveringsbestemmelser er lovlige og kan legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Regulativ for HOFOR Vand Rødovre A/S
Vandforsyningsloven, LBK nr. 602 af 10. maj 2022.
Vandsektorloven, LBK nr. 1693 af 16. august 2021.
Autorisationsloven, LBK nr. 30 af 11. januar 2019.
Drikkevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1383 af 3. oktober 2022.
Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau, BEK nr. 525 af 14. juni 1996.
Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug, BEK nr. 837 af 27. november 1998
Bekendtgørelse om anvendelse af måleinstrumenter til måling af forbrug af vand, gas el eller varme, BEK nr. 582 af 28. maj 2018.
Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, BEK nr. 563 af 2. juni 2014.

Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S
Vandsektorloven, LBK nr. 1693 af 16. august 2021.
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 5 af 3. januar 2023.
Renteloven, LBK nr. 459 af 13. maj 2014.
Forbrugerklageloven, Lov nr. 524 af 29. april 2015.
Udstykningsloven, LBK nr. 769 af 7. juni 2018.
Vejloven, Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Privatvejsloven, LBK nr. 422 af 25. april 2023.
Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v., Lov nr. 2210 af 29. december 2020.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr 1393 af 21. juni 2021.
Særbidragsbekendtgørelsen, BEK nr. 1375 af 30. november 2015.

Økonomiske konsekvenser

De nye betalingsvedtægter for spildevand flytter udgifter ved byggemodning fra developer til HOFOR og dermed vandforbrugerne. Dette er en følge af Højesterets dom i "Grønttorvssagen".

Tidsplan

De nye leveringsbestemmelser træder i kraft, når de er godkendt af Rødovre Kommune.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har påpeget fejl i navngivingen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overenstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3.

I denne sag er der tale om vejene Hvidsværmervej og Resenbrovej.

De fem selvstændige vejstrækninger er opstået, enten ved at vejene er blevet delt af større veje, i dette tilfælde Slotsherrensvej, eller ved at der er opsat vejspærringer.

Da det ikke vurderes hensigtsmæssigt at ændre på Slotsherrensvej og ophæve vejspærringerne, skal tre af disse vejstrækninger have nye vejnavne.

Der skal tages stilling til hvilke konkrete nye vejnavne som skal gælde fremover.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Hvidsværmervej -midterste del- ændres til Natsværmervej,
2. at der tages stilling til hvorvidt Hvidsværmervej - sydligste del - ændres til enten Grejvej eller Hobrovej samt
3. at der tages stilling til hvorvidt Resenbrovej - sydlige del - ændres til enten Brumbassevej, Nymfevej eller Køllesværmervej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2023, pkt. 60:

Anbefales, idet Hvidsværmervej - sydligste del - ændres til Hobrovej og Resenbrovej - sydlige del - ændres til Nymfevej.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 138:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har påpeget fejl i navngivingen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overenstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal flere vejstrækninger tildeles et nyt vejnavn. Som konsekvens af nye vejnavne, vil der i nogle tilfælde også skulle tildes nye husnumre.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavne. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere - fx grundejerforeninger og almene boligafdelinger - forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af samtlige berørte.

Vejnavneforslag
Teknisk forvaltning anbefaler, at vejstrækningerne Resenbrovej og Hvidsværmervej, der ligger nord for Slotsherrensvej fastholder deres vejnavne, mens de vejstrækninger som ligger syd for Slotsherrensvej får nye vejnavne. Dette sker dels med udgangspunkt i antal beboere og dels fordi husnumrene på de nordlige strækninger er i overensstemmelse med retningslinjerne i Adressebekendtgørelsen.

Hvidsværmervej er delt to steder. Dels som nævnt af Slotsherrensvej og dels af en vejspærring mellem de almene boligselskaber Tjørneparken og Kærnehusene. Der er derfor her behov for to nye vejnavne. Navneændring af disse to vejstrækninger, skal ske samtidigt.

Teknisk Forvaltning har været i dialog med den almene boligafdeling Tjørneparken og Grundejerforeningen Islevhus, som i fællesskab foreslår vejnavnet Natsværmervej som nyt navn til strækningen mellem Slotsherrensvej og vejspærringen.

På den sydligste strækning af Hvidsværmervej og på Resenbrovej er der ikke en aktiv grundejerforening, derfor har forvaltningen sendt breve til grundejere og lejere med opfordring til at foreslå nye vejnavne. Der er i alt kommet 21 forslag på nye vejnavne (enkelte er gengangere).

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har i udvælgelsesprocessen lagt vægt på, at et nyt vejnavn knyttede sig til de andre vejnavne i området.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Forventes ændret i indeværende år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en samlet anlægsbevilling i budgetårene 2020-2021 på 12,8 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af en rullehockeyhal ved Espelunden. Rullehockeyhallen blev indviet den 1. september 2022. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en merudgift på 0,8 mio. kr., der foreslås finansieret af kassebeholdningen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet for Rullehockeyhallen ved Espelunden godkendes samt
2. at merudgiften på 0,8 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. august 2023, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 140:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 23. juni 2020 blev der til projektet givet en anlægsbevilling på de 6,5 mio. kr., som var afsat på Budget 2020.

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. maj 2021 blev der givet en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til bortskaffelse af en uforudset forurening, der blev konstateret under forundersøgelserne. Der blev samtidig givet en tillægsbevilling på 0,4 mio. kr. årligt til den varige drift af hallen, da den forventede øgede brugstid affødte højere driftsudgifter end først antaget.

På kommunalbestyrelsens møde den 31. august 2021 blev der givet en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr., grundet konjunkturerne i byggebranchen med forsinkelser og fordyrelser.

Resultatet af udbuddet af hovedentreprisen i 2021 var på de i alt 12,8 mio. kr., der var anlægsrammen. Der har dog vist sig at være merudgifter på i alt 0,8 mio. kr. i forbindelse med opførelsen, som skyldes:

• Ekstrabetaling for endelig gulvopbygning.
• Underboring til IT mv.
• Ekstra belysning i hallen.
• Fjernelse af overskudsjord ud over kontrakt.
• Større udgifter til fjernelse af slagger end estimeret ved kontrakt.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 12.800.000 kr.
Forbrug i alt: 13.559.643 kr.
Merforbrug: 759.643 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, Budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifterne på de afsatte 12,8 mio. kr. vedrører Hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.
Merudgiften på 0,8 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.
Der er fra Budget 2022 og frem afsat årligt 0,4 mio. kr. til drift.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger den årlige orientering om ind- og udtrædelser i skolebestyrelserne. Samtidig indstilles det, at orienteringen fremover alene behandles i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen om ændringer i skolebestyrelserne i skoleåret 2022/2023 tages til efterretning samt
2. at beslutningskompetencen vedr. fremtidige orienteringer delegeres til Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. august 2023, pkt. 51:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 141:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen orienterer hermed om de bevægelser ind og ud af skolebestyrelser, der er sket blandt de forældrevalgte repræsentanter i skoleåret 2022/2023.

Skolechefen har beføjelse til at behandle og godkende udtrædelser af skolebestyrelser og afholdelse af suppleringsvalg, jf. procedureændringen pr. oktober 2020 (KB-sag nr. 198). Som led i procedureændringen blev det besluttet, at forvaltningen årligt skal orientere kommunalbestyrelsen om skoleårets ind- og udtrædelser. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller efter kommunalbestyrelsens ønske ved den seneste orientering i 2022, at orienteringen fremover alene behandles i Børne- og Skoleudvalget, som beslutningskompetencen delegeres til.

I skoleåret 2022/2023 er der sket ændringer i bestyrelserne på fem skoler:

Hendriksholm Skole
I juni 2023 trådte forældrerepræsentant Anders Halsø ud af skolebestyrelsen. Efter planen overtager suppleant Anette Rachlitz den ledige plads.

Rødovre Skole
I august 2022 trådte forældrerepræsentant Natasja Maj Dybmose ud af skolebestyrelsen. Natasja blev erstattet af suppleant Stine Graugaard.

Skovmoseskolen
To forældrerepræsentanter, Anna Mezin og Sameena Basharat, udtrådte af skolebestyrelsen i september 2022. Skolen afholder suppleringsvalg i starten af skoleåret 2023/2024, så de ledige pladser kan besættes.

Tinderhøj Skole
I august 2022 indtrådte Michelle Nørgaard Thestrup i skolebestyrelsen og overtog pladsen fra Anne Mette Frydkjær, som trådte ud af skolebestyrelsen. I oktober indtrådte Mette Ravn Rehdin og overtog pladsen fra Jacob Lyng Madsen, som valgte at stoppe. Næstformand Troels Jeppesen udtrådte af skolebestyrelsen i december 2022. Han blev afløst af Marie Feldthaus som næstformand i februar 2023. I februar 2023 trak Henrik Birkemose sig fra formandsposten, som Martin Rosenkrantz overtog.

Valhøj Skole
I januar 2023 trak Lars Nordam sig fra formandsposten og overgik til almindeligt medlem af skolebestyrelsen. Næstformand Stella Aagaard overtog rollen som formand for skolebestyrelsen.

Der er ikke sket ændringer i skolebestyrelserne på Islev Skole, Nyager Skole og Ungecenter2610.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Orienteringen dækker ind- og udtrædelser i skoleåret 2022/2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen omhandler en orientering om køb af dagtilbuddet Kæret. Midler til køb af Kæret indgår i budgetforslag 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen om køb af Børnehuset Kæret tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. august 2023, pkt. 53:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 142:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med henblik på at overholde pasningsgarantien for det stigende antal børn i Rødovre Kommune, blev der i 2018 givet en anlægsbevilling til etablering af et modulbyggeri til et midlertidigt dagtilbud med plads til ca. 120 børn på en grund ejet af Rødovre Kommune på adressen Ruskær 35 A.

Rødovre Kommune valgte at leje byggeriet, da kommunen på daværende tidspunkt ikke var sikre på den fremtidige udvikling i pasningsbehovet. Dagtilbuddet Børnehuset Kæret blev indviet og taget i brug i september 2020. Kommunen lejer bygningen, men kontrakten udløber ultimo 2024.

Da der fortsat er et aktuelt behov for udvidelse af den eksisterende pasningskapacitet på dagtilbudsområdet, har Kommunalbestyrelsen i budget 2023 afsat 25 mio. kr. til køb af Børnehuset Kæret i overslagsåret 2024.

Købet vil sikre børnehusets fortsatte drift og er nødvendig for at overholde pasningsgarantien. Desuden indgår købet som en del af den overordnede helhedsplan for dagtilbudsområdet.

Der henvises til sag om 'Forslag til nyt navn til Børnehuset Kæret' på Børne- og Skoleudvalgets møde den 15. august 2023.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlag:
Der er ikke tale om køb af fast ejendom, men i stedet tale om køb af løsøre. Derfor er erhvervelsen af modulerne ikke omfattet af særlige regler andet end almindelige retsgrundsætninger (aftale – og købeloven).

Plangrundlag:
Ruskær 35 A, hvorpå modulbyggeriet er placeret er omfattet af lokalplan 108. Lokalplanen er ikke til hinder for erhvervelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgetforslag 2024 afsat 25 mio. kr. til køb af Børnehuset Kæret.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for drift eller personale.

Tidsplan

Der blev i budget 2023 afsat 25 mio. kr. til køb af Børnehuset Kæret. Der afsættes midler til købet i budgetforslag 2024. Rådighedsbeløbet vil blive frigivet i januar 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog med Budget 2023 en budgetresolution om en undersøgelse af fastholdelse og rekruttering af dagplejere. På den baggrund har Børne- og Kulturforvaltningen igangsat en undersøgelse, som har haft til formål at kortlægge mulighederne for at fastholde og rekruttere dagplejere på Dagtilbudsområdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. august 2023, pkt. 58:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 143:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har som svar på budgetresolutionen udarbejdet notat om rekruttering og fastholdelse af flere dagplejere. Notatet ”Opfølgning på budgetresolution for undersøgelse af fastholdelse og rekruttering af dagplejere” er vedlagt som bilag.

Undersøgelsen og analysen sker på baggrund af det kommissorium, som blev politisk godkendt på Børne- og Skoleudvalgets møde den 7. februar 2023. Kommissoriet er vedlagt i bilag. Af kommissoriet fremgik det, at undersøgelsen skulle omfatte en databaseret status med det formål at belyse de rammer, der er gældende for Dagplejen i Rødovre Kommune i dag. Herudover rummer undersøgelsen en kvalitativ analyse med fokus på årsager og bevæggrunde for dagplejernes jobvalg samt muligheder og barrierer i rekrutteringssammenhænge.

Rekruttering
Rekrutteringsindsats:
Under temaet rekruttering er der blandt interviewdeltagerne generel enighed om, at der er behov for at gentænke rekruttering og rekrutteringskampagner. Der er behov for at nytænke både form, indhold og rekrutteringsplatforme, især med blik for målgruppeorienteret indsats, hvis rekrutteringen af nye dagplejere skal fremmes.

Ansættelsesmæssige forhold:
Interviewgrupperne udtrykker behov for mere gennemsigtige godkendelseskriterier og forståelige beskrivelser af dagplejeres lønvilkår. Det ønskes, at disse er offentligt og let tilgængelige på eksempelvis rk.dk. Flere af de interviewede pointerer, at godkendelseskriterierne på visse områder med fordel kan tages op til genovervejelse. Bl.a. er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at godkende ansøgere til Dagplejen, hvis ansøger bor over stueplan. Kravet om at dagplejere i Rødovre Kommune enten skal bo i hus eller i stueetage, opfattes af flere fokusgruppedeltagere som en væsentlig udfordring i forhold til rekruttering af nye dagplejere. Lederen af Dagplejen gør dog opmærksom på, at der skal være tilstrækkelig brandsikkerhed, hvis etagebyggeri over stueplan skal kunne godkendes.

Arbejdsvilkår:
Det gode arbejdsliv vægtes højt blandt fokusgruppedeltagerne. Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er derfor af væsentlig betydning i tilgangen til fastholdelse såvel som rekruttering af nye dagplejere.

Fastholdelse
Under temaet om fastholdelse peger samtlige interviewede parter på udfordringer i forhold til normering, sparring samt mulighed for uddannelse og faglig udvikling som væsentlige årsager til, at fastholdelsen af dagplejere kan være vanskelig.

Normering:
Der var blandt de interviewede enighed om, at normeringen er det parameter, der udfordrer dagplejernes arbejdsvilkår mest. En af de mest betydelige udfordringer er alderssammensætningen i Dagplejen. Seniorordningen, som er en del af dagplejernes overenskomst, giver den ældste medarbejdergruppe mulighed for at sige nej til at modtage femtebarnet i gæstepleje. Seniorordningen udfordrer dermed planlægningen, når der er behov for gæstepasning i forbindelse med eksempelvis ferie- og fridage, kortvarig sygdom eller uddannelse. Udfordringerne omkring planlægningen i grupperne bidrager til usikkerhed hos den enkelte dagplejer, et presset arbejdsliv og i yderste konsekvens oplever flere af de adspurgte, at presset kan resultere i langtidssygemeldinger blandt dagplejerne.

Flere af de adspurgte peger på, at andre kommuner benytter gæstehuse. Gæstehuse kan sikre en stabilitet og lette administrationen, når børn i Dagplejen skal gæstepasses i forbindelse med ferie, fridage og ved sygdom, samt giver mulighed for at aflaste den enkelte dagplejer, hvis en kollega er syg.

Normeringen er fastsat via en lokal forhåndsaftale mellem FOA/LFS (LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger) og Rødovre Kommune. Forhåndsaftalen er senest forhandlet i 2010 og afspejler ikke Dagplejens arbejdsvilkår, som de ser ud i dag.

Uddannelse:
Flere af de interviewede peger på, at der tidligere har været gode muligheder for at deltage i kurser og uddannelse, men at det i de senere år er blevet vanskeligere at afse tid til faglig udvikling. Især fordi det er vanskeligt at få gæstepasset den enkelte dagplejers børn i kortere eller længere perioder.

Lederen af Dagplejen ønsker ligeledes mulighed for give dagplejerne mere efteruddannelse, så dagplejerne i højere grad end i dag, kan leve op til de krav der stilles i pædagogisk kvalitet i dagtilbudsloven. Dagplejerne er en forskelligartet personalegruppe med vidt forskellige baggrunde i forhold til uddannelse og pædagogiske forudsætninger. Der er derfor et stort ønske om at skabe et fælles pædagogisk fundament på tværs af medarbejdergruppen. Det ville give bedre forudsætninger for at arbejde med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan og højne den generelle kvalitet i Dagplejen i Rødovre Kommune.

Forvaltningen kan på baggrund af data samt de gennemførte interview pege på en række mulige veje at gå i arbejdet med at rekruttere og fastholde flere dagplejere:

• Der kan med henblik på at forbedre dagplejernes arbejdsvilkår og lette det nuværende arbejdspres igangsættes en ekstern undersøgelse, som kan belyse, hvorvidt vikarhuse/gæstehuse kan være en bæredygtig løsning på Dagplejens nuværende udfordringer. Undersøgelsen skal bl.a. tage højde for ledelses- og ansættelsesformer, størrelse, matrikler, økonomi, fremadrettet normering hos den enkelte dagplejer osv.
• Forhåndsaftalen mellem Rødovre Kommune og FOA/ LFS kan genforhandles, når der er truffet en beslutning om den fremtidige gæstepasningsform.
• Det kan overvejes at afsætte årlige midler af til at videreuddanne og kvalificere den enkelte dagplejer. En styrket efteruddannelsesindsats vil dog forudsætte, at der kommer en løsning på udfordringen omkring gæstepasning af børnene.
• Der kan udarbejdes en rekrutteringskampagne bl.a. med afsæt i de adspurgtes input og forslag til tiltag, som kan fremme rekrutteringen af nye dagplejere.
• Retningslinjerne for godkendelse af private passere, herunder tilskudsstørrelse, kan genbesøges.

Sammenhæng til andre indsatser
Som beskrevet i kommissoriet knytter undersøgelsen sig til andre indsatser i kommunen. Særligt i forhold til Helhedsplanen for Dagtilbudsområdet er der væsentlige opmærksomhedspunkter. I 2030 forventes det, at antallet af dagplejere vil være halveret. Det betyder, at der skal findes alternativ kapacitet svarende til otte vuggestuegrupper. Det er nødvendigt løbende at justere i denne vurdering i takt med rekruttering og afvikling.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Forvaltningen har vurderet de økonomiske udgifter forbundet med de forskellige mulige rekrutterings- og fastholdelsestiltag:

En ekstern analyse vedrørende vikarhuse/gæstehuse vurderes at koste 400.000 kr.

En forstærket rekrutteringskampagne vurderes at koste mellem ca. 250.000 kr.

En styrket efteruddannelsesindsats skønnes at koste ca. 800.000 kr. årligt. Herved kan der årligt sendes 1-2 medarbejdere på en PAU-uddannelse, samt sikres løbende grunduddannelse af de øvrige dagplejere.

De resterende tiltag vurderes at kunne rummes inden for den økonomiske ramme.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i perioden januar til marts 2023 gennemført uanmeldte tilsyn gældende for 2022 på ældre- og omsorgsområdet. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2023 (sag nr. 32). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed de indkomne høringssvar med henblik på godkendelse af tilsynsrapporterne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at tilsynsrapporterne for 2022 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. august 2023, pkt. 41:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 144:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 6. juni 2023 (sag nr. 32), at tilsynsrapporterne for de uanmeldte tilsyn 2022 på ældre- og omsorgsområdet sendes i høring i Integrationsrådet, Udsatterådet, Handicarådet og Seniorrådet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 8. juni 2023, hvor repræsentanter fra Integrationsrådet og Seniorrådet deltog.

Høringssvar fra Seniorrådet
Seniorrådet har sendt kommentarer til tilsynsrapporten for hjemmeplejen, som er vedlagt som bilag 1.

Seniorrådet konstaterer, at det overordnet set er en tilfredsstillende rapport. Dog udtrykker Seniorrådet, at det er bekymrende med fejl og mangler omkring medicinhåndtering. Hjemmeplejen har, umiddelbart efter tilsynet blev foretaget, iværksat tiltag for at rette op på fejl og mangler omkring medicinhåndtering. Der henvises til sag nr. 32 på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 6. juni 2023, hvor der i bilag 1 bliver beskrevet nærmere, hvordan hjemmeplejen arbejder med at forbedre de forhold, som tilsynet har peget på.

Seniorrådet konstaterer videre, at tilsynet, i forbindelse med observationsstudier af udførelse af personlig pleje hos en borger, bemærker, at en medarbejder har ur på under plejen, og at medarbejderen ikke rettidigt afklæder sig sit plastforklæde. Endvidere at medarbejderne ikke overholder de gældende retningslinjer for handskeskifte. Hertil skal det bemærkes, at hjemmeplejen har faste procedurer, der skal sikre korrekte arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en risiko for smitte herunder anvendelse af personlige værnemidler. Ledelsen og den ansvarlige hygiejnesygeplejerske har et konstant fokus på at gældende retningslinjer anvendes og efterleves.

I forhold til temaet organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde bemærker Seniorrådet, at der er fokus på tidlig opsporing. Rådet spørger, om de medarbejdere, som udelukkende yder praktisk bistand (rengøring) til borgere, deltager i triagemøderne. Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at borgerne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte borgers sygdomsbillede vurderet ud fra fastlagte faglige kriterier. Medarbejdere, der udfører praktisk bistand, deltager i triagemøderne, og det er vigtigt, at deres observationer indgår i triageringen. Medarbejderne er for hovedpartens vedkommende uddannet social- og sundhedshjælpere.

Der er fokus på kompleksiteten af plejen især ved hjemkomst efter indlæggelse. Seniorrådet spørger, hvordan det sikres, at borgeren og personalet har de rette hjælpemidler til rådighed. Forvaltningen kan oplyse, at hospitalet er forpligtet til at udlåne hjælpemidler til midlertidigt brug, hvis borgeren har behov for det i forbindelse med udskrivelse. Der er tale om midlertidige hjælpemidler, der er nødvendige for, at borgeren kan klare sig i eget hjem fx en rollator, stokke (krykker) eller en kørestol. Det er visitationen, der sørger for at stille arbejdsredskaber til rådighed for brug af plejepersonalet som fx en plejeseng eller toiletstol. Hvis borgeren har brug for hjælpemidler til varigt brug, er det visitationen, der bevilger på baggrund af en ansøgning.

Seniorrådet kom med deres bemærkninger til de øvrige enheder på høringsmødet. Seniorrådet udtrykte generel stor tilfredshed med alle tilsynsrapporterne og tilkendegav, at det var en meget professionel og faglig kvalificeret måde, tilsynet var udført på. Tilsynsrapporterne er efter rådets vurdering meget grundige, og giver et særdeles godt indblik i opgavevaretagelsen på de enkelte enheder. Rådet havde følgende bemærkninger til de øvrige enheder:

Midlertidige Døgnpladser:
Rådet bemærkede, at det var ærgerligt, at der var nogle situationer, hvor enkelte borgere havde oplevet utryghed i forbindelse med støtte og hjælp til personlige pleje fra medarbejderne. Rådet var tilfredse med, at ledelsen meget hurtigt har handlet herpå, og fået rettet op på den uønskede adfærd fra medarbejderne.

Engskrænten:
Rådet hæfter sig ved de observationer, som tilsynet har gjort omkring mad og måltider på Engskrænten, herunder et mindre tilfredsstillende fokus på beboernes selvbestemmelsesret. Seniorrådet understregede, at det er vigtigt med gode rammer omkring måltidet, hvor der tages individuelle hensyn. Engskrænten har iværksat forskellige tiltag, der skal forbedre rammerne omkring måltiderne.

Ørbygård:
Seniorrådet hæfter sig ved tilsynets vurderinger omkring medarbejdernes mangelfulde fokus på hygiejne i nogle konkrete situationer. Medarbejderne har fået undervisning af en hygiejnesygeplejerske. Endvidere er der iværksat, at en hygiejnesygeplejerske med faste intervaller kommer ud på alle plejehjemmene og genopfrisker retningslinjerne på hygiejneområdet.

Dorthe Mariehjemmet:
Seniorrådet bemærker, at det generelt er en flot vurdering plejehjemmet får af tilsynet.

Broparken:
Seniorrådet bemærker, at der er udfordringer med dokumentationen. Broparken har iværksat en lang række tiltag for at forbedre dokumentationen. På baggrund af møder med Broparken, har Seniorrådet viden om, at plejehjemmet har udfordringer med beboere med misbrugsproblematikker, og at personalet efterlyser mere uddannelse i forhold til beboere med disse udfordringer. Social- og Sundhedsforvaltningen er opmærksom på udfordringerne og samarbejder med Broparken omkring, hvordan indsatsen bedst kan tilrettelægges, så denne borgergruppes særlige behov kan tilgodeses inden for de eksisterende rammer.

Genoptræningen:
Rådet roser medarbejderne i forhold til den venlige og respektfulde måde, som de møder borgerne på.

Høringssvar fra Integrationsrådet
Integrationsmødets høringssvar er vedlagt som bilag 2. Integrationsrådet kvitterer for høringsmødet og muligheden for at gå i dybden med nogle af problemfelterne. Rådet ser gerne, at rapportens anbefalinger danner grundlag for den videre udvikling af kvaliteten i institutionerne.

Social- og Sundhedsforvaltningen har et stærkt dialog- og samarbejdskoncept omkring opfølgning på tilsynet. Dette sikrer, at vurderingerne fra tilsynet, ud fra et lærings- og udviklingsperspektiv og i tæt dialog med både medarbejdere og ledere, bliver anvendt til kvalitetsudvikling.

Høringssvar fra Udsatterådet
Udsatterådet deltog ikke på høringsmødet, men har sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag 3. Rådet tager tilsynsrapporterne på ældre- og omsorgsområdet 2022 til efterretning.

Udsatterådet bemærker, at medicinhåndtering ikke indgår bortset fra i hjemmeplejen. Udsatterådet mener, at det er en fejl, og ser derfor gerne, at det fremadrettet indgår i alle tilsynsrapporterne.

Forvaltningen har disse bemærkninger til, at medicinhåndtering ikke er del af tilsynet: De temaer, mål og indikatorer, som kommunen anvender i forbindelse med tilsynet, udvælges på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder, den godkendte tilsynsmodel for plejehjemmene og servicelovens bekendtgørelser.

Medicinhåndtering er ikke et selvstændigt tema i tilsynsmodellen for plejehjemmene, og heller ikke i kvalitetsstandarderne.

Tilsynsmodellen åbner mulighed for, at rådene kan komme med forslag til aktuelle områder, der skal tages op i det årlige tilsyn. Forvaltningen tager derfor Udsatterådets ønske med til planlægningen af det kommende tilsyn.

Det skal endvidere bemærkes, at medicinhåndtering er et af målepunkterne ved det sundhedsfaglige tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed udfører. Det sundhedsfaglige tilsyn er et statsligt tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige behandling baseret på en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden.

Udsatterådet har endvidere forslag om, at ældre- og omsorgsområdet sætter fokus på polyfarmaci. Det er en betegnelse, der anvendes, hvis man får mere end fem lægemidler dagligt. For uddybning af forslaget henvises til bilag 3.

Arbejdet med at forebygge og håndtere polyfarmaci er komplekst og er ikke en udfordring, som Rødovre Kommune kan løse alene. Det kræver handling fra alle niveauer i sundhedsvæsenet og på tværs af sektorer. Sundhedsstyrelsen er i 2022 kommet med en række anbefalinger på området. Målet med disse anbefalinger er at starte en proces, hvor der på nationalt plan og på tværs af sektorer kan arbejdes med at styrke en mere rationel og personcentreret lægemiddelbehandling. Forvaltningen følger arbejdet, herunder om der er konkrete anbefalinger til kommunerne, som skal iværksættes.

I forhold til medicinering på plejehjemmene, kan det oplyses, at alle plejehjemmene i foråret 2023 har fået fast tilknyttede læger. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at det giver et væsentligt sundhedsfagligt løft, idet det er den samme læge, der kommer og tilser beboerne på plejehjemmet. Lægen kender de enkelte beboere, deres sygehistorie og medicinering. Samtidig hjælper lægen personalet med rådgivning et fast antal timer om måneden. Medicingennemgang er en af de første opgaver, som de faste læger på plejehjemmene er gået i gang med.

Social- og Sundhedsforvaltningen har ikke modtaget et høringssvar fra Handicaprådet.

Måltal for plejehjemmene – opfølgning på tilsynsmodellen
Med tilsynsmodellen for plejehjemmene er det besluttet, at en række måltal i forhold til personaleomsætning, sygefravær, fordelingen af medarbejdertyper (inkl. ufaglærte) samt beboernes helbredstilstand og funktionsevnevurdering skal være en del af tilsynet. Disse områder har stor betydning for opgaveløsningen på ældre- og omsorgsområdet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har indsamlet data på de udvalgte områder i det omfang, det har været muligt. På nogle områder - fx mere detaljerede data om personaleomsætningen - afventer kommunen implementering af et it-system, som gør det muligt at levere disse data. I forhold til måltal om beboernes helbredstilstand og funktionsevne er det ikke muligt at trække data fra omsorgssystemet. Social- og Sundhedsforvaltningen kommer med forslag til alternative måltal omkring beboernes helbred og funktionsevne til næste tilsynsrunde. Måltallene er vedlagt som bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 23.08.23 og Kommunalbestyrelsen den 29.08.23.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag om, at det godkendes, at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole".

Sagen er til behandling i Social- og Sundhedsudvalget og forelægges samtidig til orientering i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag om at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole" godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. august 2023, pkt. 43:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. august 2023, pkt. 54:

Orientering taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 145:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udviklingscenter Skiftesporet er en skole for børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge en normal skolegang i folkeskolen. Formålet er at tilbyde undervisning og udviklingsforløb for børn, unge og deres familier med henblik på, at børnene og de unge kan vende tilbage til Folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. Udviklingscenter Skiftesporet er forankret organisatorisk i Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen.

På Udviklingscenter Skiftesporet har der været gennemført en proces med medarbejderne, som har resulteret i et ønske om, at Udviklingscenter Skiftesporet skifter navn til Rødovre Parkvej Skole. Argumenterne for dette er, at der er på skolen en oplevelse af, at navnet "Udviklingscenter Skiftesporet" bærer en negativ historie med sig, og at navnet kan virke stigmatiserende for eleverne, da det adskiller sig fra navnene på de andre skoler i Rødovre, der har navn efter lokaliteten. Ordet "udviklingscenter" kan også være misvisende for eksterne samarbejdspartnere, da et udviklingscenter typisk er en institution i PPR-regi, og det kan være svært at gennemskue, at stedet faktisk er en skole. Det er oplevelsen, at Rødovre Parkvej Skole er et mere tidssvarende og retvisende navn, der flugter med navngivningen af kommunens øvrige skoler.

Forslag til navneændringen har været forelagt Teknisk Forvaltning, som er indforstået med denne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sammen med Børne- og Kulturforvaltningen Ungeprofilundersøgelsen 2022-2023. Ungeprofilen er gennemført i 7., 8., og 9. klasserne på almenskolerne og 10. klasserne på Ungecenter 2610 i Rødovre. Ungeprofilen giver konkret viden om børn og unges hverdagsliv, trivsel, sundhed, livsopfattelse, livssituation og risikoadfærd.

Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Ungeprofilen 2022-2023 tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. august 2023, pkt. 44:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. august 2023, pkt. 57:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 146:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ungeprofilundersøgelsen gennemføres i Rødovre i et samarbejde mellem SSP fra Skoleafdelingen i Børne-Kulturforvaltningen og Sundhed, Udvikling og Administration i Social- og Sundhedsforvaltningen.

I 2022-2023 er Ungeprofilen gennemført i 7., 8., og 9. klasserne på almenskolerne og 10. klasserne på Ungecenter 2610 i Rødovre. Det er anonymt og frivilligt, om børn og unge vil besvare det digitale spørgeskema. Den første Ungeprofil blev gennemført i Rødovre i skoleåret 2021-2022.

Ungeprofilundersøgelsen blev i gangsat i forbindelse med, at Rødovre indgik i det tværkommunale Vestegnssamarbejde ”Klar Livet”, hvor Rødovre sammen med ni andre kommuner arbejder for at få implementeret KKR-strategien for unges fysiske og mentale sundhed, samt at nå målet om en røgfri generation 2030.

Ungeprofilen
Ungeprofilen er en statistisk spørgeskemaundersøgelse, der kan bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv. Med Ungeprofilundersøgelsen får børn og unge et talerør, og Rødovre Kommune får et billede af, hvordan børn og unge oplever deres egen sundhed, trivsel og hverdagsliv, herunder livsopfattelse, livssituation og risikoadfærd. Resultaterne fra undersøgelsen giver lokal viden, der kan følges over tid og bidrage til at styrke den forebyggende indsats for at fremme børn og unges sundhed og trivsel. I 2022-2023 blev Ungeprofilen udført i 48 kommuner i Danmark.

Ungeprofilen i Rødovre 2022-2023
I Rødovre har ca. 700 elever besvaret spørgeskemaet med spørgsmål inden for følgende temaer: Trivsel, sundhed, rusmidler, risikoadfærd samt familie-, uddannelses-, arbejds- og fritidsliv.

I Skoleafdelingen bruges den lokale data fra Ungeprofilen som et arbejdsredskab i skolernes forebyggende arbejde. Data fra Ungeprofilen benyttes i forhold til indsatser, undervisning og forældreworkshops. Dette arbejde koordineres i regi af SSP-samarbejdet (se vedhæftet bilag: Ungeprofilundersøgelsen 2023).

I det kommende trivselsår indgår data fra Ungeprofilen, sammen med data fra skolernes trivselsmålinger, i skolernes konkrete arbejde med at understøtte samt højne børn og unges trivsel. Dette arbejde koordineres i skolernes netværk Sundhed og Trivsel.

På sundhedsområdet benyttes data fra undersøgelsen i prioritering og planlægning af indsatser i forhold til mental, social og fysisk sundhed. Dette sker i samarbejde med de ni andre Vestegnskommuner i indsatsen ”Klar Livet”.

I det kommende skoleår har Sundhed, Udvikling og Administration, Sundhedscentret og SSP fra Skoleafdelingen planlagt prøvehandlinger med fælles indsatser for forældre med henblik på at kvalificere det forebyggende arbejde med unges brug af nye nikotinprodukter.

Bilag (Ungeprofilundersøgelsen 2023) med uddrag af data fra Rødovres 9. klasser er vedhæftet. Det skal bemærkes, at disse tal er valgt, da de giver et billede af de unge i forbindelse med udskolingen.

Opmærksomhedspunkter i Rødovre er blandt andet at:

• 81 procent af børn/unge i 9. klasse har en trivsel, der ligger inden for gennemsnittet, heraf er der en kønsforskel udtrykt ved, at det er 90 procent drenge mod 68 procent piger, som har en trivsel, der ligger inden for gennemsnittet.
• 90 procent af eleverne i 9. klasserne udtrykker, at de har det godt i skolen samtidig med, at 30 procent piger og 6 procent drenge oplever ikke at være med i fællesskabet i skolen.
• 90 procent udtrykker, at de har voksne at tale med, hvis noget går dem på, eller de er kede af det.
• 86 procent har venner eller veninder at tale med, når noget går dem på, eller de er kede af det.
• 91 procent bevæger sig så meget, at de bliver forpustet hver dag, næsten hver dag eller et par gange om ugen, sammenlignet med 85 procent på landsplan. I Rødovre er der en kønsforskel udtrykt ved, at pigerne ligger på 80 procent og drengene ligger på 96 procent. Der er en mindre kønsforskel (5 procent) mellem piger og drenge på nationalt plan.
• 72 procent af drengene og 42 procent af pigerne går til sport i en forening eller klub (eksemplevis fodbold, håndbold, ridning) (næsten) hver dag, 2-5 gange om ugen eller en gang om ugen. På landsplan er det 55 procent af drengene og 45 procent af pigerne.
• 35 procent har aldrig drukket en genstand af alkohol sammenlignet med 21 procent på nationalt plan.
• 48 procent af børn/unge i 9. klasse, som har drukket alkohol, fik alkoholen fra deres forældre. Til sammenligning var det 65 procent på nationalt plan.
• 95 procent ryger ikke cigaretter, og kun 1 procent ryger dagligt, og 4 procent ryger sjældnere end hver uge.
• 89 procent ryger ikke e-cigaretter eller vapes. Men ud af de 11 procent som ryger e-cigaretter, ryger 2 procent hver dag, og 7 procent hver uge.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til samarbejdsaftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden og Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til samarbejdsaftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden og Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2023, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 147:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen har til formål at styrke og forpligtige hinanden på en tæt dialog på det arbejdsmarkedspolitiske område og om den arbejdsmarkedspolitiske situation i Rødovre Kommune. Det er første gang, Rødovre Kommune indgår en aftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Hovedstaden.

I forslaget til aftalen lægges der op til, at FH Hovedstaden:

• En gang årligt fremsender anbefalinger til indsatsområder i kommunens beskæftigelsesplan.
• Stiller sig til rådighed for deltagelse på udvalgsmøder og lignende.
• Løbende kan inddrages, såfremt Rødovre Kommune har behov for input og sparring eksempelvis ved udvikling af nye indsatser/redskaber eller ny retning i beskæftigelsesindsatsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har ansøgt om og fået bevilget 424.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende pulje til uddannelse af ledige, der har arbejdet med minkerhverv eller følgeerhverv.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2023 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 424.000 kroner og en tilhørende indtægt på 424.000 kroner til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2023, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 148:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har ansøgt om midler fra puljen til uddannelse af ledige, der er har arbejdet med mink eller følgeerhverv til mink. Ansøgningen er imødekommet, og Rødovre Kommune har modtaget 424.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

I 2023 er afsat en bevilling på i alt 10 mio. kroner. Puljen har til formål at sikre ret til uddannelse for borgere, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhvervet og er blevet ledige. Den ledige får inden for puljen ret til uddannelse uanset, om der er tale om offentlige eller private udbydere i Danmark. Dog med et prisloft på 600.000 kroner eksklusiv moms for den samlede uddannelse, der bevilges som tilbud under puljen.

Målgruppen er ledige, der er omfattet af LAB-lovens §6. Den ledige skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og skal på tro og love erklære, at vedkommende har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Retten til tilbuddet omfatter:

1. Tilbud om ordinær uddannelse efter LAB §90.
2. Tilbud om uddannelse i form af øvrig vejledning og opkvalificering efter LAB §91.
3. Tilbud om realkompetencevurderinger og tilbud om jobsøgningskurser efter LAB §91.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 424.000 kroner vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger).

Tidsplan

Tilskuddet kan bevilges i perioden den 1. juni til den 31. december 2023. Uddannelsen skal dog påbegyndes inden den 1. april 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om de beregnede kommunekvoter, fra Udlændingestyrelsen, for Rødovre Kommunes modtagelse af flygtninge i 2024 samt muligheden for at indgå anden aftale med de øvrige kommuner i Hovedstaden inden 10. september. Forvaltningen indstiller, at Rødovre Kommune ikke indgår aftale om en anden fordeling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen om Rødovre Kommunes kvote for 2024 tages til efterretning samt
2. at forvaltningens indstilling, om ikke at indgå aftale om en anden fordeling, godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2023, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 149:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen har udmeldt de beregnede kvoter for Rødovre Kommunes modtagelse af flygtning i 2024, samt meddelt KKR (Kommunekontaktrådet), at der regionalt kan aftales en anden fordeling kommunerne imellem inden d. 10. september 2023.

Rødovre Kommune skal modtage 2 flygtninge. I kvoten indgår ikke fordrevne fra Ukraine.

Kvoterne er i lighed med tidligere år beregnet ud fra styrelsens matematiske model med følgende gældende kriterier:

• Kommunens andel af den samlede befolkning pr. 1. januar.
• Kommunens andel af indvandrere og flygtninge med ikke-vestlig oprindelse pr. 1. januar. Dog er arbejdstagere, studerende, forskere og au pairs undtaget i beregningen.
• Antallet af familiesammenførte til flygtninge bosat i kommunen.

Rødovre Kommune har ansvaret for, at flygtninge boligplaceres og indgår i et 3-årigt integrationsprogram indeholdende danskundervisning, introduktion til det danske samfund og beskæftigelsesindsats.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 8.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forelæggelse af forslag til Rødovre Kommunes politiske mødeplan for året 2024.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at forslag til politisk mødeplan 2024 godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 150:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges et forslag til ny politisk mødeplan for det kommende år.

Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden.

Undtagelser i 2024 er marts grundet påsken, juni af hensyn til sommerferie og december af hensyn til julen.

Økonomiudvalgets møder er lagt onsdag i ugen forud for Kommunalbestyrelsesmøder, dog ikke i februar af hensyn til vinterferie, ligesom mødet i december undtagelsesvist er lagt en tirsdag.

Fagudvalgsmøder er lagt tirsdag forud for Økonomiudvalgets møder med undtagelse af oktober måned grundet efterårsferie.

1. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde onsdag den 28. august 2024 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 3. september 2024

2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde onsdag den 25. september 2024 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 1. oktober 2024.

Ifølge styrelseslovens § 8 offentliggøres det i begyndelsen af hvert regnskabsår hvornår og hvor Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 8.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

-

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SF og Enhedslisten har fremsendt forslag om optagelse af sag på dagsordenen vedr. brug af betegnelsen Børnehaveklasse

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at sagen sendes til behandling i Børne- og Skoleudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

SF og Enhedslisten har fremsendt nedenstående forslag til behandling, der er gengivet i sin fulde ordlyd:

’Forslag fra SF og Enhedslisten om, at Rødovre Kommunes folkeskoler konsekvent benytter betegnelsen ”Børnehaveklasse” frem for ”0. klasse” om det første år i kommunens skoler.

I folkeskoleloven betegnes det første år efter børnehaven på landets folkeskoler som ”Børnehaveklasser”.

Ifølge Børne- og undervisningsministeriet er børnehaveklassen et forberedende år, hvor børnene skal lære hvad det vil sige at gå i skole. Aktiviteterne i børnehaveklassen lægger vægt på, at barnet skal opleve skolen som en tryg og stabil ramme for faglig og social læring og udvikling. Børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang.

Folkeskolens §11. stk. 1 lyder således:

§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

I Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt for Rødovre Kommunes skoler bruges alene betegnelsen ”Børnehaveklasse”. Ligesom lederen af børnehaveklasserne i styrelsesvedtægten betegnes

som ”Børnehaveklasseleder” og ikke ”0. klasseleder”

SF og Enhedslisten mener, at det er vigtigt at være tydelig med at bevare formålet med det første år i skolen, da det fungerer som en overgangsperiode mellem børnehaven og skolen. De anvendte termer, "børnehaveklasse" og "0. klasse", har en stor betydning. Udtrykket "børnehaveklasse" forener elementer fra både daginstitutionen og skolen og skaber dermed en forståelse for, at det er en brobygningsfase mellem de to områder.

Indstilling

SF og Enhedslisten indstiller at forslaget vedtages.’

Lov- og plangrundlag

Jf. forretningsordenens § 3, stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 19.04.